1943 – De skal blive husket!

Forberedelserne til afregningen med landsforræderne

DE FRIE DANSKE fortsætter i dette nummer behandlingen af spørgsmålet om den rette og mest effektive form, hvorunder man kan straffe forrædere og krigsforbrydere, når regnskabets time er inde. Den sande presse i alle de besatte lande har for længst taget dette vigtige arbejde op. man har f.eks. i Norge katalogiseret omtrent 22.000 Quislinger hidtil – og arbejdet fortsætter!

Vi ved fra vore observationer blandt befolkningen, at der hersker ret stor frygt for, at den sædvanlige og kendte danske blødsødenhed skal vinder overhånd den dag, krigen er forbi, og at alt for mange i lettelse og glæde over freden vil skyde hele strafspørgsmålet fra sig som en ubehagelig reminiscens fra “Tyskertiden”. Men, kære læser, De har ingen grund til at frygte noget i de retning. Der vil ikke slippe så meget som en Scavenius, en Gunnar Larsen eller en frikorpsmand igennem nåleøjet!

Som omtalt i vort sidste nummer er der al mulig grund til at tro, at der til sin tid vil blive nedsat en række særdomstole til behandling af de mange sager mod landsforrædere og krigsforbryderene, ligesom man kan forvente, at en rigsret vil tage sig af de landsforræderiske embedsmænd med Gunnar Larsen i spidsen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 5. maj 1943, nr. 7, 2. årgang.

1942 – Sidste nyt:

1) 13/10 forlod Frikorpset virkelig Danmark, fulgt af hele det danske folks brændende ønsker om, at ingen af dem kommer tilbage nogensinde!!!

2) De svenske aviser har fortalt, at tyskerne har forlangt af os dels et stort kontingent “frivillige” til Finlandskrigen, dels mange specialarbejdere til Tyskland, at den diplomatiske forbindelse har været afbrudt siden 30/9, og at general Lüdke blev hjemkaldt, fordi han havde ladet 2 frikorps-medlemmer skyde efter forbrydelserne den 27/9 – samt at nervekrigen fortsætter.

3) Alle danske officerer i Jylland skal if. tysk ordre forlade Jylland, hvorfor naturligvis også alle garnisoner må væk.

4) Alle danske, der bor i københavnske kaserner, hvor der også findes tyskere, skal være væk før 1/11; det gælder både civile og militære og det omfatter særdeles mange mennesker. […]

Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, 17. oktober 1942, nr. 7, 1. årgang.

1942 – Frikorps Danmarks afrejse i dag

Afskedsparade på kasernen i København med tale af brigadefører Kanstein og den nye tyske øverstbefalende

Frikorps Danmarks orlov er nu udløben, og afrejsen fandt sted i dag fra København efter en afskedsparade på kasernen på Artillerivej. En stor kreds af de frivilliges slægtninge og venner var mødt frem for at tage afsked. Blandt de tilstedeværende bemærkedes i øvrigt den nye øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark, general von Hanneken, den tyske befuldmægtigedes stedfortræder, minister Barandon, SS Brigadefører von Kanstein, marineattaché, admiral Henning og legationsråd, presseattaché Meissner. Som repræsentant for de danske myndigheder sås generalløjtnant Ebbe Gørtz med adjudant og udenrigsministeriets direktør, Niels Svenningsen; endvidere bemærkedes folketingsmand Frits Clausen m.fl.

Efter at korpset var afleveret til brigadefører V. Kanstein, holdt denne fra en talerstol, der var anbragt på kasernepladsen, en afskedstale til korpset:

“Jeres orlov er nu til ende”, sagde brigadeføreren bl.a. “I har fået den for jeres indsats ved Østfronten, og rigsføreren for SS ville desuden give jer lejlighed til at få forbindelse med hjemmet og med jeres kære. Adolf Hitler har i sin sidste tale henvist til, at vi med fuld tillid kan se denne krigs videre udvikling i møde. Disse ord har givet os nyt mod og ny tillid. Vi véd, at ofrene ikke vil være bragt forgæves, og at vort store mål: Det nye Europa, vil blive nået. Jeres faldne kammerater vil altid været et manende eksempel for jer, og jeg véd, at også I altid vil være rede til at sætte livet ind for idéen. Vor tro på de germanske folks sejr er urokkelig. Med disse ord siger jeg farvel til jer på SS-førerens vegne og giver jeg de bedste ønsker med for fremtiden.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. oktober 1942.

1942 – En tysk erklæring om situationen i Danmark

Hændelser, der er egnet til at forstyrre atmosfæren og få virkninger på en eller anden måde

Berlin (RB).

Med hensyn til de i udlandet udbredte rygter, som vil vide, at der er sket en tilspidsning af situationen i Danmark, viser man i kompetente tyske kredse den største tilbageholdenhed, men lader dog skinne igennem, at faktisk forløber i Danmark ikke alt således, som man skulle have ventet på baggrund af den yderst korrekt holdning, som alle tyske instanser i Danmark viser – en holdning, som endog gentagne gange er blevet anerkendt af den fjendtlige presse.

I Wilhelmsstrasse giver man udtryk for den opfattelse, at den i enhver henseende mønsterværdige optræden af de i Danmark stående tyske tropper såvelsom af alle derværende tyske militærinstanser og myndigheder ikke har kunnet give anledning til nogen som helst klage, men at visse danske kredse åbenbart har misforstået denne indstilling og troet, at de kan tillade sig en hel del. I denne forbindelse antydes hændelser, som er bekræftet af øjenvidner, og som tillader at drage slutninger om, at visse danske kredse har en bedømmelse af situationen, som må forekomme mærkeligt indskrænket. Fremfor alt har det, efter hvad man her erklærer, gjort et meget dårligt indtryk, at de danskere, der mod øst har sat deres liv ind som frivillige i kampen mod bolshevismen, ved deres hjemkomst er blevet mødt uden agtelse, men ringeagt og endog med spot. Sådanne hændelser er, fremhæver man her, egnet til at forstyrre atmosfæren og få virkninger på en eller anden måde. I øvrigt afholder man sig i kompetente tyske kredse fra at beskæftige sig nærmere med de mange gisninger, som er udbredt i udlandet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1942.