Om manglen på råvarer – gamle plader – og den meget store efterspørgsel
Trods radio, manglende musik og musik på en mængde andre faconer, har grammofonen oplevet en popularitet, som dens opfinder vist næppe havde drømt om. Det er efterhånden sådan, at ethvert hjem med lidt respekt for sig selv skal have en grammofon – eller pladespiller, som det hedder med et moderne udtryk. Grammofonindustrien har som følge deraf taget et omfang, som man ikke uden videre kan feje bort som noget, der ingen interesse har. Men også denne industri lider under almindelige råvaremangel.
Den knækkede grammofonplade!
Der findes overhovedet ikke råmaterialer herhjemme til fremstilling af grammofonplader ud over det, der kan skrabes sammen gennem gamle plader, siger indehaveren af forretningen ‘Polyphon’, Harald Dinsen. Men der kan skaffes de nødvendige råmaterialer, hvis man hentede de gamle plader ned fra lofterne, eller hvor de ellers er, og lod dem gå ind til fabrikkerne. Jeg er ikke i tvivl om, at der rundt omkring ligger en utrolig mængde gamle schlagere, som det jo ikke kan være nogen nydelse at høre på. Hvis man lod dem komme med ud i omsætningen, ville det hjælpe betydeligt. Man har indtrykket af, at man ikke tror, vi tager dem, fordi de måske er gået itu, men det gør vi. Vi slår dem oven i købet selv itu, da de så er lettere at sende, og de skal jo i alle tilfælde smeltes om. Nogle gemmer dem måske også, fordi de tror, at de senere bliver meget mere værd. Det er imidlertid en misforståelse. Når priskontrolrådet har en finger med i spillet, kan man være sikker på, at det ikke sker. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juli 1943.