1944 – Da Rommel blev kvæstet

Han faldt, da han under et allieret angreb sprang ud af sin bil. Chaufføren blev dræbt.
Berlin, onsdag (STB)
En tysk krigskorrespondent, som har aflagt et besøg hos generalfeltmarskal Rommel på et lazaret i Frankrig, meddeler, at Rommels befindende stadig bliver bedre. Han var ved godt mod og sagde med et lunt smil: “Jeg ved, at englænderne har erklæret mig for død. Men det har de gjort så tit, og det dør jeg ikke af – langtfra. Det må de vænne sig til.”
Om selve ulykkestilfældet meddelte marskallen, at den allierede luftaktivitet hin eftermiddag tog til. Det blev derfor besluttet at dreje af fra hovedvejen og køre ad sideveje. Men endnu før beslutningen kunne gennemføres, meldte vognens luftudkigspost, at to fjendtlige maskiner svingede ind over vejen. Spørgsmålet var nu blot, om man skulle holde og stå af med det samme eller fortsætte 300 meter til en sidevej, som frembød dækning. Da der på den lige landevej ikke var nogen mulighed for at køre ud over skråningen og komme ud i åben mark, fik chaufføren ordre til at sætte farten op for at nå den beskyttende sidevej. I samme øjeblik var maskinerne imidlertid oven over og begyndte at angribe. Vognen stoppede op, og da de første maskingeværsalver slog ned, sprang Rommel og hans ledsagere af. Herunder faldt marskallen så uheldigt, at han blev kvæstet, men samtidig så heldigt, at de efterfølgende salver gik hen over ham, medens han lå på jorden. Chaufføren blev dræbt.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 16. august 1944.

1944 – Efter attentatet: Hæren indfører den tyske hilsen

Lang række nye krigsforordninger ventes

Det stortyske riges rigsmarskal har som den ældste af rang blandt den tyske værnemagts officerer og tillige på generalfeltmarskal Keitels og storadmirals Dönitz’ vegne meddelt Føreren, at alle værnemagtsdele i anledning af hans redning har anmodet om at måtte indføre den tyske hilsen i værnemagten som tegn på ubrydelig troskab mod Føreren og den snævre samhørighed mellem værnemagt og parti. Føreren har imødekommet værnemagtens ønske og givet sit samtykke.

Med øjeblikkelig virkning indføres derfor nu den tyske hilsen i stedet for den hidtil anvendte honnør med højre hånd til hovedbeklædningen.

Startskud til en ny epoke

Mangt og meget tyder på, at den bombe, der eksploderede i Førerhovedkvarteret, var startskuddet til en ny epoke i Tysklands krigsførelse – en epoke, hvor alle til rådighed stående kræfter vil blive sat ind, og hvor hver tysker vil arbejde for sejren. Sandsynligvis vil der i løbet af de allernærmeste dage blive offentliggjort en lang række nye forordninger, der tager sigte på at opnå denne tilstand af total krigsførelse. Dette fremgår af en artikel i Völkischer Beobachter lige såvel som af en række forordninger.

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. juli 1944.

1944 – Invasion-chancerne er størst i disse dage

Rommel i von Rundstedts hovedkvarter ved Atlanterhavsvolden

Berlin, STB.

Af man fra tysk side er forberedt på, at store begivenheder hvert øjeblik kan indtræffe i Vesteuropa, understreges daglig af den tyske presse, som bl.a. bringer billeder af generelfeltmarskal von Rundstedts hovedkvarter ved Atlanterhavsvolden.

Her deltager generalfeltmarskal Rommel i drøftelser af det højaktuelle problem: de tyske modforholdsregler mod en kommende allieret invasion. Man gør i de tyske militærkredse opmærksom på, at en landgangsoperation har de bedste betingelser for at kunne gennemføres ved indtrædende højvande, hvorved selv større skibe får mulighed for at nær ind under kysten. Skal man derfor bedømme det sandsynlige tidspunkt for en britisk-amerikansk invasion, spille ebbe og flod og dermed månedsperioderne en væsentlig rolle. Et blik i kalenderen viser netop, at floden indtræffer i den sidste tredjedel af april, for ved månedens slutning at passere alt kulminationspunkt. dermed ville faktisk de allierede have de bedste teoretiske og praktiske muligheder for at gennemføre en landgang inden for de nærmest kommende dage, udtaler man her.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. april 1944.

