1944 – 250 landbetjente til halvdelen af befolkningen

Dansk Lokalpolitiforening holdt i går generalforsamling i Vejle. Formanden, politiassistent Dinesen, Allerselv, nævnte i sin beretning, at landets 250 landbetjente besørger de politimæssige forretninger i distriktet, der omfatter over halvdelen af landets befolkning. Han beklagede, at ministeriet trak det i langdrag med refunderingen af det beløb, benzinprisen var steget med fra 1. februar. Endvidere ankede han over, at terminerne for tildeling af uniformer ikke blev overholdt. Efter beretningen indledede formanden for Dansk Politiforbund, politiassistent Schyt LArsen, en forhandling om politiets nuværende stilling.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. juni 1944.

1944 – Dansk Kvindesamfund i Kolding

Nye medlemmer på stemmesedlerne ved generalforsamlingen i aftes

Trods det, at Dansk Kvindesamfunds medlemstal ikke er steget de sidste år, var der alligevel mange nye ansigter på generalforsamlingen i Kvindernes Bygning, og ved de forskellige valg, der foretoges i aftenens løb, fremgik det, at der er stemning for inden for kredsen at få disse nye fortrinsvis yngre, damer indvalgt, så de kommer aktivt med i Dansk Kvindesamfunds kreds i Kolding.

Efter foreningens formand, fru Clay Pedersen havde budt velkommen, valgtes fru Gaardhøje til dirigent, hvorefter formanden aflagde en beretning, der fortalte om årets møder og sammenkomster, og fruen kom herefter ind på kredsens studiekreds, der er ledet af fru Anine Lind, og som aldrig tidligere har været så interessant og velbesøgt som i år.

Beretningen godkendtes. Lederen af Dansk Kvindesamfunds sykursus, frk. Schmidt, aflagde en kort beretning, hvoraf det fremgik, at der i år havde været god tilslutning både til de fire håndgerningskursus og de to kjolesyningshold, og udstillingerne af de forarbejdede håndarbejder havde aldrig været så besøgt som i år. […]

Derefter foretoges valg. Af bestyrelsen afgik lærerinde fru Køster, fru Bek, frk. Tiedemann og frk. Ude-Hansen. Frk. Ude-hansen ønskede ikke genvalg, hvorimod de tre andre blev genvalgt ved skriftlig afstemning. Skolesundhedsplejerske frk. Ida Jørgensen blev nyvalgt sammen med fru Anine Lind og fru Kantor Frandsen, Læge fru Vinge Madsen blev valgt som suppleant. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1944.

1944 – Det teoetiske flyverkursus i Kolding

Eksercerpladsen velegnet til landingsplads, sagde formanden ved Kolding Motor Flyveklubs generalforsamling i aftes

Kolding Motor Flyveklub har en trofast medlemskreds. Selv om der ikke i øjeblikket er nogen mulighed for at komme op at flyve, og selv om klubbens egen maskine pt. er stationeret i Aalborg, holder medlemmerne alligevel sammen om foreningen – fordi man øjner, at den dag ikke ligger langt borte, da flyvningen vil blomstre som aldrig før. Det vil blive billigere at flyve end før krigen, og der vil komme maskintyper frem, som ikke bare er forbeholdt millionærerne, men som – alt er relativt naturligvis – vil blive noget i retning af en “folke-flyvemaskine”.

Men så er det jo nødvendigt, at man kan flyve. og for at så mange som muligt af den danske civilbefolkning efter krigen skal have chancer “i luften”, har man over alt i landet arrangeret teoretiske flyverkursus, hvor man kan erhverve sig hele den teoretiske side af uddannelsen for at kunne tage et flyvercertifikat. Og som tidligere omtalt har Kolding Motor Flyveklub i lighed med sidste år arrangeret et sådant kursus i år igen på Teknisk Skole. Men sidste år var tilslutningen enorm, der meldte sig 96 til kursuset, hvorimod der i år kun – foreløbig deltager 24.

Men – Motor Flyveklubben venter, at der endnu vil melde sig mange til dette kursus. Har man først dette kursus, er der jo den største fordel, at man straks, når man igen kan begynde at tænke på flyvningen i civilbefolkningens tjeneste, kan begynde på den praktiske flyvning, hvor man vist kun behøver ca. 10 timer. Undervisningen i flyvningens teori begyndte i aftes, og før kursuset begyndte – det ledes i år af tidligere militærflyver Bendtsen, Fredericia, der foruden sin militærflyveruddannelse er civilingeniør – holdt man den årlige generalforsamling.

Flyveklubbens formand, direktør S. A. Christensen, aflagde beretningen, som formede sig som et resumé af tiden, der er gået siden starte sidste år. Foreningen har nu 150 medlemmer, hvoraf de 108 har været med lige fra starten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. februar 1944.

1943 – Badminton i Viuf Boldklub

Viuf Boldklub, der de sidste par år har ligget stille, på grund af foreningen ingen sportsplads har kunnet få, havde onsdag aften indkaldt til generalforsamling i Viuf Forsamlinghus med klubbens optagelse ad badminton som hovedpunkt på dagsordenen.

