1941 – Kursus for frivillige hjælpere

Skrivelse fra det civile luftværn, sendt til dagbladene i Kolding.

Kursus for frivillige hjælpere til det civile luftværns tekniske tjeneste i Kolding.

Tirsdag den 21′ ds. Kl. 19.00 påbegyndtes et sådant kursus på Drengeskolen. Der havde meldt sig ca. 40 mand til kursuset og stadsingeniør C.A. Lassen indledede med at holde et instruktivt foredrag om hele det civile luftværns organisation og gik herfra over til at give et billede af luftværnets opbygning i selve Kolding og specielt hvorledes den tekniske tjeneste skal arbejde. Efter foredraget havde eleverne lejlighed til at stille spørgsmål.

Den næste time var vist til et i øjeblikket aktuelt emne, nemlig “Luftangrebsmidler”. Foredraget blev holdt af ingeniør kaptajn Schiøller.

Det er nu meningen at fortsætte kursuset, der også omfatter øvelser i marken i januar og februar hver tirsdag og torsdag kl. 19.00-21.00. Foruden de to fornævnte herrer er afdelingsingeniør Andersen og kolonnefører A. Rasmussen lærere på kursuset.

Der er endnu plads til ca. 10 Deltagere, helst Kontorfolk, Bygningshåndværkere og Elektrikere.

Henvendelser kan ske til Stadsingeniørens Kontor.
Kolding, den 22′ Januar 1941

Enkelte ord er tilrettet nudansk, bl.a således aa er å.

Kilde: Det civile luftværns arkiv, se kilder

1940 – Fredericianerinde tildelt den finske frihedsmedajle

Solvejg Pors, som under Vinterkrigen opholdt sig ved det finske Vestervik Amtssygehus, fik ved en højtidelighed på amtssygehuset af Finlands Vicekonsul i september 1940 den finske Frihedsmedajle, for hendes indsats i den finske forsvarskamp under Vinterkrigen. Efter krigen er Solvejg Pors fortsat blevet i Finland, og gør stadigt tjeneste ved Vestervik Amtssygehuset.

Solvejg Pors er datter af aldersrentenyder tidligere forpagter og arbejdsmand, samt enkemand Niels Petersen Pors (født 27. Marts 1872), der var bosat på Vibevej i Fredericia, hvor en søster til Solvejg Pors bor med faren.

Kilde: Fredericianerinde tildelt den finske frihedsmedajle, Kolding Socialdemokrat, 26. September 1940
Folketælling 1940, rigsarkivet, sa.dk

1940 – Hjem fra Finland

Om formiddagen den 3. juni 1940 ankom det finske skib Arcturus til Københavns frihavn med 372 danske frivillige fra Finland, ledsaget af to finske officerer, major Franck og løjtnant Enckhjelm.

De hjemvendte blev modtaget af en komite med grosserer P.M. Daell i spidsen. Fra skibet førtes de frivillige over i toldvisitations-lokalet for at blive iført civilt tøj, hvorefter de enkeltvis kunne forlade frihavns terrænet, der ellers var afspærret, hvorfor pårørende for at vente havde samlet sig ved indgang til frihavnen.

1940 – Hjem fra Finland, Kolding Folkeblad. 3. juni 1940

1940 – De frivillige måtte selv sørge for hurraråbene

Hjemvendte danske Finlandsfrivllige. Ukendt fotograf, billedet gengivet i Kolding Folkeblad den 25. marts 1940.

Vi Danskere er formløse mennesker – somme tider lidt for formløse! Således synes man godt, de 400 danske Finlandsfrivilliges hjemkomst i lørdags kunde have været gjort lidt festligere. De hurraer, der hørte til, måtte de frivillige selv råbe; de var også ene om at synge nationalsangen, da færgen fra Malmø gled ind i Københavns Frihavn.

Ingen af dem, der ellers kan lide at slå på glasset og sige et par ord, ved en festlig leglighed, var mødt op, og de mange – vel nok et par tusinde mennesker -, der var kommen for at høre musik i gaden, stod med hatten nede over ørerne og hænderne dybt begravet i lommerne. Hele billedet gjorde et pinligt mat indtryk, når man erindrer de pæne ord, der ved tidligere lejligheder er sagt til de frivillige, og når man ved, at en stor del af de unge mennesker netop nu trænger til opmuntring, fordi de vender hjem til arbejdsløsheden …

Tekst under billedet, Kolding Folkeblad 25. marts 1940

Kilde: Kolding Folkeblad 25. marts 1940, forsiden

1940 – Renvasket i sjælen

Det, der bærer os oppe, er den moralske støtte, som i samklang med vor egen samvittighed er bleven os til Del fra Danmark. Vi følte, da vi drog hjemmefra, at der blev grædt i Danmark for det finske folk, og vi følte endnu stærkere, at Finland kaldte. Vi skyldte Danmark at hævde dets navn – ingen skulde bebrejde vort land, at det udeblev, da det gjaldt.

