1945 – Kommuneskolerne i København og Gentofte lukker

Børnene skal holdes i hjemmet af hensyn til deres sikkerhed. Københavns skoledirektør meddelte i går: skolegangen ved Københavns kommuneskoler standser indtil videre. Meddelelse vil fremkomme, når skolegangen atter skal genoptages. Lærerpersonalet bedes møde på skolerne i dag for at tage imod de børn, hvis forældre ikke måtte have forstået meddelelsen om skolegangens foreløbige ophør. Lærerpersonalet må tage sig af de børn, der eventuelt er mødt til skolegang og beholde dem, indtil skolegangen normalt ville være afsluttet, medmindre der haves garanti for, at børnene, såfremt de sendes tilbage fra skolen, kan komme ind i deres hjem. Det bemærkes dog, at den påbegyndte studentereksamens fortsættes uforandret.

Kilde: Nationaltidende, 2. maj 1945

1945 – Forfølgelse af sabotagegruppe

Pressekontoret for den højere SS- og politifører i Danmark meddeler:

I aftentimerne den 17. januar 1945 blev på Frederiksborgvej i København en personbil forsynet med lægekors, råbt an af det danske hjælpepoliti. Der befandt sig flere personer i vognen, som ved flugt unddrog sig politiets kontrol. Den blev forfulgt og beskudt af det danske hjælpepoliti. Passagererne lod nu vognen i stikken og grev selv flugten, hvorunder en af dem blev anholdt. Det viste sig at han tilhørte en sabotagegruppe.

Efterforskningerne efter de flygtende sabotører førte til amtssygehuset i Gentofte, hvor også en af sabotørerne, der var bleven såret under flugten, var indlagt. Overlægen på sygehuset erklærede, at den sårede ikke kunne tåle en transport. Det tyske sikkerhedspoliti indvilgede derfor efter ansøgning fra det danske udenrigsministerium i, at han forblev på sygehuset under politibevogtning. Det blev over for Udenrigsministeriet udtrykkeligt påpeget, at man måtte regne med, at politiet ville træffe de nødvendige forholdsregler, hvis der blev gjort forsøg på at bortføre den sårede.

Kort efter trængte en større bevæbnet bande ind på sygehuset for med magt at bortføre den sårede. Under ildkamp med de to vagthavende politifolk, blev den ene af disse dræbt, den anden hårdt såret. Den sårede sabotør blev medtaget af de indtrængende mænd. Få timer senere blev det konstateret, at han var indlagt på Sct. Lukas-Stiftelsen, men kort efter atter afhentet derfra. Det tyske sikkerhedspoliti konstaterede, at liget af en sabotør, der var bleven beskudt under flugten, befandt sig i Sct. Lukas-Stiftelsen.

Det tyske sikkerhedspoliti har arresteret den vagthavende læge på Sct. Lukas-Stiftelsen og en sygeplejerske på Amtssygehuset i Gentofte. De havde begge stået i forbindelse med sabotørerne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 26. januar 1945.

1944 – 4 huse sprængt i luften

Pressekontoret hos den højere SS- og politifører i Danmark meddeler:

Den 6-12-1944 mellem kl. 14 og 16 blev følgende huse sprængt i luften på foranledning af det tyske sikkerhedspoliti:

1. beboelseshuset, Mantziusvej 11, Helsingør

2. villaen, Almindingen 8, Søborg

3. sommerhuset, Drachmannsvej 9, Klampenborg

samt den 2-12-1944: weekendhuset, Ellebæksvej 8, Gentofte.

Alle disse huse var blevet benyttet til opbevaring af større mængder våben, ammunition og sprængmidler.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. december 1944

1944 – Skudt ved modstand mod det tyske sikkerhedspoliti

Pressekontoret ved den højere SS- og politifører i Danmark meddeler:

Det tyske sikkerhedspoliti skulle natten mellem den 14. og 15. oktober arrestere cand. polit. Aage Strøm-Tejsen, Jægersborg Allé 184 i Gentofte. Han modsatte sig anholdelsen, idet han skød på politifolkene og kastede en håndgranat. Derpå besvaredes ilden fra tysk side, og Strøm-Tejsen blev herved skudt. Da det tyske sikkerhedspoliti forhindrede slukningen, nedbrændte villaen helt.

Kilde: Aarhus Amtstidende, 17. oktober 1944

1944 – 1.700 betjente ført til interneringslejr i Tyskland

Telefoniske henvendelser modtages igen på en række politistationer
Gennem radioen blev onsdag udsendt følgende meddelelse:
Politistationerne i København, på Frederiksberg, i Gentofte, Ordrup og Lyngby vi latter kunne modtage telefoniske henvendelser fra onsdag kl. 18 og står dermed til rådighed for befolkningen i alle politimæssige anliggender.

