1942 – Smuk julefest i Husmoderforeningen

Husmoderforeningen for Lunderskov og Omegn har holdt sin årlige julefest, hvor sognets gamle over 65 år var indbudt. Det var en meget stor forsamling, der var mødt til festen, over 100 mennesker, og det blev en smuk og stemningsfuld fest. De to store lokaler, spisestuen og kabinettet på hotellet, var festligt udsmykket, ligesom kaffebordene var usædvanlig smukke med lys og grønt. Til festen var der skænket en hel del gaver, der blev bortloddet til fordel for kassen.

Formanden, fru Minna Hansen, Hvidkilde, bød forsamlingen og særlig de indbudte, og pastor Eskesen velkommen og udtalte sin glæde over, at man trods de onde tider kan holde julefest.

Efter tre af vore gamle julesalmer talte pastor Eskesen om den rette forberedelse til julen, blandt andet derved, at vi synger vore gamle, festlige julesalmer. Sådan begyndte den første rette jul med englenes lovsang, efter at englen havde bragt julebudskabet; Æret være Gud i det højeste, fred på jorden og i mennesker velbehag, eller, som der står i den nye udgave af Nye Testamentes oversættelse: Fred på jorden i de mennesker, som har Guds velbehag.

Dernæst læste præsten en gammel legende om juletræet, skrevet af pastor Freiberg, der i sin tid var præst i Askov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. december 1942.

1942 – Der er mangel på julegaver i Tyskland

Ingen jule- og nytårshilsener pr. telegraf

Der er flere penge i lommerne, og efterspørgslen efter varer er større. Men efterspørgslen kan ikke tilfredsstilles fordi arbejdskraften og råstofferne i dag må bruges til vigtigere formål, skriver S.S.-bladet, ‘Das schwarze Korps’. Der er nemlig hverken knaphed på varer, arbejdskraft eller råstoffer, men varerne er ganske vist af en anden art, og man kan jo ikke så godt forære sin bedstemor et bælte med ammunition til maskingeværer.

Det forklares derefter, at det er langt mere hjerteligt at give julegaver, som man selv har fremstillet, eller at forære noget af det man har stående hjemme. “Det er først merkantilismens tidsalder, der har hamret und i vore hoveder, at gaverne skal være nye. Tidligere førte man sine venner rundt blandt sine ejendele og gav dem det, de syntes bedst om. Netop i dag skal gaverne igen have deres gamle etiske værdi. Om ikke andet, så finder bladet, at det er bedre at give en pengegave eller en sparrekassebog, end det er at plyndre varehusene. Vi lever i krig, og vi oplever den fjerde krigsvinter. Den tyske produktion kan ikke overkomme at producere julegaver i tilstrækkelig grad til at alle kan få fordi den i øjeblikket har vigtigere at gøre.

Blandt de indskrænkninger, der præger den kommende jul i Tyskland, er der i dag kommet en ny, der ganske vist hører til de mindre, det er nemlig i tiden fra den 18. december til 5. januar blevet forbudt at sende jule- og nytårshilsener pr. telegram. Legetøj er efterhånden ikke til at opdrive i Tyskland. For at der dog kan være noget til de små under juletræet, har Hitler-Jugend Tyskland over i den senere tid været travlt beskæftiget med at fremstille legetøj. Alt dette legetøj, der udelukkende er fremstillet af affaldsmaterialer, sælges nu til fordel for den tyske vinterhjælp. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. december 1942.

1942 – Konsul Effs jubilæum i dag

Stor modtagelse og mange deputationer og gratulanter

Konsul Chr. Effs 50 års forretningsjubilæum i dag blev, som man kunne vente, en meget stor dag for jubilaren. Fra rådhusets tårn vajede flaget allerede fra morgenstunden, og der var ligeledes flag ude fra mange private huse i byen til ære for jubilaren. Fra den tidlige morgen strømmede det ind med blomster og hilsener af alle mulige arter, og der mødte i formiddagens løb deputationer fra de forskellige institutioner og foreninger, som konsul Eff har eller har haft med at gøre. Blandt de første var borgmester Knud Hansen og byrådssekretær Jacobsen, dernæst fra Handelsforeningen, Discontokassen, Forsvarsbrødrene, Kolding Købmandsskole, Kaalunds Sæbefabrikker, Industriforeningen o. fl., ligesom der mødte mange private gratulanter, så der hele formiddagen igennem gik en ustandselig strøm ind og ud af villaen i Søgade, hvor der stadig var fuldt hus.

