1942 – Russernes offensiv til undersætning af Leningrad strandet

Tyske særmelding om sejr på Volchov-fronten

Førerhovedkvarteret, R.B.

Den tyske værnemagtens overkommando meddeler i en særmelding:

I februar i år var det lykkedes 2. sovjetrussiske stød-armé samt dele af den 52. og 59. sovjetrussiske armé ved at støde frem over den frosne Volchov-flod nord for Ilmensøen at opnå en dyb indbugtning i den tyske afværgefront. Under ledelse af kavalerigeneral Lindemann har tropper fra hæren og Våben S.S., deriblandt også spanske, nederlandske og flamske forbund af frivillige, der på fremragende måde støttedes af generaloberst Kellers luftflåde, efter måneders forbitrede kampe under de vanskelige terræn- og vejrforhold først fuldstændig afskåret disse fjendtlige hære fra deres forbindelser bagud, derefter trængt den stadig mere sammen og søndag definitivt tilintetgjort dem.

Derved er fjendens stort anlagte gennembrudsoffensiv over Volchov-floden med det mål at undsætte Leningrad strandet og resulteret i et svært nederlag for fjenden. Hovedbyrden under disse hårde kampe er faldet på infanteriet og ingeniørsoldaterne. Fjenden har, efter hvad der hidtil er konstateret, mistet 32.759 fanger, 649 kanoner, 171 panserkampvogne, 2.904 maskingeværer, granatkastere og maskinpistoler samt en mængde andet krigsmateriel. Fjendens blodige tab overstiger mange gange antallet af fanger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juni 1942

1942 – Frikorps Danmarks chef faldet på Østfronten

En meddelelse fra den tyske gesandt.

Det meddeles Ritzaus Bureau fredag:

Kommandør for Frikorps Danmark, SS-oberst, obersturmbannführer C. F. von Schalburg har den 2. juni i spidsen for de danske frivillige fundet heltedøden på Østfronten. Det tyske riges befuldmægtigede gesandt von Renthe-Fink, har underrettet den danske regering herom og har udtrykt sin beklagelse af denne fremragende og tapre danske officers og frikorpskæmpers død, idet C. F. von Schalburg har sat sit liv ind for en stor opgave. Derved vil navnet von Schalburg leve videre som symbol på de nordiske folks samhørighed.

Som repræsentant for SS-rigsfører Himmler, har SS-sturmbannführer dr. Riedweg overbragt fru von Schalburg den sørgelige meddelelse og udtalt rigsførerens personlige medfølelse. Samtidig har SS-sturmbannführer dr. Riedweg i rigsførerens navn underrettet partiføreren for D.N.S.A.P., dr. Frits Clausen, om dødsfaldet.

C. F. von Schalburg blev 36 år. Den 1. marts 1942 fik han overdraget kommandoen over Frikorps Danmark, og nogle dage før sin død var han avanceret til SS-obersturmbannführer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juni 1942

1942 – Sverige indkalder landstormsmænd

For få frivillige til luftværnet.

Sveriges indkaldelser af landstormsmænd forestår i Sverige, meddeles det. Det er første gang i 2 år, at man har måtte skride til indkaldelser af landsstormsfolkene, der i første række gør tjeneste i luftværnet. Grunden til, at landstormen må indkaldes, er først og fremmest den i den sidste tid forholdsvis ringe tilgang af frivilligt mandskab til luftværnsorganisationerne. Imidlertid synes indkaldelserne at volde visse vanskeligheder. Landstormen rekrutteres først og fremmest fra landbruget og fiskeriet, og en indkaldelse af mandskab fra de to vigtige erhvervsgrene vil sandsynligvis bringe alvorlig forstyrrelser i levnesmiddelforsyningen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. maj 1942

1942 – 110.494 børn blev i år bespist i Kolding Børnebespisning

Vi omtalte i går de to afslutningsfeter for Børnebespisningen i Kolding, henholdsvis på Sdr. Vang Skolen i forgårs og på Pigeskolen i går. Af formandens, Frands Sørensens tale fremgik det, at det var det 45. år med børnebespisning, idet institutionen blev stiftet i 1897 og siden har været opretholdt udelukkende ved frivillige bidrag.

Der har i været bespisning i 143 dage, det var jo en lang og streng vinter, og på Pigeskolen har der spist 76.772 børn i den forløbne sæson mod 63.786, hvilket er 12.986 flere. På de to skoler tilsammen har der spist 110.494 mod 106.350 sidste år, altså 4.144 flere.