1944 – Kesselring angriber stadig ved Aprilia

Hidtil blodigste salg på den syditalienske gront

Berlin, fredag. S.T.B.

Situationen i området ved Netuni-brohovedet er for så vidt uændret, som initiativet fortsat ligger hos generalfeltmarskal Kesselrings pansergrenaderer, der i løbet af det sidste døgn er stødt yderligere frem sydvest for Aprilia. Der er dog endnu ikke tale om et tysk stor-angreb. Efter hvad der meddels fra den syditalienske front, kæmpes der stadig om adgangen gennem Casino-porten til den langstrakte slette, der fører lige til Rom. I denne kamp, der er den blodigste, som endnu har været udkæmpet under Italien-felttoget, har generel Clark indsat den amerikanske 36. infanteri-division under general Rhyder. Denne divisions våbenskjold, en rød tyr, er ifølge en tysk frontkorrespondents beretning et symbol på de talrige forsøg, amerikanerne her har gjort på at “stange sig igennem” Casino-bjergmassivet til den åbne slette. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. februar 1944.

1943 – Rommels inspektion af anlæg i Danmark

Den står i forbindelse med hele den militære i situation efter Teheran-konferencen

Generalfeltmarskal Rommels besøg i Danmark gav i dag anledning til en forespørgsel i Wilhelmsstrasse. Den tyske militære talsmand svarede på spørgsmålet, af arten af generalfeltmarskallens Danmarksbesøg jo egentlig tydeligt nok fremgår af det udsendte officielle communique, som siger, at det drejede sig om en specialopgave. Denne opgave står i med hele den militære situation, som den foreligger efter Teheran-konferencen.

Den tyske militære ledelse regner med en invasion fra vestmagternes side ud fra den betragtning, at russernes store sommer- og efterårsoffensiv ikke har ført til den tyske forsvarsmagts ødelæggelse, og at de allierede derfor sikkert i den fortsatte kamp mod Tyskland må hjælpe Rusland ved på en eller anden måde at oprette den ofte begærede anden front. Man udvikler videre, at Italien ikke vil forslå i denne sammenhæng, da Moskva ikke anerkender fronten i Italien som en anden front. Man må altså være forberedt på, at den vil blive forsøgt oprettet et andet sted. Generalfeltmarskal Rommels inspektionsrejse til Danmark betyder ikke, at den tyske militærledelse venter en invasion på dansk område, men slet og ret – tilføjer den militære talsmand- at ledelsen forbereder sig på alle muligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 12. december 1943.

1943 – 4 dages møde mellem Hitler og Mussolini

Drøftelse af politiske spørgsmål og den fælles totale krigsførelse

Førerhovedkvarteret, R.B.

Hitler og Mussolini har haft et møde i dagene fra 7.-10. april. Det var deres syvende sammenkomst under denne krig og tolvte møde i det hele taget. Sidste gang, de to statsmænd mødtes, var ved Salzburg i dagene 28.-30. april 1942. Mussolini ankom den 7. april om eftermiddagen til en banegård i umiddelbart nærhed at det sted, hvor drøftelserne fandt sted. Hitler ventede her på sin gæst og bød ham på det hjerteligste velkommen. Endnu samme eftermiddag indledes samtalerne, der fortsattes den 8., 9. og 10. april.

Hvem der deltog i forhandlingerne

Mussolini var ledsaget af chefen for den italienske generalstab, armégeneral Ambrosio, statssekretæren for udenrigsanliggender Bastianini, samt af embedsmænd fra det italienske udenrigsministerium og officerer fra den italienske overkommando. Sammen med Hitler var til sammenkomsten mødt: Rigsmarskal Hermann Göring, rigsudenrigsminister von Ribbentrop, chefen for værnemagtens overkommando, generalfeltmarskal Keitel, den øverstbefaldende over krigsflåde, storadmiral Dönitz, og chefen for hærens generalstab, general Zeitzler. Den tyske ambassadør i Rom, von Mackensen, og den italienske ambassadør i Berlin, Dino Alfieri, deltog ligeledes i sammenkomsten.

