1941 – Hvorfor melde sig til Frikorpset?

En korrespondent fra den nazistiske partiavis Fædrelandet havde lejlighed til at følge med de danske frivillige, som den 19. juli 1941 draget afsted for at kæmpe i Frikorps Danmark, og her fået flere af de frivilliges egne begrundelser for at have meldt sig. Som her bringes:

Jeg blev grundet på mine sympatier smidt væk fra mit arbejde. Nu har jeg meldt mig til kamp mod kommunisme og jødedom. Jeg er 41 år og skal forsørge kone og fem børn. Men det er med let sind, jeg drager af sted. Der er sørget godt for dem derhjemme, og jeg har en dejlig følelse af, at nu gør jeg for alvor min pligt.

Julius F. Schøller, tidligere varmemester på Hellerupegnen

Jeg meldte mig for et par uger siden, og har ventet mine marchordrer med længsel. Det var en strålende festlig afsted, København beredte os. Den vil jeg sent glemme, og jeg beder dem gennem bladet sende en hilsen til alle mine venner derhjemme.

Haakon Blangsted

Jeg er glad for at komme af sted. Som gammel soldat vil jeg være med til at slås, for at Danmark kan få sin rigtige plads i det nye Europa. Nu gælder det pligten frem for alt, og det er en stråæende oplevelse at være med i dette tog. Det varmer os om hjertet, at vi nu skal ud og kæmpe under Dannebrog.

Repræsentant Ejnar Bonde Harvøe

Selvfølgelig er jeg glad for at komme med og få lov til at møde bolchevikerne. I København har vi måttet nøjes med at bekæmpe dem med de bare næver. Nu får vi forhåbentlig lov til at gøre noget mere alvorligt ved dem. Jeg vil blot håbe, at vi når fronten, inden krigen er forbi. Værnemagten har al for stor fart på derover.

Stormfører Egon Johansen

Jeg har altid været militært interesseret, og jeg hører ikke til dem, der kun er det i fredstid. Derfor har jeg nu – som dengang i Finland – meldt mig til kamp for Danmarks våbenære.

Svend Larsen, tidligere Feldwebel under vinterkrigen

Jeg meldte mig straks, jeg kunne få lejlighed til det. Jeg giver gerne afkald på mit erhverv nu, hvor det gælder kampen for Danmarks fremtid og særlig da, hvor det er den kommunistiske fare, der truer.
Til at begynde med var min kone jo ikke glad for det, men efter at hun har læst om kommunisternes ugerninger, så har hun slået sig til tåls. Hun kan indse, at den kamp, vi drager ud til, også er for kone, børn og hjem.

Formand Johannes Møller, Nørresundby

Jeg er national-socialist, og derfor har jeg selvfølgelig meldt mig nu, hvor der er en lejlighed til for alvor at bekæmpe bolchevismen. Det var en smuk afrejse, man beredte os i København. Hils derhjemme og sig tak.

Maskinarbejder Jørgen Hjort Petersen, Haslev

Jeg har haft lejlighed til at høre og se, hvad kommunisterne har gjort herhjemme, og derfor synes jeg, at jeg må være med til at bekæmpe dem nu, hvor vi kan komme til det.

Landarbejder Karl Børge Nyrup Larsen

Kilde: Fædrelandet, 20. juli 1941

1941 – Stabschef og kaptajn Jørgensen om Frikorpset

Stabschef og kaptajn Thor Jørgensen, til statsradiofonien den 19. juli 1941:

Det er måske en stor beslutning for en officer at tage at gå i fremmed krigstjeneste, men vi må forstå, hvad kampen gælder, og har man sagt A, må man også sige B, og har vi taget dette skridt, ja så ved vi også, at vi har vor våbenære i behold, når vi kæmper sammen med det øvrige Europa på den fælles front imod bolchevismen for at sikre Danmark en ærefuld plads i det nye Europa.

Det var først meningen at Frikorps Danmark skulle bestå af våbenuddannede mænd, men det er jo desværre sådan herhjemme, at alt for mange af vore unge ikke har kunnet komme til at gøre militærtjeneste, og da vi stadigt fik flere og flere anmodninger fra folk, som gerne ville med, men som ikke havde militære forudsætninger, besluttede vi, at også disse kunne træde ind i rækkerne, da vi alligevel alle sammen skal lære at bruge de moderne våben, som vi har for lidt kendskab til. Frikorps Danmark bliver et motoriseret Korps med de bedste og mest moderne våben, og som de ser fører vi vort flag, Dannebrog, med i kampen. – Vi håber, at vi snart har regimentet fuldt, og vi skal tjene under en division af Waffen-SS. Og foreløbig regner vi med at kunne sende et kompagni afsted hver uge.

