1943 – Arbejdsgivernes generalforsamling

Stor tilslutning til mødet i aftes

Arbejdsgivernes lokale Sammenslutning holdt i aftes generalforsamling på Industriforeningen, og der var mødt så mange, at de dårligt kunne være i salen. Fabrikant P. Beirholm dirigerede, og formanden, installatør Overbeck, gav en fyldig beretning, hvori han bl.a. omtalte den gode beskæftigelse i 1942 trods en mærkbar materialemangel. Foreningen havde haft en glædelig medlemstilvækst i det svundne år. Om erhvervsrådet udtalte formanden, at han ikke tiltroede det levedygtighed udover 3 år, men det skulle dog glæde ham, hvis han tog fejl.

Endvidere berørtes overenskomstforhandlingerne og beskæftigelsesloven og sluttelig omtalte formanden arbejdskortsystemet, som der skal god vilje til at få til at glide. Grosserer Conrad Andersen, dir. Hardorff og dir. Christiansen delte ikke formandens opfattelse af Erhvervsrådets manglende berettigelse, men fandt alle, at det nok skulle hævde sig i fremtiden.

Direktør Mehr og blikkenslager Schack genvalgtes til bestyrelsen. Senere på aftenen afsendtes en telegrafisk hilsen til Schack, der var forhindret i at være til stede. […]

Generalforsamlingen sluttede med det traditionelle leve for foreningen og dirigenten. Under en lille spisning efter generalforsamlingen hyldede Oluf Rasmussen formanden, der kunne notere gode resultater i sit første formandsår. Aftenen sluttede med filmfremvisning.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1943.

1943 – Kolding Motorflyver Klub starter med 160 medlemmer

Små 200 mennesker til stiftende generalforsamling

Et meget stort antal menneske havde fulgt indbydelsen til at møde op til Kolding Motor Flyver Klubs stiftende generalforsamling på Teknisk Skole i aftes.

Grosserer M. Lauritsen, Shell, bød velkommen, navnlig til formanden for Dansk Motorflyverunion, trafikassistent Orth og også til de mødte damer. Dansk Motorflyverunion arbejder med henblik på en dansk fremtid i luften, sagde direktør Lauritsen bl.a., og derefter gav han et resumé over, hvad der hidtil er sket i Kolding for at oprette en flyveklub i byen. Dette vil dog være kendt fra Folkebladet. Der var nu tegnet 129 alm. medlemmer og 22 overordentlige. Til forstander H. L. Hansen lød der tak, fordi han havde ydet foreningen husly.

Til at lede forhandlingerne valgte man LRS. Jørgen Wolf. Efter at denne havde gennemgået dagsordenen, gav han orde til trafikassistent Orth, der indledede med at sige, at “Den flyvende kuffert” fra H. C. Andersens eventyr ikke længere var forbeholdt eventyret – man behøvede blot at melde sig ind i Kolding Motorflyver Klub, så stod verden (engang med tiden) åben for én. Visse formaliteter var der naturligvis, der skulle til, bl.a. et almindeligt godt helbred, 30 timers teori og 10-12 timers praktisk undervisning. Men så står også verden åben for Dem.

Orth stillede sig selv forskellige spørgsmål, som han vidste, man ville møde overalt ved dannelsen af en flyveklub i disse dage. Først og fremmest: “Hvorfor danne en flyveklub netop nu?” Fordi tiden netop nu er inde. Danmark var før krigen langt tilbage, hvad privatflyvningen angår. Men vi må fremfor alt ikke lægge hænderne i skødet, men sørge for, at vi straks er parat til at gå på vingerne, når freden er inde, så at vi med det samme kan vise det danske flag også fra luften.

Derefter blev der redegjort for undervisningen, der begynder tirsdag den 26. januar – antagelig kl. 19½ – i Teknisk Skole og afslutter fredag den 5. marts med prøven den 10. marts. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1943.

1942 – Slotsmøllen fik 68 pct. af normalt bygforbrug

Det kniber med kapsler. Udbyttet 7 procent.

A/S Slotsmøllens Fabrikker holdt lørdag eftermiddag generalforsamling i Industriforeningen. Formanden, konsul Oscar Christensen, bød velkommen. Til dirigent valgtes bankdir. Høwinghoff-Petersen, der gav ordet til direktør Færch, der aflagde følgende beretning:

“Det forløbne driftsår har været præget af de vanskeligheder, hvorunder bryggerierne for øjeblikket arbejder. Jeg tænker her bl.a. på, at vi kun fik tildelt ca. 74 pct. af den byg, vi normalt bruger, og at vi af denne tildeling endog igen har måttet aflevere en tolvtedel, således at vor virkelige tildeling kun androg ca. 68 pct. af vort normalforbrug. Der har også været vanskeligheder med fremskaffelsen af andre råvarer, men det er gået nogenlunde på grund af de ret store beholdninger, vi lå inde med. For øjeblikket er det særligt crown-cork, der er galt med. Tilførslerne af materiale til fremstilling af disse er meget små, så det er blevet nødvendigt at bruge genoprettede crown-cork, der bliver steriliseret og forsynet med nye korkskiver af aluminiumsindlæg.

