1942 – Jylland besejrede Fyn med 2-1

Sejren var retfærdig. Det jyske forsvar spillede en stor kamp med Børge Jepsen og Orla Poulsen som banens bedste spillere.

Det lykkedes i går Jylland at få revanche over Fyn i Landsdelsfodboldkampen på Aalborg Stadion, efter at Fynboerne de to foregående år har vundet begge gange. Den jyske sejr blev på 2-1, hvilket må siges at være et retfærdigt resultat efter de to holds spil. Sejren han imidlertid i en tråd, idet Fynboerne i de sidste minutter af kampen, ikke mindre en tre gange var på vippet til at få uafgjort, efter at de 5 minutter før time havde scoret deres eneste mål. Kampen blev overværet af ca. 8.000 tilskuere, hvilket er publikumsrekord i Aalborg, og den blev spillet i det skønneste sommervejr.

To stærke forsvar

Æren for den jyske sejr har først og fremmest forsvaret, der spillede en glimrende kamp og næsten var uigennemtrængeligt for Fynboerne. Bedst var AA.B.s v.h. Orla Poulsen og den jyske anfører Børge Jepsen, Vejen, der ligeligt må dele prædikatet som banens bedste spiller. Børge Jepsen, der i går var sat på venstre bach-pladsen, spillede et dejligt rent spil og holdt fuldstændig den fynske højre wing Jørgen Leschly helt nede. Hans makker i højre side, Frederik Bentzen, AA.B. spillede ligeledes en god kamp, og bag ved havde de i Sv. Egon Christensen, Aa. B., en glimrende målmand. Foruden Orla Poulsen i halfbackkæden spillede også fløjhalfen i højre side, Viggo Jensen fra Esbjerg, en fortrinlig kamp, og navnlig imponerede han ved et glimrende hovespil. Landsholdsspilleren Egon Johansen, Aa.B., holdt helt den fynske centralforward nede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. september 1942.

1942 – Dramatisk kæntringsulykke i Fænøsund

Tre Koldingensere bjerger i voldsom sø forulykkede sejlsportsmænd, der klamrer sig til kølen af kæntret båd.

Tirsdag eftermiddag ved 14½-tiden skete i Fænøsund en kæntring, der let kunne have medført tre Haderslev-sejlsportsmænds død, men takket være resolut og dristig hjælp af rektor Hakon Fogh, Kolding, (der for tiden er på langtur) og hans søn samt radiotelegrafist N. O. Westerlund lykkedes det at redde de kæntrede Haderslev-sejlsportsmænd ud af en meget farlig situation.

Haderslev-båden – en kahytsbåd med sænkekøl – havde været på langtur nordpå og efter et ophold ved broen i Fænøsund lettede den trods det hårde vejr for hjemadgående. Et par hundrede meter fra land vendte den – uvist af hvilken grund – kølen i vejret, og de tre sejlsportsmænd forsvandt i bølgerne. Kort efter så de skrækslagne tilskuere på broen, at de ombordværende havde fået tag i køen, og situationen var meget kritisk.

Rektor Foghs søn sprang i en slæbejolle og roede skyndsomt ud til den kæntrede båd, og det lykkedes ham at få de tre sejlsportsmænd om bord, men det var mere end den lille jolle kunne bære. Vandet skyllede ind over rælingen, og den kunne kæntre, hvad øjeblik det skulle være.

Rektor Fogh og N. O. Westerlund, der øjnede faren, fik hurtigt gjort tandlæge Westerlunds båd ‘Sakuntala’ klar, og det lykkedes dem heldigvis at få sejlerne over i ‘Sakuntala’ og sikkert i land. En kritisk situation var klaret og en smuk sømandsdåd var øvet i det hårde vejr. Det lykkedes en fiskerbåd fra Hindsgavl at bjærge den kæntrede båd ind til Hindsgavl […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1942.

1942 – Livsfarligt attentat mod Kolding-cyklist

Kun modvind forhindrede, at han fik struben skåret over!