Stabschef og kaptajn Thor Jørgensen

Kilde:
Fædrelandet, 20. juli 1941

1941 – Smedelærlinge meldt sig som frivillige

To smedelærlinge fra Gelsted på Fyn har meldt sig som frivillige til Frikorps Danmark, under en ferie i København har de været til session på hvervekontor for frivillige i København.

Jeg vil gerne være soldat, og da jeg er meget antikommunistisk indstillet meldte jeg mig som frivillig. Vi er mange ovre fra Fyn, som gerne vil med mod Bolschevikerne.

Ejvin Christensen, Fædrelandet 16. juli 1941

Jeg sympatiserer med national-socialismen, og derfor vil jeg kæmpe, for at den må sejre frem for kommunismen. Vi talte med mester om det, og han havde ikke noget imod, at vi forlod pladsen, når det gjaldt sådant formål.

Knud Larsen, Fædrelandet 16. juli 1941

Kilde: Frikorps Danmark havde en meget stor session i gaar, Fædrelandet, 16. juli 1941, side 3

1940 – Hjem fra Finland

Om formiddagen den 3. juni 1940 ankom det finske skib Arcturus til Københavns frihavn med 372 danske frivillige fra Finland, ledsaget af to finske officerer, major Franck og løjtnant Enckhjelm.

De hjemvendte blev modtaget af en komite med grosserer P.M. Daell i spidsen. Fra skibet førtes de frivillige over i toldvisitations-lokalet for at blive iført civilt tøj, hvorefter de enkeltvis kunne forlade frihavns terrænet, der ellers var afspærret, hvorfor pårørende for at vente havde samlet sig ved indgang til frihavnen.

1940 – Hjem fra Finland, Kolding Folkeblad. 3. juni 1940

1937 – Kone og barn ladet i stikken for at gå i krig i Spanien

En gift chauffør fra omegnen af Aarhus fik for nogen tid en ”ubetvingelig lyst til at deltage i krigen i Spanien”. Chaufføren rejste afsted, han efterlod dog i Danmark både sin kone og hans barn, som håbede at krigstjenesten kunne ”kaste så meget af sig, at han fik råd til at sende penge hjem”.

De borgerlige danske aviser har til sagen bemærket at ”lønningerne er næppe ret store i Spanien i øjeblikket. I hvert fald har kongen ingen penge fået, og hun har derfor tabt tålmodigheden og ved Ning og Hasle Herreders Ret anlagt sag for at blive separeret fra manden og få ham dømt til at betale sig og barnet underholdsbidrag”.

Når konen sin vilje, må det offentlige, lægge ud for den krigslystne chauffør.

Hillerødaner dræbt i Spanien?

Der er forlydende om at en ung Hillerødaner er blevet dræbt ved kampe i Spanien, det skulle dreje sig om arkitekt Ketil Repstock fra København, som var ”gruppefører for en stor dansk gruppe: han faldt i første linje en af de allerførste dage ved fronten”.

Familien til Repstock kan dog ikke be- eller afkræfte rygtet, da man i lang tid intet har hørt fra ham i familien. Faren er tidligere socialdemokratisk byrådsmedlem og lektor i Hillerød.

Avisen Isefjordsposten skriver i denne sammenhæng af ”Vi har spurgt i udenrigsministeriets pressebureau, hvor redaktør Bernild oplyser, at der ingen oplysninger er tilgået udenrigsministeriet, og der kan heller ikke ventes nogen. De unge danske, som indlader sig i den spanske krig, må selv tage skade for hjemgæld. Der er ingen officiel repræsentation til at tage sig af disse folk, som uden billigelse af danske myndigheder går ind i den spanske borgerkrig, og hører man fra dem er det kun ved tilfælde, når f.eks. privatbreve publiceres”.

Og videre ”officielle efterretninger fra danske personer kan derfor ikke ventes, og deres skæbne vil i almindelighed forblive ukendt, når de ikke længere selv lader høre fra sig”.

Kilder:
Ladet kone og barn i stikken for at gaa i krig i Spanien, 30. april 1937, s. 5, Isefjordsposten 
Dræbt i Spanien, 30. april 1937, s. 5, Isefjordsposten