1943 – Til danske læger

Til danske læger.

I anledning af en Eksplosion, der sættes i Forbindelse med sabotage, henvendte Politiet i en større dansk By sig til Byens Læger for at udbede sig Oplysninger om, hvorvidt de paagældende Læger indenfor et bestemt Tidsrum havde behandlet Personer med Læsioner, der kunde formodes at hidrøre fra en Eksplosion. To af de adspurgte Læger nægtede i Overensstemmelse med Loven om Lægers Tavshedspligt at udtale sig. Støttet af ”Den almindelige danske Lægeforening” lod de to læger Spørgsmaalet om deres Vidnepligt prøve for Underretten, hvis Kendelse gik Lægerne imod. Dommen appelleredes til Landsretten, der stadfæstede den af Underretten afsagte Kendelse.

”Den almindelige danske Lægeforening” stilling til de afsagte Kendelser fremgaard klart i Redegørelsen i “Ugeskrift for læger” Nr. 26/43 (20. maj). Man undlod dog at paakære Sagen til Højesteret, i det “Tiderne Ugunst bevirkede, at man ikke mente, der var stor Muligheder for at faa Kendelsen ændret, og man ville nødigt risikere paa Grund af de særlige Forhold, der hersker for Tiden, at faa en Afgørelse, der kunde skabe et ugunstigt Præcedens”.

En Række Læger har indset at dette Ræsonnement fra Lægeforeningen Side rummer en Indrømmelse af, at man ikke er utilbøjelig til at opfordre danske Læger til at gaa paa akkord med deres Samvittighed baade som Læger og som Danske.

De Folk, der har indset dette, prøve nu paa at føre Sagen igennem til Højesteret, for at dokumentere den Alvor, hvormed danske Læger betragter Sagen.

Lykkes det at faa Sagen for Højesteret, er Udfaldet paa Forhaand givet. Loven om Lægers Tavshedspligt er saa uklar i sin Ordlyd, at den i konkrete Tilfælde altid bliver et Fortolkningsproblem. og den danske Højesteret har – vistnok som den eneste i tyskbesatte lande – vist sin Vilje, til at tolke alt efter tysk Ønske.

Hvad saa ?

Vor Etik bygger paa to Forudsætninger, at vi er Læger og at vi er Danske.

Vor Opgave som Læger er hævet over al Diskussion, vi hjælper hvor vi kan, uanset hvem og hvad Patienten er.

Vi hjælper ikke en Patient ved at udlevere ham til tysk Retsforfølgelse og Straf.

Vi kæmper ikke for Danmarks Frihed ved at følge vore Undertrykkeres mindste Vink, vi kæmper ikke for Danmarks Frihed ved at udlevere Danske, der har gjort en Indsat, vi aldrig selv har vovet.

Det overvejende Flertal af Borgere i dette Land opfatter det som Stikkeri at udlevere en dansk Medborger. der yder en aktiv Indsats i vor nationale Kamp, til tyskerne, og de opfatter Stikkeri som den usleste af alle Forbrydelser.

Vi maa klar bekræfte overfor det danske Folk og den Frie Verden, at vi er og tør være Læger, Danske og Demokrater !

97% af de hollandske Læger vovede for nyligt Arbejde, Gods og Liv for at at undgaa Tvangsnazificeringen af deres Stand.

De danske Biskopper har for nyligt enstemmigt offentlig modsat sig at opfordre Præsterne til at tale ud fra andre Forudsætninger end deres kristne Livsanskuelse.

Der er nu rettet et alvorligt Angreb mod Grundvolden i vor Lægelige Etik, men en samlet Lægestand vil – paa trods af Domstolenes Kendelser – anse det som sin Pligt heroverfor at hævde sine pligter og Rettigheder.

