1940 – Luftværnudvalgets møde 24. august

Aar 1940 den 24′ Aug. Kl. 10 holdt Luftværnsudvalget møde paa Raadhuset. …

Borgmesteren bød velkommen og meddelte, at det var luftværnschefen, politimesteren, der havde ænsket dette møde afholdt, hvorefter luftværnschefen indledede med sagen angaaende afsnitsstionen af de 4 grene m. fornødne ordannanser og telefonister, og at udrykningsmandskabet anbragtes paa stationen for Brændvæsnets vedkommende paa Falck Station og for Sanitetsvæsnets vedkommende paa gl. Sydbanegaard, og at der saa etableres direkte telefon fra sfsnitsstation (Borgen) til disse stationer. Det vil volde indehaveren af lokalerne store vanskeligheder at afse den sidste projekterede del af lokalerne. Man vedtog Politimesteren forslag. Endvidere vedtog man at anmode om at faa vandrehjemmet til raadighed til evakuering af kvarterer, hvor der er faldet bomber, der ikke er sprængt (Blindgængere). Bygninger, der ligger indenfor en afstand af 300 m fra en saadan bombe, skal rømmes indtil bomben er uskadeliggjort.

Fra staten … opmærksom paa, at Hellefyr, der ikke er tændt rummer en fare for trafikken; Stadsingeniøren i forbindelse med elektricitetsværkets ledelse har allerede rettet en henvendelse til installatør Overbeck om at drage omsorg for at saavel Gadebelysningen som Hellefyrene oplyses i overensstemmelse med de sidste regler herom fra Staten …

Da der i flere Kvarterer i Byen ikke findes egnede private Tilflugtsrum for beboere vedtog man at anmode Stadsingeniøren, om at udarbejde et forslag til indrettelse af saadanne Rum eller Løbegrave i disse kvarterer.

Kredslægen havde intet at bemærke …

Motorkøretøjer … indtil videre var tilstrækkeligt

Sikring af store Benzin og Oliebeholdere paases af luftværnschefen, men denne vilde anmode … om … særlig sagkyndige at undersøge om dette forhold var i forsvarlige orden her i omraadet og indrette mulighed mangler med forslag om forbedringer …

… ang. havneluftværn … vedtog at opfodre havneudvalget til snarest muligt at fremkomme med et forslag efter de principper, man havde anvendt ved f.eks. Esbjerg havn og Kolding By for saa vidt angaar inddeling i de 4 grene.

Det vedtoges at modtage Strømpefabrikkens tilbud paa 500 kr. for overtagelse af det af kommunen i fabrikken indrettede tilflugtsrum og i stedet indrette et nyt tilflugtsrum i Andelsmejeriet.

Endvidere vedtog man at nedlægge tilflugtsrummet i Kruses Garager og indrette et mindre Tilflugtsrum til ca. 20 Personer til brug for trafikanter i kvarteret omkring Hollændervej. Herunder spurgte Borgmesteren, hvordan det gik Fabriksluftværnsplaner og det oplystes, at der forelaa planer fra Brødrene Volkert og Strømpefabriken til Godkendelse hos Politiet, … De Danske Mejeriers Maskinfabrik og Fællessforeningen for Brugsforeninger … endnu ikke indsendt til godkendelse. Andelsslagteriet ville man antage kom med under en Havneluftværnsplan.

… Tilflugtsrum og skilte … vedtog man at rejse skilte i lighed med dem, der fandte i Aalborg, dog at man her vil benytte de papir-plakater, man har til opklæbning i stedet for at lade fremstille emailleskilte; paa Borgmesterens forslag vedtog man at anbringe reglementeret afdæmpede lamper, tilknyttet ledningsnettet, der skal belyse saavel skiltene som Indgang til de off. Tilflugtsrum.

