1943 – Et yderst spændt forhold mellem Danmark og Tyskland

En note fra Berlin vedrørende de danske officerer

Tyskerne er gået endnu et skridt videre i deres angreb på Danmarks suverænitet. Denne gang er spørgsmålet så meget mere alvorligt, som det drejser sig om et forsøg på at påtvinge danske officerer et uhørt diktatur.

Fra Berlin er indløbet en note til den danske regering, hvori man ikke alene kræver at hærens sædvanlige arbejde med at føre mobiliseringslisterne a jour (adresseforandringer ect.) omgående indstilles, og at det forbydes de militære myndigheder ved hjemsendelse af mandskab at give den sædvanlige påtegning i soldaterbogen om, hvor den værnepligtige skal møde i tilfælde af mobilisering, to krav, som allerede er blevet opfyldt, men tyskerne er gået så vidt, at de har meddelt i denne note, at de er “meget gerne ser” et vist antal danske officerer som “gæster” i Tyskland ved et “kursus” i teknik og praktisk krigsførelse.

Denne indbydelse, hvis mening næppe er til at tage fejl af, hvis man da ikke lige netop hedder Scavenius, Gunnar Larsen eller Niels Svenningsen, har selvfølgelig vakt den største bestyrelse blandt danske officerer. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blade: De Frie Danske, 6. juni 1943, nr. 8, 2. årgang.

1943 – De skal blive husket!

Forberedelserne til afregningen med landsforræderne

DE FRIE DANSKE fortsætter i dette nummer behandlingen af spørgsmålet om den rette og mest effektive form, hvorunder man kan straffe forrædere og krigsforbrydere, når regnskabets time er inde. Den sande presse i alle de besatte lande har for længst taget dette vigtige arbejde op. man har f.eks. i Norge katalogiseret omtrent 22.000 Quislinger hidtil – og arbejdet fortsætter!

Vi ved fra vore observationer blandt befolkningen, at der hersker ret stor frygt for, at den sædvanlige og kendte danske blødsødenhed skal vinder overhånd den dag, krigen er forbi, og at alt for mange i lettelse og glæde over freden vil skyde hele strafspørgsmålet fra sig som en ubehagelig reminiscens fra “Tyskertiden”. Men, kære læser, De har ingen grund til at frygte noget i de retning. Der vil ikke slippe så meget som en Scavenius, en Gunnar Larsen eller en frikorpsmand igennem nåleøjet!

Som omtalt i vort sidste nummer er der al mulig grund til at tro, at der til sin tid vil blive nedsat en række særdomstole til behandling af de mange sager mod landsforrædere og krigsforbryderene, ligesom man kan forvente, at en rigsret vil tage sig af de landsforræderiske embedsmænd med Gunnar Larsen i spidsen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 5. maj 1943, nr. 7, 2. årgang.

1943 – Dr. Bests falske venlighed

De russiske kæmpesejre på Østfronten betød for Danmark det forunderlige, at dr. Best, der havde optrådt som blodhund i Paris, skiftede taktik her i landet og i stedet viste en hyklerisk venlighed, som måtte forurolige alle andre end netop triumviratet Gunnar Larsen, Scavenius og Thune Jacobsen.

Det første tegn på det stedfundne omslag var dr. Bests hykleriske telegram til Scavenius, i hvilket han dybt beklagede ofrene for den engelske terror af en åben by, nøjagtig den samme by, som i hundredevis af tyske Stukas og kampmaskiner var rede til at sønderknuse, om vi ikke havde kapituleret øjeblikkeligt hin skæbnesvangre morgen den 9. april. Senere har dr. Best genoptaget forbindelsen med den danske kongefamilie, snakket logerende ord i Aarhus om tysk forsøg på et forstå dansk mentalitet og været talsmand for afholdelse af folketingsvalg her i landet.

Over for denne pludselige og mærkværdige venlighed fra tysk side må vi uvilkårligt tænke på et par verslinjer af Kipling, oversat af Valdemar Rørdam (!), der lyder: “Bræg, ulv, begrav dine døde, os er dine fåreklæder alt for røde”. Før eller senere skal det nok vise sig, som det har gjort det utallige steder før, at den tyske venlighed er som ulvens, der har forklædt sig i fåreklæder forsøger at snige sig ind i den danske lammefold. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 6. marts 1943, nr. 5, 2. årgang.