30-35 mennesker var mødt, da boldklubbens formand, musiker Kn. Nielsen, bød velkommen. Formanden redegjorde for situationen og udtalte, at foreningen på opfordring ville prøve at arrangere badminton i Viuf. Som første punkt på dagsordenen stod valg af bestyrelse. Af klubbens gamle bestyrelse var der kun to tilbage, nemlig Rs. Ingversen og formanden, og disse bad sig begge fritaget for at fortsætte, men indvilgede dog, da de blev valgt med akklamation. Til de resterende tre bestyrelsesposter valgtes læge Jensen, kommis Christensen og Dora Thomsen. Til revisorer genvalgtes savværksejer A. Nielsen og nyvalgtes i st. f. Arne Hansen, uddeler C. Rødtnes.

Under punkt 2, beretning om badmintonspil, havde læge Jensen ordet og forklarede, hvorledes badmintonspillet påtænktes arrangeret, og man regnede med at kunne komme til at spille to aftener om ugen og hele søndagen. Foreningen ville lægge ketcher til, men spillerne skulle selv betale bolde. Som medlemsbidrag anslog læge Jensen ca. 5. kr.

Under eventuelt havde savværksejer Nielsen ordet og udtalte bl.a. en tak til de forskellige, fordi de ville medvirke til atter at sætte gang i Viuf Boldklub. Han henstillede dog, at man ikke omdannede den til en badmintonklub, men huskede på, at der er og skal være en boldklub, og han sluttede med at udtale håbet om, at det ikke måtte vare så længe, inden Viuf havde sin moderne sportsplads, ja, han håbede, ungdommen ville kræve den. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. november 1943.

1943 – Slotsmøllen vil have sine flasker og kapsler tilbage

En generalforsamlings-henstilling af hvis efterkommelse ølsalget muligvis kommer til at afhænge

Aktieselskabet Slotsmøllens Fabrikker holdt generalforsamling lørdag eftermiddag i Industriforeningens lokaler. Formanden, konsul Oscar Christensen, bød velkommen og mindedes afdøde købmand Fr. Nielsen, der trofast havde givet møde på selskabets generalforsamlinger, samt revisor H. J. hansen, der gik alt for tidligt bort. Til dirigent valgtes bankdirektør Høwinghoff-Petersen, der gav ordet til direktør Færch, der aflagde nedenanførte beretning:

Der er atter forløbet et driftsår, der som de foregående har været præget af tidens vanskeligheder med hensyn til fremskaffelse af de til driften nødvendige råvarer. For byggens vedkommende fik vi i år lov til at beholde hele det tildelte kvantum i modsætning til forrige år, hvor vi igen måtte aflevere en tolvtedel. På andre områder har vanskelighederne været store med at skaffe det nødvendige, men det er dog gået hidtil. For øjeblikket er det særlig galt med flasker og crown-cork. Nye flasker fremkommer kun i ganske ringe omfang, således, at vi er afskåret fra på sædvanlig måde at dække vort flasketab ved nye køb. Vi må derfor kraftigt henstille til vore kunder, at de sørger for hurtigst muligt at returnere de tomme flasker til vore forhandligere, så flaskerne igen kan gå ud i omsætningen. Mht. crown-cork er forholdet mindst lige så galt, da der kun fremkommer meget lidt materiale til fremstilling af nye kapsler. Det er derfor absolut påkrævet, at alle vore kunder sørger for at aflevere de brugte crown-cork snarest muligt, efter at crown-corkene er taget af flaskerne, så de efter en grundig sortering og sterilisering atter kan benyttes. Hos de handlende er der nu overalt opstillet indsamlingsbøtter til brugte kapsler. Selv om vi ikke er blinde for det udmærkede arbejde, LAB’s spildindsamling udfører, vil vi dog henstille publikum, at crown-cork kapslerne altid afleveres ti lde handlende, da kapslerne ellers går tabt for bryggerierne, hvis de kommer sammen med vådt spild. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. november 1943.

1943 – Forpagter Lunden svarer tekstilfabrikanterne

I anledning af en tilbagevisning af angrebet ved Kolding Hørfabriks generalforsamling

Gennem Ritzaus Bureau er følgende udsendt:

Andelsselskabet Kolding Hørfabrik har fornylig holdt generalforsamling i Kolding, og på denne har formanden for aktieselskabet, forpagter Lunden, tilladt sig af fremsætte nogle højst ejendommelige og vildledende udtalelser, der er gengivet i dagspressen. “Vi har stadig”, udtalte hr. Lunden, “ventet på, at tekstilfabrikantforeningen skulle vise noget mere initiativ i hørsagen, men derinde sidder de vist, og venter på bomuld og celluld i stedet for at gøre en virkelig indsats for at få den danske hør anvendt til beklædning og lærred. Men kan denne kreds ikke vækkes til dåd, så er det så meget mere påskønnelsesværdigt, at Det nordiske kampgarnsspinderi i Sønderborg og nogle andre firmaer har vist initiativ og dygtighed til at behandle vor gode danske grønskættede hør, så den nu kan komme frem i gode varer, og store mængder og til rimelig priser, og herefter tror vi på en stor og lang fremtid for hør i Danmark”. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 20. november 1943.

