1943 – Vi holder jul – trods alt

Hvordan svendehjem, alderdomshjem og sygehuse fejrer årets største højtid

Jul er hjemmenes fest, er det sagt, og det er vel også hovedårsagen til at vore tanker ved juletid altid går til dem, der ikke kan fejre højtiden sammen med deres kære, men må holde jul blandt fremmede mennesker, og særlig samler vore tanker sig om de juleløse, de, der ikke har noget hjem, hvor de kan tilbringe julen eller har bekendte, de kan være sammen med.

Flæskesteg og æblekage er julemiddagen

På svendehjemmet og på arbejderherberget søger man så vidt muligt at holde jul, som man plejer. Man søger at give hele festen et så hjemligt præg som muligt, og der er bespisning såvel juleaften som 1. og 2. juledag. Det har været lidt vanskeligt at få fat i det, der skal til, men man håber dog at kunne give flæskesteg og æblekage; efter at juletræet har været tændt, og man har sunget nogle julesalmer, uddeles der nogle små gaver, og man slutter af med kaffebord.

På Overmarksgården er der juleandagt på sygeafdelingen kl. 17, hvor pastor Sølling taler ved juletræet, og formanden for Socialudvalget, Gossmann, vil komme til stede. Julemåltidet er det traditionelle med flæskesteg og æblekage, og der vil blive en lille julegave til hver enkelt. […]

Mange sømænd på sømandshjemmet

På sømandshjemmet venter man stort besøg i julen. Det er bebudet, at der vil komme både fremmede og danske søfolk, og man er på hjemmet taknemmelig for, at firmaerne på havnen har givet så stort et beløb, at man kan give alle gåsesteg. Man søger også så vidt muligt at have en gave til hver enkelt, men det har knebet lidt med at få så mange, som der er brug for, og man håber derfor, at nogle af byens borgere vil tænke på hjemmet. […]

250 patienter holder jul på sygehuset

På sygehuset gør man det så festligt man kan, for de patienter, der skal blive på sygehuset, idet man så vidt muligt søger at sende de patienter, der kan tåle det, hjem til jul. men på epidemiafdelingen kan man jo ikke så godt sende folk hjem. Der er for tiden 80-90 patienter og afdelingen har kun plads til 58. På samme måde er det på de øvrige afdelinger, så det bliver en jul, der hvad patienttal angår, slår alle tidligere rekorder. I alt regner man med omkring 250.

“Det ville være dejligt, med en halv kilo risengryn”, sukker inspektøren, “men det må vi give afkald på. Og på samme måde med kaffen! Men gådesteg får vi da trods alt, og juletræer på alle stuerne, 110 i alt, foruden de store juletræer på hver afdeling. Desuden bliver der andagter ved provst Roesen og pastor Sølling, så vi håber, at patienterne ikke vil savne julen derhjemme alt for hårdt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. december 1943.

1943 – Påskekollekten til K.F.U.M. og K.F.U.K i Danmark

Med Kirkeministeriets tilladelse henvender KFUM og KFUK i Danmark sig 1. Påskedag til menigheden og beder om deres støtte til arbejdet. Gang på gang har kirkefolket vist, at det påskønnede dette arbejde ved at give det en god gave Påskedag, så kollekten stadig er vokset. Mangfoldige unge fra by og land har gennem årene mødt KFUM og KFUK’s udrakte, hjælpende hånd, når de måtte bort fra hjemmet for at søge uddannelse eller arbejde, eller når unge mænd skulle aftjene værnepligten. Og vi tror ikke, at det kristelige ungdomsarbejde er blevet mindre påkrævet i de senere år. Vor opgave er at tjene vort folk netop nu, og det er vor overbevisning, at denne tjeneste fortsat må øves ved at vise dansk ungdom hen til Kristus. Det er vort håb, at mange danske hjem forstår, at i dag mere en nogensinde er kristeligt ungdomsarbejde nødvendigt.

Tak, hvis De vil være med til at støtte det ved Deres gave Påskedag.

Johs. Hansen, formand for Koldingkredsen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 20. april 1943.

1942 – 700 års jubilæum i Kolding i 1943?

Indsamling blandt borgerne til en jubilæumsgave til byens udsmykning.

Kolding Erhvervsråd holdt i aftes møde på Hotel Kolding. Formanden, købmand Carl Petersen, bød velkommen, især til landbrugsforeningens og arbejdsgivernes repræsentanter, proprietær Olav Rasmussen, Ferupgaard, og installatør H. Overbeck, der for første gang gav møde i rådet. I sin meget udførlige beretning om Erhvervsrådets arbejde siden sidste møde den 27. marts udtalte formanden bl.a.:

“I anledning af, at Kolding by til næste år kan fejre 700 års jubilæum og havnen 100 års jubilæum, har jeg, til dels på opfordring fra anden side, foreslået, at disse jubilæer markeres på en passende måde. Selv om de tidligere planer om større jubilæumsfestligheder er skrinlagt, vil jeg dog finde det rimeligt, at både byens og havnens jubilæum fejres, selv om det naturligvis under hensyn til tiderne må gøres i en mere dæmpet form.

