1940 – Hjem fra Finland

Om formiddagen den 3. juni 1940 ankom det finske skib Arcturus til Københavns frihavn med 372 danske frivillige fra Finland, ledsaget af to finske officerer, major Franck og løjtnant Enckhjelm.

De hjemvendte blev modtaget af en komite med grosserer P.M. Daell i spidsen. Fra skibet førtes de frivillige over i toldvisitations-lokalet for at blive iført civilt tøj, hvorefter de enkeltvis kunne forlade frihavns terrænet, der ellers var afspærret, hvorfor pårørende for at vente havde samlet sig ved indgang til frihavnen.

1940 – Hjem fra Finland, Kolding Folkeblad. 3. juni 1940

1940 – De frivillige måtte selv sørge for hurraråbene

Hjemvendte danske Finlandsfrivllige. Ukendt fotograf, billedet gengivet i Kolding Folkeblad den 25. marts 1940.

Vi Danskere er formløse mennesker – somme tider lidt for formløse! Således synes man godt, de 400 danske Finlandsfrivilliges hjemkomst i lørdags kunde have været gjort lidt festligere. De hurraer, der hørte til, måtte de frivillige selv råbe; de var også ene om at synge nationalsangen, da færgen fra Malmø gled ind i Københavns Frihavn.

Ingen af dem, der ellers kan lide at slå på glasset og sige et par ord, ved en festlig leglighed, var mødt op, og de mange – vel nok et par tusinde mennesker -, der var kommen for at høre musik i gaden, stod med hatten nede over ørerne og hænderne dybt begravet i lommerne. Hele billedet gjorde et pinligt mat indtryk, når man erindrer de pæne ord, der ved tidligere lejligheder er sagt til de frivillige, og når man ved, at en stor del af de unge mennesker netop nu trænger til opmuntring, fordi de vender hjem til arbejdsløsheden …

Tekst under billedet, Kolding Folkeblad 25. marts 1940

Kilde: Kolding Folkeblad 25. marts 1940, forsiden

1940 – Renvasket i sjælen

Det, der bærer os oppe, er den moralske støtte, som i samklang med vor egen samvittighed er bleven os til Del fra Danmark. Vi følte, da vi drog hjemmefra, at der blev grædt i Danmark for det finske folk, og vi følte endnu stærkere, at Finland kaldte. Vi skyldte Danmark at hævde dets navn – ingen skulde bebrejde vort land, at det udeblev, da det gjaldt.

I erindringen vil det finske folk komme til at leve, når der igen er fred i landet. Jeg mener, at hver finsk mor vil komme til at søge tilbage til dette årstal, der tog hendes søns liv, hendes mand eller broder. Der vil næppe findes det menneske, der ikke har ofret det dyreste for Finlands frihed.

Verden har aldrig før – tror jeg – set så stor selvopofrelse, som Finland indebærer i denne tid. Finlands folk er det ædleste og seneste, der lever. Jeg selv føler mig renvasket i sjælen over at måtte være med her. Noget godt menneske har jeg aldrig været, men dog var der noget, der rørte sig, da Finland kaldte.

En dansk Finlandsfrivillig brev, afsendt inden fredsafslutningen, gengivet i Kolding Folkeblad 18. marts 1940

Kilde: Renvasket i sjælen, 18. marts 1940, Kolding Folkeblad, forsiden

1940 – Fjernet tatovering

Der kom gang i forhandlinger mellem Finland og Sovjetunionen omkring den 10.-11.marts, men verdenspressen kunne meddele at Finland måtte vente på forhandlings resultaterne i Moskva, imens at krigen fortsatte. Forhandlinger foregik i dybeste hemmelighed, hvor kravene angiveligt skulle være meget hårde, samtidig med Finland krævede grantier mod nyt overfald, for at undgå samme skæbne som Tjekkoslovakiet.

Kontakten mellem Finland og Sovjetunionen skulle være formidlet af Sverige, der under konflikten politisk har erklæret neutralitet. Der var fortsat frygt for nordens neutralitet i konflikten. Fra Sverige lød det at den svenske regering ønskede “at bevare sin Neutralitet i den tysk-allierede krig og hjælpe Finland, så vidt det står i dets magt og uden at sætte sin neutralitet på spil“.

En ung mand havde i Esbjerg på Sct. Josephs Hospital af en overlæge, angiveligt fået fjernet en tatovering med en Sovjetstjerne på armen. Operationen var usædvanlig, og smertefuld, men den unge mand havde meldt sig som frivillig i Finland og ville derfor være “fri for det mærke, han ikke mere vilde kendes ved“.

