1942 – Den nye kran på Kolding Havn

Tages i brug i begyndelsen af maj måned.

Den nye store lossekran på Kolding Havns nordside, som kulfirmaet Berring, Larsen & Co. lader opføre, er nu ved at være færdig, og man venter, at den kan tages i brug i begyndelsen af maj måned. Kranen, hvis “bro” ligger 14 meter over kajen, og som på sit højeste kommer til at måle 22 meter, er transportabel, anbragt på skinner, således at den kan flyttes til oplagspladsens forskellige afsnit. Udlæggeren får en svingeradius på 17 meter, og grabben vil kunne tage 1.800 kg. ad gangen, og man regner med, at den kan losse 1.500 tons kul i døgnet. Kranen står sammen med den nye silo og kontorbygningen firmaet i ca. 400.000 kr. Til kranfører er antaget maskinarbejder Niels Poulsen, Drejersvej, der tidligere har været ansat på De Danske Mejeriers Maskinfabrik.

På havnen er der i forvejen en kran, nemlig på Sydkajen, tilhørende Kolding Kulkompagni. Som bekendt skal gasværket jo benytte den nye kran. I den anledning er der planer om rejsning af en kulsilo på kajen mellem jernbanelinjerne, Herfra er det meningen, at en 40 meter lang bro i 8 meters højde skal anbringes over gaden hen til gasværket, hvor den skal dele sig i to for at skaffe de bedst mulige aflæsningsforhold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1942.

1942 – Folk bør straks begynde at spare på gassen!

Gasværksbestyrer Husted ville hellere have haft ensartet rationering over hele landet.

Andet steds i bladet gengiver vi Handelsministeriets cirkulære om en gasrationering, der skal indføres efter kommunalbestyrelses skøn, fordi man må frygte forsyningsvanskeligheder på grund af den langvarige vinter. Man må vel gå ud fra, at Handelsministeriets henstilling i virkeligheden er en indirekte ordre, og at der derfor også i Kolding må indføres rationeringsbestemmeler, selv om vi ikke er et af de hårdest ramte værker.

Vi skal jo nu i fasværksudvalget drøfte sagen, siger gasværksbestyrer Husted. Selv havde jeg foretrukket at der kom ensartede regler for hele landet. Det nu anviste system kan let give anledning til vilkårligheder, og det kan komme til at gå sådan at et værk, der virkelig sparer, kommer til at afgive kul til et andet, der ikke har været så sparsommeligt, og det er jo ikke meningen.

Hvilket rationeringssystem ville De foretrække?

Det er ikke let at sige – de har jo alle visse ulemper. Spærretimer kan være generende og giver måske heller ikke tilstrækkelig besparelse. En fortynding af gassen fra værket giver ganske vist en bedre udnyttelse af kullene, men betyder i realiteten også en prisforhøjelse. Så er der den mulighed at fastsætte en højere pris ud over et vist gennemsnitsforbrug. Det havde man adskillige steder under sidste krig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. marts 1942.

1942 – Gasrationering over hele landet fra 1. april?

Købstadsforeningen har drøftet nødvendigheden fordi gasværkernes kulforsyning er truet.

Fra København meldes i dag, at der i disse dage føres en række vigtige forhandlinger, om efter alt at dømme vil føre til, at der inden påske – formentligt fra 1. april – indføres gasrationering, idet man er ængstelig for, at en fuldstændig udtømning af lagrene vil stille gasværkernes i en alt for farlig situation. Allerede i nogen tid har gasværkernes fået deres kulforbrug fra Statens Beredskabslager, hedder det i meddelesen. Man mener at kunne holde ud til hen i april, men løber en risiko ved at bruge kullene helt op. Der har allerede en gang under denne krig været gasrationering i København, nemlig i det første kvartal efter krigsudbruddet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. marts 1942.

1942 – Koksmangelen i Kolding

Tilladelse til at købe briketter på ringmærket overvejes.

Som omtalt har det i Kolding knebet at tilfredsstille brændselsefterspørgslen, efter at ringmærke 6 blev sat i kraft, og da brændselsmærke H fra og med i går også blev gyldigt, vanskeliggjordes situationen yderligere. Der er, som omtalt, i øjeblikket ikke cinders at få i Kolding, og også gasværkets beholdninger er det svundet slemt i.

