1941 – Krigserklæring til marsvinene i Lillebælt

Den historiske marsvinejagt genoptages for at skaffe fedtstoffer. 1.000 marsvin skal lade livet i Gamborg Fjord og afkoges på Islands Brygge.
Marsvines-jagten skal genoptages! Fra Middelfart, der i flere sekler har været centrum for denne specielle jagt, meddeles, at ti mænd har startet et marsvins-laug, således som man også havde det under den forrige krig. Gamborg Fjord er det eneste sted, hvor disse Danmarks hvaler kommer i flokke. Men da man i 1917-18 genoptog marsvins-jagten for at skaffe fedt, slog man forretningen alt for stort op – og da den dag kom, hvor marsvinene ikke mere havde interesse, var der ikke få aktionærer, der sad tilbage med smerten. Det nystiftede selskab har draget lære af de bitre erfaringer fra hine dage, da man kun tænkte på marsvinene som en slags svømmende aktiebreve, der ville give 100 procent i udbytte. Nu drejer det sig om noget helt andet, nemlig fremskaffelse af et hårdt tiltrængt supplement til behovet af de tekniske fedtstoffer, der igen skal danne grundlaget for fremstilling af visse livsvigtige præparater. […]

Om få dage udspændes særlige marsvingarn i Lillebælt: Marsvinene vil blive tvunget ind på de særlige vandområder, hvorfra de i flokke ledes ind i Gamborg Fjord, og her begynder så slagtningen, der i mangt og meget minder om grindefangsten på Færøerne. Det menes, at der i september og oktober vil kunne blive indfanget ca. 1.000 marsvin. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 2. september 1941.

1941 – Marsvinefangsterne i Lillebælt begynder om en måned

Siden planerne om genoplivning af marsvinsjagterne i Gamborgfjorden kom frem, er der fra de interesseredes side arbejdet på at få alle forberedelser til side, men der er naturligvis mange specielle ting at tage hensyn til på dette felt, der ikke har været dyrket i 25 år, og det har været forbundet med betydelige vanskeligheder at skaffe ikke blot garn, men også det fornødne tovværk.

Nu er det imidlertid ved at lysne, idet garnet ventes i disse dage, og med hensyn til mandskabet har man allerede længe været sikret, idet det nødvendige antal vordende marsvinsjægere straks tegnede sig. Derimod oplyser fangstlederen, restauratør Johs. Thiesen, Teglgaard, overfor Mdf. Vbl., (red. Middelfart Venstreblad) kniber det noget med at få det tilstrækkelige og egnede bådmateriel, ligesom man må søge benzin til en motorbåd, idet en sådan er nødvendigt til jagten – men det opnås sikkert at få dette i orden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. september 1941.