… Frivillige hjælpere til teknisk Tjeneste fra Haandværkerorganisationer, hvor efter ved vedtoges, at de tilmeldte skulle indkaldes til en teoretisk gennemgang af luftværnets opgaver, hvorefter de pågældende fordeles på stationerne hvor de skal gøre Tjeneste. … Hvis det kan skaffes, vil man udstyre dette Personale med Staalhjelme og Armbind. …

Kilde: Mødereferat af 24. august 1940, Det civile Luftværns arkiv, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1940 – Bekendtgørelse fra Politiet

Da der er beordet Mørklægning

i Dag fra Mørkets Frembrud,

udstedes i Medfør af Lov Nr. 180 af 29. April 1938 følgende Bekendtgørelser:

§1. Mørklægning iværksættes straks

Mørklægningen vedvarer, indtil meddelelse om dens ophør har fundet sted eller luftværnstilstand hæves. Meddelelse om Mørklægningens Ophør sker ved Politiets Foranstaltning.

§2.

Under Mørklægningen iværksættes følgende Foranstaltninger:

a) Al udendørs Belysning med Undtagelse af den af det offentlige iværksatte skal slukkes fuldstændig. Som Følge heraf er enhver Form for privat udendørs Belysning, saasom Lysskilte, Facadebelysning, belyste urskiver og husnumre o.l. forbudt. Det samme gælder al privat Gadebelysning og Anvendelse af kunstigt Lys paa ikke overdækkede Arbejdspladser, Gaardspladser, o.l. Steder.

b) I alle Bygninger, hvad enten de er indrettet til Beboelse, Forretning eller anden Brug, hvor kunstigt Lys anvendes, skal alle Vinduer, Tagvinduer, Glastage, Luger o.l. Aabninger samt Døre og Porte være saaledes tildækket, eller lyskilderne saaledes afblændet, at indtil Lys, det være sig direkte eller indirekte, er synligt udefra. Al nødvendig Trappebelysning skal paa tilsvarende Maade være afskærmet.

Ind- og Udgange til Bygninger skal, for saa vidt Lyskilder fra de indre Lokaliteter er direkte eller indirekte synlige udefra, forsynes med Lyssluse eller anden godkendt Anordning, hvorved det hindres, at Lys trænger ud, naar Døren eller Porten aabnes.

c) Al Brug af haandlamper, lommelygter, o.l. er forbudt paa Steder, hvor Lyset kan være direkte eller indirekte synligt fra luften.

§3.

Intet Køretøj maa benyttes efter Mørkets Frembrud, med mindre alle indvendige og udvendige Lygter er afskærmet (blændet). Dette kan midlertidig ske saaledes: Der anbringes Hætter, paa Forlygterne med en vandret indtil 15 mm bred Aabning tværs over Lygten, paa Stop- og Baglygten med 2-4 runde Aabninger med indtil 5 mm Diameter. De endelige Bestemmelser om Lygteblænding vil blive meddelt ved særlig Bekendtgørelse. Køretøjer maa ikke henstilles eller parkeres med tændte Lygter.

§4.

Enhver er pligtig at iagttage Ro og Orden og ufortøvet at efterkomme de Anvisninger og Ordrer, der ved Ord, Tegn eller paa anden Maade gives af Politi eller Luftbeskyttelses-tjenestens Personale. Sammenstimlen og Opløb af enhver Art er forbudt.

§5.

Det er forbudt paa Færdselsbanen, i Porte og lignende Steder at henstille Køretøjer, derunder Cykler og Haandvogne, eller anbringe Varer, Materialer eller lignende, der kan være til Ulempte for den frie Færdsel. Motorkøretøjer maa kun parkeres paa de af Politiet godkendte Parkeringspladser.

Saafremt de fornævnte Køretøjer og Genstande iøvrigt henstilles eller anbringes paa privat Grund, skal det ske paa en saadan Maade, at fri Passage er mulig.

§6.

Overtrædelser af de Bestemmelser og Vejledninger, der udstedes af Luftbeskyttelsestjenesten, straffes som Overtrædelser af denne Bekendtgørelse.

