1943 – Hvem kan klare middagsmaden uden gas?

Kolding Kommunes udvalg for en eventuel Folkebespisning i Kolding vedtog den 14. september 1943 at udsende “en forespørgsel til samtlige husstande i byen, om de ønsker kommunal bespisning i tilfælde af, at gastilførslen pludselig skulde svigte“.

Det er meningen med forespørgselen, der er udarbejdet som et skema, at finde ud af hvem der selv kan klare madlavningen på “komfur, spareovn eller lignende“, uden gas, og hvem der kunne ønske et varmt måltid, “een gang om dagen, tilberedt på kommunens foranledning og til en pris, som fastsættes af Udvalget for Folkebespisning“.

Til de husstande, som i rette tid svare på forespørgselsen, “vil der senest sammen med rationeringskortene for oktober kvartal i år, blive udleveret et legitimationskort til afhentning af mad, på et nærmere angivet sted“.

Kilde: Avisudklip af 15/8 1943; Folkeregisterets arkiv, kan ses på Kolding Stadsarkiv.

1942 – Der er udsigt til nye begrænsninger af lys og gas-forbruget

Noget endeligt foreligger dog endnu ikke, men brændslet må forbeholdes de livsvigtige virksomheder

Fra forskellig side har der de sidste dage været forlydender fremme om, at der efter nytår kan ventes nye restriktioner, ved hjælp af hvilke der skal søges opnået videregående besparelser i forbruget af navnlig lys, gas og måske også varme. Efter hvad der oplyses over for os på kompetent sted, foreligger der ikke noget afgjort i denne sag, og der har endnu ikke været forhandlet med de pågældende organisationer eller erhverv om dem; men rigtigt er det, at brændselssituationen som helhed gør nye besparelser nødvendige.

Hvorledes de så skal gennemføres i enkeltheder, derom forligger der endnu intet bestemt, men sagen er under overvejelse. Tilførslerne af udenlandsk brændsel må forbeholdes de livsvigtige virksomheder, navnlig gasværkerne og banerne, de vigtigste dele af industrien m.fl. For elektricitetsværkernes vedkommende er forholdet det, at de allerede i vidt omfang bruger indenlandsk brændsel, og det er muligt, at disse værkers forbrug af f.eks. brunkul må yderligere udvides. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. december 1942

1942 – Kolding Husmødrene klarer sig med gasrationen

Kun ganske ubetydelige overskridelser i sidste kvartal

Efter gasaflæsernes sidste besøg har man nu på gasværket fået gjort op, hvad der er brugt i Kolding i sidste kvartal, og det viser sig, at rationen så godt som overalt har slået til.

“De fleste husstande holder sig sådan nogenlunde lige i underkanten af det tilladte”, fortæller gasværksbestyrer Husted, “idet der kun har været en overskridelse på ½ til 3/4 pct. af det tilladte samlede forbrug.”

Har det været nødvendigt at lukke helt for gassen nogen steder?

“Nej, overskridelserne har ingen steder været så store, at det ikke har kunnet klares med at betale den forhøjede takts.”

Tidligere har De sag, at Koldingenserne brugte mindre gas, end de må?

“Ja, men som forholdende ligger nu med de små kultilførsler, må vi være glade over, at folk forstår at spare. I Kolding bruges der i dag 15-20 pct. mindre gas end før rationeringen” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. oktober 1942.

1942 – Hele Kolding skal kunne få varm mad

Selv om gassen svigter er der komfurer nok til at afværge den værste katastrofe – Kommunen sætter to store komfurer op.

På grund af den svigtende kultilførsel har de kommunale myndigheder sat fuld fart på arbejdet med at tilrettelægge en massebespisning af den danske befolkning. I København har der været holdt en teoretisk prøvebespisning. Der regner man med at kunne udlevere en halv million portioner var mad á 60 øre om dagen, hvis gassen skulle svigte helt. I Aarhus og flere andre byer har der længe været tilrettelagt en nødbespisning.

I Kolding er man derimod gået en anden vej. Som bekendt er der forlængst oprettet et folkekøkken, men det er vist mere af økonomiske grunde end af hensyn til gasmangel. 80-85 mennesker spiser her om dagen, og besøget er ikke steget nævneværdigt, efter at gasrationeringen er trådt i kraft. Men dette folkekøkken kan i sin nuværende form ikke klare en nødsituation alene. Derfor har det bespisningsudvalg, som Byrådet har nedsat, udarbejdet en anden plan. Udvalget består af overlærer H. A. Hansen, overlærer Nygaard, fru Lind, pantefoged Frands Sørensen og fru Kristine Sørensen.