Som bekendt kunne der på ringmærket kun købes gasværkskoks, med mindre kommunalbestyrelsen gav tilladelse til, at der i stedet udleveredes briketter på visse mærker. Det er bl.a. sket i Vejen. I Kolding regnede man med at kunne klare efterspørgslen, men det har efterhånden vist sig, at det vil komme til at knibe, og det overvejes stærkt at lade de sidste ringmærker gælde til briketter, hvoraf der i øjeblikket er nogenlunde lagre. Disse lagre sælges jo i øjeblikket også på brændselsmærke H, så vil man have sikkerhed for at dække ringmærket, skal beslutningen først tages. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1942.

1942 – Foreningen af Arbejdsledere holder 25 års jubilæum

I morgen er det 25 år siden, Foreningen af Arbejdsledere i Kolding blev stiftet, og foreningen markerer dagen ved en fællesspisning om aftenen på Industriforeningen. Der er 100 aktive medlemmer i foreningen, og den nuværende bestyrelse består af linjemester Olsen (formand), værkmester A. Jepsen, gasværket (næstformand), prokurist Poulsen, Fællesforeningen, maskinmester Sørensen, Andelssvineslagteriet, og tarmmester Nolting. Til festen i morgen vil der blive talt bl.a. af forretningsfører Madsen, hovedkasserer Aage Rasmussen og af formanden for Fællesrepræsentationen af danske Funktionærer, maskinmester Bouet, der alle har lovet at komme.

Som gæst er desuden foreningens første formand, daværende fabriksmester I. C. Jensen hos tobaksfabrikant Jensen indbudt. Jensen var formand for stiftelsen i 1917 til 1926, da han rejste til København og fik arbejde hos brødrene Braun. Han har nu på grund af alder trukket sig tilbage, men bor stadig i hovedstaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. januar 1942.

1940 – Gasforbruget steget 5-10 procent

En journalist fra Kolding Socialdemokrat har spurt bestyrer Husted til gas og koks i Kolding.

Brændselsretriktionerne mod varmtvandsbestemmelserne har medført, at gasforbruget atter er steget de 5-10 procent, som sparebestræbelserne havde tvunget det ned. Det vil med andre ord sige, at forbruget praktisk talt er det samme som sidste år ved denne tid.

Bestyrer Husted, Kolding Socialdemokrat, 19. februar 1940

Hvordan går det med koksuddelingen?

Til lørdag eftermiddag var der udleveret 2000 hl, og der var da gået den halve tid, så vi kommer nok op på de ca. 4000 hektoliter.

Bestyrer Husted, Kolding Socialdemokrat, 19. februar 1940

Kilde: Gasforbruget steget 5-10 procent, Kolding Socialdemokrat, 19. februar 1940

1939 – 24.807 indbyggere i Kolding

Nu foreligger Koldings indbyggertal den 1. oktober i år 24.807, mod 24.777 den 1. juli i år. Kolding er større end nogensinde før, hvorimod både Fredericia og Vejles indbyggertal er gået tilbage.

På grund af sukkerkortkartoteket, er det på byrådsmødet i aftes besluttet ikke og udsende mandtalslister for 1940, da det er overflødigt.

Byrådet drøftede en forhøjelse af gas- og lyspriserne i Kolding, på grund af restriktionerne falder forbruget, det gør dog gasværket og elektricitetsværket indtægter falder, medens generalomkostningerne er de samme. Spørgsmålet vil blive videre drøftet senere i byrådet.

Det vedtoges også på gårsdagens møde i byrådet af kalde den ny spadseresti fra Låsbygade til Slotssøen (gennem Astorias gård) for Kedelsmedgangen, et gammelt navn, og kalde vejen til sygehuskapellet for Dr. Petersens Vej i stedet for Birkegade.

Kilder: 24.807 Indbyggere i Kolding, 17. oktober 1939, Kolding Folkeblad
Snarlig forhøjelse af Gas og Lysprisen i Kolding?, 17. oktober 1939, Kolding Folkeblad