Tag: Gårdbrand

1945 – Brændkjærgaard hærget af en voldsom brand

Jacob Krause Leave a comment

Branden skyldes børns leg med tændstikker

En voldsom brand hærgede tirsdag eftermiddag udlængerne til Kolding Kommunes gård, Brændkjærgaard, i byens sydøstlige udkant. Branden opstod ved 15.30-tiden og samlede hurtigt en mængde tilskuere. Forpagter Hans Buch havde lige drukket eftermiddagskaffe og var på vej til stalden, da køreren skulle hentes ind fra marken for at blive malket. Da Buch gik over gårdspladsen, opdagede han, at det brændte livligt i halmen på gulvet i laden lige indenfor ladedøren. Ilden havde dog ikke grebet mere om sig, end at Buch troede, han selv kunne klare slukningen. I den stærke blæst forplantede ilden sig imidlertid så hurtigt, at den stråtækte ladebygning i løbet af et øjeblik var et buldrende flammehav. Ilden bredte sig både til hestestalden, der ligesom laden havde stråtag, og til den store kostald, der har hårdt tag.

Falcks Redningskorps blev alarmeret, men lod meldingen gå videre til Kolding Brandvæsen, der hurtig rykkede ud. Der var intet at stille op med laden og hestestalden, men det lykkedes at begrænse ilden til et hjørne af kostalden, i hvis modsatte ende aftapningen af børnemælk til byen foregår. Hovedbygningen var ikke truet. I laden brædnte en traktor og alle maskiner. Gårdens belgierhingst, nogle kalve og svin var i staldene, da ilden brød ud, men alle dyrene blev reddet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juni 1945.

1945 – Vejstrupgaards lade brændt

Jacob Krause Leave a comment

Der brændte 5 tons lucerne, som skulle have været leveret i dag

Ved 22.30-tiden i aftes udbrød der brand på Vejstrupgaard. I løbet af kort tid lagdes den store lade i aske. Man havde været i færd med at male den sidste lucerne, og umiddelbart efter at proprietær Th. Vind Thomsen og folkene havde forladt laden, brød ilden ud. Hejls frivillige Brandvæsen tilkaldtes, men der var intet at stille op. Vindforholdene var sådanne, at der ikke var nogen fare for, at de øvrige bygninger skulle antændes.

Laden, der var opført at træ med halvstensmur, brændte helt ned, og desuden brændte et par elektromotorer, et par vogne med gode gummihjul, noget hamp og ca. 5 tons lucerne, der i dag skulle have været leveret. For nogen tid siden fik proprietær Th. Vind Thomsen assurancen forhøjet. Brandskaden andrager ca. 50.000 kr., og ejeren undgår næppe at lide et mindre tab.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. marts 1945.

1945 – To af Kolding-egnens store gårde brandhærget i aftes.

Jacob Krause Leave a comment

Udlængerne til Agtrupgaard lagt i aske. En halv time senere brændte Kellerups lade.

Koldings sydlige opland blev sent i aftes og i nat ramt af to store brande, hvis ildskær lyste kraftigt op på den sydlige himmel og var synlige i lang tid i Kolding. Det var proprietær Niels Uldall-Juhls gård Agtrupgaard i Agtrup, og proprietær Chr. Sevelsteds gård Kellerups i Dalager, det gik ud over. Brandene opstod med ca. en halv times mellemrum.

Det første og alvorligste af brandene opstod på Agtrupgaard. Ilden blev her opdaget af forkarlen på gården, men allerede da havde den meget kraftigt fat. Man var på gården gået i seng ved 22-tiden og en times tid senere vågnede forkarlen ved flammernes knitren, men allerede på det tidspunkt havde ilden så kraftigt fat, at der ikke var stort at stille op. Tilsyneladende var ilden opstået i kornladen, der var tækket med strå, og herfra bredte ilden sig med rivende hast til de med laden sammenbyggede stalde for gården heste og køer. Taget over hestestalden bestod af pandeplader, medens taget over kostalden bestod af eternitplader og strå. Tagene stod hurtig i lys lue, og hjulpet af forbipasserende på vejen forsøgte folkene på gården først og fremmest at redde dyrene. Over staldene var der brandsikkert loft – rafter med ler over – og det holdt ilden, men alligevel lykkedes det kun at få gårdenes heste og de fleste af køerne slået løs og bragt ud, inden tagene skred og videre redningsarbejde måtte indstilles. Resten af dyrene omkom i stalden. […]

Stuehuset blev reddet
Man har naturligvis straks efter at ilden var blevet opdaget, tilkaldt Falcks redningskorps i Kolding, som mødte på stedet med motorsprøjte, og i øvrigt gav Falcks brandmandskab på egnen møde, ligesom også Vejstrup Brandvæsen mødte frem: men der var ikke stort at stille op. De antændte bygninger blev flammernes bytte. Derimod lykkedes det at redde stuehuset, der ikke var bygget sammen med udlængerne. Den ret kraftige blæst bar på langs ad stuehuset, der som følge deraf ikke var direkte truet af flammerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14 februar 1945.

