1941 – Hvis arvelighedsteorierne var kendt på H.C. Andersens tid

Kongeåkredsens Ungdomsforeninger har afholdt sit årlige nytårsstævne, som tiltrak mange deltagere. Blandt talerne til stævnet, var lektor Emil Frederiksen fra Gentofte Statsskole, som holdt ”et opsigtsvækkende foredrag om H.C. Andersen”, Frederiksen holdt et både ”vittigt og paradoksalt” foredrag, hvoraf her bringes et uddrag:

H.C. Andersen er på højde med Shakespeare og Homer. Han er vor nationalejendom, selv om han også er hele verdens digter. Vi forstår ha mog fatter hans fornemme nuanceringer.

Der er ingen tvivl om, at hvis thi: Jensen havde eksisteret og havde skrevet ”Storken”, da H.C. Andersen blev født – hvis tyvernes børnebegrænsning var kendt, og hvis Fru Andersen havde haft en læge ved barselssengen – så ville denne læge have kvalt vor store eventyrdigter i fødslen som ubrugelig for denne verden. Han var forudbestemt til at gå til grunde – men han blev reddet af vorherre og dennes sendebud på jorden, Jonas Collin. Hele hans familie var degenereret, hans far var en umulig skomager, hans mor en fordrukken vaskerkone, ja, man påstår endog, at skomageren end ikke var ahns far – nå, det må litteraturforskere om. Hans farfar var vist, hvad man kalder en skygge, og hans mormor en indadvendt og bitter almuekvinde – H.C. Andersen har søgt at hæve disse mennesker op i et højere plan. Han har fortalt, at faderen en gang efter bestilling lavede et par lædersko til en dame, som ikke ville bruge skoene, hvorfor faderen stolt skal have svaret hende: Udmærket, så tager jeg dem tilbage.

Læs mere

1940 – Sangstævner i Sønderjylland

Politimestrene i Sønderjylland har drøftet folkesang-stævnerne, og man enedes om at fastholde lov bestemmelserne, hvorfor offentlige møder under åben himmel er forbudt.

Fra København meddeles det, at den næste store folkesang vil blive arrangeret den 1. september 1940. Det vil starte klokken 16, og kunne høres at lyttere over hele landet igennem radioen. Der er udtrykt håb om at alle skal synge med hjemme fra stuerne, eller samles til stævner landet over på samme tidspunkt som i Købehavn. Fra Studentersangforeningens formand, landsretssagfører Viggo Friderichsen, forlyder det at der er allerede arrangeret lignende stævner på samme tidspunkt på Frederiksberg, i Valby, Gentofte og Taastrup.

Kilde: Spredte Nyheder, Kolding Socialdemokrat, 22. august 1940
Lands-sang den 1. september, Kolding Socialdemokrat, 22. august 1940

1940 – To danske dampere torpederet

Tyske ubåde har torsdag den 15. februar 1940 torpederet og sænket to danske dampere “Rhone” og “Sleipner”, der tilhøre D.F.D.S., skibene fulgtes ad og var på vej til danske havne, da de med ti minutters mellemrum blev sænket.

Der skulle fra Rhone været reddet 11 mand, af omkomne er det bekræftet af følgende er omkommet: matros H.P. Sørensen, København, letmatros Poul Petersen, Valby, og kok P.C. Eriksen, København. Seks andre fra skibet savnes: førstemester H.E. Teglers, Gentofte, andenmester S.A. Nørlem, Charlottenlund, maskinassistent Børge Kjærsgaard Larsen, Roskilde, fyrbøder O.F. Boesgaard, København, fyrbøder H.P.V.F. Jensen, Næsbyskov pr. Frederikslund, og hovmester M.L. Andersen, København.

Fra Sleipner skulle der have været en besætningen på 16 og 18 passager, hvoraf de fleste var græske sømænd. Det menes at 12 mand blev reddet op af vandet, mens seks andre kom i land ved Skotland, ved hjælp af en redningsbåd fra skibet, anført af styrmanden Viggo Dam fra Esbjerg. Udover Dam, befandt sig i båden letmatros F.A. Midskov Ankersø, Esbjerg, første maskinmester V.J. Andersen, Esbjerg, fyrbøder J. Andersen, København, kullemper A.V. Jensen, Esbjerg, hovmestermath Hans Hansen, Gammelby i Jylland og kahytsjomfru Anne Margrete Kjær Andersen, Esbjerg.

Alle de reddede fra skibene, skulle den 17. februar 1940 befinde sig i skotske havne, mens de venter på en mulighed for at komme til Danmark.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 17. februar 1940