Som fælge af, at vi ikke har kunnet disponere frit med hensyn til vore bygindkøb, har vi måttet rationere vore gamle kunder og sige nej til de nye, der meldte sig. Da det er meget småt med udenlandsk vin og spiritus, og beskæftigelsen i det forløbne år har været relativ god, har vi – trods den regnfulde sommer – haft let ved at afsætte alt det øl, vi på nogen måde har kunnet fremstille af vor byg-tildeling. Vort mineralvandsag viste atter en betydelig fremgang, som vi håber må fortsætte i det kommende år. […]

Vi har i driftsåret opnået et efter forholdende ret tilfredsstillende resultat, så vi atter i år er i stand til at udbetale 7 pct. i dividende. Ølskatten og omsætningsafgiften har i år andraget 320.578 kr. […]

Udenlandsk brændsel har vi ikke modtaget meget af, så vi har væsentligt måttet klare os med tørv og brundkul. Af hensyn til mørklægningen og for at spare på lys og brændsel har vi atter i vinter ændret arbejdstiden, så der kun holdes ½ times frokost i stedet for den normale middagspause.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1942

1942 – Tekstilarbejdernes Fagforening og Brdr. Volkerts Fabrikker

Tekstilarbejdernes Fagforening i Kolding holdt i lørdags aftes generalforsamling. Her kunne formanden, markforvalter Ejner Christensen, meddele, at konsul Volkert i anledning af fabrikkens 65 årsdag havde skænket 700 kr., som skulle anvendes til fortæring på generalforsamlingen.

Man samledes derefter til en lille festlighed i Palmehaven, hvor konsulen og sønnen sammen med deres fruer efter indbydelse kom til stede. Ejner Christensen talte for sit gamle firma og fremhævede, at Volkerts Fabrikker altid havde været en arbejdsplads, hvor man hyldede frihed og undgik tvang. Han formulerede et kraftigt besvaret leve for Brdr. Volkerts fabrikker.

Konsul Volkert takkede, fordi arbejderne havde ønsket at se ham og hans familie ved denne lejlighed, og derpå inviterede han på en clock. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. november 1942.

1942 – Kolding Vikingeklubs generalforsamling

Kolding Vikingeklub holdt i aftes generalforsamling på Frederiksens Hotel i Munkegade. Formanden, bademester Alfred Meiling, bøde velkommen. Af formandens beretning fremgik det, at sæsonen 1941-52 havde været nogenlunde, men den store novemberstorm i fjor og den derefter følgende hårde vinter havde vanskeliggjort en effektiv badning, da både stormen og isen havde tæret hårdt på Søbadeanstaltens bro.

Efter at formanden havde aflagt den korte beretning, der godkendtes af forsamlingen, håbede han, at sæsonen 1942-43 måtte blive gunstigere for vikingerne, både vejrlig og sportslig set. Flere havde ordet til beretningen, der hovedsagelig gik ud på en kritik af de dårlige badeforhold, der herskede i Kolding Fjord, som en by af Koldings størrelse ikke kunne være bekendt over for sine borgere. Man efterlyste stærkt det længe savnede friluftsbad.

Derefter aflagde kassereren, kommis Andersen, regnskabet, der godkendtes. Til valg af bestyrelsen genvalgtes kassereren, medens formanden, der ikke ønskede genvalg, afløstes af Schmidt og til sekretær nyvalgtes typograf J. Pippenbring. Som suppleant til bestyrelsen valgtes glassliber Magnussen og til revisor valgtes frugthandler Vestergaard og Julius Meiling til suppleant. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. november 1942.

1942 – Kunstnerisk udsmykning af Centralbiblioteket

Maleren Sigurd Swane udarbejder forslag til Ny Carlsbergfonden

Kolding Biblioteksforening holdt i aftes generalforsamling på Centralbiblioteket. Formanden, kæmner P. Zoffmann, bød velkommen og udtalte smukke mindeord om afdøde bestyrelsesmedlem, mølleriarbejder Oluf Olsen. I sin beretning omtalte formanden ‘Den danske bogs uge’, der fik et udmærket forløb. Sygehusarbejdet er taget til glæde for patienterne, funktionærerne og de bibliotekarer, der har med arbejdet at gøre. I tilslutning til en omtale af Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Kolding i sommer rettede formanden en tak til overbibliotekar Ebstrup (der var fraværende på grund af sygdom), for tilrettelæggelsen af årsmødet og udarbejdelsen af bogen om Kolding Centralbibliotek. Sidste vinter var der tyve studiekredse på biblioteket, og vi venter, der bliver flere til vinter. […]

