1943 – Danske statsborgere dømmes ved tysk krigsret

Ritzaus Bureau “erfarede” fornylig fra “pålidelig kilde”, at to danske statsborgere var idømt henholdsvis 10 og 5 års tugthus for at have opfordret værnemagten til sabotage. Vi kan oplyse, at de dømte er to Fredericia-borgere, nemlig den 48-årige arbejdsmand Johannes Kolling og den 35-årige Former Christian Olsen.
I meddelelsen lod man samtidig skinne igennem, at dødsdom i fremtiden ikke var udelukket, at da regeringen ikke har taget afstand herfra må vi formode, at den er indforstået hermed. Hvor oprørende det end er, kommer det i og for sig ikke overraskende. Regeringen Scavenius har påtaget sig at befordre den tyske udvikling her i landet, og nazisme kan ikke trives uden mord.

Vi omtaler andet steds i bladet, hvorledes lov og ret bogstavelig talt er ophævet her i landet i dag. Tyske Gestapofolk arresterer med eller uden danske politifolks viden eller assistance danske statsborgere og hensætter dem i tysk arrest, uden grundlovsforhør til konstatering af deres forbrydelse, uden anklageskrift, uden forsvarer – kort sagt uden iagttagelse af de simpleste former for retspleje i et civiliseret samfund. Hvad man før ville have erklæret for utænkeligt sker faktisk i dag: mennesker forsynder i Danmark. De hensættes i tysk fængsel og dermed afsondret fra omverdenen, selv fra deres nærmeste familie. Hvad de anklages for oplyse ikke. Hvorledes de behandles kan man kun gisne sig til ud fra sit kendskab til nazismens almindelige metoder. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, Januar 1943, nr. 9, 1. årgang.

1943 – En anerkendelse af De Frie Danskes arbejde

Den her gengivne meddelelse fremkom først i dagbladene den 13. december, skønt de første arrestationer allerede havde fundet sted den 5. september. I den mellemliggende tid har Gestapo gjort sig alle mulige anstrengelser for at få vort blad bragt til tavshed, men forgæves. I al den tid har de anholdte siddet i den tyske afdeling på Vestre Fængsel, hvorfra de nu er overflyttet til den danske afdeling. Man er langt om længe nået til erkendelse af, at det ikke på den måde lader sig gøre at stande DE FRIE DANSKE, og ved at foregive, at man lader de allerede fængslede dømme ved dansk domstol, håber man sikkert, at vi vil udvise mindre forsigtighed og måske derved gå i fælden i den tro, at der blot er tale om at blive dømt ved dansk domstol. Men hvad er “dansk” domstol i dag? En underafdeling af den tyske krigsret, hvor begreberne humanitet og retfærdighed ikke engang kendes af anvn.

Ønsket om, at vi skal give os en eller anden blottelse, vil derfor lige så lidt gå i opfyldelse, som ønsket om, at Aksemagterne vil vinde denne krig. Vi fortsætter vores arbejde for Danmarks frihed igennem nazismens tilintetgørelse, og al Gestapos kløgt kan ikke standse dette arbejde. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 1. januar 1943, nr. 3, 2. årgang.

1942 – Tyskernes forgæves forsøg på at standse ‘De Frie Danske’

Vi har hidtil fundet det klogest ikke at omtale denne sag, men da vore udmærkede kolleger i kampen for Danmarks frihed, ‘Frit Danmark’ og ‘Land og Folk’ på udmærket måde har berettiget om Gestapos fortvivlede anstrengelser, finder vi det rigtigt nu at fremkomme med nogle supplerende oplysninger, da det ville føre for vidt at gennemgå sagen i alle enkeltheder.

Tyskerne ved bedst, at vore oplysninger er sandfærdige, og da sandheden er nazismens værste fjende, satte man med fuld kraft ind på at få vort blad standset. Igennem mange måneder fandt man ikke ét eneste spor, men så lykkedes det nogle stikkere at komme i forbindelse med mennesker, der på den ene eller den anden måde havde med vort blad at gøre. Følgen var fængsling af 20-30 mennesker, der på sædvanlig grundlovsstridig måde ikke blev fremstillet for en dommer inden 24 timer.

Hovedmanden for stikkerne kaldte sig flot “direktør Larsen”, men vi opdagede snart, at han i virkeligheden var identisk med en ildeset og upålidelig fyr ved navn Arvid Wallenstrøm, boede Østre Pennehavevej 1, Rungsted, tlf. Rungsted 462. Han var ansat i Statens Ligningsdirektorat på Christiansborg. Belønningen for hans “bedrift” var 10.000 kr., som han har fået udbetalt til fordeling mellem sine håndlangere. Disse er: en person, der kalder sig Victor Hansen og som har sin gang i Organisation Todt i Vesterport, stud. jur. Poul Erik Madsen og stud. med. Køppe, sidstnævnte har været straffet for fosterfordrivelse. Adskillige af de mennesker, Gestapo ønskede at tale med, gjorde sig usynlige, vel vidende, at selvom de kunne bevise deres uskyld, ville dette være uden værdi, når først deres navne kom frem. Således er tysk “rettergang” jo. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. december 1942, nr. 2, 2. årgang.

1942 – Nu sættes terroren ind!

Søndag den 1. november kaldtes udenrigsminister Scavenius til Berlin for at modtage direktiver om, hvorledes nazisterne ønskede at Danmark skulle praktisere sin i henhold til aftalerne af 9. april 1940 tilsikrede ret til selv at bestemme over egne forhold. Resultatet af denne rejse kendes af enhver og kommenteres andetsteds i bladet.

