1943 – Den store mani – grammofonplader!

Om manglen på råvarer – gamle plader – og den meget store efterspørgsel

Trods radio, manglende musik og musik på en mængde andre faconer, har grammofonen oplevet en popularitet, som dens opfinder vist næppe havde drømt om. Det er efterhånden sådan, at ethvert hjem med lidt respekt for sig selv skal have en grammofon – eller pladespiller, som det hedder med et moderne udtryk. Grammofonindustrien har som følge deraf taget et omfang, som man ikke uden videre kan feje bort som noget, der ingen interesse har. Men også denne industri lider under almindelige råvaremangel.

Den knækkede grammofonplade!

Der findes overhovedet ikke råmaterialer herhjemme til fremstilling af grammofonplader ud over det, der kan skrabes sammen gennem gamle plader, siger indehaveren af forretningen ‘Polyphon’, Harald Dinsen. Men der kan skaffes de nødvendige råmaterialer, hvis man hentede de gamle plader ned fra lofterne, eller hvor de ellers er, og lod dem gå ind til fabrikkerne. Jeg er ikke i tvivl om, at der rundt omkring ligger en utrolig mængde gamle schlagere, som det jo ikke kan være nogen nydelse at høre på. Hvis man lod dem komme med ud i omsætningen, ville det hjælpe betydeligt. Man har indtrykket af, at man ikke tror, vi tager dem, fordi de måske er gået itu, men det gør vi. Vi slår dem oven i købet selv itu, da de så er lettere at sende, og de skal jo i alle tilfælde smeltes om. Nogle gemmer dem måske også, fordi de tror, at de senere bliver meget mere værd. Det er imidlertid en misforståelse. Når priskontrolrådet har en finger med i spillet, kan man være sikker på, at det ikke sker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juli 1943.

1942 – Hver dag kasseres for 1.000 kr. mælkeflasker i Kolding!

Mejerierne fortæller om den store udgiftspost. Der kan snarest ventes skarpere forholdsregler mod forurenede flasker.

Under mælkeordningsdebatten i Kolding Byråd i mandags blev det nævnt, at mælkeflaskerne var en meget betydelig driftsudgift for byens mejerier, idet en mælkeflaskes levetid kun lå omkring en uges tid. En så kort holdbarhed vil sikkert forbavse de fleste, og vi har derfor i dag uddybet emnet ved en samtale med mejerierne, Andelsmejeriet og Centralmejeriet.

Det viser sig, ganske rigtigt, at flaskernes holdbarhed er overraskende kort. Selv om det måske er for lidt at regne med en uge, så er en mælkeflaskes “levnedsløb” dog sjældent længere end 14 dage, og f.eks. i dag, med hård kulde og storm, er “dødeligheden” særlig stor, fordi så mange flasker springer, idet mælken fryser.

Men også under normale forhold sker der et meget betydeligt tab, siger mejeribestyrer Jensen, Centralmejeriet. De fleste flasker går til under rensningen på mejeriet. Idet flaskerne, dels kommer skiftevis i varmt og koldt vand, springer mange af dem eller blev skårede. Og en skåret flaske frasorteres automatisk af kapslingsmaskinen, da den ikke kan kapsles tæt. Vi har vel 12-13.000 flasker stadig i cirkulation, og Andelsmejeriet lidt flere, så vi kan regne med, at der hele tiden er 25-30.000 flasker i omløb i byens husstande. De skiftes altså ud i løbet af et par uger! De store flasker koster 40 øre stykket, de mindre 30, og jeg regner med en gennemsnitspris på 36-37 øre, så det drejer sig om store værdier. Intervieweren foretager et hastigt regnestykke; 30.000 flasker á 37 øre er 11.100 kr., og dette beløb må man altså regne hver 14. dag. Med andre ord: hver dag går der for op mod 1.000 kr. mælkeflasker tabt i Kolding!

Skarpere kurs mod forurenede flasker

Det er altså ikke i første række husmødrene, der har ansvaret for de ødelagte flasker, fortsætter mejeribestyrer Jensen. Men jeg vil gerne slå til lyd for, at husmødrene altid skyller flaskerne, og særlig, at de kun anvende dem til mælk. Vi får til stadighed returflasker, hvori der har været fernis, olie, saft og petroleum. […] Som sagt, er det både irriterende og kostbart med dette misbrug af flaskerne, og jeg vil gerne benytte lejligheden til gennem Folkebladet at give husmødrene den første advarsel om, at det ikke fortsat vil blive tålt. Mælkeflaskerne er nu engang mejeriets, og de er hverken bestemt til saftflasker eller fernisdunje!

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1942.

1941 – Hjælp til selvhjælp

Tøjindsamlingen i Kolding gav som kort omtalt ikke det udbytte, man havde håbet. Men når man tænker på de nuværende tøjpriser og vanskelighederne med at fremskaffe gode kvaliteter, kan man ikke være overrasket over, at der ikke kom mere frem. Samfundstjenestens Kolding-afdeling sorterede i løbet af en times tid alt tøj og konstaterede, at der ikke var en brøkdel af, hvad der indkom i fjor. Til gengæld var så godt som alt det, der var givet, rent og pænt. Men der var næsten ingen større stykker, kun én herrehabit, ganske få frakker, nogle få kjoler, meget lidt drengetøj og lige mere pigetøj. Der var ikke meget fodtøj, men det meste var brugeligt uden reparation. og så var der en del undertøj, småting og lidt spædbørnstøj.

