1944 – Kesselring angriber stadig ved Aprilia

Hidtil blodigste salg på den syditalienske gront

Berlin, fredag. S.T.B.

Situationen i området ved Netuni-brohovedet er for så vidt uændret, som initiativet fortsat ligger hos generalfeltmarskal Kesselrings pansergrenaderer, der i løbet af det sidste døgn er stødt yderligere frem sydvest for Aprilia. Der er dog endnu ikke tale om et tysk stor-angreb. Efter hvad der meddels fra den syditalienske front, kæmpes der stadig om adgangen gennem Casino-porten til den langstrakte slette, der fører lige til Rom. I denne kamp, der er den blodigste, som endnu har været udkæmpet under Italien-felttoget, har generel Clark indsat den amerikanske 36. infanteri-division under general Rhyder. Denne divisions våbenskjold, en rød tyr, er ifølge en tysk frontkorrespondents beretning et symbol på de talrige forsøg, amerikanerne her har gjort på at “stange sig igennem” Casino-bjergmassivet til den åbne slette. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. februar 1944.

1943 – Rommels inspektion af anlæg i Danmark

Den står i forbindelse med hele den militære i situation efter Teheran-konferencen

Generalfeltmarskal Rommels besøg i Danmark gav i dag anledning til en forespørgsel i Wilhelmsstrasse. Den tyske militære talsmand svarede på spørgsmålet, af arten af generalfeltmarskallens Danmarksbesøg jo egentlig tydeligt nok fremgår af det udsendte officielle communique, som siger, at det drejede sig om en specialopgave. Denne opgave står i med hele den militære situation, som den foreligger efter Teheran-konferencen.

Den tyske militære ledelse regner med en invasion fra vestmagternes side ud fra den betragtning, at russernes store sommer- og efterårsoffensiv ikke har ført til den tyske forsvarsmagts ødelæggelse, og at de allierede derfor sikkert i den fortsatte kamp mod Tyskland må hjælpe Rusland ved på en eller anden måde at oprette den ofte begærede anden front. Man udvikler videre, at Italien ikke vil forslå i denne sammenhæng, da Moskva ikke anerkender fronten i Italien som en anden front. Man må altså være forberedt på, at den vil blive forsøgt oprettet et andet sted. Generalfeltmarskal Rommels inspektionsrejse til Danmark betyder ikke, at den tyske militærledelse venter en invasion på dansk område, men slet og ret – tilføjer den militære talsmand- at ledelsen forbereder sig på alle muligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 12. december 1943.

1943 – 4 dages møde mellem Hitler og Mussolini

Drøftelse af politiske spørgsmål og den fælles totale krigsførelse

Førerhovedkvarteret, R.B.

Hitler og Mussolini har haft et møde i dagene fra 7.-10. april. Det var deres syvende sammenkomst under denne krig og tolvte møde i det hele taget. Sidste gang, de to statsmænd mødtes, var ved Salzburg i dagene 28.-30. april 1942. Mussolini ankom den 7. april om eftermiddagen til en banegård i umiddelbart nærhed at det sted, hvor drøftelserne fandt sted. Hitler ventede her på sin gæst og bød ham på det hjerteligste velkommen. Endnu samme eftermiddag indledes samtalerne, der fortsattes den 8., 9. og 10. april.

Hvem der deltog i forhandlingerne

Mussolini var ledsaget af chefen for den italienske generalstab, armégeneral Ambrosio, statssekretæren for udenrigsanliggender Bastianini, samt af embedsmænd fra det italienske udenrigsministerium og officerer fra den italienske overkommando. Sammen med Hitler var til sammenkomsten mødt: Rigsmarskal Hermann Göring, rigsudenrigsminister von Ribbentrop, chefen for værnemagtens overkommando, generalfeltmarskal Keitel, den øverstbefaldende over krigsflåde, storadmiral Dönitz, og chefen for hærens generalstab, general Zeitzler. Den tyske ambassadør i Rom, von Mackensen, og den italienske ambassadør i Berlin, Dino Alfieri, deltog ligeledes i sammenkomsten.