Jeg vil foreslå, at Erhvervsrådet taget initiativet til at få nedsat en komité, der på den bredest mulige basis fremskaffer midlerne til en jubilæumsgave til byen, f.eks. en eller anden kunstgenstand i form af en brønd eller anden skulptur til udsmykning af pladsen foran rådhuset. Jeg er ikke i tvivl om, at byens borgere gerne vil være med til at sætte dette jubilæum et varigt minde – og et minde, der i fremtiden kan smykke byens centrale plads. Endvidere vil jeg foreslå, at jubilæumsdagen festligholdes på en sådan måde, at begivenheden også udadtil kan virke som en god propaganda for byen og havnen”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juni 1942.

1942 – Elfenbens-krucifiks til Nicolai Kirke

Af den eneste elefanttand, der findes i Danmark – og to store kandelabre til koret.

Som bekendt skænkede en anonym velgører fornylig 10.000 kroner til pastor Tobiassen til anvendelse til Nicolai Kirkes udsmykning efter præstens skøn.

Er der truffet nogen bestemmelse om beløbets anvendelse? spurgte vi i formiddags pastor Tobiassen.

“Sagen blev jo overgivet til menighedsrådet, og den lod spørgsmålet gå videre til kirkebestyrelsen. Under et besøg i København forhandlede jeg med Nationalmuseet, som henviste mig til Selskabet for kirkelig kunst. Dette selskab sendte sin konsulent, arkitekt Mogens Koch, herover, og for et par dage siden gennemgik vi med ham kirkens udstyr for at se, hvad der mest formålstjenligt kunne anskaffes for gaven. Inden for kirkebestyrelsen enedes man om, at det gamle krucifiks på alteret – der er fremstillet af støbejern og uden kunstnerisk værdi – burde udskiftes med et smult elfenbenskrucifiks. Men der findes i øjeblikket i hele landet kun én elefanttand til salg, og den har vi nu sikret os. Den koster 2.000 kr.

Der er faktisk også kun én herhjemme, der virkelig kan lave et sådant krucifiks, altså skære det ud i elfenben. Det er billedhugger og billedskærer Baumbach i København, og han vil kun udføre arbejdet, hvis han kan få et år til det, men det må vi jo finde os i. Krucifikset vil i færdig stand komme til at koste 5-6.000 kr.”

Hvad skal kirken så have for resten af pengene?

Vi har tænkt os et par to meter høje kandelabre med levende lys. De skulle stå i koret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. februar 1942.

1942 – Juleindsamlingen i Kolding gav 9.200 kr.

Det hidtil største resultat.

Juleindsamlingen i år er den største, der har været. Den indbragte i alt 9.228 kr. 34 øre mod sidste år 6.729 kr. 89 øre.

Kassebeholdning fra 1940 228 kr. 92 øre, Politiets indsamling af kapsler 411 kr. 63 øre og 565 kr. 57 øre, indsamlet ved Kolding Social-demokrat, 99 kr. 60 øre, renter af J. Holms obligation 45 kr., fra en anonym giver 1.000 kr., anonym 1.500 kr., Landsmandsbanken 50 kr., Sparekassen 75 kr., Folkebanken 75 kr., Diskontokassen 75., Jens Juhls Savværk 50 kr., Dansk Målerværksted 20 kr., Frøkontoret 10 kr., A/S Nordisk Solar 15 kr., P. J. Schultz’ Efttgr. 100 kr., N. H. 25 ør., Kolding Rotaryklub 20 kr., I. O. G. T.’s julesparebøsse 75 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. januar 1942.

1941 – Smuk julegave til Nikolai Kirke

En anonym giver har skænket et klokkespil til tårnet.

Efter sin prædiken i Sct. Nikolai Kirke juledag rettede pastor Tobiassen en varm tak for de mange og store gaver, der i året var givet til sognets fattige og menighedsplejen, og ligeledes takkede pastoren den anonyme giver, der havde givet tilsagn om at ville bekoste opsætningen af et klokkespil i Sct. Nicolai Kirkes tårn. Klokkerne skal om morgenen spille ‘I østen stiger solen op’, om middagen ‘Dejlig er jorden’ og om aftenen ‘Dagen går med raske fjed’. En fjorden dages tid før jul modtog pastor Nordentoft et brev fra tårnurfabrikant Bertram Larsen i København, hvori denne meddelte ham, at en giver, der ønskede at forblive anonym, hos ham havde gjort bestilling på et klokkespil, som skulle leveres og opsættes i Sct. Nicolai Kirkes tårn under forudsætning af, at menighedsrådet ville modtage sådan en gave. […]

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. december 1941.

1941 – Anonymt brev med 3.500 kr. til Socialudvalget i Kolding

Socialudvalget i Kolding havde onsdag aften møde, hvor der forelå en lille overraskelse. Socialkontoret havde fra Aarhus modtaget et anonymt brev som indeholdt 3.500 kr. i kontanter samt følgende besked:


“De bedes høfligst udstede vedlagte pengesedler i rabatkuponer og uddele dem blandt arbejdere med kone og børn. For dem som intet har at bestille.”

Anonyme breve er i almindelighed ikke skattede, med dette var jo af den gode slags. Socialudvalget er ikke fornævnt med således at få penge ind ad døren fra ukendte givere, og uanset beløbets størrelse er man glad for at nogen har tænkt på i en vanskelig tid at ville yde en hjælp, som udover det rent nødtørftige kan gøre forholdene lidt lettere for vanskeligt stillede hjem […]

Kilde: Uddrag, Fyns Venstreblad, 30. maj 1941.