I det øvrige Danmark med undtagelse af Aarhus, Aalborg og Odense vil den daglige tjeneste på politistationerne atte blive genoptaget fra torsdag den 21. ds.

De ved gårsdagens aktion arresteredes 1.700 danske politibetjente er pr. skib blevet bragt til interneringslejr i Tyskland, hvor den videre undersøgelse vil finde sted. De interneredes pårørende kan straks sende en pakke af vægt indtil 5 kg. gennem Dansk Røde Kors, Amaliegade 18, Kontoret for udenlandske anliggender og krigshjælp, mærket: Internerede politibetjente. Angående brevveksling vil der blive udsendt yderligere meddelelse.

Kilde: Nationaltidende, 22. september 1944.

1944 – Skal Himmler have sommerbolig på Strandvejen?

Der spores for tiden stor aktivitet i danske nationalsocialistiske kredse, som ihærdigt søger forbindelse med, hvad man betegner som “trekvart-nazistiske” personer, f.eks. grev Holstein o.l. Om der ligger dybere og alvorligere ting bag vides endnu ikke, men fra visse sider sammenholder man denne aktivitet med de angreb på den demokratiske styreform, der for nogen tid siden fandtes i en artikel udsendt af RB.

Samtidig foreligger en lidt mystisk oplysning (som dog må modtages med al forbehold) om, at tyskerne har beslaglagt villaen Strandvej 190, Charlottenlund, som ejes af Gentofte Kommune. Håndværkerene skal indrette villaen efter tyskernes formål, og det siges, at disse tegninger (der er tyske) bærer påskriften: “Haus des Reichführers”. Det oplyses at der kun findes én “reichführer”, nemlig hr. Himmler – og der spørges nu, om der f.eks. skulle være tale om en sommerbolig el. lign. for Himmler.

Det illegale blad, ‘De Frie Danske’, nr. 6, marts 1944. 3. årgang.

1941 – Hvis arvelighedsteorierne var kendt på H.C. Andersens tid

Kongeåkredsens Ungdomsforeninger har afholdt sit årlige nytårsstævne, som tiltrak mange deltagere. Blandt talerne til stævnet, var lektor Emil Frederiksen fra Gentofte Statsskole, som holdt ”et opsigtsvækkende foredrag om H.C. Andersen”, Frederiksen holdt et både ”vittigt og paradoksalt” foredrag, hvoraf her bringes et uddrag:

H.C. Andersen er på højde med Shakespeare og Homer. Han er vor nationalejendom, selv om han også er hele verdens digter. Vi forstår ha mog fatter hans fornemme nuanceringer.

Der er ingen tvivl om, at hvis thi: Jensen havde eksisteret og havde skrevet ”Storken”, da H.C. Andersen blev født – hvis tyvernes børnebegrænsning var kendt, og hvis Fru Andersen havde haft en læge ved barselssengen – så ville denne læge have kvalt vor store eventyrdigter i fødslen som ubrugelig for denne verden. Han var forudbestemt til at gå til grunde – men han blev reddet af vorherre og dennes sendebud på jorden, Jonas Collin. Hele hans familie var degenereret, hans far var en umulig skomager, hans mor en fordrukken vaskerkone, ja, man påstår endog, at skomageren end ikke var ahns far – nå, det må litteraturforskere om. Hans farfar var vist, hvad man kalder en skygge, og hans mormor en indadvendt og bitter almuekvinde – H.C. Andersen har søgt at hæve disse mennesker op i et højere plan. Han har fortalt, at faderen en gang efter bestilling lavede et par lædersko til en dame, som ikke ville bruge skoene, hvorfor faderen stolt skal have svaret hende: Udmærket, så tager jeg dem tilbage.

Læs mere

1940 – Sangstævner i Sønderjylland

Politimestrene i Sønderjylland har drøftet folkesang-stævnerne, og man enedes om at fastholde lov bestemmelserne, hvorfor offentlige møder under åben himmel er forbudt.

Fra København meddeles det, at den næste store folkesang vil blive arrangeret den 1. september 1940. Det vil starte klokken 16, og kunne høres at lyttere over hele landet igennem radioen. Der er udtrykt håb om at alle skal synge med hjemme fra stuerne, eller samles til stævner landet over på samme tidspunkt som i Købehavn. Fra Studentersangforeningens formand, landsretssagfører Viggo Friderichsen, forlyder det at der er allerede arrangeret lignende stævner på samme tidspunkt på Frederiksberg, i Valby, Gentofte og Taastrup.

Kilde: Spredte Nyheder, Kolding Socialdemokrat, 22. august 1940
Lands-sang den 1. september, Kolding Socialdemokrat, 22. august 1940