1944 – I korte træk

Den tyske udplyndring at vort land er i stadig stigen. For tiden koster den os 9 millioner kr. daglig.

I de sidste tre måneder af 1943 rekvirrerede besættelsesmagten 5,8 mill. æg, 30.000 tons kartofler, 432 tons smør, 1.365 tons kød og 12.120 tons grøntsager. Dertil kommer så vor fødevareeksport til Tyskland. Af de ca. 60.000 tons cement, der månedligt produceres herhjemme, kræver tyskerne nu over 45.000 tons.

Den relative kødrigelighed, der har været at spore den sidste tid, skyldes ikke tysk beskedenhed, men udelukkende svigten af de tyske transportmidler. Det forlyder imidlertid, at der nu er truffet en ordning med eksport via Sverige (Trelleborg-Sassnitz). Hvis dette er rigtigt, vil denne svenske imødekommenhed
spores på det danske hjems bord. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, nr. 11, 2. årg. februar 1944

1942 – Stikkelsbær til langt under maksimalpris på Kolding Torv

Nye kartofler til 45 øre og jordbær til 1,50 kr. pundet.

Torvet i Kolding var i dag tilført en del nye kartofler, der holdt en pris af 45 øre pundet. Jordbær noteredes fra den tidligere morgenstund til 1,50 kr. pundet, og det var en pris, der holdt sig, til der blev udsolgt. Det var ikke særlig store mængder, der var tilført, dertil har det endnu været for køligt i vejret. Jordbærdyrkerne beder til, at det snart må blæse lidt varmere – eller slet ikke blæse!

Gulerødder kostede i dag 25 øre bundtet, og de bliver pænere og større for hver gang. Et kapitel helt for sig er unægtelig stikkelsbærrene, som på Torvet i den sidste tid har kostet 35-40 øre pundet. Det er netop i disse dage kommet en maksimalpris herpå, men den ligger adskilligt højere end den ellers noteres dagspris, idet den ved detailsalg tillader henholdsvis 50 og 62½ øre som maksimalpris. De handlende på Torvet rystede på deres gamle og erfarne hoveder over, at de københavnske kontoriusser kan finde på et sætte en pris, der har så lidt med virkeligheden at gøre. En lille forsmag fik man allerede maksimalprisen på æggene også den betød godt med luft over den gældende pris. Heldigvis har man da lov til både at købe og sælge stikkelsbær billigere, end loven foreskriver, men en sådan maksimalpris kan dog alligevel skabe uoverensstemmelserne mellem producent, som f.eks. havde solgt et parti stikkelsbær til levering til Torvet i dag til en af de handlende, men som med den nye maksimalpris tro, at han får alt for lidt for sine bær. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juni 1942.

1942 – Årstidernes forskellige produkter

En en lille oversigt, over på hvilke årstider findes forskelige produkter. Oversigten strammer fra den nazistiske avis Fædrelandet.

Januar:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, ål, helleflynder, hummer og østers.
Grøntsager: Grønkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, suppeurter, karse og salat.

Februar:
Fisk: Laks, gjedder, torsk, kabliau, rødspætter, ål, helleflynder, pigvar, hummer og østers.
Grøntsager: Blomkål, spinat, skorzoner-rødder, hvidkål, Grønkål, salat, karse, botfeldtske roer og indivie.

Marts:
Fisk: Kuller, gjedder, torsk, kabliau, laks, ål, rødspætter, pigvar, aborre, fisketunger, brasen, helleflynder, hummer, krebs, østers og rejser.
Grøntsager: Blomkål, eng. selleri, spinat, salat, roer, kål, radiser.

April:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, pigvar, aborre, helleflynder, ål, hornfisk og rejser.
Grøntsager: Blomkål, spinat, kørvel, salat, karse, radiser og karotter.

Maj:
Fisk: Laks, gjedder, hornfisk, brasen, aborrer, rødspætter, ål, stenbider, kuller, hummer og rejser.
Grøntsager: Asparges, blomkål, karotter, spinat, kørvel, bønner, salat og hvidroer.

Juni:
Fisk: Hornfisk, stenbider, slid, makrel, brasen, aborre, ål, rødspætter, krebs og rejser.
Grøntsager: Blomkål, ærter, syre, kørvel, spinat, hvidroer, nye kartofler, salat, radiser, agurker, nye suppeurter og spidskål.

Juli:
Fisk: Laks, gjedder, rødspætter, sild, makrel, fisketunger, hummer, rejser og krebs.
Grøntsager: Spinat, kørvel, syre, ærter, blomkål, suppeurter, radiser og champignon.

August:
Fisk: Fisketunger, pigvar, rødspætter, aborre, sild, laks, gjedder, krebs og rejser.
Grøntsager: Kørvel, bønner, urter, kål, champignon, savoykål, spinat og syre.

September:
Fisk: Ål, rødspætter, sild, karper, krabber, østers og krebs.
Grøntsager: savoykål, hvidkål, rødkål, spinat, bønner, ærter, suppeurter, artiskokker og champignon.

Oktober:
Fisk: rødspætter, torsk, ål, sild, laksørred, karper, hummer, østers og krebs.
Grøntsager: Suppeurter, alle kålsorter, spinat, artiskokker, skovsonerrødder og champignon.

November:
Fisk: Torsk, kabliau, laks, muslimer, østers og hummer.
Grøntsager: Suppeurter, spinat, grønkål, rødkål, hvidkål, blomkål, slikporer og kørvel.

December:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, sild, ål, muslinger, østers og hummer.
Grøntsager: Al slags kål og urter, radiser, spinat og karse.

Kilder: på hvilke årstider findes forskelige produkter, Fædrelandet, 20. april 1942

1940 – Kolding Torv

Det var unægtelig koldt på Torvet i dag – men ellers et renligt og propert vejr at komme ud i. Der var da også en del, der overvandt kuldefornemmelserne og gjorde deres indkøb på Torvet. Priserne ligger temmelig roligt – endnu; men man må i de kommende tider regne med, at grøntsagerne vil stige ret antageligt i pris, så de, der har kælderplads eller kan kule lidt ned, bør sørge for at forsyne sig med de gode vitaminmadvarer.

På Fisketorvet, hvor tilførslerne i dag var rigtig gode, var det navnlig rødspætter, torsk (op til 15 pund), isinger og sild, der solgtes. Handelen var rigtig god.

Juletræerne er i år ligesom lidt forvist fra selve Torvet. Dem spurgtes der naturligvis også livligt efter, og husmødrene må konstatere, at de i år – ligesom alt andet – er bleven en del dyrere end sidste år […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. december 1940.