Frit Danmarks Lægegruppe
De danske Studenter’s Medicinergruppe

Uddrag fra brev til Kaj Baagøe, Kaj Baagøes privatarkiv, kuvert poststemplet 2. juni 1943. Opbevares på Kolding Stadsarkiv

1943 – Den første dødsdom

I begyndelsen af april afsagde den tyske krigsret sin første dødsdom over en dansk statsborger. Få dage forinden havde Rigsdagens Samarbejdsudvalg i sit opråb af 4. april fremhævet over for befolkningen, hvilket uvurderligt gode det var, at det var lykkedes regeringen at bevare retshåndhævelsen som “et dansk anliggende”. Hvilket kætteri! Samarbejdsudvalget kunne på daværende tidspunkt ikke være uvidende om, at en dødsdom var under forberedelse. Det kunne heller ikke være uvidende om, at i snesevis af danskere arresteres af Gestapo uden dansk politis vidende og medvirken, indespærres i tyske fængsler og dømmes af tysk ret til tyske tugthusstraffe. Og dog vover man hyklerisk over for befolkningen at hævde, at retshåndhævelsen endnu er overladt danske myndigheder. Javel, en cykletyv, en mørklægningsforseelse, en arbejdsløs, der har hævet et par kroner for meget på Socialkontoret – disse og lignende betydningsfulde sager er det endnu overladt til vor dommerstand at behandle. Men så såre vi kommer ind på den nationale kamps område, er dansk retspleje sat ud af spillet. Her hersker de tyske overfaldsmænd suverænt – uanset Samarbejdsudvalgets erklæring.

Og nu har de afsagde den første dødsdom. Det skal indrømmes, at denne dødsdom har vakt røre hos de danske myndigheder. Mange kræfter har været i bevægelse for at få dommen ændret til livsvarigt tugthus. Og det er lykkedes. Så finder man æren reddet. Det er – som højstående embedsmand udtalte til den dødsdømtes familie – ikke personen Hans Petersen, der interesserer vore myndigheder, men det forhold, at der bliver eksekveret en dødsdom i et land, hvor dødsdommen er afskaffet. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 10. maj 1943, nr. 2, 2. årgang.

1943 – Til efterfølgelse

Maj:

  • 1. Bombeattentat mod Heiber Autoservice, København.
  • 1. Bombeattentat mod renseriet Trikohl, København
  • 1. Bombeattentat mod akkumulatorfabrikken Lyak, København
  • 1. Bombeattentat mod nazikasernen Lystofte, Lyngby
  • 1. Bombeattentat mod Jørgen Petersens Skotøjsfabrik, København
  • 3. Brandstiftelse mod Holte Badmintonhal
  • 5. Brandstiftelse mod Nordbjerg & Wedels Skibsværft, København.
  • 5. Brandstiftelse mod Pless Schmidts kamouflage-malerværksteder

Alle de overfor nævnte virksomheder, der helt eller delvis er sat ud af drift, arbejdede for tyskerne og var derigennem med til at forlænge krigen og vort lands undertrykkelse og udplyndring.

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 10. maj 1943, nr. 2, 2. årgang.

1943 – Til efterfølgelse

Da det stadig er yderst begrænset og ret tilfældigt, hvad pressen for lov til at meddele om det danske folks kamp for at ryste undertrykkelsens åg af sig, bringer vi nedenstående en oversigt over de af den seneste tids sabotagehandlinger, det er lykkedes os at få kenskab til:

[…]

Marts:

  • 1. Bombeattentat mod Chr. Rahr & Co.s jern- og stålforretning, København.
  • 2.Brandstiftelsen hos Lützhof, Christiannsens snedkerværksted, København.
  • 2. Brandstiftelse hos skræfferfirma Ernst Rasmussen, København.
  • 2. Bombeattentat mod maskinfabrikken Iron, København.
  • 6. Bombeattentat mod maskinfabrikken Vivi, København.
  • 6. Brand i hærdeafdelingen på fabrikken Scandia i Randers, som for tiden har 600 jernbanevogne i arbejde for tyskerne.
  • 7. Brand i 2 halmvogne ved Aalborg Værft.
  • 9. Brandstiftelse mod Korsør Korn- og Foderstofkompagni, Korsør.
  • 10. Brandstiftelse i S/S Danzig, Helsingør Skibsværft.
  • 16. 2 tyske halmvogne brændt på Varde Station.
  • 23. Esbjerg Møbelfabrik brændt. […]
  • 23. 3 tyske barakker sprængt i Køge […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 5. april 1943, nr. 1, 2. årgang.