Imidlertid synes det, som om regeringen har ment det nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at tækkes tyskerne og dermed understøtte Scavenius under hans forhandlinger med Ribbentrop. Ialfald foretog rigspolitiet sammen med Gestapo natten til mandag den 2. november massearrestationer over hele landet. Menneskejagten fortsattes i dagene derefter. Den vil ikke ophøre før nazismen er udryddet.

Det var ikke noget ringe resultat, hr. Scavenius mandag formiddag kunne forelægge Ribbentrop som bevis for sin gode vilje til at medvirke for det “europæiske skæbnefællesskab”. Så vidt vi har bragt i erfaring, fængsledes der alene den første nat mere end 200 personer. I de følgende dage foretoges yderligere ligeså mange arrestationer – arbejdere, fagforeningsledere, funktionærer, håndværkere, studenter, lærere og andre. For mange af de fængslede gælder, at de indtil 22. juni 1941 var medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti, men mange har til gengæld aldrig haft berøring med dette parti og aner sikkert endnu i dag ikke, hvorfor de er arresteret.

Nogen konkret anklage mod de fængslede har der for størstepartens vedkommende ikke kunnet rejses. Ved de grundlovsstridigt foretagne husundersøgelser er der ikke forefundet materiale, som kunne begrunde en sådan anklage. Hele aktionen må ses som et forsøg på at tækkes tyskerne og lette forhandlingernes gang. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, november 1942, nr. 8, 1. årgang.

1942 – Heydrich menes skudt af engelske faldskærmsjægere

Politiet har konstateret, at våbnene er af engelsk fabrikat. Det oplyses nu, at flere engelske faldskærmsagenter er blevet sat ned i protektoratet.

Prag, torsdag, R.B.

‘Polednis List’ bringer en artikel om de nærmere omstændigheder ved attentatet på den stedfortrædende rigsprotektor Heydrich, hvori det konstateres, at mordvåbene er af engelske oprindelse.

Det hedder i denne artikel: Den tjekkiske offentlighed er bekendt med det hemmelige statspolitis officielle beretning om, at attentatet på general Heydrich er blevet gennemført på en raffineret måde. Attentatet fandt sted i et skarpt gadesving. Da chaufføren ikke rigtig havde overblik over gadebilledet, måtte automobilen nedsætte farten betydeligt. Gerningsmændene havde vagte dette sted til deres overfald. De ventede i svinget umiddelbart bag et gadehjørne, og den ene af dem blev først i det øjeblik set af chaufføren, da han med en maskinpistol trådte helt hen til skærmen.

Pistolen klikkede

Men pistolen som gerningsmanden havde holdt skjult under en frakke, som han var over armen, klikkede, hvorfor gerningsmanden kastede våbenet bort og flygtede. Pistolen er blevet fundet og er kommet Gestapo i hænde. Det drejer sig om en våben af engelsk oprindelse. Mage til dette våben har man desuden fundet hos andre faldskærmsagenter, som sikkerhedspolitiet har kunnet få fat i. Når der nedkastes faldskærmsagenter over Böhmen og Mähren, medfølger der hver af dem også “proviant”, nemlig en slags tromle på størrelse med et bord, der ligeledes er ophængt i en faldskærm. Denne tromle indeholder i tre kamre våben, færdige bomber og noget proviant.

En meget farlig sprængbombe

Ved siden af den første gerningsmand stod en anden mand, der kastede en bombe. Bomben slog igennem bilens højre sidevæg og ødelagde bagsæderne, der imidlertid ikke var optaget. Splinterne gennemslog yderligere venstre sidevæg og dækkede hele gerningsstedet, hvoraf det fremgår, at det har drejet sig om en meget farlig sprængbombe. Af bomben blev kun meget små splinter og tændingen tilbage. […]

Flere revolverskud

Den anden gerningsmand affyrede flere skud fra en revolver, som han medførte foruden maskinpistol. En undersøgelse af kuglerne har vist, at denne revolver ligeledes er af engelsk oprindelse. Blandt de våben, der er blevet nedkastet over Böhmen og Mähren sammen med britiske faldskærmsagenter, og som nu beror hos det hemmelige statspoliti, er der flere pistoler af samme fabrikat med dertil hørende ammunition. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. juni 1942.

1942 – Fra de danske studenter

Danske og tyske nazister arbejder for øjeblikket på:

  1. Gennemførelse af jødelov i Danmark.
  2. Militær støtte til den “tyske forsvarsoffensiv”.
  3. Anerkendelse af Quisling.

ad 1. Rygterne om dansk jødelov har det reelle grundlag, at Popp-Madsen for øjeblikket sidder i justitsministeriet for i samarbejde med tyske jødeeksperter fra Gestapo at lave udkast til jødelov efter tysk mønster. Popp-Madsen er som bekendt lektor ved Københavns Universitet og tidligere leder af ‘National Studenteraktion’.

ad 2. Kort efter undertegnelse af Anti-komiternpagten stillede Tyskland krav, om dansk militær støtte til “Forsvaret af Finland”. Visse dele af regeringen erklærede sig villig til forhandling om frigørelse af de tyske tropper i Jylland ved hjælp af en dansk hær under tysk kommando og gennemsyret af tysk Gestapo og danske stikkere. Forhandlingen vedvarer. […]

ad 3. En dansk anerkendelse af Quisling vil simpelthen betyde, at vi falder Norges heltemodige og Sveriges dristige og værdige nordiske politik i ryggen.

Endelig arbejder nazisterne i det skjulte på gennemførelse af den såkaldte reform af socialloven. De vil derigennem bl.a. opnå 3 ting:

  1. at skabe splittelse mellem samlingspartierne.
  2. at skabe utilfredshed blandt arbejderne for derved at give Fritz Clausen en hårdt tiltrængt chance for medlemsforøgelse.
  3. at tvinge danske arbejdere til at tage arbejde i Tyskland.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, marts 1942, nr. 5, 1. årgang.