I erindringen vil det finske folk komme til at leve, når der igen er fred i landet. Jeg mener, at hver finsk mor vil komme til at søge tilbage til dette årstal, der tog hendes søns liv, hendes mand eller broder. Der vil næppe findes det menneske, der ikke har ofret det dyreste for Finlands frihed.

Verden har aldrig før – tror jeg – set så stor selvopofrelse, som Finland indebærer i denne tid. Finlands folk er det ædleste og seneste, der lever. Jeg selv føler mig renvasket i sjælen over at måtte være med her. Noget godt menneske har jeg aldrig været, men dog var der noget, der rørte sig, da Finland kaldte.

En dansk Finlandsfrivillig brev, afsendt inden fredsafslutningen, gengivet i Kolding Folkeblad 18. marts 1940

Kilde: Renvasket i sjælen, 18. marts 1940, Kolding Folkeblad, forsiden

1940 – Fjernet tatovering

Der kom gang i forhandlinger mellem Finland og Sovjetunionen omkring den 10.-11.marts, men verdenspressen kunne meddele at Finland måtte vente på forhandlings resultaterne i Moskva, imens at krigen fortsatte. Forhandlinger foregik i dybeste hemmelighed, hvor kravene angiveligt skulle være meget hårde, samtidig med Finland krævede grantier mod nyt overfald, for at undgå samme skæbne som Tjekkoslovakiet.

Kontakten mellem Finland og Sovjetunionen skulle være formidlet af Sverige, der under konflikten politisk har erklæret neutralitet. Der var fortsat frygt for nordens neutralitet i konflikten. Fra Sverige lød det at den svenske regering ønskede “at bevare sin Neutralitet i den tysk-allierede krig og hjælpe Finland, så vidt det står i dets magt og uden at sætte sin neutralitet på spil“.

En ung mand havde i Esbjerg på Sct. Josephs Hospital af en overlæge, angiveligt fået fjernet en tatovering med en Sovjetstjerne på armen. Operationen var usædvanlig, og smertefuld, men den unge mand havde meldt sig som frivillig i Finland og ville derfor være “fri for det mærke, han ikke mere vilde kendes ved“.

Kilde: Ikke til Finland med Sovjet-Stjerne, 11. marts 1940, Kolding Folkeblad side 2
– 11. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 1 og side 3

1940 – Endnu en dansk flyver dræbt i Finland

En afdeling af de danske frivillige får de afsluttende træning i Nordfinland, inden de skal sendes til fronten. Marts 1940
En afdeling af de danske frivillige får de afsluttende træning i Nordfinland, inden de skal sendes til fronten. Ukendt fotograf, billedet gengivet i Kolding Folkeblad, 8. marts 1940

Med det franske blad ,,Paris Soir” som kilde drøftede verden i går aftes de forlydender, der er kommet frem om et russisk ultimatum til Finland. Drøftelser og rygter tog yderligere fart, da finsk radio meddelte, at russerne havde stillet skærpede krav. Det franske blad beskrev kravene således at der fra Finland skulle overgives det karelske næs med Wiborg, Ladogasøen, Petsamo og muligvis også Hangø, men fra finsk side er der stadig ingen officiel bekræftelse på dette. I dag synes sensationen i stedet at være den, at sensationen i går byggede på rygter, som der advares imod at lægge for meget i, da det antydes, at det hele måske er et diplomatisk spil mellem de interesserede stormagter.

Det bliver den 8. marts 1940 meddelt at den fjerde danske flyver er blevet dræbt som frivillig i Finland, den omkomne er løjtnant Carl Kristensen fra Birkerød, der blev nedskudt den 29. februar under luftkampe imod russerne. Carl Kristensen døde dagen efter hans 26 års fødselsdag, han var søn af gartner Kristensen, Magleaas ved Birkerød.

Ved nytårstid var Kristensen rejst til Finland som frivillig, efter at han havde forlagt Hærens Flyvertropper. Inden han forlod hæren havde han gjort tjeneste ved Sjællandske Flyverafdelings 1. Eskadrille, han er beskrevet som en dygtig og rutineret flyver.

Kilde: Atter en ung dansk Flyver Dræbt i Finland, 8. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 3
– Forsiden, 8. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 1