1942 – 121 faldne ved Frikorps Danmark

Korpset får nu fire ugers orlov herhjemme

Ritzaus Bureau erfarer lørdag fra Waffen-SS: På grund af Frikorps Danmarks fremragende indsats under de hårde kampe på Østfrontens nordlige afsnit, som fandt sit udtryk i tildelingen af 91 jernkors til danske frivillige, har rigsføreren for SS tilstået Frikorps Danmark en 4 ugers hjemmeorlov som en taknemmelige anerkendelse af den frivillige danske indsat i den fælles kamp mod bolsjevismen og for de germanske folks frie fremtid. Frikorps Danmark ventes til København allerede mandag eller tirsdag og vil foreløbigt gå i kvarter her i nogle dage.

De faldne her fra egnen

[…] I den fælles europæiske kamp mod den truende bolsjevisme har Frikorps Danmark siden midten af maj d. a. på det nordlige frontafsnit stået skulder ved skulder med de tyske tropper i den hårde kamp mod Sovjetunionens talmæssigt overlegne styrke. Med fremragende heltemodig tapperhed er Frikorps Danmark trængt sejrrigt igennem overalt, hvor det skulle stå sin prøve, og har tilføjet fjenden svære tab. under disse svære kampe har 121 danske frivillige, som kæmpede i Frikorps Danmark, ofret deres liv for Europas befrielsen og for den store germanske fremtid. 5 danske SS-frivillige savnes. Disse frivillige har med deres blod ydet et ærefuldt bidrag til den danske våbenære i den største og mest afgørende af alle tiders kampe

For Danmarks ære og for en fælles germansk fremtid mod bolsjevismen:

Svend Skov, Grindsted, f. 14.12.12, faldet 27.5.42.

Johs. Frandsen, Vejle, f. 11.3.18, faldet 11.6.42.

Martin P. S. Feddersen, Haderslev, f. 11.1.15, faldet 11.6.42.

Alf. Nielsen, Haderslev, f. 10.6.15, faldet 11.6.42.

Willy D. Nielsen, Vejle, f. 1.1.18, faldet 11.7.42.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1942.

1942 – Frikorps Danmarks chef faldet på Østfronten

En meddelelse fra den tyske gesandt.

Det meddeles Ritzaus Bureau fredag:

Kommandør for Frikorps Danmark, SS-oberst, obersturmbannführer C. F. von Schalburg har den 2. juni i spidsen for de danske frivillige fundet heltedøden på Østfronten. Det tyske riges befuldmægtigede gesandt von Renthe-Fink, har underrettet den danske regering herom og har udtrykt sin beklagelse af denne fremragende og tapre danske officers og frikorpskæmpers død, idet C. F. von Schalburg har sat sit liv ind for en stor opgave. Derved vil navnet von Schalburg leve videre som symbol på de nordiske folks samhørighed.

Som repræsentant for SS-rigsfører Himmler, har SS-sturmbannführer dr. Riedweg overbragt fru von Schalburg den sørgelige meddelelse og udtalt rigsførerens personlige medfølelse. Samtidig har SS-sturmbannführer dr. Riedweg i rigsførerens navn underrettet partiføreren for D.N.S.A.P., dr. Frits Clausen, om dødsfaldet.

C. F. von Schalburg blev 36 år. Den 1. marts 1942 fik han overdraget kommandoen over Frikorps Danmark, og nogle dage før sin død var han avanceret til SS-obersturmbannführer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juni 1942

1941 – Frikorps Danmark

Frikorps Danmarks Presseafdeling meddeler: Generaldirektoratet for Postvæsenet har oplyst, at der gælder følgende regler for postforsendelser til og fra Frikorps Danmark.