1943 – Kolding Skibsværft en kendsgerning

Aktiemajoriteten tegnet i Kolding – flere Nordsøkuttere i ordre

Endelig! Sådan sagde erhvervschef P. A. Høy i dag, da den sidste hindring for starten af det kommende Kolding Skibsværft var ryddet af vejen. Mens alle øvrige aftaler for længst har foreligget, trak det noget ud med tilbuddet fra skibsbygger Hedemand, et tilbud som var absolut nødvendigt for stiftelsen af selskabet under den forudsætning, at et sådant samarbejde var ønskeligt fra værftets side – og forhåbentlig til gavn for begge parter. Allerede i dag bliver der udsendt indbydelse til stiftende – og evt. konstituerende – generalforsamling, der afholdes tirsdag den 29 ds. i Kolding.

En snes indenbys aktionærer

Vi har tidligere omtalt det enorme forarbejde, der fra erhvervschefens side har været gjort for at tilføre Kolding et skibsværft. Som gammel Marstaldreng var denne industri noget, der lå ham meget på sinde, og mulighederne for at placere et skibsværft i Kolding var da også noget af det første, han tog sig på at undersøge. Nu blev der fra alle kyndige sider fremhævet, at Kolding havde en ganske ideel beliggenhed for at 30-40 skibsværft, så bestræbelserne på at skaffe den fornødne kapital var ikke så vanskelig at realisere – det værste var næsten at få rejst aktiemajoriteten i Kolding, for som bypatriot måtte erhvervschefens anstrengelser også indbefatte et bestemt krav om, at aktiemajoriteten forblev i Kolding, så at det var Koldingenserne, der havde det afgørende ord ved fremtidige afstemninger vedrørende værkets drift. Efter langsommelige anstrengelser er alt nu klart til den stiftende generalforsamling. Aktieselskabet få 30 aktionærer, hvoraf en snes stykker fra Kolding.

Kontrakt på store ordre

Men det hastede efterhånden også meget med at få selskabets stiftelse til at være en kendsgerning, for det kommende skibsværft har allerede liggende kontrakter på flere Norsøkuttere, der skal være færdige på en bestemt dag, og yderligere tilbud på at bygge andre kuttere, alt sammen til særdeles fornuftige priser. Endelig er der også tilbud på en del reparationsarbejde, så at der allerede, inden skibsværftet endnu er stiftet, ligger arbejde til langt frem i tiden. Det er ualmindelig fint. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1943

1943 – Optagelseshjemmet i Drejens overbelagt

Generalforsamling i Vejle Amts Plejehjemsforening

Vejle Amts Plejehjemsforening holdt i går generalforsamling på Højskolehjemmet i Vejle. Til dirigent valgtes socialinspektør Black, Vejle, og derefter aflagde formanden, lærer Kristensen, Hesselballe, beretning.

I det forløbne år havde foreningen fået anbragt 31 børn og ydet hjælp til 3 konfirmander. Der har været tale om, at plejehjemsforeningerne var ved at overleve sig selv, udtalte formanden, men vi har aldrig haft et år med så mange anbringelser og adoptioner. Det kniber med at få børnene anbragt til de sædvanlige priser. Kassereren, N. P. Johansen, Haastrup, aflagde regnskabet, som balancerede med 45.771 kr. Af bestyrelsen afgik efter tur proprietær Clausen, Ødis, lærer Haahr, Gaurslund, rentier Konradsen, Sdr. Vilstrup, sparekassedirektør Holm, Gadbjerg og proprietær J. Jørgensen, Hvejsegaard. Rentier Konradsen, som havde været medlem af bestyrelsen i 33 år og kasserer i 16 år samt proprietær Jørgensen, der havde været medlem af bestyrelsen i 22 år, ønskede ikke genvalg. […]

Derefter aflagde forstander Kelstrup beretning fra optagelseshjemmet i Drejens. Regnskabet balancerede med ca. 95.000 kr. Det var ventet, at året skulle slutte med et større overskud, men på grund af reparationer for 3.500 kr. lod dette sig ikke gøre. Året var gået godt. Hjemmet havde været benyttet, som aldrig før, og ikke så få børn havde måttet henvises til plejehjemsforeningen. Året begyndte med 57 børn, i årets løb blev der optaget 68, og 70 udgik. Ved årets slutning var der 55 børn på hjemmet – 15 flere, end det i grunde burde have. Det største antal børn på hjemmet i årets løb var 67. Gennemsnitsbelægningen havde været 55. Denne store belægning havde voldt vanskeligheder og et stort arbejde. Beklædningsspørgsmålet var ved at være katastrofalt. Af de 70 udskrevne børn kom 4 i tjeneste, 8 i plejehjem, 30 overgik til anden optagelseshjem, 1 til opdragelseshjem og 26 til eget hjem. Det var det største antal, som er optaget og udskrevet i hjemmets historie.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. maj 1943.