Af menuen kan det nævnes, at der 21 gange har været serveret øllebrød, vandgrød og kærnemælkssuppe, 19 gange sødsupper, 10 gange hvidkålssupper, 6 gange skipperkål, 5 gange gule ærter, 3 gange frikadeller og 1 gang risengrød – foruden mange andre rare og dejlige retter. Maden er desværre på grund af dyrtiden steget fra 28 øre til ca. 30 øre pr. portion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1942.

1942 – Danske frivillige til den finske front

Legion, der kommer til at bestå af tre kompagnier under dansk kommando. Det første kontingent ankommet til Åbo.

Det første kontingent af Dansk Finlands-Legion er nu gået i land i Åbo, og samtidig meddeles det, at det næste kontingent vil ankomme hertil på mandag. Legionen kommer til at bestå af tre kompagnier. Det ene er allerede formeret, og inden udgangen af denne måned vil det under dansk kommando og iklædt den finske armés ærerige uniformer blive indsat for at deltage i kampen mod Sovjetunionen.

Denne begivenhed er genstand for stor interesse i officielle kredse i den finske hovedstad, hvor man i de første frivillige danskes ankomst hertil ser et synligt bevis for ønsker om et nordisk samarbejde. Ved ankomsten til Åbo blev det første kontingent budt velkommen af chefen for Frivillig-Bureauet, oberst Savonius, og den danske forbindelsesofficer, løjtnant Enehielm.

Første dagsbefaling til de frivillige

Straks efter landgangen blev de danske frivillige iklædt finske uniformer og udrustet med finske våben, og til morgen trådte styrken an for under våben at høre den finske dagsbefaling oplæst:

“Vi vil jo ikke slå os til tåls med taler og anden negativ indstilling”, hed det bl.a. i dagsbefaling nr. “1. Vi vil aktivt vise vor danske og nordiske vilje, nu da Finland mere end før trænger til at mærke, at også andre nordiske lande er villige til at være med i dets frihedskamp og dets kamp for at værne nordens østvold, i bevidstheden om, at værnet af Nordens østvold også er et vitalt led i værnet af Danmark. Som danske og nordiske mænd træder I ind i den kæmpende finske armés rækker. Eders gerning heroppe vil gå over i historien. Danmarks og Finlands øjne hviler på jer og legionen. Det er derfor enhver legionærs pligt at gøre sit yderste, underkaste sig streng disciplin og dermed være med til at skabe den rette korpsånd, der er betingelsen for sammenholdet og løsningen af de stillede opgaver.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. marts 1942.

1942 – En del danske frivillige hjem fra Finland i dag

Efter endt tjeneste på Hangøfronten i Finland vender i dag en del danske frivillige og læger samt en enkelt sygeplejerske, i alt 29, tilbage til Danmark. Enkelte af de nu hjemvendende skal dog kun hjem på en kort orlov, inden de atter melder sig under de finske faner. Flertallet af de danske frivillige er dog blevet deroppe. En del har fået civilt arbejde, medens hovedparten er blevet overført til finske kompagnier. Der er således fortsat brug for hjælp til de danske frivillige i Finland., og Finlands Venner henleder derfor opmærksomheden på, at spørgsmål vedrørende de danske frivillige fortsat besvares ved henvendelse til institutionens adresse: Højbroplads 21, København K. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1942.

1941 – 3.000 mennesker til luftværnsdemonstration

Det var en kold omgang at overvære luftværnsdemonstrationen i går eftermiddags på Kolding Havn i anledning af Luftværnsdagen. Men ikke desto mindre holdt ca. 3.000 mennesker, hovedsagelig børn, der overværede demonstrationen, ud til afblæsningen. Så snart kavalkaden, hvori alle luftværnsgrene var repræsenteret, ankom til pladsen ved havnen, gik man i gang med demonstrationen, og publikum blev ved hjælp af højtaleranlæg holdt a jour med de forskellige øvelser. Med demonstrationen for øje var der opført en lille fabrik ved siden af Berring, Larsen & Co.s lagerplads. Her så man luftværnsmandskabet bane sig vej ind gennem en 1½ stens mur og stålgitterværk og befri de sårede i den bomberamte >fabrik<. Desuden så man de uhyggeligt udseende gassporere i arbejde, og stor morskab vakte det, da de ikke kunne få lukket for vandslangen.