Hvad der blev drøftet

Ved de omfattende samtaler drøftedes både den almindelige politiske situation og alle spørgsmål vedrørende den fælles krigsførelse. Om de forholdsregler, som skulle træffes på alle områder, opnåedes der fuldstændig enighed. Føreren og Il duce gav på ny udtryk for, at de og deres nationer havde den hårde beslutsomhed at gennemføre krigen ved total indsats af alle styrker indtil den endelige sejr og indtil fuldstændig fjernelse af hver fremtidig fare, der truer det europæisk-afrikanske område fra vest til øst. De fælles mål, som Aksemagterne forfølger med hensyn til forsvar af den europæiske civilisation og for nationernes rettigheder til fri udvikling og samarbejde, bekræftedes på ny. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. april 1943.

1942 – Englænderne angreb på ørken-fronten

Tyskerne er flere steder gået over til modangreb

Ankara, INT., mandag formiddag:

Mens luftslaget over Nordafrika og Middelhavsrummet stadig vedvarer, har den sidste tids spænding om situationen på den ægyptiske front omsider fået en udløsning med meddelesen om, at den 8. engelske armé under generalerne Alexander og Montgomery har åbnet en offensiv mod generalfeltmarskal Rommels styrker ved El-Alamein. Genoptagelsen af kamphandlingerne i største stil på denne front finder sted på et tidspunkt, da efterårets sandstorme med påfølgende voldsomme regnskyl er ophørt i dette område og vinterens kølige vejrlig har afløst sommerens hede. Angrebet er blevet åbnet på et tidspunkt, da fuldmånen kastede sit skær ned over ørkenens klitter og tillod tropperne at operere med samme sikkerhed, som dagslyset giver mulighed. I hvert fald de første dage vil månelyse tillade fuld orientering i ørkenen ved nattetid, så operationerne kan videreføres i uafbrudt tempo dag og nat døgnet igennem. Det har i herværende militære kredse vakt nogen opmærksomhed, at general Alexander har åbnet en offensiv ved El-Alamein, hvor ikke alene de allierede styrker, men også Rommels tropper i den forløbne sommertid har udbygget forsvarsstillingerne i hidtil uset omfang. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. oktober 1942

1942 – Hitler om krigen

Programmet for i år: Holde det, som må holdes – angribe, hvor det er nødvendigt.

Berlin, RB.

Rigskansler Adolf Hitler talte i aftes i Berlins Sportspalads i anledning af åbningen af den nye Vinterhjælp. Til mødet havde indfundet sig en række fremtrædende personligheder, blandt hvilke særlig generalfeltmarskal Keitel og den øverstbefalende over aksetropperne i Nordafrika, generalfeltmarskal Rommel, hilstes med stormende jubel af forsamlingen, der talte mange tusinde mennesker. Rigskansler Göbbels aflagde til at begynde med en beretning om krigsvinterhjælpen i det forløbne år.

I sin tale erklærede Hitler bl.a.:

Vor tro er, at vi må slå fjenden indtil den endelige sejr, og at dette vil ske. Stalingrad vil blive indtaget. Modstanderne kan stole herpå. Året 1942 ligger bag os. I mine øjne den mest skæbnebetonede prøvelse for det tyske folk, nemlig vinteren 1941-42. Jeg tør vel nok sige, at i den vinter er det tyske folk og særlig dets værnemagt blevet vejet af forsynet. Noget værre kan og vil ikke komme mere. Det var en meget tung og meget hård prøvelse. Til trods herfor er vi ikke alene kommet over denne yderst tunge tid, men det er endog lykkedes os at nyopstille eller formere de angrebsdivisioner, som skulle indlede den fortsatte offensiv. Denne offensiv forløber nu ikke således, som vore modstandere måske havde tænkt sig. Jeg tror, vi kan, når vi ser tilbage, være tilfreds med de tre år, som ligger bag os.

Programmet for i år:

For dette år har vi tilrettelagt os et meget simpelt program:

  1. Under alle omstændigheder at holde det, som må holdes. Det vil sige lade den anden løbe storm, hvor vi ikke slev agter at gå frem, jernhårdt at holde stillingen og afvente, hvem der nu først bliver træt her.
  2. Ubetinget at angribe dér, hvor angreb under alle omstændigheder er nødvendigt. Vort mål er ganske klart: tilintetgørelse af den højre arm af denne internationale sammensværgelse af kapitalisme, plutokrati og bolshevisme” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. oktober 1942.