1944 – Helsingfors meddeler: Fredsforhandlinger har ikke fundet sted

Finland har kun fået kendskab til Ruslands betingelser for våbentilstand.

Helsingfors, RB.

I anledning af, at der har cirkuleret rygter om fredsforhandlinger, har Finska NotisByran fået følgende oplysninger vedrørende relationerne mellem Finland og Sovjet:

Fredsforhandlinger mellem Finland og Rusland har ikke fundet sted. Derimod har den finske regering fået kendskab til de våbentilstandsbetingelser, som minister J. K. Paasikivi under sit besøg i Stockholm fik af Sovjetunionens gesandt, A. Kollontay.

I den form, hvorom den finske regering er bleven underrettet om Sovjets betingelser, deler disse sig i to kategorier, omfattende på den ene side sådanne, hvis godkendelse udgør en forudsætning for indledning af fredsforhandlinger, og på den anden side sådanne, om hvis enkeltheder der kan føres forhandlinger i Moskva, efter at den første kategori er godkendt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. marts 1944.

1943 – Den danske legation ramt af bomber

Store ødelæggelser i diplomat-kvarteret

Den danske, svenske, finske og ungarske legation er ramt af bomber under luftangrebet mod den tyske hovedstad mandag aften, oplyser det svenske udenrigsministerium, der – da det ikke ad telefonisk vej lykkedes at komme i forbindelse med det svenske legationspersonale i Berlin – ad telefonisk vej har modtaget meddelelse om, at alle legationens fire bygninger er brændt ned under angrebet. Samtlige 60 svenske medlemmer af legationen samt deres familie er uskadte. Det eneste, som står tilbage af den svenske legation, er beskyttelsesrummet, der i år er bygget af svenske arbejdere efter tysk tegning. Det har først kunnet tages i brug i oktober.

Den egentlige gesandtskabsbygning, som erhververes fore flere decennier siden, var et 3-etagers hus, hvor kancellilokalerne var indrettet, og hvor ministeren og en del tjenestefolk havde deres boliger. De fleste af legationstjenestemændene har i øvrigt i nogen tid efter endt arbejde boet evakueret uden for Berlin. Grev Folke Bernadotte opholdt sig if. blade som gæst hos minister Richert. Begge havde søgt tilflugt i legationens beskyttelsesrum og deltog i redningsarbejdet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. november 1943.

1942 – Dansk-tysk krise

[…]

En konge af Danmark må vide

Krisens indhold vil vist være nogenlunde kendt. Som svar på et lykønskningstelegram fra Hitler til Kongens fødselsdag svarede denne, idet han fulgte en 30-årig praksis: “Min bedste tak, Christian R.”.

Tirsdag den 29. september indfandt den tyske gesandt, hr. Renthe-Fink, sig nu i Udenrigsministeriet og protesterede mod – som han sagde – “den uoprettelige fornærmelse”, som kongens telegram var. Hr. Renthe-Fink medbragte en tysk note, hvori udtaltes: “En konge af Danmark må vide, at et telegram fra den tyske fører er en meget stor ære, og et telegram som Hans Majestæt Kongens er en fornærmelse ikke alene mod den tyske Fører, men også mod det stortyske riges folk. Den stortyske Fører vil vide at finde midler og veje til definitivt at hindre en gentagelse.” Noten sluttede med meddelelse om, at hr. Renthe-Fink var hjemkaldt, og at den danske gesandt, hr. Mohr, måtte forlade Berlin. Endnu samme aften forlod Renthe-Fink Danmark, skønt hr. Scavenius anmodede ham om at vent en dag. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 8. november 1942, nr. 1, 2. årgang.

1942 – Frikorps Danmarks hjemkomst

Modtagelsen ved Godsbanegården

Frikorps Danmark kom i går hjem på orlov. Gennem Ritzaus Bureau er udsendt en meddelelse om korpsets modtagelse, hvori det bl.a. hedder:

Frikorps Danmark kom i dag hjem på orlov, og korpset fik en storstilet modtagelse. Toget, der førte de 7-800 mand til København, rullede ind på et reserveret spor, og her fandt den første velkomst sted. Noget før togets ankomst samledes en række herrer: Det tyske riges befuldmægtigede, gesandt von Renthe-Fink, brigadeführer Kannstein, marineattaché, kontreadmiral Henning og landesgrupeführer Dalldorff, partifører Frits Clausen og stabschef Axel Juel m.fl.

Så snart toget holdt afleverede korpsets kommandør, stormbannführer Martinsen, korpsets til brigadeführer Kannstein, som kort bød velkommen hjem. Det tyske riges befuldmægtigede, minister von Renthe-Fink og partifører Frits Clausen udtalte ligeledes et velkommen tilbage. Den egentlige hjemkomstparade fandt sted på pladsen foran Godsbanegården, hvor der var opstillet en flagsmykket talerstol flankeret af en opstilling af 1. S.A.-Sturm med florsmykket fane og standarter, N.S.U.-piger og andre, og bag disse pårørende, partimedlemmer og andre. Kl. godt 16 var opstillingen til ende, og Dannebrog blev ført til fløjen. […]

Marchen gennem København

Modtagelseshøjtideligheden var dermed forbi, og med musikkorpset i spidsen marcherede bataillonen ad Bernstorffgade, Vesterbrogade, Rådhuspladsen, Strøget, Kongens Nytorv og Bredgade til Kastellet. Langs hele ruten hilstes korpset af den opstillede menneskemængde, og mens nye hilsener udveksledes med de hjemkomne soldater, regnede der atter og atter nye blomster ned over den marcherende bataillon. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. september 1942.

