1944 – Falske vagter i Kolding

Drengestreger, der bør standses med det samme

Den kommunale vagttjeneste har fået underretning om, at nogle unge mennesker på Gøhlmannsvej i de sidste aftener har optrådt på vejen med hvide armbind og udgivet sig for hørende til den kommunale vagttjeneste. Vagttjenesten er kommet på spor efter de unge mennesker derved, at disse er blevet afkrævet deres legitimation og kun havde deres eget legitimationskort at vise frem. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt. Vagtkorpset er forsynet med en ganske særlig legitimation, som tydeligt viser, at de er medlemmer af vagtkorpset, og denne legitimation kan man ikke tage fejl af. Det bør derfor henstilles til alle, der bliver standset af vagterne, at forlange at se deres legitimation. I øvrigt gør man os på vagttjenesten opmærksom på, at det langt fra er en fast regel, at kommunens vagter færdes i gaderne med hvidt armbind. De går lige så ofte rundt uden bind om armen. Man kan naturligvis ikke have, at nogle unge mennesker finder det morsomt at gå rundt at spille vagter, så man bør i sådanne tilfælde straks underrette den rigtige vagt på Rådhuset, således at de selvbestaltede vagter kan blive klapset af.

Kilde: Kolding Folkeblad, 2. oktober 1944.

1944 – Kommunale nødlejligheder som siden kan fordobles

Kommunen købte grund ved Brændkjærgade, men den er allerede bebygget!

Kolding Byråds Boligudvalg må stadig lægge hovederne i blød for at klare boligmangelen, så alle får tag over hovedet. For tiden arbejder man med planer om kvistlejligheder på kommunens ejendomme i Gøhlmannskvarteret, den såkaldte “rødby”. Efter hvad boligudvalgsmedlem, direktør Nørgaard, oplyser, er det her en del loftsværelser og tørrelofter, hvor man kunne indrette en halv snes 2-værelses lejligheder, men lejerne er naturligvis ikke glade for at afstå pladsen, og der bliver måske kun 4-5 lejligheder ud af det.

Man vil også kunne bygge nyt, hvis det er muligt. Man undersøger for tiden en plan, som bladet ‘Arkitekten’ har bragt, gående ud på at opføre rækkehuse med små lejligheder til begge sider. Disse lejligheder skulle adskilles med en skillevæg på langs, som siden skulle fjernes, så der af to smålejligheder kunne blive én af passende, rummelig størrelse. Men det kniber med at finde en byggegrund.

Kommunen har da ellers jord nok?

“Næh, det har den egentlig ikke. I købet af Brændkjærgaard var bl.a. inkluderet en byggegrund på 51 meters længde ved Brændkjærgade, men da vi kom ud og skulle se på den, var den allerede bebygget med tre huse, der er under opførelse. Det viste sig, at grunden var solgt til en tømrer i gaden. Dette er antagelig ved en fejltagelse ikke taget i betragtningen under handlen, men da grunden var inkluderet i prisen, må denne naturligvis reguleres derefter, men det bliver Kasse- og Regnskabsudvalgets sag. Desværre mangler vi altså grunden, og på Dyrehavegaards marker er der hverken veje og kloak, i Borgmestervangen må den slags huse vist ikke opføres, og ved Søndre Ringvej kan man heller ikke have dem, så vi er stadig på jagt efter en grund til den halve snes dobbeltlejligheder, som det var tanken at begynde med” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. februar 1944.

1943 – 60 danskere til tysk koncentrationslejr

På grund af vedvarende rigsfjendtlig kommunistisk virksomhed. Af de 60 er frem kvinder. 17 er fra Randers, 16 fra Kolding og 23 fra Odense

Fra officiel tysk side meddeles:

På grund af vedvarende rigsfjendtlig kommunistisk virksomhed er den 19. december følgende danske overført til en koncentrationslejr i Tyskland:

[…]

De dømte fra Kolding

Christensen, Vagn Aage, født 10-4-1920 i Aalborg. Bopæl: Kolding, Blæsbjerggade 24.

Kaiser, Karl Henry, født 28-7-1923 i Skjern. Bopæl: Kolding, Toldbodgade 10.

Felsted, Karinus, Johannes, født 4-11-1891 i Tved. Bopæl: Kolding, Agtrupvej 1.

Jensen, Henry Kristoffer, født 26-10-1913 i Svendborg. Bopæl: Kolding, Blæsbjerggade 36.