Fru Lind oplyser på vor forespørgsel, at udvalget har skaffet sig en fuldstændig oversigt over, hvor mange komfurer der findes i Kolding. Som bekendt har man på ansøgningerne om brændselskort skulle oplyse, om man havde komfur, og disse oplysninger er nu samlede. Foruden de private komfurer er der på den samlede oversigt opført alle store komfurer på restaurationer, hoteller, i fødevareforretninger o.l. Desværre er der ikke komfurer i skolekøkkenerne, men kommunen har bestilt to store komfurer, som skal stilles op i børnebespisnings-køkkenerne på Sdr. Vang Skole og i Skolegade. Med alle disse komfurer regner man med, at en katastrofe kan afværges, således at hele byen – omend med besvær – vil kunne få varm mad, selv om gastilførslen svigter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. juli 1942.

1942 – Det kan nok betale sig at bruge høkasse i husholdningen

Gasforbruget kan sættes ned, men på den anden side kan anvendelsen overdrives, så grøntsagernes vitaminindhold går tabt.

Efterhånden er det vist gået op for de fleste husmødre, at gasrationeringen ikke er så stram, som man havde ventet, og mange har gjort den opdagelse ved aflæsning af måleren, at der egentlig godt kunne have været brugt mere gas. Men så kan der måske være andre steder, hvor det virkeligt kniber, og hvor husmoderen vanskeligt kan få lavet det, hun tidligere anvendte gassen til. Heldigvis er der en god, gammeldags indretning, der hedder en høkasse, og som virker ens altid på trods af gasrationering og andre nedskæringer. En høkasse må jo være aktuel nu som aldrig før!

Ikke god til kød

“Det er også en ganske storartet ting”, siger fru overtjener Hejbøl, der er medlem af Husmoderforeningens bestyrelse. “Og den kan anvendes til mange ting, dog synes jeg ikke, den er heldig til kød. Det bliver ikke godt. Jeg har forsøgt det, men jeg syntes, det mislykkedes. Kødet blev ikke stegt, men stod og kogte. Men derimod til mælkemad og til kartofler. Jeg bruger den selv hver dag til at koge kartofler i. Det er så let, og lige sådan om vinteren til mælkemad, som man jo ikke lavet meget af nu. Jo, en ting mere man ikke skal bruge den til nu – suppe, fordi man risikerer, den står og bliver sur”.

Hvordan laver De en høkasse til?

“Jeg fylder den simpelthen ud med hø og slår et stykke sækkelærred rundt langs kanten, så det kan hænge ned over. Så undgår man at have høet til at ligge over hele køkkengulvet; sækkelærredet holder godt sammen på det hele. Øverst lægger jeg en pude, der er lavet af papir. Avispapir som er krøllet godt sammen, så det er blevet blødt. Det har jeg inde i et betræk af stof. Og allerøverst et trælåg, der slutter tæt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. juli 1942.

1942 – Gas-rationering for hele landet fra lørdag

Normalrationen bliver 10 kubikmeter pr. husstand plus 4 kubikmeter for hver person i husstanden.

Med hele den alvorlige brændselssituation som baggrund har Handelsministeriet, efter indgående overvejelser og forhandlinger, gennem en bekendtgørelse nu udstedt påbud om ensartet gasrationering overalt i landet. Den udfærdigede “bekendtgørelse om levering af gas med betaling til forbrugere” træder i kraft den 20. ds. og indfører således almindelige gasrationering for ethvert husholdningsforbrug af gas. Normalration: 10 kubikmester pr. husstand plus 4 kubikmeter for hver person i husstanden pr. måned.

Rationerings tilrettelæggelse. Måleaflæsning foretages snarest muligt.

Rationeringen er tilrettelagt på følgende måde: for det forbrug af gas i private husholdninger, som finder sted efter den første måleaflæsning, fastsættes der i gasværket en grundpris, som skal være ens for alle forbrugere i kommunen, og som beregnes pr. forbrugt kubikmeter gas.