Denne Bekendtgørelse træder i Kraft straks. Overtrædelser straffes med Bøder eller Hæfte, for saa vidt Forholdet ikke efter sin Beskaffenhed medfører højere Straf efter den øvrige Lovgivning.

Kolding Politikontor, 9. april 1940.

Thalbitzer

Bekendtgørelse fra Politiet, Kolding Politikontor, 9. april 1940. Afskrevet efter original på Kolding Stadsarkiv.

1940 – Butikkerne stormes for mørklægningspapir

Siden der i radioen i går blev meldt om mørklægning fra i aften (9. april), har der været storm på de butikker i Kolding, som forhandler mørklægningspapir. Der var kø i alle butikkerne, og der meldes om at det er svært at følge med til at levere ordrerne.

Der kan stadigt hos papirhandlerne Lumbye og Blichers købes mørklægningspapir. Papiret købes i ruller, der er godt en meter bred, og det koster 15 øre pr. løbende meter.

Mørklægningen skal være fuld effektiv fra i aften. Selv de små “katteøjne” på jernbanebommene, er i løbet af dagen forsynet med hætter.

Samtidig har byens foreninger travlt med, taget begivenhederne i betragtning, at aflyse møder og andre arrangementer.

Kilde: Butikerne stormes for Mørkelægningspapir, 9. april 1940, Kolding Socialdemokrat

1939 – 24.807 indbyggere i Kolding

Nu foreligger Koldings indbyggertal den 1. oktober i år 24.807, mod 24.777 den 1. juli i år. Kolding er større end nogensinde før, hvorimod både Fredericia og Vejles indbyggertal er gået tilbage.

På grund af sukkerkortkartoteket, er det på byrådsmødet i aftes besluttet ikke og udsende mandtalslister for 1940, da det er overflødigt.

Byrådet drøftede en forhøjelse af gas- og lyspriserne i Kolding, på grund af restriktionerne falder forbruget, det gør dog gasværket og elektricitetsværket indtægter falder, medens generalomkostningerne er de samme. Spørgsmålet vil blive videre drøftet senere i byrådet.

Det vedtoges også på gårsdagens møde i byrådet af kalde den ny spadseresti fra Låsbygade til Slotssøen (gennem Astorias gård) for Kedelsmedgangen, et gammelt navn, og kalde vejen til sygehuskapellet for Dr. Petersens Vej i stedet for Birkegade.

Kilder: 24.807 Indbyggere i Kolding, 17. oktober 1939, Kolding Folkeblad
Snarlig forhøjelse af Gas og Lysprisen i Kolding?, 17. oktober 1939, Kolding Folkeblad

1939 – Spar på lys, gas og vand

I aftes holdt Kolding Byråd et ekstraordinær møde, hvor man skulle fastsætte de nødvendige spareforanstaltninger med hensyn til lys, gas og vand.

Mødet, der var præget af en masse drøftelser, blev indledt af borgmesteren, som påpegede, at det var nødvendigt at begrænse forbruget nu, inden at lagrene var opbrugt. Der blev på mødet vedtaget en række skrappe rationeringer for elektricitet, gas og vand i Kolding.

Hvad der forbruges udover 50procent af normalt strøm og 75 procent af gas betales dobbelt. For håndværkere og industrien indføres en spærretid fra kl. 15 til 19, i hvilken tid, der betales det dobbelte af normale takst. Varm Centralvarmevand må kun anvendes lørdag og søndag. Stærkt indskrænket gade- og vinduesbelysning, alt reklamebelysning standses efter lovbestemmelse herom.

Christian den Ottendes berømte bemærkning “Nu ville vi alle spare, hvor spare kan!”, har fået en ny aktualitet.

Oplandet og elektricitetsforsyningen

Efter henstilling fra Kolding afholdt Kolding Oplands Højspændingsforsyning(KOH) i går eftermiddag også møde. Oplandet rammes også af sparebestræbelserne.