1943 – Til kamp mod stikkerne

Som forholdene er i Danmark for øjeblikket, er det umuligt for Gestapo at komme til bunds i alle de underjordiske grupper, der på forskellig vis modarbejder tyskerne. Det dansk politi gør, hvad et kan for at indkredse undergrundsarbejdet, men heller ikke det har særlig succes. Engang imellem lykkedes det dog politiet, at få fat i visse personer, og så viser det sig i 95 pct. af tilfældene, at det er stikkere, som har angivet de pågældende.

Gestapo benytter sig i udstrakt grad af disse parasitter, der for penge er villige til hvad som helst. Det var stikkere, der stod bag mordet på Rottbøll. Det var stikkere, der foranledigede arrestationerne af ‘De Frie Danske’.

Som eneste eksempel på stikkervirksomhed kan nævnes følgende: i sidste uge af januar blev 5 mand anholdt under ganske særlige omstændigheder; to tyske statsborgere, Gilde og Schock Meyer hed de, som i en halv snes år havde haft arbejde her i landet, blev indkaldt til tysk militærtjeneste. En mand, de kendte under navnet Hansen – vist nok den nedenfor nævnte Diehl – opfordrede dem til at flygte til Sverige og tilbød formedelst 2.500 kr. pro persona at skaffe dem en båd. Sammen med dem skulle 3 unge danskere, Ernst Petersen, Svend Valdemar Petersen og Aage Lidegaard, afrejse. De var eftersøgt af politiet for formodet medvirken ved ‘De Frie Danske’. Stikkeren Hansen angav de mennesker, der havde forladt sig på hans bistand, og alle fem blev arresteret i rutebilen på vej til den båd, som aldrig havde eksisteret.

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 8. marts 1943, nr. 11, 1. årgang.

1943 – Hvorfor Royal Air Force bomber Danmark

Størsteparten af dansk industri omstillet til tysk krigsproduktion.

Dagen efter det første luftangreb på København, den 27. januar, kunne Ritzaus Bureau meddele “fra tysk side”, at angrebet udelukkende “var rettet mod den danske befolkning”, og bæstet bevidnede telegrafisk over for statsministeren sin deltagelse i anledning af “det meningsløse luftangreb” på den åbne by, København. Meningsløsheden er helt og holdent på hr. Best’s side og består i, at nazisterne holder vort land besat og udnytter det til deres menneskefjendske krigs formål. Såfremt hr. Best og konsorter indså dette og drog konsekvensen deraf, ville der ikke falde flere engelske bomber over vort land. Men så længe den nazistiske gangsterbande udsuger og udplyndrer vort land, så længe vil dansk industri for fuldt drøn arbejder for den tyske krigsmaskine, så længe er Danmark aktiv deltager i krigen på tysk side og medvirker direkte til at forlænge krigen, og så længe må vi derfor dele krigens kår med Europas øvrige undertrykte nationer.

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 5. februar 1943, nr. 10, 1. årgang.

1943 – Bombeangrebet

I danske militærkredse karakteriseres luftangrebet på København den 27. jan. som et stykke overordentlig præcist og propert arbejde. Det kom – bogstavelig talt – som lyn fra en klar himmel, og hensigten var nået.