Konsulen, der naturligvis slev tog imod, bistået af sine døtre, havde således en travl formiddag. Den sluttede med en frokost på Hotel Kolding, hvortil konsulen havde inviteret de mødte deputationers medlemmer og øvrige gratulanter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. november 1942.

1942 – Julekomiteen holder 20 års jubilæum og runder de 100.000 kr.

Også i år vil Julekomitéen i Kolding tage fat på de store opgaver, den har påtaget sig – og med særlig stor energi, fordi komitéen i år kan fejre 20 års jubilæum. Det er en ganske imponerende indsats, denne julevelgørenhed kan se tilbage på, efter at den blev startet for 20 år siden. I alt har man indsamlet ca. 95.000 kr. – væsenligst i 5- og 10-ører, og der er uddelt 12.000 gavepakker til virkeligt trængende medborgere.

Tømrermester Hans Ludvig (Hansen) har siddet i komitéen lige siden den blev etableret, han er i øvrigt den eneste, der endnu er tilbage fra det første år. Hvad den lille energiske tømrermester har præsteret af slid og arbejde i tiden op mod jul de sidste 20 år for at skaffe penge til og skabe julestemning for de af vore medborgere, der trænger mest til det, er helt imponerende. Det har været et opslidende arbejde, fra han drog ud på jagt efter byens store fine juletræ, til den sidste gavepakke var afleveret og regnskabet var afsluttet.

Hans bøsseraslende hærgen gennem Koldings gader tillige med andre gode hjælpere hører med til julestemningen og julebilledet i Kolding. I de sidste 8 år har han haft en glimrende hjælper, en LRS. Halvor Petersen, der ønsker at forblive anonym og derfor trækker i nissedragten, når han spiller op på julens hellige melodier på sin harmonika. Jo, d’herrer og deres optog hører uundværligt med til Kolding-julen. Også i år vil der blive gjort ekstra store anstrengelser for at få rekordåret sidste år – ikke blot på grund af jubilæet, men også fordi nøden og trangen i år er så meget større. Raslebøsserne er blevet gjort særligt store, og harmonikaen er blevet sendt til hovedreparation. […]

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. november 1942.

1942 – Kolding Sømandshjems 40-års jubilæum

Med mange smukke taler i kirken og missionshuset.

Indenlandsk Sømandsmission fejrede i går Kolding Sømandshjems 40-årige beståen. Jubilæumsdagen indledes med en festgudstjeneste om formiddagen i Sct. Nicolai Kirke, der omtrent var fyldt. Her prædikede pastor Tobiassen først over dagens tekst, idet han sluttede sin prædiken med at vise hen til den opgave, der i sømandsmissionen ligger og venter på menighedens medvirken, den opgave at indgyde vore sømænd mod sådan som Paulus havde indgydt andre mod.

Dernæst talte formanden for Indenlandsk Sømandsmission, pastor William Larsen, Aalborg. Han talte over teksten i Johs. 8., 28.-36., og begyndte med at pege på forskellen mellem at komme i Guds hus som et barn og at komme der som en træl. Barnet skal blive i Guds hus til evig tid, men det skal trællen ikke. At være barn i Guds hus er at være under Guds omsorg og få den styrke, som gives til alle, der tror. […]

Festen i Bethel om aftenen

Søndag aften samledes Sømandsmissionens Venner til en fest i Bethel. her var der i den store sal dækket lange kaffeborde, som var pyntede med blomster og flag, ligesom også væggene var dekorerede med flag. Sømandshjemmet havde til festen modtaget en række opmærksomheder fra forskellige sider i form af pengegavver og blomster, som var anvendt til bordenes udsmykning. I den store forsamling bemærkede man bl.a. foruden sømandshjemmets bestyrelse en del sømænd, som havde modtaget en speciel indbydelse til festen. […]

Formanden om 40 års arbejde

Nu talte formanden, skomagerm. Bruhn, om de 40 år. Selve hjemmets historie ønskede han ikke at gengive, blot vilde han sige om den svundne tid, at det havde været velsignet at se herren gå foran og lægge arbejdet til rette, og han følte trang til at takke Gud for gerningen og for den velsignelse, han havde følt ved den. Vi skylder, udtalte formanden, vore sømænd så meget, og det har været dejligt at få lov til at bringe dem noget af det, som har værdi, og at skabe lidt glæde for dem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942.