Det mest spændende, og det var sikkert forventningen herom, der fik folk til at fryse med anstand, var dog, da det lille hus blev ramt af en brandbombe fra en flyvemaskine (H. L. Hansen) og i løbet af et øjeblik futtede af. Det både varmede og frydede de mange tilskuere, hvoraf nogle ganske simpelt havde taget en damper i brug.

Det er vanskeligt at koncentrere en øvelse med så mange deltagere – ca. 200 – på så lille et område, uden at det kommer til at virke lidt stillestående, men man fik på den anden side at se, hvad der i påkommende tilfælde står til rådighed. Publikum fik et levende indtryk af, at der er mange – ikke mindst frivillige mandskab – der ofrer mange timer på en uddannelse, som skal kunne være til hjælp, hvis ulykken rammer. Og dette er vel nok en økonomisk håndsrækning værd; ikke for luftværnsmandskabets skyld, men for vor egen skyld. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. oktober 1941.

1941 – Hvorfor melde sig til Frikorpset?

En korrespondent fra den nazistiske partiavis Fædrelandet havde lejlighed til at følge med de danske frivillige, som den 19. juli 1941 draget afsted for at kæmpe i Frikorps Danmark, og her fået flere af de frivilliges egne begrundelser for at have meldt sig. Som her bringes:

Jeg blev grundet på mine sympatier smidt væk fra mit arbejde. Nu har jeg meldt mig til kamp mod kommunisme og jødedom. Jeg er 41 år og skal forsørge kone og fem børn. Men det er med let sind, jeg drager af sted. Der er sørget godt for dem derhjemme, og jeg har en dejlig følelse af, at nu gør jeg for alvor min pligt.

Julius F. Schøller, tidligere varmemester på Hellerupegnen

Jeg meldte mig for et par uger siden, og har ventet mine marchordrer med længsel. Det var en strålende festlig afsted, København beredte os. Den vil jeg sent glemme, og jeg beder dem gennem bladet sende en hilsen til alle mine venner derhjemme.

Haakon Blangsted

Jeg er glad for at komme af sted. Som gammel soldat vil jeg være med til at slås, for at Danmark kan få sin rigtige plads i det nye Europa. Nu gælder det pligten frem for alt, og det er en stråæende oplevelse at være med i dette tog. Det varmer os om hjertet, at vi nu skal ud og kæmpe under Dannebrog.

Repræsentant Ejnar Bonde Harvøe

Selvfølgelig er jeg glad for at komme med og få lov til at møde bolchevikerne. I København har vi måttet nøjes med at bekæmpe dem med de bare næver. Nu får vi forhåbentlig lov til at gøre noget mere alvorligt ved dem. Jeg vil blot håbe, at vi når fronten, inden krigen er forbi. Værnemagten har al for stor fart på derover.

Stormfører Egon Johansen

Jeg har altid været militært interesseret, og jeg hører ikke til dem, der kun er det i fredstid. Derfor har jeg nu – som dengang i Finland – meldt mig til kamp for Danmarks våbenære.

Svend Larsen, tidligere Feldwebel under vinterkrigen

Jeg meldte mig straks, jeg kunne få lejlighed til det. Jeg giver gerne afkald på mit erhverv nu, hvor det gælder kampen for Danmarks fremtid og særlig da, hvor det er den kommunistiske fare, der truer.
Til at begynde med var min kone jo ikke glad for det, men efter at hun har læst om kommunisternes ugerninger, så har hun slået sig til tåls. Hun kan indse, at den kamp, vi drager ud til, også er for kone, børn og hjem.

Formand Johannes Møller, Nørresundby

Jeg er national-socialist, og derfor har jeg selvfølgelig meldt mig nu, hvor der er en lejlighed til for alvor at bekæmpe bolchevismen. Det var en smuk afrejse, man beredte os i København. Hils derhjemme og sig tak.

Maskinarbejder Jørgen Hjort Petersen, Haslev

Jeg har haft lejlighed til at høre og se, hvad kommunisterne har gjort herhjemme, og derfor synes jeg, at jeg må være med til at bekæmpe dem nu, hvor vi kan komme til det.

Landarbejder Karl Børge Nyrup Larsen

Kilde: Fædrelandet, 20. juli 1941