Driftsbestyrer Eriksen fra KOH oplyset i et interview, at det først og fremmest bliver forbud mod udvendig reklamebelysning og begrænsning af vinduesbelysning i forretninger, som skal indskrænkes mest muligt, som i Kolding.

Der udstedes forbud mod anvendelse af varmeovne for rumopvarmning, med påbud om sparsommelighed i almindelighed, blandt andet ved anvendelse af færre pærer. I de rene elektriske køkkener skal der spares mest muligt.

På elektricitetsværket, vil man nøjes med at bruge de mest økonomiske maskiner, og derved strække kulbeholdningerne længst mulig. For at dette kan ske, må belastningen hen imod aften nedsættes mest muligt, som følge heraf vil der komme et påbud om ikke at benytte motorer til tærskning, formaling, rundsave eller andet i tiden fra kl. 3 eftermiddag til solopgang.

Påbuddet vil blive kontrolleret igennem de selvregistrerende instrumenter på Harteværket og K.O.H.s hovedstation.

Hvis forbrugerne ikke retter sig efter påbuddet, så er meldingen fra Eriksen:

Ja, så kan det få meget kedelige følger, i værste tilfælde en mere eller mindre langvarig afbrydelse af forsyningen, men i hvert fald kan vi ved hjælp af spændingsregulatoren i Harte sætte spændingen så langt ned i en vis tid, at motorer ikke kan benyttes, hvilket jo også vil være katastrofalt for motorer til maskinmalkning, vandpumper og mejerimaskiner, overfor hvis brug man jo ellers ikke vil foretage nogen som helst indskrænkninger.”

Driftbestyrer Eriksen, 12. september 1939

Det håbes, ifølge Eriksen, at der så længe forbrugerne i videst mulig omfang retter sig efter sparebestemmelserne, så vil man forsøge at undgå prisstigninger, men det afhænger naturligvis af kultilførslerne og priserne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1939

1939 – Folkebladet: Gas og elektricitetsforsyningen i Kolding

Foranstaltninger i lighed med sidste verdenskrig?

Krigssituationen rejser naturligvis spørgsmålet om vor forsyning med gas og elektricitet. Kan vi vente Indskrænkninger som under verdenskrigen?

Gadebelysning, som jo særligt var gas, var dengang praktisk taget slukket, og forbrugerne gav 60 øre pr. kubikmeter for det forbrug, der tidligere var normalt. Det, der blev brugt udover det, normale kostede 2 Kr. pr. kubikmeter.

I Kolding er der på Gasværkets lager til ca. 4 måneder – det er, hvad vi kan have, når der lige har været en damper her, oplyser driftsbestyrer Husted.

I øvrigt har gasværket solgt flere kos, end knusemaskinen har kunnet gnave sig igennem. Gasværket kom derved lidt bagefter med leveringerne og har fra i lørdags måttet standse leveringerne – i antagelig en uge – indtil man er kommet på ret køl igen. Derefter vil det komme til at gå i sin vante gænge igen.

Nogen grund til hamstring bør der ikke være her heller. Under Verdenskrigen 1914-18 var der intet Tidspunkt, hvor Folk ikke havde noget at putte i kakkelovnen – selv ikke under den værste undervandsbådsblokade. Men tørvene kom jo i kurs.

– På elektricitetsværket oplyser Driftsbestyrer Buemann, at man i 1914-18, da petroleum ikke kunde fremskaffes, lagde stikledninger ind i mange småhjem, hvor elektricitet ikke fandtes i forvejen. Elektricitetsværket ligger inde med kul op over skorstenen og har i hvert fald til 5 måneders normalt forbrug. Og Harteværket bruger jo ikke kul.

Det er driftsbestyrerens opfattelse og erfaring fra sidste verdenskrig, at det er umuligt at få folk til at spare. Det er aldrig ,,os”, der skal spare, det er altid naboen.

I morgen holder elektricitetsarbejdsudvalget møde for at drøfte om arbejdet og driften kan anlægges mere besparende og økonomisk.

Artikel uddrag fra Kolding Folkeblad, 4. september 1939, side 4