Der er nu Burmeister & Wain ifølge rapport til ministeriet faldet 8 bomber. Det vil ikke være muligt at arbejde i maskinafdelingen før tidligst til maj. 3 måneders afbræk i fabrikation af u-bådsmotorer er en yderst alvorlig sag. Dersom det er rigtigt, som det forlyder, at Atlas skal overtage fabrikationen, vil denne virksomhed formentlig kunne forvente samme medfart. Det er flerfor ikke uden grund, at arbejderne såvel her som på en række krigsvigtige industrier har strejket for at få gennemført bedre beskyttelsesforanstaltninger.

Briterne var inde over København inden luftalarmen havde lydt og bomberne faldt, endnu medens sirenerne brølede. Ikke en eneste tysk maskine gik på vingerne. Hvis briterne havde anvendt flere maskiner og større bombekalibre, som over de tyske byer, og ikke havde tidsindstillet deres bomber, ville ikke blot B&W og Sukkerfabrikken, men Christiansborg, ministerial-bygningerne, Rigsarkivet, Det kgl. bibliotek, Tøjhuset og sågar Det kgl. Teater været rystet sammen til skærvebunker. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 5. februar 1943, nr. 10, 1. årgang.

1943 – Efterlysninger og anholdelser i ‘Frit Danmark’-sagen

Professor Ole Chievitz, biblioteksdirektør Døssing og landsretssagfører Prytz sidder i arrest. Professor Mogens Fog og redaktør Ole Kiilerich er flygtet.

Officielt meddeles:

Som det blev oplyst i den officielle meddelelse af 11. december 1942, er der skredet ind over for en illegal organisation ‘Frit Danmark’. Denne organisation var stiftet fra kommunistisk side og tilstræbte gennem det illegale blad ‘Frit Danmark’ at vinde befolkningen for ulovlige formål. Dette blad indeholdt således bl.a. en række opfordringer til sabotage. Udgifterne til bladets fremstilling og forsendelse blev fortrinsvis afholdt fra kommunistisk side, men for at få så store kredse af befolkningen som muligt i tale, var bladet holdt i en form, der tilsyneladende ikke var kommunistisk præget, og på samme måde havde ledelsen forstået at få personer, der ikke er kommunistisk indstillet, til at interessere sig for bladet og til i samarbejde med kommunisterne at deltage i det illegale arbejde.

Foruden professor Ole Chevitz, om hvis anholdelse og forklaring over for det danske politi der blev givet oplysning i den ovennævnte meddelelse, blev også biblioteksdirektør Thomas Marius Døssing og landsretssagfører Rud. Prytz anholdt i forbindelse med denne sag. De befinder sig nu i danske varetægtsarrest og vil, ligesom de øvrige i sagen implicerede, blive draget til ansvar ved dansk domstol. […]

Den iværksatte undersøgelse har yderligere godtgjort, at professor Mogens Fog og redaktør Ole Killerich på betydende måde har deltaget i ‘Frit Danmarks’ illegale arbejde og i intim forbindelse med Danmarks illegale kommunistiske parti har fremmet ‘Frit Danmarks’ formål. Professor Mogens Fog og redaktør Ole Kiilerich har ved at flygte unddraget sig ansvaret.

Belønning for oplysninger

For oplysninger, der kan føre til pågribelse af de to sidstnævnte personer, udsættes en belønning på 5.000 kr. for hver. Meddelelse kan gives til statsadvokaten for særlige anliggender på Politigården eller til nærmeste politimyndighed.

Professor Mogens Ludolf Fog, født på Frederiksberg den 9. juni 1904, signaliseres således: Ca. 173 cm. høj, slank, markeret ansigt, sort hår, iført gråmeleret jakkesæt, sort overfrakke, grøn, blød hat, brune handsker, svære brune sko.

Redaktør Ole Gerhard Kiilerich Svendsen, født i København 190. juni 1907, signaliseres således: 175-178 cm. høj, alm. bygning, glat lyst hår med skilning, iført brunt, svært tweet-jakkesæt, blød hat.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. februar 1943.