1942 – 17 ejendomme lagt i aske ved stor brandkatastrofe på Drejø

Færgen til Ærø måtte befordre slukningsmateriel fra Svendborg til øen. Der nedbrændte 11 gårde, 4 huse, en skole og udlængerne til en købmandsgård.

En brandkatastrofe af et uhyggeligt omfang har hærget i eftermiddag den lille ø Drejø, der ligger mellem Fyn og Ærø, ca. 1½ times sejlads fra Svendborg. Branden udbrød i præstegården, der ligger midt i Drejø by og alle de sammenbyggede, stråtækte gården og huse i en lang række, 17 ejendomme i alt, blev hærget af flammerne.

Telefonforbindelsen blev med det samme afbrudt, og da der ikke er slukningsmateriel på øen, måtte Falck i Svendborg alarmeres fra Ærø. Færgen til Ærø var på det tidspunkt afgået fra Svendborg, men det blev standset ude i sundet af en Falckmand, der havde fået en fisker til a tro sig ud i sejlrenden, og vendte tilbage til Svendborg for at få slukningstoget med. Danske marinere kom også hurtigt til hjælp, og fra småøerne i det sydfynske øhav satte både med mandskab også ned mod den brandhærgende ø.

Årsagen til branden ukendt

Om årsagen kan man endnu kun gisne, men den skyldes utvivlsomt uforsigtighed. Der kunne være brændt endnu mere, men dels ydede de danske marinere en stor hjælp, og dels nåede Falck trods alt så hurtigt frem, at man kunne standse ildens videre fremtrængen. At ulykke fik så katastrofalt omfang, skyldes den ejendommelige måde, husene på Drejø er bygget på. Bygningerne føjer sig efter vejens bugtninger, således at gårdene er bygget ind i hinanden. I alt nedbrændte der elleve gårde fire huse, én skole og udlængerne til en købmandsgård. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. juni 1942.

1942 – Den urimelige telefonordning under luftalarm

Spørgsmålet om en ændring af forbuddet mod at benytte telefonen til alarmering ved brande eller ulykker under luftalarm er, som flere gange nævnt her i bladet, blevet aktuelt, og der har fra myndighedernes side kunnet spores en tilbøjelighed til i alt fald at slække lidt på det absolutte telefonforbud, der i øjeblikket ikke alene gælder under selve luftalarmen, men en hel time derefter.

Nu ser det endda ud til, at hele den urimelige ordning bliver lavet om. Lederen af Statens Civile Luftværn, vicepolitichef Arthur Dahl, har over for Fyns Tidende fremsat en udtalelse, der lover godt i så henseende. Vicepolitichefen indrømmer, at ordningen i Jylland og på Fyn er dårlig og siger:

En nyordning er netop i øjeblikket under udvikling. Kritikken må jo betragtes som fuldstændig berettiget, navnlig hvis bombenedslaget skulle forekomme i udkanterne af en større by. I København har enkelte telefondamer vagt på centralen under luftalarm. Det er som bekendt ikke tilfældet på Fyn og i Jylland, hvor man straks efter 9. april i huj og hast fik oprettet nødcentraler, som kun betjener myndighedernes egne linjer. Nu har vi imidlertid forhandlet med telefoncentralerne, og en nyordning er under forberedelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. marts 1942.

1942 – Atter bombenedkastninger over Jylland og Fyn

To engelske maskiner styrtet ned og ødelagt.

Engelske flyvere har natten til fredag nedkastet bomber enkelte steder på Fyn og i det sydlige og østlige Jylland. Der skete nogen materiel skade på privat ejendom, men bortset fra sår af glassplinter kom ingen noget til. To engelske maskiner styrtede ned og ødelagdes.

Luftalarm nr. 2 i Gram

Natten til i går havde Gram sin anden luftalarm. Luftalarmen blev iværksat kl. 22.22 og varede til 0.17. Efter hvad vi har fået oplyst, forløb alarmen godt. Der var ikke mange mennesker på gaden, og der blev ikke foretaget nogen noteringer. De offentlige beskyttelsesrum var næsten alle sammen fuldstændig tomme, og i restaurationerne var der kun få mennesker. […]

Luftalarm i Tønder for første gang

I Tønder By blæstes der for første gang luftalarm torsdag aften kl. 21.42. Kælder-premieren blev temmelig lang, idet afvarslingen først fulgte kl. 0.44. Tre timer i en kold kælder er lang tid, særlig når kulden er så slem, som tilfældet er i disse dage. Folk tog det hele meget roligt, særlig i betragtning af, at luftalarmen faldt på et tidspunkt, da mange folk var ude, f.eks. i kinografteater eller på et eller andet forlystelsesetablissement. […]

Også Fredericia havde luftalarm i aftes

Fredericia havde ligeledes i aftes luftalarm, nemlig fra kl. 21.45 til 23.30. I biografen, hvor man ikke var færdige med filmforevisningerne, vistes filmene alle tre steder til ende. I Kino havde man ikke bemærket alarmen, og folk gik intetanende hjem efter forestillingen. Luftalarmen vil gribe stærkt ind i godstrafikken i dag på grund af standsningen på banegården.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. februar 1942.