Forhallen udsmykkes

Til Ny Carlsbergfonden har vi indsendt en anmodning om, at fonden ville bekoste en kunstnerisk udsmykning af biblioteket. Direktør Thorlacius Ussing har været her og set på forholdene, og for nogen tid siden fik vi besked om, at Ny Carlsbergfonden ville sende maleren Sigurd Swane herover. han kom for en halv snes dage siden og var her et par dage. Nu er han i færd med at udarbejde et forslag til fonden, og vi håber at komme i gang med udsmykningen i løbet af næste år. Det drejer sig først og fremmest om forhallen, der vil blive udsmykket med malerier.

Til slut oplyste formanden, at foreningen nu tæller 265 medlemmer i byen, 17 på landet og 32 fra forskellige foreninger.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. oktober 1942.

1942 – Fryseværket på Kolding Havn stiftet

Materialerne til byggeriet tilstede og arbejdet begyndes til forår.

Som tidligere omtalt afholdtes der i går eftermiddags i Kolding stiftende generalforsamling i det selskab, der vil oprette det planlagte fryseværk på Kolding Havn. Det er hovedselskabet ‘Cold Stores’ i København, der i forvejen har bygget store kølehuse i København og Aarhus og har planlagt opførelsen af lignende fryseværket i Gøteborg, Aalborg, Odense og Rønne, der står bag tanken og leder finansieringen.

A/S Thomas Ths. Sabroe og Co. i Aarhus har i disse dage afsluttet forhandlinger om leverancer af køleanlæg til kølehusene i Gøteborg, Aalborg, Odense og Rønne til et beløb af i alt 1½ mill. kr., men derimod endnu ikke til det planlagte fryseværk i Kolding. Kolding-fryseværket får navn ‘Sydjysk Cold Stores’, og der konstitueredes en bestyrelse med folketingsmand, togfører M. Larsen, direktør H. Hardorff og landsretssagfører V. Juhl som lokale repræsentanter, mens bestyrelsen i øvrigt består af højesteretssagfører Eivind Møller, direktør I. C. Møller, ‘Cold Stores’ i København og dir. Knud Meyer fra ‘Krystalisværket’ i København.

Selskabet er stiftet med en aktiekapital på 60.000 kr. Heraf er kun nogle få tusinde kronet tegnet privat, og beløbet skal indbetales kontant. Dette beløbs tegnere får ret til forlods aktietegning ved en senere kapitaludvidelse til det tidobbelte beløb. […]

Som bekendt er det hensigten at placere det på havnens nordside i nærheden af slagteriet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. oktober 1942.

1942 – Flertallet gik imod Mejeriet Kildedybs nedlæggelse

Ved en ret bevæget generalforsamling i lørdags fik forslaget om nedlæggelsen kun 25 stemmer, mens 39 gik imod.

I lørdags havde bestyrelsen for Nr. Bjert Mejeri indbudt andelshaverne til ekstraordinær generalforsamling for at tage stilling til spørgsmålet om mejeriet skulle nedlægges eller fortsætte.

Fortjenesten ved bysalget

Efter at formanden, proprietær Johansen, Shamrock, havde budt velkommen, gik han straks over til spørgsmålet, idet han betonede at det udelukkende var et økonomisk spørgsmål. Bestyrelsen havde derfor ment det som sin pligt at underrette andelshaverne om de forskellige enkeltheder. Af den mælk, der leveres til Kolding Centralmejeri får andelshaverne et nettoudbytte på 27 øre pr. kg. leveret mælk, hvorimod den mælk, der behandles på det hjemlige mejeri, kun kan indbringe 23 øre pr. kg. mælk. Hvis generalforsamlingen vedtog at nedlægge mejeriet, skulle al mælk fra Nr. Bjert Mejerikreds behandles i Kolding, og andelshaverne fra Kildedyb slutte sig sammen med Bramdrup Mejeri; men forinden den eventuelle sammenslutning skulle der stilles visse krav til Bramdrup Mejeri, som dettes andelshavere så skulle tage stilling til ved en generalforsamling. […]

Forkastet

Det, der som en rød tråd gik gennem forhandlingen, var det: giver Kolding-salget tab eller gevinst? Propr. Karstoft Bech understregede, at han ville stemme imod. Ved afstemningen var der 39 st. for bevarelsen af Kildedyb Mejeri og 25 st. for nedlæggelsen.

Formanden, propr. J. Johansen, udtaler efter generalforsamlingen til os, at han rejste spørgsmålet, fordi han regnede med, at det fik større tilslutning, men det sognepatriotiske moment har vejet for stærkt. Der vil nu ikke ske mere i sagen, og mejerierne fortsætter som hidtil.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1942.