Der kan sendes almindelige breve af vægt indtil 100 gr. samt brevkort. De påtagnes med ordet “Feltpost”. Forsendelserne kan ikke anbefales. I stedet skal anføres den pågældende troppeafdelings feltpostnummer. I forbindelse med modtagerens navn må intet anføres, som kan give oplysning om vedkommende troppeafdelings art, f.eks. kanoner, pioner, telegrafist osv. Derimod er det tilladt at anføre soldat, løjtnant osv. Brevforsendelser fra Danmark til frikorpset skal være frankeret forud til indenlandsk landsportotakst. Feltpostforsendelser til Danmark, der indgår ufrankeret, udleveres uden opkrævning af porto. Frikorps Danmarks Presseafdeling tilføjer, at alle oplysninger, bl.a. om feltpostnummer, kan fås ved henvendelse til hvervekontorerne landet over. […]

Kilde: Uddrag, Nordjyllands Social-Demokrat, 6. september 1941.

1941 – Anden Bataillon af Frikorps Danmark afrejst

Anden Bataillon af Frikorps Danmark afrejste lørdag eftermiddag fra Hellerup Station efter en forudgående højtidlighed og parade. Mandskabet, der var i civilt tøj, formeredes i kolonner, hvorefter kaptajn E. N. Møller foran fronten holdt en kort tale, hvori han bøde de nye medlemmer velkommen i Frikorps Danmarks rækker.

Vis, udtalte kaptajnen bl.a., at I allerede nu kan foretage en smuk og soldatermæssig afmarch, husk at I rejser af sted med den kgl. danske regerings vidende og velvilje, at I drager ud, ledet af danske officerer og under Dannebrog. Tusinder og atter tusinder herhjemme tænker på jer, at I må gøre korpset og den danske hær ære. Fremtiden hos jer er uvis. Der vil blive stillet store krav, måske større end nogle har tænkt på forhånd. Vis jer i tiden, der kommer, som gode danske soldater.

Efter talen spillede et musikkorps fra Værnemagten ‘Kong Christian’ og de tyske nationalhymner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. august 1941.

1941 – Nyt hold frivillige til Frikorps Danmark afrejst igår

Tale af kaptajn E. N. Møller
Fra Ingeniørkasernen i Ryvangen afsendtes i går eftermiddag det andet større kontingent af frivillige til Frikorps Danmark. Til stede ved højtideligheden var vicepræsident, SS-Oberführer Kanstein og det tyske riges befuldmægtigede Dr. Schaler, endvidere repræsentanter for Våben SS, de tyske myndigheder, N.S.D.A.P, D.N.S.A.P samt den tyske koloni.
Chefen for Frikorps Danmarks stabskontor, kaptajn E. N. Møller bød de unge mennesker velkommen i Frikorps Danmark, idet han mindede dem om, at de rejste med den kongelige danske regerings vidende og velvilje og at de ville blive kommanderet af danske officerer og under Dannebrog. Han udtalte, at tusinder ville tænke på dem. Fremtiden ville blive uvis og Frikorpset ville sikkert blive sat overfor alvorlige opgaver […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 10. august 1941.

1941 – Frikorps Danmarks kommandør udtaler sig til offentligheden

Frikorpset bliver en samlet dansk formation under SS-afdelingerne i den tyske hær.
Interesse for korpset på højeste sted i Tyskland.

På D’Angleterre var i går arrangeret en sammenkomst, hvori deltog presseattaché, dr. Meissner, oberstløjtnant C. P. Kryssing, kommandør for Frikorps Danmark, hans næstkommanderende, kaptajn Thor Jørgensen, orlogskaptajn Wodschow fra Danmarks Nationalsocialistiske Arbejder Partis stabskontor, hr. Schroeder fra det tyske gesandtskabs presseafdeling o. a., samt indbudte repræsentanter for hovedstadspressen, provinspressens Københavnsredaktioner og pressebureauerne. Formålet med sammenkomsten var at give oberstløjtnant C. P. Kryssing lejlighed til overfor den danske offentlighed at redegøre for dannelsen af Frikorps Danmark og for sine personlige motiver til at ombytte stillingen som oberstløjtnant ved artilleriet i Holbæk med hvervet som kommandør af et dansk frikorps i SS-formationerne inden for den tyske hær.