Poulsen, Bruno, født 26-12-1903 i Hamborg. Bopæl: Kolding, Clemensgade 10.

Stokfeld, Eyvind, født 30-10-1897 i Aarhus. Bopæl: Kolding, Gl. Kongevej 13.

Dalsgaard, Ejner, født 22-2-1904 i Vamdrup. Bopæl: Kolding, Parkevej 2.

Jørgensen, Frovin, født 29-10-1902 i Vejlby. Bopæl: Kolding, Poul Møllers Vej 19.

Frederiksen, Niels Erik, født 28-11-1914 i Tølløse. Bopæl: Kolding, Østergade 4.

Bech, Halvor, født 8-3-1905 i Simsted. Bopæl: Kolding, Katrinegade 9.

Christensen, Bondo Edvard, født 6-11-1903 i København. Bopæl: Kolding, Konsul Graus Gade 5.

Overgaard, Harry Helmuth, født 4-9-1918 i Randbøl. Bopæl: Kolding, Kralundsgade 1.

Christensen, Axel, født 4-10-1888 i Aalborg. Bopæl: Kolding, Blæsbjerggade 24.

Laugesen, Karl, født 17-2-1921 i Kolding. Bopæl: Kolding, Gøhlmannsvej 25.

Holm, Aksel, født 25-4-1925 i Kongsted. Bopæl: Agtrup.

Jørgensen, Karl Frederik, født 23-12-1912 i Lunderskov. Bopæl: Lunderskov.

[…]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. december 1943.

1943 – Nytårs-voldssagen afslørede en bude-tyvebande i Kolding

6-7 unge mennesker på gale veje

I lørdags omtalte vi en voldssag, der udspillede sig nytårsaften på en herværende restauration. Et 17-18-årigt bud af profession havde givet en anden ung mand inden for samme branche en næsetyver, så den overfaldne måtte køres på Kolding Sygehus med en brækket næse og en hjernerystelse. Foruden en politisag mod overfaldsmanden for vold mod sagesløs person – der var ikke tale om skænderi eller slagsmål – vil sagen også føre andre ting med sig, således at 6-7 andre unge mennesker – også bybude – vil blive trukket ind i alvorlige retssager som sigtede for tyveri eller hæleri.

Under afhøringen af voldsmanden måtte denne nemlig redegøre for hvor han havde sin spiritus fra. Det viste sig da, at han havde fået det meste af sin rus gennem drikkevarer hos kollegaer, der havde stjålet spiritussen fra købmænd i Kolding, hvor de havde pladser som bude.

I lørdags blev der begået tyveri af for 100 kroner planter fra gartner Larsen på Gøhlmannsvej. Man mistænkte en tidligere medhjælper for at være gerningsmanden, man fandt ham, og han tilstod at være tyven. I denne sag optrådte der en anden ung mand, som man sigtede for hæleri. Også han fik man fat i, og han tilstod – ikke blot hæleriet, men også yderligere tyveriet fra en slagterforretning.

Disse sager viser sig at gribe ind i hinanden, så man – ad to veje – er kommet på sporet af en bude-tyvebande, der har haft adskillige tyverier fra deres arbejdspladser på samvittigheden. Det meste af det stjålne er dog bragt til veje ugen, men naturligvis har det ikke været muligt at fremskaffe den spiritus, som de opvakte unge bydrenge havde beruset sig i nytårsaften. […]

Under arbejdet med denne sag, der således kommer til at gribe ind i flere unge menneskers og deres påførendes liv, er kriminalpolitiet faldet over en ung Koldingenser, en malersvend, broder til den overfor tomtalte gartnermedhjælper. Malersvenden var anbragt på tvangsarbejdsanstalten, hvorfra han var bortgået. Efter at han var fundet, blev han sendt tilbage til Horsens til videre afsoning.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. januar 1943.

1942 – Et forslag om salg af kommunale ejendomme

For at fremskaffe penge til ejendomme for mindrebemidlede familier

Det kommunale boligbyggeri, der er iværksat såvel med henblik på de husvilde familier som på børnerige mindrebemidlede familier, skrider nu rask fremad, og allerede til nytår kan der tages fire lejligheder i brug i Vifdam og fire i Læssøegade. Det boligbyggeri, der i øjeblikket er i gang, iværksat af kommunen, ventes fuldført i løbet af det kommende forår.