Hvad der blev drøftet

Ved de omfattende samtaler drøftedes både den almindelige politiske situation og alle spørgsmål vedrørende den fælles krigsførelse. Om de forholdsregler, som skulle træffes på alle områder, opnåedes der fuldstændig enighed. Føreren og Il duce gav på ny udtryk for, at de og deres nationer havde den hårde beslutsomhed at gennemføre krigen ved total indsats af alle styrker indtil den endelige sejr og indtil fuldstændig fjernelse af hver fremtidig fare, der truer det europæisk-afrikanske område fra vest til øst. De fælles mål, som Aksemagterne forfølger med hensyn til forsvar af den europæiske civilisation og for nationernes rettigheder til fri udvikling og samarbejde, bekræftedes på ny. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. april 1943.

1942 – Englænderne angreb på ørken-fronten

Tyskerne er flere steder gået over til modangreb

Ankara, INT., mandag formiddag:

Mens luftslaget over Nordafrika og Middelhavsrummet stadig vedvarer, har den sidste tids spænding om situationen på den ægyptiske front omsider fået en udløsning med meddelesen om, at den 8. engelske armé under generalerne Alexander og Montgomery har åbnet en offensiv mod generalfeltmarskal Rommels styrker ved El-Alamein. Genoptagelsen af kamphandlingerne i største stil på denne front finder sted på et tidspunkt, da efterårets sandstorme med påfølgende voldsomme regnskyl er ophørt i dette område og vinterens kølige vejrlig har afløst sommerens hede. Angrebet er blevet åbnet på et tidspunkt, da fuldmånen kastede sit skær ned over ørkenens klitter og tillod tropperne at operere med samme sikkerhed, som dagslyset giver mulighed. I hvert fald de første dage vil månelyse tillade fuld orientering i ørkenen ved nattetid, så operationerne kan videreføres i uafbrudt tempo dag og nat døgnet igennem. Det har i herværende militære kredse vakt nogen opmærksomhed, at general Alexander har åbnet en offensiv ved El-Alamein, hvor ikke alene de allierede styrker, men også Rommels tropper i den forløbne sommertid har udbygget forsvarsstillingerne i hidtil uset omfang. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. oktober 1942

1942 – Hitler om krigen

Programmet for i år: Holde det, som må holdes – angribe, hvor det er nødvendigt.

Berlin, RB.

Rigskansler Adolf Hitler talte i aftes i Berlins Sportspalads i anledning af åbningen af den nye Vinterhjælp. Til mødet havde indfundet sig en række fremtrædende personligheder, blandt hvilke særlig generalfeltmarskal Keitel og den øverstbefalende over aksetropperne i Nordafrika, generalfeltmarskal Rommel, hilstes med stormende jubel af forsamlingen, der talte mange tusinde mennesker. Rigskansler Göbbels aflagde til at begynde med en beretning om krigsvinterhjælpen i det forløbne år.

I sin tale erklærede Hitler bl.a.:

Vor tro er, at vi må slå fjenden indtil den endelige sejr, og at dette vil ske. Stalingrad vil blive indtaget. Modstanderne kan stole herpå. Året 1942 ligger bag os. I mine øjne den mest skæbnebetonede prøvelse for det tyske folk, nemlig vinteren 1941-42. Jeg tør vel nok sige, at i den vinter er det tyske folk og særlig dets værnemagt blevet vejet af forsynet. Noget værre kan og vil ikke komme mere. Det var en meget tung og meget hård prøvelse. Til trods herfor er vi ikke alene kommet over denne yderst tunge tid, men det er endog lykkedes os at nyopstille eller formere de angrebsdivisioner, som skulle indlede den fortsatte offensiv. Denne offensiv forløber nu ikke således, som vore modstandere måske havde tænkt sig. Jeg tror, vi kan, når vi ser tilbage, være tilfreds med de tre år, som ligger bag os.

Programmet for i år:

For dette år har vi tilrettelagt os et meget simpelt program:

  1. Under alle omstændigheder at holde det, som må holdes. Det vil sige lade den anden løbe storm, hvor vi ikke slev agter at gå frem, jernhårdt at holde stillingen og afvente, hvem der nu først bliver træt her.
  2. Ubetinget at angribe dér, hvor angreb under alle omstændigheder er nødvendigt. Vort mål er ganske klart: tilintetgørelse af den højre arm af denne internationale sammensværgelse af kapitalisme, plutokrati og bolshevisme” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. oktober 1942.