En Koldingensisk cyklist, salgsinspektør H. C. Nielsen, Solgaarden, havde i går formiddags et ærinde på Fyn og kom på sin cykel kørende mellem Gelsted og Rørup ved 11½-tiden. Pludselig mærhede han et snit tværs over sin hals. Han væltede af cyklen og forslog sin ene albue. Da han var kommet lidt til sig selv, undersøgte han årsagen til den uventede hændelse. Ved nøje at gennemsøge vejsiderne, opdagede han, at det, der havde snittet ham i halsen, var en ganske tynd ståltråd, der havde været spændt over vejen, men som han havde fået til at briste ved at cykle imod den. Tråden var ikke meget tykkere end “kinesersytråd”, lignede mest den slags ståltråd, man bruger til at skære oste igennem med. Den var sort, og det var helt umuligt at få øje på den, som den var spændt tværs over vejen.

Salgsinspektør Nielsen havde lige nået at se et par knægte på 12-13 år forsvinde, da han væltede. Han var klar over, at de var gerningsmændene til dette attentat. Han forsøgte at få fat i drengene, men de havde gjort sig usynlige. […]

Tilfældigvis var han i forhold på vej op ad en bakke, så hans fart havde ikke været særlig stor. Det er udelukkende denne kendsgerning, der gjorde, at der ikke skete en alvorlig ulykke. Nu slap Nielsen med skrækken, men en ophovnet rød stribe tværs over halsen viser, at drengenes påfund meget nemt kunne have fået et livsfarligt forløb.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juli 1942.

1942 – 17 ejendomme lagt i aske ved stor brandkatastrofe på Drejø

Færgen til Ærø måtte befordre slukningsmateriel fra Svendborg til øen. Der nedbrændte 11 gårde, 4 huse, en skole og udlængerne til en købmandsgård.

En brandkatastrofe af et uhyggeligt omfang har hærget i eftermiddag den lille ø Drejø, der ligger mellem Fyn og Ærø, ca. 1½ times sejlads fra Svendborg. Branden udbrød i præstegården, der ligger midt i Drejø by og alle de sammenbyggede, stråtækte gården og huse i en lang række, 17 ejendomme i alt, blev hærget af flammerne.

Telefonforbindelsen blev med det samme afbrudt, og da der ikke er slukningsmateriel på øen, måtte Falck i Svendborg alarmeres fra Ærø. Færgen til Ærø var på det tidspunkt afgået fra Svendborg, men det blev standset ude i sundet af en Falckmand, der havde fået en fisker til a tro sig ud i sejlrenden, og vendte tilbage til Svendborg for at få slukningstoget med. Danske marinere kom også hurtigt til hjælp, og fra småøerne i det sydfynske øhav satte både med mandskab også ned mod den brandhærgende ø.

Årsagen til branden ukendt

Om årsagen kan man endnu kun gisne, men den skyldes utvivlsomt uforsigtighed. Der kunne være brændt endnu mere, men dels ydede de danske marinere en stor hjælp, og dels nåede Falck trods alt så hurtigt frem, at man kunne standse ildens videre fremtrængen. At ulykke fik så katastrofalt omfang, skyldes den ejendommelige måde, husene på Drejø er bygget på. Bygningerne føjer sig efter vejens bugtninger, således at gårdene er bygget ind i hinanden. I alt nedbrændte der elleve gårde fire huse, én skole og udlængerne til en købmandsgård. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. juni 1942.

1942 – Den urimelige telefonordning under luftalarm

Spørgsmålet om en ændring af forbuddet mod at benytte telefonen til alarmering ved brande eller ulykker under luftalarm er, som flere gange nævnt her i bladet, blevet aktuelt, og der har fra myndighedernes side kunnet spores en tilbøjelighed til i alt fald at slække lidt på det absolutte telefonforbud, der i øjeblikket ikke alene gælder under selve luftalarmen, men en hel time derefter.