Men det siger sig selv, at det ikke nytter at holde uddeling som den i fjor, da flere hundrede familier ansøgte om tøj. Udvalget har derfor besluttet kun at holde omsyningskursus i lighed med det, der var sidste år. Da hjalp man en række hjem, idet flittige hustruer og mødre syede det brugte tøj om. Denne form for hjælp til selvhjælp virkede meget tilfredsstillende i fjor. Selv de mindste stumper blev udnyttet, og de kvinder, der deltog i kursuset, var glade ikke blot for tøjet, men også for den undervisning de fik. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. november 1941.

1941 – Møde i DNSAP’s kvindegruppe

Kvindegruppen for DNSAP i Sdr. Bjært afholdtes forleden medlemsmøde, hvor det først blev meddelt at gruppen havde anskaffet sig en vugge, nu skal der anskaffes alt nødvendigt “spædbarnsudstyr”, derefter er det tiltænkt, at vuggenskal fungere som vandrevugge.

Herefter kom nogle parti organisationiske meddelelser, og et enkelt af gruppens medlemmer, lovede de andre et kursus i “henkogning”. Medlemmerne medbragte os en del brugte ting, det meningen med disse, at efter en reparation, skal de tilgå “tøjkammeret”. Til sidst, blev mødet afsluttet ved at der blev taget afsked med et medlem, som skulle rejse til “Landsarbejdstjenestens Arbejdslejr for Kvinder”.

Kilde:
Fædrelandet (avis), 6. november 1941, side 9

1941 – Vi skal reparere det gamle!

To dygtige Koldinghusmødre viser deres erfaringer i lapning, strømpeforfødning og mange andre værdifulde reparationskneb.

I går eftermiddags havde Kolding Husmoderforening en meget vellykket og lærerig eftermiddag. Der var samlet i alt ca. 70 damer, som med stor interesse fulgte fru Heibøls og fru Harboes demonstration af forskellige reparationer. Der blev forevist både lapning og forfødning af silkestrømper og andre strømper, og man fik at se, hvor gode og smukke resultater, lidt fingernemhed og tålmodighed kan give, og på hvilken måde, der kan tjenes en god timeløn. Desuden var der anskueliggørelse af finere reparationer af undertøj og en hel del små finesser, der kan anvendes til stor nytte på forskellig vis, når man bare har lidt omtanke. Endelig foreviste fru Harboe, hvorledes man selv billigt kan fremstille smukke hjemmetøfler af forskellige smårester. Der var også yndige små håndarbejder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. oktober 1941.

1941 – En L.A.B.-arbejdsplan for samtlige Danmarks byer

En sommerplan fra Svendborg skal danne mønster for de øvrige planer.
Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse rykker nu atter ud på et felttog, og anledningen er i første række en plan, som Svendborg afdelingen af landsforeningen i sommer har udarbejdet og fulgt, og som har givet gode resultater. L.A.B. påtænker på grundlag af denne plan at interessere samtlige byer i Danmark for at en lignede plan udarbejdes for deres vedkommende, og man agter at lade de lokale udvalg udarbejde dem. Svendborg-planen har haft stor succes. Der er blevet stiftet et aktieselskab ‘Svendborg Boligselskab A/S’ med en kapital på 110.000 kr., reparationslovene i Svendborg har givet anledning til så god beskæftigelse, at flertallet af byens håndværkere vil være fuldt optaget til 1. november, fra den lokale industris side er den formodning blevet fremsat, at den for tidens anvendte arbejdskraft vil kunne finde beskæftigelse i hvert fald til nytår, og samtidig med spildindsamlingens intensivering vil der blive foretaget flere indsamlinger af hår fra byens barber- og frisørstuer. Indsamling af gummi, forarbejdning af brugte konservesdåser, indsamling af spild-øl til svinefoder m.m.

Der er tillige tilvejebragt en oversigt over arbejdsmulighederne på landet, hvor man navnlig har opmærksomheden henvendt på betydningen af, at by og land betragtes under ét, således at der kan finde en fordeling af arbejdskraften sted samtidigt med, at der i videst muligt omfang skaffes vinterarbejde til landbrugernes sommermandskab på selve gårdene, f.eks. ved opførelse af ensilagebeholdere, forbedringer af karlekamre, vedligeholdelse af redskaber og maskiner, udtynding af hegn eller beplantninger etc. […] Eksemplet fra Svendborg, erklærer man på L.A.B.’s hovedkontor, vil ikke blot være egnet til at efterlignes af andre L.A.B.-afdelinger, men bør tillige i høj grad opmuntre privatpersoner overalt i landet til at tilslutte sig disse afdelinger, dels som medlemmer, men også navnlig som positive forslagsstillere og aktive medarbejdere.

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 25. august 1941.

1940 – Det sidste Finlandstøj uddeles i Kolding

De strikkede huer trevles op og anvendes til strømper.

I anledning af vor notits i går om det betimelige i, at det indsamlede tøj der ikke nåede fra Kolding til Finland, nu kom byens egne trængende til gode oplyser kolonnefører Rasmussen, at den første sending til Finland nåede frem; men den sidste del blev ikke afsendt, fordi isvanskelighederne hindrede dette.

Tøjet blev slet ikke afsendt fra Kolding, efter at være efterset og istandsat af Røde Kors, uddeles det nu i Kolding […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. december 1940.

1940 – Idrætsringens tøjindsamling fik stor succes

Over 1.000 pakker med 5.000 stk. beklædningsgenstande.

Kolding Idrætsring er trods sin ungdom ikke bange for at påtage sig store opgaver. Gennem denne sammenslutning af størstedelen af byens sportsklubber er der løst opgaver af kirkelig, national og fornøjelig art, og til disse kom i går tøjindsamlingen til byens fattige, og den blev så vellykket, at end ikke de dristigske havde turdet vente en sådan strøm af pakker med beklædningsgenstande, på et tidspunkt, hvor der tales om tøjrationering, og kun et halvt år efter en tilsvarende indsamling til Finland […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. december 1940.