1942 – Hitler tilbragte fødselsdagen i hovedkvarteret

Førerhovedkvarteret (RB.)

Føreren tilbragte sin 53 års fødselsdag i går i hovedkvarteret. Ved begyndelsen af de militære drøftelser, der fandt sted som på enhver anden arbejdsdag, overbragte chefen for Værnemagtens Overkommando, generalfeltmarskal Keitel, og chefen for hærens generalstab, generaloberst Halder, Føreren deres lykønskninger, også på hærens vegne. Ved middagstid overbragte rigsmarskal Hermann Göring, ledsaget af generalfeltmarskal Milch og storadmiral Raeder Føreren luftvåbenets og krigsflådens lykønskninger. For at overbringe lykønskningerne havde der i hovedkvarteret endvidere indfundet sig rigsudenrigsminister von Ribbentrop. […]

Killde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. april 1942.

1942 – Hitler siger: De bolshevikiske horder bliver ødelagt i sommer

Bag os ligger en vinter, hvis lige Mellem- og Østeuropa ikke har oplevet i 140 år!

I Tyskland fejredes i går mindet om de faldne helte fra verdenskrigen og den nuværende krig. Heltemindedagens hovedhøjtidelighed fandt sted i Tøjhuset i Berlin, hvor Hitler talte i overværelse af en forsamling, hvori sås storadmiral Raeder, generalfeltmarskallerne Keitel og Milch, rigsmarskal Gøring og rigsfører Himmler.

Hitler udtalte ifl. D.N.B. bl.a.:

Bag os ligger et år ikke blot med de største kampe i verdenshistorien, men også med de hårdeste prøvelser for vort eget folk. Det tør siges, at både front og hjem har holdt stand mod disse prøvelser. At tyskeren ikke frygter for menneskelige trusler, har han ofte nok bevist i sin historie. Men denne gang var han ikke blot udsat for kamp mod den fjendtlige våbenmagt og en i tal næsten tilsyneladende udtømmelig strøm af de mest primitive folkeslag, men også en kamp mod naturens grusomste hårdhed. Thi i dag kan det meddeles, at der bag os ligger en vinter, hvis lige Mellem- og Østeuropa ikke har oplevet i 140 år. I sandhed, vore og vore forbundsfællers soldater i de sidste 4 måneder og har vist deres virkelige indre værdi. De har imidlertid bestået denne prøvelse på en sådan måde, at vel ingen er berettiget til at tvivle om, at hvad skæbnen end vil bringe i fremtiden, vil det være lettere end , der ligger bag os.

Tidligere en enhver erfaring eller videnskabelig beregning kunne antage brød en vinter ind over vore høre og har nu i fire måneder givet fjenden lejlighed til at på sin side at skabe en vending i denne skæbnetunge kamp. Det er jo også det eneste håb, magthaverne i Kreml havde i denne naturelementernes rasen, hvis lige end ikke de selv nogen sinde har oplevet, at de kunne berede den tyske værnemagt den samme skæbne, som Napoleon led i 1812. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1942.

1942 – Den tyske værnemagts beretning om slaget i Kanalen

Førerhovedkvarteret (R.B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

Den 12. februar kom det under tyske søstridskræfters operationer i Kanalen samt i den vestlige del af Nordsøen til fægtningskontakt med engelske stridskræfter. Den under kommando af viceadmiral Cillax stående flådestyrke, omfattende slagskibene SCHARNHORST, GNEISENAU og krydseren PRINS EUGEN, sænkede ifølge de hidtil foreliggende meddelelser en engelsk torpedojager og skød en anden torpedojager i brand. Angrebene fra store styrker af det engelske luftvåben blev afværget med store tab for fjenden. Kun en tysk torpedobåd blev let beskadiget ved bombetræffere. En forpostbåd er sunket, efter at den havde nedskudt den angribende flyvemaskine.

Vore søstridskræfters operationer støttedes af stærke lufteskadriller under overkommando af generalfeltmarskal Sperrle. Det fjendtlige luftvåbens tab udgør ifølge de hidtil foreliggende meddelelser 43 flyvemaskiner, af hvilke størstedelen blev nedskudt af tyske jagermaskiner og de øvrige af søstridskræfternes og luftvåbenets antiluftskyts. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 14. februar 1942.