1943 – Arbejdsgivernes generalforsamling

Stor tilslutning til mødet i aftes

Arbejdsgivernes lokale Sammenslutning holdt i aftes generalforsamling på Industriforeningen, og der var mødt så mange, at de dårligt kunne være i salen. Fabrikant P. Beirholm dirigerede, og formanden, installatør Overbeck, gav en fyldig beretning, hvori han bl.a. omtalte den gode beskæftigelse i 1942 trods en mærkbar materialemangel. Foreningen havde haft en glædelig medlemstilvækst i det svundne år. Om erhvervsrådet udtalte formanden, at han ikke tiltroede det levedygtighed udover 3 år, men det skulle dog glæde ham, hvis han tog fejl.

Endvidere berørtes overenskomstforhandlingerne og beskæftigelsesloven og sluttelig omtalte formanden arbejdskortsystemet, som der skal god vilje til at få til at glide. Grosserer Conrad Andersen, dir. Hardorff og dir. Christiansen delte ikke formandens opfattelse af Erhvervsrådets manglende berettigelse, men fandt alle, at det nok skulle hævde sig i fremtiden.

Direktør Mehr og blikkenslager Schack genvalgtes til bestyrelsen. Senere på aftenen afsendtes en telegrafisk hilsen til Schack, der var forhindret i at være til stede. […]

Generalforsamlingen sluttede med det traditionelle leve for foreningen og dirigenten. Under en lille spisning efter generalforsamlingen hyldede Oluf Rasmussen formanden, der kunne notere gode resultater i sit første formandsår. Aftenen sluttede med filmfremvisning.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1943.

1942 – Middelfart bliver centrum for dansk tobaks-tørring

Fabrikant Erik Tholstrup, Middelfart, har ifl. ‘Middelfart Venstreblad’ solgt Sneskærmefabrikken på Gl. Banegaard til et ejendomsselskab, repræsenteret ved overretssagfører Hvid Møller og grosserer Møllgaard Christensen, og det er hensigten her at indrette et moderne fermenteringsanstalt for dansk tobak.

Fermenteringsanstalten skal indrettes efter de mest moderne principper. Der skal bl.a. installeres en stor dampkedel og anlægges store dampkanaler, hvor tobakken føres igennem under behandlingen, hvorefter den i særligt indrettede lokaler tørres til tobaksindustrien. Man regner med, at hele fabrikken med køb af bygning og indretning med maskiner osv. vil komme til at stå i ca. 100.000 kr. 40 mand skal i arbejde, og 5-10.000 kg. tobak behandles pr. dag.

Sagkundskaben på tobaksindustriens område repræsenteres af grosseer Møllgaard Christensen, der er medindehaver af International Planters Corporation i U.S.A., et stort firma, som opkøber og fermenterer tobak i Amerika, hvor grossereren i flere år har ledet en af afdelingerne.

Før krigen havde grosseer Møllgaard Christensen en import af tobak for flere millioner kroner om året, og under afspærringsforholdene er det ham, der modtager al indført tobak fra Frankrig og Balkanlandene og fordeler denne til industrien og tobaksgrossisterne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1942.

1942 – Finlandsmøde i den konservative kvindekreds

Foredrag af konsul Stenderup.

Den konservative kvindekreds for Kolding og Omegn har under god tilslutning goldt møde i Palmehaven. Der var indkaldt til møde i anledning af, at der blandt medlemmerne er indsamlet 420 kr. til fadderskab for et finsk barn. Den finske konsul, grosserer Stenderup og frue var til stede, og efter at formanden, fru Helga Larsen havde budt velkommen, holdt konsulen et foredrag om Finland, idet han indledede med at takke for den støtte, som hvert nyt fadderskab betyder.

Der blev sunget et par sange, deriblandt den finske nationalsang, og det blev diskuteret, hvorledes man på anden måde kan hjælpe finske børn. Nogle af medlemmerne ville gerne optage finske børn i deres hjem, men der er ikke foreløbig sandsynlighed for, at der kommer finske børn til Jylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. marts 1942.