1941 – Krigserklæring til marsvinene i Lillebælt

Den historiske marsvinejagt genoptages for at skaffe fedtstoffer. 1.000 marsvin skal lade livet i Gamborg Fjord og afkoges på Islands Brygge.
Marsvines-jagten skal genoptages! Fra Middelfart, der i flere sekler har været centrum for denne specielle jagt, meddeles, at ti mænd har startet et marsvins-laug, således som man også havde det under den forrige krig. Gamborg Fjord er det eneste sted, hvor disse Danmarks hvaler kommer i flokke. Men da man i 1917-18 genoptog marsvins-jagten for at skaffe fedt, slog man forretningen alt for stort op – og da den dag kom, hvor marsvinene ikke mere havde interesse, var der ikke få aktionærer, der sad tilbage med smerten. Det nystiftede selskab har draget lære af de bitre erfaringer fra hine dage, da man kun tænkte på marsvinene som en slags svømmende aktiebreve, der ville give 100 procent i udbytte. Nu drejer det sig om noget helt andet, nemlig fremskaffelse af et hårdt tiltrængt supplement til behovet af de tekniske fedtstoffer, der igen skal danne grundlaget for fremstilling af visse livsvigtige præparater. […]

Om få dage udspændes særlige marsvingarn i Lillebælt: Marsvinene vil blive tvunget ind på de særlige vandområder, hvorfra de i flokke ledes ind i Gamborg Fjord, og her begynder så slagtningen, der i mangt og meget minder om grindefangsten på Færøerne. Det menes, at der i september og oktober vil kunne blive indfanget ca. 1.000 marsvin. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 2. september 1941.

Landbrugets kamp i dag gælder bevarelsen af produktionsmateriellet

Hver tomme jord må udnyttes, for at landbruget kan opretholde sin kvalitative standard. Besætningernes reduktion må ske med største omtanke.

Et af de problemer, der er blandt tidens største er, hvorledes dansk landbrug evner at klare tingene igennem på en sådan måde, at det, når fredelige tilstande atter råder, kan hævde sig i samme grad, som hidtil. Eller sagt med andre ord – at landbruget undgår at slå sit med stor møje opbyggede produktionsapparat i stykker. At dette apparat endnu er godt, har man et udtryk for i de store dyrskuer, der er holdt. Tre faktorer vil være bestemmende for opretholdsen af landbrugets kvalitative standard: krigens varighed, eksporthensyn og fodringsmuligheder.

Følgerne af, at besætningsreduktionerne trænger ind i selve produktionsapparatet.

På Det Fynske Fællesskue har vor medarbejder haft lejlighed til en samtale om disse problemer med en af Fyns betydeligste kvægopdrættere, folketingsmand, gårdejer Chr. R. Christensen. Fællesskuet viste, at navnlig kvægbrugets yngre årgange gjorde sig smukt gældende, og folketingsmand Chr. R. Christensen fik alle sine fremstillinger rangeret blandt 1. præmietagerne. Samtalen drejede sig om den fremtid, der tegner sig for dansk landbrug, og vi spørger den fynske kvægopdrætter om hans tro på muligheden for at bevare landbrugets kvalitative standard […]

Med erindringen fra sidste krig i behold har det danske landbrug en klar forståelse af, at indskrænkninger i kvægbruget er en uhyre farlig foreteelse, som vil skade landbrugets eksportmuligheder også efter krigen […] Landbrugets kamp i dag er et bevare besætningerne, og deres karakter efter krigen vil være udtryk for, hvor godt denne kamp er lykkedes. Jeg er ikke blind for, at en og anden øjner økonomiske fordele ved at skille sig af med besætningerne, for at gå over til direkte salg af afgrøder, korn og industriråstoffer som tobak, hør og andre biprodukter, men det det betyder en forringelse af ejendommenes realkapital […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. juli 1941.

1941 – Smedelærlinge meldt sig som frivillige

To smedelærlinge fra Gelsted på Fyn har meldt sig som frivillige til Frikorps Danmark, under en ferie i København har de været til session på hvervekontor for frivillige i København.

Jeg vil gerne være soldat, og da jeg er meget antikommunistisk indstillet meldte jeg mig som frivillig. Vi er mange ovre fra Fyn, som gerne vil med mod Bolschevikerne.

Ejvin Christensen, Fædrelandet 16. juli 1941

Jeg sympatiserer med national-socialismen, og derfor vil jeg kæmpe, for at den må sejre frem for kommunismen. Vi talte med mester om det, og han havde ikke noget imod, at vi forlod pladsen, når det gjaldt sådant formål.

Knud Larsen, Fædrelandet 16. juli 1941

Kilde: Frikorps Danmark havde en meget stor session i gaar, Fædrelandet, 16. juli 1941, side 3

1940 – Folkesangbog til hver familie i Danmark

I dagene omkring kong Chr. 10’s fødselsdag 1940, vil hver eneste hustand i Danmark modtage, den gennem postvæsnet, omdelte lille sangbog “Dansk Folkesangbog”. Ideen opstod angivelig hos en mand på Fyn, siden et udgivelsen blevet muliggjort ved en række af anonyme bidrag fra mange forskellige kredse. 

Sangbogen, der trykkes i 1,2 millioner eksemplarer, indeholder en række billeder af kongen og hans familie, samt forord af professor Vilhelm Andersen. Af sange indgår et udvalg på 50 forskellige, både kendte og nye danske fædrelands- og åndelige-sange.

I forbindelse med omdelingen, har generaldirektoratet for Postvæsnet, meddelt at man vil omdele bogen gratis. 

Kilde: En folkesangbog til hver familie i Danmark, Kolding Socialdemokrat, 24. september 1940, side 4