Kilde: Ikke til Finland med Sovjet-Stjerne, 11. marts 1940, Kolding Folkeblad side 2
– 11. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 1 og side 3

1940 – Endnu en dansk flyver dræbt i Finland

En afdeling af de danske frivillige får de afsluttende træning i Nordfinland, inden de skal sendes til fronten. Marts 1940
En afdeling af de danske frivillige får de afsluttende træning i Nordfinland, inden de skal sendes til fronten. Ukendt fotograf, billedet gengivet i Kolding Folkeblad, 8. marts 1940

Med det franske blad ,,Paris Soir” som kilde drøftede verden i går aftes de forlydender, der er kommet frem om et russisk ultimatum til Finland. Drøftelser og rygter tog yderligere fart, da finsk radio meddelte, at russerne havde stillet skærpede krav. Det franske blad beskrev kravene således at der fra Finland skulle overgives det karelske næs med Wiborg, Ladogasøen, Petsamo og muligvis også Hangø, men fra finsk side er der stadig ingen officiel bekræftelse på dette. I dag synes sensationen i stedet at være den, at sensationen i går byggede på rygter, som der advares imod at lægge for meget i, da det antydes, at det hele måske er et diplomatisk spil mellem de interesserede stormagter.

Det bliver den 8. marts 1940 meddelt at den fjerde danske flyver er blevet dræbt som frivillig i Finland, den omkomne er løjtnant Carl Kristensen fra Birkerød, der blev nedskudt den 29. februar under luftkampe imod russerne. Carl Kristensen døde dagen efter hans 26 års fødselsdag, han var søn af gartner Kristensen, Magleaas ved Birkerød.

Ved nytårstid var Kristensen rejst til Finland som frivillig, efter at han havde forlagt Hærens Flyvertropper. Inden han forlod hæren havde han gjort tjeneste ved Sjællandske Flyverafdelings 1. Eskadrille, han er beskrevet som en dygtig og rutineret flyver.

Kilde: Atter en ung dansk Flyver Dræbt i Finland, 8. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 3
– Forsiden, 8. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 1

1940 – En dags mælkepenge til Finland

Den indsamling til fordel for Finland, der går under navnet ”En dags mælkepenge til Finland” og siden januar 1940 er blevet organiseret af De Danske Mejeriforeningers Fællesorganisation, har meddelt, at blandt de mejerier, der allerede har ydet deres bidrag til indsamlingen er:

Andelsmejeriet Lillebælt, Taulov, 900 kr.
Sønder Omme Andelsmejeri, 687 kr. 37 øre.
Brørup Andelsmejeri, 2258 kr. 40 øre.
Lunderskov Andelsmejeri, Hejnsvig, 289 kr. 6 øre.
C. Buhl, Follerupgaard, 100 kr.

Torsdag aften den 9. februar 1940 fortsattes i Kolding tøjindsamlingen til fordel for Finland, hvor der blev indsamlet i Kollinsgade, Agtrupsvej, Borthigsgade, Mariegade, Søparken og Piledamsvej.

Samtidig minder avisen Socialdemokraten sine læsere om at der efterfølgende mandag (12. februar 1940) kl. 20, er arrangeret en underholdningsaften af Kolding Teaterselskab, hvor hele overskuddet tilfalder Finlandsindsamlingen. Der er endnu mange billetter til salg, som kan fås enten hos Boghandler Schæffer, eller købes ved indgangen.

På søndag (11. februar 1940) vil socialdemokratisk Forening i Billund afholde 10års stiftelsesfest i det ny forsamlingshus. Overskud i forbindelse med festen vil også blive skænket til Finlandsindsamlingen. Der vil blive afholdt festtaler af folketingsmand M.K. Sørensen, Vejen, og Johannes Jensen, Grindsted, der begge taler om Finland.

Brev fra norsk frivillig

Følgende brev blev bragt i Socialdemokraten den 10. februar 1940, det skulle være sendt af en norsk Finlandsfrivillig fra Finland og hjem til Norge. Den frivilliges navn nævnes ikke i avisen.

Det begynder at gå op for os, hvad krig er: et helvede fuld af djævelsk udspekulerede torturmidler mod uskyldige kvinder og børn. Vi kan læse det i kvindernes ansigter.

Sorg og forbitrelse som de så tappert skjuler, men på bunden aner vi trods og ukuelig opofrelse mod Næsten og Fædrelandet. Det går ikke an at kue disse mennesker. De kender tilsyneladende ingen frygt for at dø i kampen mod det russiske barbari. De véd alle som én, at det vil blive meget værre at leve under Stalins pisk, end at kæmpe til sidste åndedrag for friheden på sin egen jord.

Kilde: Finlandsaften på mandag, 10. februar 1940, Kolding Socialdemokrat, side 5
Spredte Nyheder, 10. februar 1940, Kolding Socialdemokrat, side 5
Hellere dø end leve under Stalins pisk., 10. februar 1940, Kolding Socialdemokrat, side 3
Tøjindsamlingen til Finland, 9. februar 1940, Kolding Socialdemokrat, side 5

1940 – Rejst til Finland uden konens vidende

For nogen dage siden faldt den danske Finlandsfrivillige Mathias Madsen under et russisk bombardement på en finsk træningslejr, indtil Madsen døde har hans rejse til Finland været ukendt for familien hjemme i Danmark.

Madsen kom fra København, hvor hans hustru fru Frida Madsen kan berette at han rejste til Finland den 13. januar 1940, uden at fortælle noget inden afrejsen. Madsen, som var født i Nybøl sogn i Sønderjylland, blev 37 år gammel, han beskæftigede sig som annoncetegner med eget bureau på Nørrebrogade. Udover hustruen, efterlader han to børn, en pige på otte år og en dreng på seks år.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 3. februar 1940