Stor glæde i Tyskland
I sin velkomstale til pressens repræsentanter understregede dr. Meissner, at dannelsen af Frikorps Danmark havde fremkaldt meget stor glæde i Tyskland, og at den tyske Rigsregering hilste korpset som et dansk bidrag til det kommende europæiske fællesarbejde. Man fulgte fra højeste sted i Tyskland korpsets dannelse og dets videre fremgang med overordentlig interesse.

Taknemlig overfor DNSAP for initiativet.

Oberstløjtnant Kryssing udtalte derefter:

Jeg er egentlig ikke forberedt på noget interview, og Frikorpset er heller ikke tjent med, at vi gang på gang kommer med udtalelser, men jeg vil gerne sige følgende: Jeg trådte ind af overbevisning, ikke ved overtalelse. Der er dem, som tror, at jeg har taget initiativet til oprettelsen af Frikorps Danmark. Det har jeg ikke. Jeg vil i denne forbindelse sige: Jeg er ikke og har ikke været medlem af D.N.S.A.P., hvad jeg i fremtiden kan blive, det ved jeg ikke endnu. Men jeg er D.N.S.A.P. overordentlig taknemlig, fordi D.N.S.A.P. har taget initiativet til oprettelsen af dette frikorps. Grunden til min indtræden i korpset har jeg allerede fremført offentligt, og derfor kan jeg kun gentage det her. Jeg gik med i et dansk korps som led af den tyske hær mod bolsjevikkerne, fordi det siden den 9. april 1940 er et for hårdt job for mig at være dansk soldat i Danmark. Jeg har mistet enhver tillid til, at et demokratisk Danmark kan vække nationen af den usselhed, der førte til den 9. april 1940. Jeg tro, at danske soldater ved at gøre en samlet indsats mod bolsjevikkerne vil genoprette lidt den danske nations ære. Jeg tror at vi kun på den måde kan blive værdige til at få vor frihed. Det er den eneste chance, regeringen giver os, så må vi i øvrigt overvinde os selv til at iføre os tyske uniformer, med mere. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 6. juli 1941.

1941 – Det danske frikorps ført af danske officerer

Danmark yder også denne gang sit finske broderfolk al mulig hjælp.

Meddelelsen om et særligt dansk frikorps ført af danske officerer og omfattende fuldt militært uddannet mandskab er blevet dannet, har vakt den største opmærksomhed i ledende tyske kredse. Man udtaler i denne anledning, at Danmark under det nu foregående europæiske opgør mod bolchevismen konsekvent og aktivt har indtaget sin plads i den fælles frontlinje. Det har ikke alene – uden på nogen måde at være tvunget dertil – også bevist, at denne handling ikke var en ren og skær gestus. Ligesom under sidste finsk-russiske krig yder Danmark også denne gang sit finske broderfolk al mulig hjælp i form af materiel og sanitetsmæssig understøttelse, og endvidere stiller det de bedste blandt sin våbenføre ungdom til rådighed for dem, der leder Europas korstog mod den kommunistiske dødsfjende […]

Kilde: Uddrag, Roskilde Avis, 30. juni 1941.

1941 – Et frikorps for militært uddannede

Ved siden af Regiment Nordland er der, efter hvad der meddeles Ritzaus Bureau, et frikorps under dannelse, der kun optager frivillige, som er militært uddannet. I arbejdet for dette frikorps deltager bl.a. flere kendte officerer, og det er meningen at henvende sig til det danske og tyske myndigheder om sagen.

Om Regiment Nordlands uddannelse i lejren Sennheim i øvre Elsass oplyser Frits Clausens blad Fædrelandet den 26. og 27. ds.:

Ved siden af sporten og den militæriske elementæruddanlse, er det Sennheimlejrens første opgave, at give de nordiske SS-mænd grundlaget for det tyske sprog, geografi, historie og kultur og at gennemføre verdensanskuelses-undervisning. Den faste uddannelsestid er 8 uger.

De danske tropper, der er uddannet i Regiment Nordland, og som sammen med regimenterne, Vestland og Germanika danner Division Viking, får deres ganske særlige mærke […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 29. juni 1941.