Men med disse mange lejligheders fuldførelse er boligproblemet i Kolding dog ikke afhjulpet. Ganske vist kan man til nytår rømme de små lejligheder i den apostoliske kirke på Lykkegaardsvej, og da lejemålet først udløber den 1. april, kan man jo benytte lejlighederne igen, hvis det skulle komme til at knibe. Men målet er bygningen af endnu flere lejligheder for mindrebemidlede familier med mange børn, og ‘Jydske Tidende’ har i den forbindelse haft en samtale med formanden for Boligudvalget, malermester Winding.

Gøhlmannskvarteret skal helst realiseres

Som bekendt, er det min mening, udtaler hr. Winding, til foråret at forelægge Byrådet en plan til bygning af endnu nogle dobbelthuse, således at Uldspinderiet kunne blive rømmet. Men når man så spørger, hvorfra pengene skal hentes, vil jeg svar: Hvorfor ikke prøve at sælge nogle af kommunens ejendomme? Den ejer i øjeblikket ejendommene med ca. 450 lejligheder, bl.a. ved Stejlbjerg, Gøhlmannskvarteret, hvor de fleste er, Frydsvej og Buen. De ejendomme, som jeg vil foreslå slag af, skal være de, der er beliggende i Gøhlmannskvarteret, og for de penge, der så kom und her, kunne boligbyggeriet sættes i gang. Foreløbig kunne planen omfatte endnu fem dobbelthuse med 10 to-værelses lejligheder. Prisen for dem er i alt ca. 100.000 kr. eller 8.300 kr. pr. lejlighed, der består af to værelser med alkove, køkken, vaskehus og brænderum. Det er virkelig billige lejligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis / Jydske Tidende, 20. december 1942.

1942 – Vandrerne er begyndt at indfinde sig på Gøhlmannsvej

Bestyrer Jensen venter sig ikke så forfærdeligt meget af sommeren. Ikke dækkenes skyld, men overfartsforholdene.

Det er vandretid. De spraglede skjorter er begyndt at farve landevejene og gaderne. Spraglede skjorter og “stikkelsbærben” hører sammen og så de store, brede tyksålede støvlser. Det er enhver vandrers galla-påklædning, eventuelt med et broget tørklæde om halsen. Og de er alle sammen vandrere eller vandrefugle, hedder det vel, hvad enten de er til fods eller pr. cykel. Det er lige fedt. Det sted, de holder til, hedder vandrerhjem, og her mødes de fra alle kanter af landet, solskoldede eller brune, velbeslåede som mindre velbeslåede. Det er som én stor familie, hvor de alle sammen kender hinanden, og de fleste gange ovenikøbet er dus. Det er en given ting, og sådan kan de bedst lide det.

Det er længe siden, de første viste sig på Koldings gader, og jo længere vi kommer hen i ferietiden, jo flere kommer der. Kolding har en god klang mellem vandrerne, og byens vandrerhjem er et sted, der omtales med respekt og med stor beundring for dets vidunderlige beliggenhed og de storartede forhold, der hersker under bestyrer Jensens ledelse. han er som en hyggelig og afholdt far for de hundrede af unge, der her kommer og går sommeren igennem.

Jyderne skal nok komme

I går talte vi med ham om det store rykind, der nu må være.

“Det er nu slet ikke så galt endnu”, sagde bestyrer Jensen, “og jeg ved egentlig ikke rigtig, om vi kan regne med noget overvældende besøg i år. Husk på de vanskeligheder, der efterhånden er opstået for sjællænderne med at komme over Bæltet. Der er allerede en hel del Københavnere, som ellers havde bestilt plads hen på sommeren, men som nu har sendt afbud. De bliver hellere derovre under de nuværende forhold”.

Nå, men hvis jyderne bliver i hovedlandet og tournerer hér, kan det vel også blive til en hel del?

“Ja, det er heller ikke fordi, jeg ser pessimistisk på det, men det bliver jo ikke som før. Nælh, jyderne skal nok komme og fynboerne også”.

Og det er vel allerede godt i gang deroppe?

“Det har det snart været længe. Der har været flere hundrede til nu, men vi er jo også et godt stykke henne på sommeren, så det kan vist ikke være overraskende for nogen, selv om vi først rigtig mærker den nu. Det er dog ikke værre, end vi sagtens kan klare os med pladsforholdene”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. juli 1942.