1944 – Allieret bombeflyver styret ned i nat: 5 mennesker dræbt

Jacob Krause Leave a comment

Fader, moder og tre voksen børn dræbt i deres brændende hjem. Tilfældigvis overnattede to af børnene hjemme.

Vordingborg, RB.

En allieret bombemaskine er i nat styrtet ned i Ørslev Kohave ved Vordingborg, hvor den faldt ned på parcelist Carl Pommersgaards ejendom. Huset nedbrændte til grunden, og Carl Pommersgaard, hans hustru samt tre voksne børn, en søn og to døtre, hvoraf den ene var invalid, blev alle dræbt. De to af børnene bor til daglig ikke hjemme, men det var rent tilfældigt, at de netop i nat overnattede hos forældrene. D

De omkomne er den 72-årige Carl Pommersgaard, hans hustru Jensine, 58 år, datteren Edith, 28 år, sønnen Leo, 22 år og datteren Gerda, 15 år.

Tre dræbte flyvere lå ved maskinens ruiner. Desuden er der fundet en såret flyver.

Den amerikanske maskine, der under luftkamp var skudt i brand, rev ved nedstyrtningen taget af alle parcelstedets bygninger og antændte disse, der i løbet af et øjeblik var omstændt af flammer. I umiddelbar nærhed af maskinens ruiner har man fundet ligene af tre flyvere. Desuden ble en såret flyver fundet. Zonen fra Baarse og Vordingborg Brandvæsen kom hurtigt til stede, men der var intet at udrette, da ejendommen allerede på dette tidspunkt var delvis nedbrændt. Hele besætningen indebrændte.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1944.

1944 – Eventyrtrang gjorde ham til brandstifter

Jacob Krause Leave a comment

16-årige karl tilstår at have påsat branden på Krybilygaard

De mystiske brande på Krybilygaard er nu blevet opklaret, og det viser sig, at det er en 15-16-årige tjenestedreng, som er brandstifteren. Den unge mand, der har tjent på gården, må være blevet forstyrret i hovedet af tidens mange dramatiske begivenheder. I hvert fald var han kommet i tanker om, at han også selv kunne ønske at komme lidt med, hvor der skete noget. Han udklækkede da en plan om et fingeret overfald, om hvilket han berettede på krogen søndag aften. Han fortalte således, at han var blevet overfaldet af en mand, han han var kommet cyklende på vejen fra Taulov, men da han tilsyneladende ingen overlast havde lidt, fattede overbetjent Bertramsen, Taulov, mistanke til historiens rigtighed, og den unge mand måtte da til sidst indrømme, at det hele var opdigtet og kun fremsat for at gøre sig selv interesseret. Den næste dag kom to mand kriminalpolitiet i Fredericia ud til Krybily for at tale med tjenestedrengen, idet man havde fundet det påfaldende, at det var, der i begge tilfælde havde opdaget brandene på gården, og den sidste gang endda set brandstifteren. Efter at den unge mand var gået hårdt på klingen, måtte han da også omsider tilstå, at der var ham, der havde sat ild på. Noget som helst motiv havde han ikke haft. Han var glad og tilfreds med forholdene i sin plads, men der var pludselig opstået en uimodståelig trang hos ham til at sætte ild på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. marts 1944.

1944 – Krybilygaard nedbrændt i morges – også ild i kroens bygninger

Jacob Krause Leave a comment

Anden gang lykkedes ildspåsættelsen – en formummet skikkelse set flygte ud af gården.

Krybilygaard ved Kolding-Snoghøj Landevej er i morges fuldstændig nedbrændt, antagelig som følge af ildspåsættelse. Som det vil huskes, nedbrændte gårdens svinestald i mandags, men det lykkedes at begrænse ilden, så den ikke fik fat i de øvrige bygninger. Ilden var opstået i vindhjørnet, og man hældede straks til den anskuelse, at der var tale om ildspåsættelse. Denne formodning er blevet bestyrket ved branden i morges, idet ilden på ny begyndte i vindhjørnet på samme sted som sidst og på nøjagtigt samme klokkeslæt.

