1940 – Fjernet tatovering

Der kom gang i forhandlinger mellem Finland og Sovjetunionen omkring den 10.-11.marts, men verdenspressen kunne meddele at Finland måtte vente på forhandlings resultaterne i Moskva, imens at krigen fortsatte. Forhandlinger foregik i dybeste hemmelighed, hvor kravene angiveligt skulle være meget hårde, samtidig med Finland krævede grantier mod nyt overfald, for at undgå samme skæbne som Tjekkoslovakiet.

Kontakten mellem Finland og Sovjetunionen skulle være formidlet af Sverige, der under konflikten politisk har erklæret neutralitet. Der var fortsat frygt for nordens neutralitet i konflikten. Fra Sverige lød det at den svenske regering ønskede “at bevare sin Neutralitet i den tysk-allierede krig og hjælpe Finland, så vidt det står i dets magt og uden at sætte sin neutralitet på spil“.

En ung mand havde i Esbjerg på Sct. Josephs Hospital af en overlæge, angiveligt fået fjernet en tatovering med en Sovjetstjerne på armen. Operationen var usædvanlig, og smertefuld, men den unge mand havde meldt sig som frivillig i Finland og ville derfor være “fri for det mærke, han ikke mere vilde kendes ved“.

Kilde: Ikke til Finland med Sovjet-Stjerne, 11. marts 1940, Kolding Folkeblad side 2
– 11. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 1 og side 3

1940 – Opsigtvækkende fredsinitiativ fra Roosevelt

Den amerikanske udenrigsminister Cordel Hull har meddelt, at han var påbegyndt, uofficielle, diplomatiske forhandlinger med neutrale regeringer i betragtning af samtlige neutrale nationers ønske om genoprettelse af verdensfreden.

Viceudenrigsministeren Sumner Welles rejser den 17. februar 1940 til Europa på den italienske Atlanterhavs-Damperen Rex, der sejler direkte til Italien.

Præsident Roosevelt har meddelt, at han vil sende viceudenrigsminister Welles til Italien, Frankrig, England og Tyskland for at studere forholdene i disse lande og afgive indberetninger til Udenminister Hull.

Under en pressekonference den 9. februar har præsident Roosevelt meddelt, at hans personlige fredsudsending til Paven, Taylor, sandsynligvis vil afrejse med samme skib til Europa som viceudenrigsminister Welles. Afrejsen er bestemt til at blive lørdag den 17. i februar måned.

Man mener i officielle amerikanske kredse, at dersom der ikke inden i år kan banes vej for en fredskonference, så vil yderligere forsøg ligeså godt kunne opgives.

Viceudenrigsminister Welles

Kilde: Opsigtvækkende fredsinitiativ fra Roosevelt, Kolding Socialdemokrat, 10. februar 1940

1938 – Den fransk-tyske Paris-erklæring

Den 6. december 1938 mødtes Georges Bonnet, den franske udenrigsminister, og von Ribbentrop, den tyske udenrigsminister, i Paris, hvor der blev opnået enighed om følgende erklæring:

1) Den franske og den tyske Regering er overensstemmende af den overbevisning, at fredelige og nabovenlige forbindelser mellem Frankrig og Tyskland er et af de væsentligste elementer til konsolidering af Situationen i Europa og Bevarelsen af den almindelige Fred. De to Regeringer vil derfor anvende alle deres Kræfter på at sikre en udvikling i denne retning af Forbindelserne mellem deres Lande.

2) Begge Regeringerne fastslår, at der ikke længere svæver noget spørgsmål af territorial art mellem deres lande, og anerkender højtideligt grænsen mellem deres lande, som den nu er afstukket, for endelig.

3) Begge Regeringerne er med Forbehold af deres særlige Forhold til Tredjemagter, besluttede på at forblive i Føling med hinanden i alle Spørgsmål, der berører deres to lande, og at træde i gensidig konsultation, hvis den fremtidige Udvikling af disse Spørgsmål skulde true med at føre til internationale Vanskeligheder.

Som bevis herpå har begge Regeringernes Repræsentanter underskrevet nærværende Erklæring, der straks træder i Kraft.

Udfærdiget i 2 Eksemplarer på Fransk og Tysk.
Paris, 6. December 1938.
Georg Bonnet, Joachim von Ribbentrop

Kilde: Erklæringens ordlyd, Arbejderbladet, 7. december 1938