Måleaflæsningen foretages snarest muligt. Den fastsatte grundpris skal betales for et månedligt normalforbrug af gas til kogning og madlavning, normalrationen er indtil videre fastsat til 10 kubikmeter pr. husstand plus 4 kubikmeter for hver person i husstanden. Til husstande, i hvilke der ved en aflæsningsperioden påbegyndelse findes børn under 2 år, gives der en månedlig ekstra-ration gas til kogning og madlavning på 3 kubikmeter gas pr. barn under 2 år. For husstande, hos hvem der er installeret gasvaskekedler alene til brug for den pågældende husstand, eller som ikke har adgang til vask på anden måde end ved gas, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et tillæg til grundrationen på indtil 7 kubikmeter gas pr. måned. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. juni 1942.

1942 – En bombe falder

Søndag – Luftværnsøvelse i Kolding

Hans Ludvig lod en bombe springe søndag eftermiddag. Det skete ved 15-tiden i Torvegade. For at ingen skulle være i tvivl om hensigten med dette ondsindede attentat på bygninger og søndagsfreden, var der med store bogstaver malet på Damgaards hårdt medtagne gavl: “Damgaard skal ud – huset skal nedbrydes!”

I et nu var gaden sort af mennesker. Man stod som sild i en tønde og puffedes i al venskabelighed for at komme til at se lidt af, hvad der foregik. Heldigvis var kolonnefører Rasmussen i flot uniform med meget guld mødt på pletten med højtalerbil, så de, der stod bagerst og ingenting kunne se, i hvert fald fik at høre, hvad de andre kunne se!

En sprængbombe af sværere kaliber er slået ned i fortovet. I et værksted er en halv snes svende kommet til skade og ligger indespærret under ruinerne. Ambulancerne tuder og kommer susende til ulykkesstedet. I hælende på dem Teknisk Tjeneste. En faldefærdig gavl stives af med svære bjælker. Forneden slås der hul i muren. En vandledning er sprængt i kælderen. De indespærrede trues af druknedøden. Men Falck tømmer kælderen for vand. Alle reddes.

En nyt brag. En bombe falder på Svietorv. Det er gas, den frygtede sennepsgas. Gassporerne alarmeres. De rykker ud i deres fantastiske dragter. De ligner en mellemting mellem Ku-Klux-Klan og marsbeboere! Udrykningen sker så hurtigt, at lastvognen ryger lige hen over det flere meter dybe krater! Gaden bliver fejet og spulet ren.

Nu er der pludselig gået ild i gamle Sct. Nicolai. Der skal være bryllup klokken sytten, så hurtig udrykning af nødvendig. Heldigvis er alle brandmænd tilfældigvis samlet til et slag kort på brandstationen. Sprøjterne rykker ud. Sct. Nicolai bliver grundig vasket fra øverst til nederst. Godt med sæbe til. I hvad fald driver skummet ned ad de ærværdige mure. Tilskuerne ser ud, som om de har været ude i en blid forårsbyge. Alle deltager i øvelsen! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juni 1942.

1942 – Folk bør straks begynde at spare på gassen!

Gasværksbestyrer Husted ville hellere have haft ensartet rationering over hele landet.

Andet steds i bladet gengiver vi Handelsministeriets cirkulære om en gasrationering, der skal indføres efter kommunalbestyrelses skøn, fordi man må frygte forsyningsvanskeligheder på grund af den langvarige vinter. Man må vel gå ud fra, at Handelsministeriets henstilling i virkeligheden er en indirekte ordre, og at der derfor også i Kolding må indføres rationeringsbestemmeler, selv om vi ikke er et af de hårdest ramte værker.

Vi skal jo nu i fasværksudvalget drøfte sagen, siger gasværksbestyrer Husted. Selv havde jeg foretrukket at der kom ensartede regler for hele landet. Det nu anviste system kan let give anledning til vilkårligheder, og det kan komme til at gå sådan at et værk, der virkelig sparer, kommer til at afgive kul til et andet, der ikke har været så sparsommeligt, og det er jo ikke meningen.

Hvilket rationeringssystem ville De foretrække?

Det er ikke let at sige – de har jo alle visse ulemper. Spærretimer kan være generende og giver måske heller ikke tilstrækkelig besparelse. En fortynding af gassen fra værket giver ganske vist en bedre udnyttelse af kullene, men betyder i realiteten også en prisforhøjelse. Så er der den mulighed at fastsætte en højere pris ud over et vist gennemsnitsforbrug. Det havde man adskillige steder under sidste krig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. marts 1942.