En mystisk mand

Ilden blev opdaget af en af gårdens to karle. Han var ved 6-tiden stået op og havde været i hestestalden og givet hestene morgenfoder. Han ville derefter gå over i kostalden og hjælpe gårdens anden karl med at røgte kreaturerne. Da han gik over gårdspladsen, lagde han mærke til en mand, som da han blev klar over at være set, ligesom dukkede sig og derefter løb ud af gården og bag om denne ind i Krybily Kros store have og forsvandt. Karlen havde på dette tidspunkt endnu ikke bemærket, at det brændte, men kort efter så han fra kostalden, at røgen væltede op fra laden. Derpå blev gårdens ejer, Eivind Overgaard Jensen, som netop i går var kommet hjem fra Fredericia Sygehus, hvor han havde været indlagt for lungebetændelse, vækket, ligesom hans fader, ejendomshandler Trelde Jensen, der bor på gården, blev vækket, og kom ud. Fru Overgaard Jensen var oppe, idet hun ikke havde kunnet sove, efter at hun ved 4-tiden havde hørt en bil uden for gården. Efter branden forleden var hun meget opskræmt, og var bange for, at der på ny ville blive sat ild på. Hendes bange anelser slog altså ikke fejl. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. marts 1944.

1943 – Luftkamp over Haderslev-egnen under onsdagens dag-luftalarm

Jacob Krause Leave a comment

Tre formationer af store bombemaskiner

Der var luftalarm i Haderslev i går fra kl. 13.15 til 14.13 eftermiddag. Ved alarmens begyndelse så man tre formationer af store bombemaskiner over egnen. De kom i stor højde fra nordvest og fortsatte mod syd. Maskinerne kunne ses meget tydeligt med det blotte øje. Der var luftkamp over egnen. […]

Brandbomber lægger en gård i aske. Flyverne vækkede ejeren af middagssøvnen!

Aabenraa havde i går luftalarm fra kl. 13.30 til 14.15. Straks efter alarmeringen kunne man iagttage et stort antal maskiner, der i meget stor højde fløj sydpå. På en gård i Hostrup Skov syd for Aabenraa Fjord vågnede ejeren, gdr. Meyer af sin middagssøvn. Han løb ud på gårdspladsen, og mens han så efter flyverne, opdagede han, at det brændte på ejendommens loft. Den vinkelbyggede ejendom, der formentligt er blevet antændt af brandbomber, gik fuldstændig op i luer.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. maj 1943.

1942 – Kristiansminde i Dons nedbrændt i aftes

Jacob Krause Leave a comment

Gårdens tre udlænger omspændt på få minutter. En del af den indkørte høst brændte.

I aftes kl. ca. 20.15, da gdr. Hans Christoffersen, ‘Kristiansminde’ i Dons, sad i dagligstuen og drøftede besætningens ydelser med kontrolassistenten, opdagede han, at der steg røg op fra taget på kostalden, der ligger ud til landevejen. Sammen løb de to mænd over i kostalden og så da, at det blussede i de mange læs frøhalm, der lå stuvet sammen på loftet. De skyndte sig til telefonen for at tilkalde Falcks Redningskorps, og et kvarters tid efter at branden var opdaget holdt Falcks to sprøjter ved brandstedet, og der blev lagt slanger ud de små 300 meter til åen.

Men i mellemtiden havde ilden bredt sig med en – man kan næste sige eksplosiv – hast. Den firlængede gårds tre udlænger var sammenbygget og disse stod – som sagt – i lys lue, da brandvæsenet ankom; stuehuset lå kun 3-4 meter fra udlængerne. Mod gårdsiden var længerne tækket med asbest, mens de på den bortvendende side var stråtækte. […]

Heldigvis var det meste af gårdens besætning på marken, da branden opstod, der var kun et par tyre i kostalden og en enkelt hest på stald, og tililende fik hurtigt disse dyr bjærget i sikkerhed, ligesom også alle svinene blev reddet. […]

Kortslutning eller brandplade?

Om brandårsagen kan man på indeværende tidspunkt kun gætte. Det står imidlertid fast, at ilden er iagttaget i græsfrøhalmen på loftet over kostalden. Her er der elektriske installationer og her findes den elektriske måler, så det er vel sandsynlig, at ilden skyldes en kortslutning, men da man rundt omkring på markerne i Jylland har fundet brandplader nedkastet fra engelske flyvemaskiner i den senere tid, eksisterer der dog også den mulighed, at en sådan kan have været gemt i det opmagasinerede græsfrøhalm […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1942.