1942 – Kolding Erhvervskontor fik i dag sin officielle indvielse

Kolding By som en stor forretning med erhvervschefen som handelsrejsende.

For en indbudt kreds blev Kolding Erhvervskontor, beliggende i den hyggelige gamle ejendom på Østergade, hvor guldsmed Spetzler tidligere har boet, i dag forevist for en indbudt kreds. Det viste sig at være hyggelige og lyse lokaler, fri for al overflødig prunk og særdeles praktisk indrettet. Her skal altså i den kommende tid foretages de mange forundersøgelser og analyser, der så skulle have til resultat, at Kolding på den bedste måde kan tilbyde oplandet og videre igen det øvrige land sine muligheder og fordele på den for byen bedst gavnlige måde.

Da alle var samlet, bød formanden for erhvervsrådet, købmand Carl Petersen, velkommen til hver enkelt især til borgmesteren og byrådssekretæren, til formanden for Kolding Handelsforening, købmand Kelstrup, til formanden for Turistforeningen, grosserer Conrad Andersen, til Erhvervsrådets Forretningsudvalg ved konsul Stenderup og til rådets kasserer, overretssagfører Hertz. På de indbudtes vegne takkede købmand Kelstrup for indbydelsen og udtalte, at alle sikkert – som han selv – havde fundet lokalerne lyse og hyggelige, og han sluttede med at udtale håbet om, at erhvervsrådet måtte arbejde til gavn for Kolding. Derefter redegjorde erhvervschef P. A. Høy for Erhvervsrådets arbejde og opgaver. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. februar 1942.

1942 – Der er tegnet 30 fadderskaber for finske børn i Kolding

Og det finske konsulat har modtaget flere mindre kontante bidrag.

Også i Kolding er der fuld gang i tegningen af fadderskaber for finske børn. Interessen har været ret stor, og hyppigt bliver der tegnet nye fadderskaber hos den finske konsul, grosserer Chr. Stenderup. Vi spurgte i går konsul Stenderup, hvor mange fadderskaber, der nu er tegnet hos ham, og svaret lød:

Der drejer sig om rundt regnet 30, men der kommer hver dag nye til. Det er såvel private som institutioner, som har fadderskaber. Imidlertid ser jeg naturligvis gerne, at der tegnes flere fadderskaber, og der skulle vel nok kunne tegnes flere i en by som Kolding. Det er en god sag, men derved støtter. Fadderskabet koster som bekendt 420 kr. årligt, men pengene behøver man ikke at erlægge på én gang; de kan betales i månedlige renter, og i firmaer og lignende kan man ko, om man så må sige “skillinge sammen” til de 420 kr. Endelig er der jo også dem, der giver et mindre beløb, som så indgår til Finlandshjælpen i København, hvor pengene lægges sammen i portioner á 420 kr., så der på denne måde tegnes fadderskaber. Jeg har her modtaget flere mindre kontante bidrag, som altså så sendes videre.

Når folk har tegnet et fadderskab, modtager de et kort med fotografi og oplysninger om det barn, de er blevet fadder for, og alle de 30 personer eller institutioner, der har tegnet i Kolding, er på den måde kommet i forbindelse med finske familier, der har sendt takkeskrivelser. […]

Kilde: uddrag, Kolding Avis, 22. februar 1942.

1941 – Den strengeste krisedom hidtil

Benzol-grossereren blev idømt to måneders fængsel
I går afsagde dommer Jørgen Berthelsen i kriseretten dom i sagen mod den 27-årige grosserer Nochim Demnitz, som var tiltalt for at have solgt 11.000 liter benzol til motorfolk. Det blev den strengeste krisedom, der endnu er afsagt i byretten. Grosserer Demnitz blev idømt 60 dages fængsel og pålagt at udrede 1.100 kr. til statskassen som uberettiget fortjeneste. Det skal fremhæves, at dommen ikke var gjort betinget, og Demnitz udbad sig betænkningstid […]

Kilde: Social-Demokraten, 11. maj 1941.