1942 – Juleindsamlingen i Kolding gav 9.200 kr.

Det hidtil største resultat.

Juleindsamlingen i år er den største, der har været. Den indbragte i alt 9.228 kr. 34 øre mod sidste år 6.729 kr. 89 øre.

Kassebeholdning fra 1940 228 kr. 92 øre, Politiets indsamling af kapsler 411 kr. 63 øre og 565 kr. 57 øre, indsamlet ved Kolding Social-demokrat, 99 kr. 60 øre, renter af J. Holms obligation 45 kr., fra en anonym giver 1.000 kr., anonym 1.500 kr., Landsmandsbanken 50 kr., Sparekassen 75 kr., Folkebanken 75 kr., Diskontokassen 75., Jens Juhls Savværk 50 kr., Dansk Målerværksted 20 kr., Frøkontoret 10 kr., A/S Nordisk Solar 15 kr., P. J. Schultz’ Efttgr. 100 kr., N. H. 25 ør., Kolding Rotaryklub 20 kr., I. O. G. T.’s julesparebøsse 75 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. januar 1942.

1942 – Vi skal have en ny forening til hjælp for fattige Kolding-studenter

Et foreløbig udvalg har taget initiativet, og ved et møde om kort tid dannes foreningen.

Vi kan godt være enige om, at vi har foreninger nok i landet, også i Kolding. Men der mangler alligevel en, som utvivlsom vil blive en kendsgerning i løbet af kort tid. hvad den skal have som opgave, forklares gennem en skrivelse, som i de nærmeste dage udsendes til en større kreds af borgere i byen og på egnen, og som lyder således:

Engang i løbet af 1942 kan Kolding højere Almenskole fejre sin 400-årige beståen, idet skolen for første gang dukker op i historien i et dokument fra 1542. I 1942 håber vi tillige at kunne fejre ombygningen af skolen i en fuldt færdig skolebygning.

Nu er det naturligvis ubeskedent at jubilaren selv, udspurgt, fremkommer med ønsker om en jubilæumsgave; men det gør skolen ikke desto mindre, for den har et meget brændende ønske. Det er en fond til understøttelse af skolens dimittender, der, til trods for fremragende evner, ingen mulighed har for at gennemføre et studium, fordi de kommer fra små hjem. At der er trang til et sådant fond, fremgår af følgende kendsgerning: Af de 412 elever, der i øjeblikket er i skolens mellemklasse og realklasse, er 65 pct. sådan stillet, at de har friplads, og af de 105 elever, der er i gymnasiet, har 31 pct. friplads. En ting er givet, at har en elev friplads i skolen, er vedkommendes forældre således stillet, at det er umuligt for dem i væsentlig grad at støtte dem under et studium, men grænsen for friplads er sat således, at man dristigt tør ud ud fra, at der blandt dem, der betaler kontingent til skolen, også er mange, der må opgive et studium af samme grund.

Denne fond, som skolen ønsker, tænkes skabt gennem gaver, og det tænkes administreret af en forening af skolens venner, som tænkes dannet samtidigt. Kontingentet i denne forening, som søges dannet på bredt grundlag med et lavt minimumskontingent, skulle udelukkedes bruges til supplering af fondets årlige renteudbytte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. januar 1942.

1941 – Smuk julegave til Nikolai Kirke

En anonym giver har skænket et klokkespil til tårnet.

Efter sin prædiken i Sct. Nikolai Kirke juledag rettede pastor Tobiassen en varm tak for de mange og store gaver, der i året var givet til sognets fattige og menighedsplejen, og ligeledes takkede pastoren den anonyme giver, der havde givet tilsagn om at ville bekoste opsætningen af et klokkespil i Sct. Nicolai Kirkes tårn. Klokkerne skal om morgenen spille ‘I østen stiger solen op’, om middagen ‘Dejlig er jorden’ og om aftenen ‘Dagen går med raske fjed’. En fjorden dages tid før jul modtog pastor Nordentoft et brev fra tårnurfabrikant Bertram Larsen i København, hvori denne meddelte ham, at en giver, der ønskede at forblive anonym, hos ham havde gjort bestilling på et klokkespil, som skulle leveres og opsættes i Sct. Nicolai Kirkes tårn under forudsætning af, at menighedsrådet ville modtage sådan en gave. […]

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. december 1941.