Nu ser det endda ud til, at hele den urimelige ordning bliver lavet om. Lederen af Statens Civile Luftværn, vicepolitichef Arthur Dahl, har over for Fyns Tidende fremsat en udtalelse, der lover godt i så henseende. Vicepolitichefen indrømmer, at ordningen i Jylland og på Fyn er dårlig og siger:

En nyordning er netop i øjeblikket under udvikling. Kritikken må jo betragtes som fuldstændig berettiget, navnlig hvis bombenedslaget skulle forekomme i udkanterne af en større by. I København har enkelte telefondamer vagt på centralen under luftalarm. Det er som bekendt ikke tilfældet på Fyn og i Jylland, hvor man straks efter 9. april i huj og hast fik oprettet nødcentraler, som kun betjener myndighedernes egne linjer. Nu har vi imidlertid forhandlet med telefoncentralerne, og en nyordning er under forberedelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. marts 1942.

1942 – Atter bombenedkastninger over Jylland og Fyn

To engelske maskiner styrtet ned og ødelagt.

Engelske flyvere har natten til fredag nedkastet bomber enkelte steder på Fyn og i det sydlige og østlige Jylland. Der skete nogen materiel skade på privat ejendom, men bortset fra sår af glassplinter kom ingen noget til. To engelske maskiner styrtede ned og ødelagdes.

Luftalarm nr. 2 i Gram

Natten til i går havde Gram sin anden luftalarm. Luftalarmen blev iværksat kl. 22.22 og varede til 0.17. Efter hvad vi har fået oplyst, forløb alarmen godt. Der var ikke mange mennesker på gaden, og der blev ikke foretaget nogen noteringer. De offentlige beskyttelsesrum var næsten alle sammen fuldstændig tomme, og i restaurationerne var der kun få mennesker. […]

Luftalarm i Tønder for første gang

I Tønder By blæstes der for første gang luftalarm torsdag aften kl. 21.42. Kælder-premieren blev temmelig lang, idet afvarslingen først fulgte kl. 0.44. Tre timer i en kold kælder er lang tid, særlig når kulden er så slem, som tilfældet er i disse dage. Folk tog det hele meget roligt, særlig i betragtning af, at luftalarmen faldt på et tidspunkt, da mange folk var ude, f.eks. i kinografteater eller på et eller andet forlystelsesetablissement. […]

Også Fredericia havde luftalarm i aftes

Fredericia havde ligeledes i aftes luftalarm, nemlig fra kl. 21.45 til 23.30. I biografen, hvor man ikke var færdige med filmforevisningerne, vistes filmene alle tre steder til ende. I Kino havde man ikke bemærket alarmen, og folk gik intetanende hjem efter forestillingen. Luftalarmen vil gribe stærkt ind i godstrafikken i dag på grund af standsningen på banegården.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. februar 1942.

1941 – Krigserklæring til marsvinene i Lillebælt

Den historiske marsvinejagt genoptages for at skaffe fedtstoffer. 1.000 marsvin skal lade livet i Gamborg Fjord og afkoges på Islands Brygge.
Marsvines-jagten skal genoptages! Fra Middelfart, der i flere sekler har været centrum for denne specielle jagt, meddeles, at ti mænd har startet et marsvins-laug, således som man også havde det under den forrige krig. Gamborg Fjord er det eneste sted, hvor disse Danmarks hvaler kommer i flokke. Men da man i 1917-18 genoptog marsvins-jagten for at skaffe fedt, slog man forretningen alt for stort op – og da den dag kom, hvor marsvinene ikke mere havde interesse, var der ikke få aktionærer, der sad tilbage med smerten. Det nystiftede selskab har draget lære af de bitre erfaringer fra hine dage, da man kun tænkte på marsvinene som en slags svømmende aktiebreve, der ville give 100 procent i udbytte. Nu drejer det sig om noget helt andet, nemlig fremskaffelse af et hårdt tiltrængt supplement til behovet af de tekniske fedtstoffer, der igen skal danne grundlaget for fremstilling af visse livsvigtige præparater. […]

Om få dage udspændes særlige marsvingarn i Lillebælt: Marsvinene vil blive tvunget ind på de særlige vandområder, hvorfra de i flokke ledes ind i Gamborg Fjord, og her begynder så slagtningen, der i mangt og meget minder om grindefangsten på Færøerne. Det menes, at der i september og oktober vil kunne blive indfanget ca. 1.000 marsvin. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 2. september 1941.