1942 – Frikorps Danmarks chef faldet på Østfronten

En meddelelse fra den tyske gesandt.

Det meddeles Ritzaus Bureau fredag:

Kommandør for Frikorps Danmark, SS-oberst, obersturmbannführer C. F. von Schalburg har den 2. juni i spidsen for de danske frivillige fundet heltedøden på Østfronten. Det tyske riges befuldmægtigede gesandt von Renthe-Fink, har underrettet den danske regering herom og har udtrykt sin beklagelse af denne fremragende og tapre danske officers og frikorpskæmpers død, idet C. F. von Schalburg har sat sit liv ind for en stor opgave. Derved vil navnet von Schalburg leve videre som symbol på de nordiske folks samhørighed.

Som repræsentant for SS-rigsfører Himmler, har SS-sturmbannführer dr. Riedweg overbragt fru von Schalburg den sørgelige meddelelse og udtalt rigsførerens personlige medfølelse. Samtidig har SS-sturmbannführer dr. Riedweg i rigsførerens navn underrettet partiføreren for D.N.S.A.P., dr. Frits Clausen, om dødsfaldet.

C. F. von Schalburg blev 36 år. Den 1. marts 1942 fik han overdraget kommandoen over Frikorps Danmark, og nogle dage før sin død var han avanceret til SS-obersturmbannführer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juni 1942

1942 – Stauning sov stille ind søndag formiddag

Han kom ikke til bevidsthed efter hjerneblødningen. Bålfærd på søndag?

Statsminister Stauning sov stille hen søndag formiddag kl. 10.45 på Bispebjerg Hospital. Dødsårsagen var den hjerneblødning, som havde ramt statsministeren i hans hjem fredag morgen. Store Bededags eftermiddag blev statsministeren, som omtalt, bevidstløs, og han kom ikke mere til bevidsthed. Han lå stille hen, klagede ikke, og havde ingen smerter. Hjertefunktionen blev svagere og svagere.

Til stede ved statsministerens dødsleje var de to sønner, gdr. Holger Stauning, Ourø, og den unge Søren Stauning, der læser til student. Endvidere statsministerens husbestyrerinde, koncertsangerinde frk. Augusta Erichsen, hendes søster og prof. Foged.

Kongen underrettet efter kirkegangen

Straks efter at døden var indtrådt fik den fungerende statsminister Buhl meddelelser derom, og han underrettede kongen, så snart denne kom hjem fra kirke. Den socialdemokratiske partiformand, folketingsmand Alsing Andersen blev også underrettet og kom straks efter til stede på Bispebjerg Hospital, medbringende røde roser fra Socialdemokratisk Forbund og hvide tulipaner fra Rigsdagsgruppen. Folketingsmand Alsing Andersen fulgte familien til Valuersvej for i hjemmet at gennemgå statsministerens papirer, om der her skulle være optegnelser med hensyn til statsministerens egne ønsker angående bisættelsen.

Stor deltagelse fra alle sider

I løbet af søndagen blev der over for de efterladte sendt kondolencehilsener med blomster og telegrammer. Således modtog de to sønner et telegram fra kongen, hvori denne gav udtryk for sin dybfølte deltagelse. Endvidere indløb kondolencehilsener fra kronprinsparret, prins Axel og prinsesse Margaretha, Staunings gode ven gennem mange år, statsminister Per Albin Hansson og fra en lang række foreninger og institutioner. Den svenske regering gav udtryk for deltagelse over for den fungerende statsminister Buhl, og over for udenrigsministeren blev der udtrykt deltagelse bl.a. fra den tyske gesandt von Renthe Fink og den svenske minister von Dardel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942

1942 – Danmarks gesandt i London afskediget

Udenrigsministeriet meddeler lørdag:

I december 1941 modtog Udenrigsministeriet fra den danske gesandt i London, grev Edvard Reventlow, meddelelse om, at greven indtog et standpunkt, der ikke var foreneligt med den danske regerings politik. Som følge deraf blev greven ved kgl. resolution tilbagekaldt fra sin post som dansk gesandt i London, en ordre, som dog på grund af forholdene kun fik formel betydning.

Der er i disse dage i udenlandsk presse og radio fremkommet meddelelser gående ud på, at grev Reventlow har erklæret sig villige til at overtage stillingen som ærespræsident for Sammenslutningen af frie danske i Storbritannien og Nordirland, der indtager en uneutral holdning, og at den ved gesandtskabet i London ansatte legationsråd Gustav Rasmussen ligeledes har stillet sig til rådighed for nævnte sammenslutning ved at indtræde i dens arbejdsudvalg. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. marts 1942.