1941 – Statsminister Stauning redegør for samlingsregeringens store planer for beskæftigelsen

466.000 arbejdsløshedskasseforsikrede er i arbejde. Det er 39.000 flere end på samme tid i fjor, bortset fra Tysklandsarbejderne. En national pligt for alle instanser i vort samfund at opretholde beskæftigelsen også i den kommende tid.

Regeringens beskæftigelsesplan for efteråret og den kommende vinter var dagsordenen for et pressemøde, som i går eftermiddags holdtes i Rigsdagens fællessal, hvor flere ministre samt deres departementschefer var til stede. Statsminister Stauning holdt den indledende tale, hvori han bl.a. sagde:

Opgørelsen over arbejdsløse januar-februar i år viste, at vi den gang havde 180.000 arbejdssøgende. Pr. 1. juli var antallet af ledige arbejdsløshedskassemedlemmer gået ned til 44.000 mod 81.000 for et år siden. Der er nu altså 37.000 færre ledige. Stigningen i antallet af beskæftigede arbejdsløshedskassemedlemmer er imidlertid større, idet medlemstallet er steget med 10.000, men da antallet af organiserede arbejdere beskæftiget i Tyskland er steget med 8.000 til 10.000 er der altså her i landet beskæftiget 39.000 flere end i fjor på samme tid. Med den udeladelse af de på 70 år m.v. var arbejdsløshedsprocenten i højsæsonen nede på 4,7. Ved tørveproduktionen og de af staten iværksatte arbejder var 30.000 beskæftiget, mens det tilsvarende tal i fjor var 40.000, og der var beskæftiget 20.000 uorganiserede arbejdere mod 9.000 i fjor. Ved disse arbejder er der pr. juni beskæftiget over 100.000 mod ca. halvdelen for et år siden […]


30 arbejdslejre og præmiering for helårsfæste på landet.

Statsministeren sluttede: Det er en national pligt for os alle, staten, amterne, kommunerne, erhvervene, alle private at bidrage til at skaffe arbejde. Så kan vi i forening løse beskæftigelsesspørgsmålet på en måde, vi kan være bekendt. Regeringen agter på forskellige vis at stimulere såvel kommuner som private at forøge beskæftigelsen.

50 mill. kr. til vejarbejder.

Trafikminister Gunnar Larsen udtalte, at der sikkert inden længe kunne forventes opnået enighed i de tudvalg, som arbejder med centralisering af vejvæsenet. Han oplyste samtidigt, at der er forelagt Finansudvalget forslag om et tilskud til ekstraordinære vejarbejder på i alt 50 mill. kr., hvoraf de 30 mill. kr. tænkes anvendt til sogneveje og de 20 mill. kr. til købstads- og amtsveje. Arbejdsminister Kjærbøl udtalte bl.a., at man ventede at kunne nå op på indrettelse af i alt ca. 30 arbejdslejre. Landbrugsminister Bording meddelte, at man beskæftiger sig med tanken om at præmiere helårsfæste på landet fra november til november […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. august 1941.

1941 – Trafikministeren ser på vejprojekter i Kolding

En lynvisit i går – Dæmningen over Ådalen ikke opgivet?

Trafikminister Gunnar Larsen var i går på en lynvisit i Kolding. Trafikministeren havde anmeldt sin ankomst til Kolding kl. 7 i går morges, og Gade- og vejudvalgets medlemmer måtte tidligt op for at ledsage ministeren rundt for at se på vejprojekter, som man eventuelt venter tilskud til.

Vi har talt med Fabrikant P. Beirholm, der er medlem af udvalget, og Beirholm oplyser, at ministeren dels så på forholdene vedrørende den nye Tankedalsvej og dels på den gamle Seestvej, ligesom man var på åstedet for den eventuelle vejføring tværs over ådalen, hvis planen om at føre Hovedvej 10 over her på en stor dæmning skulle blive til virkelighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1941.

1941 – Tunnel fra København til Malmø?

Ingeniørfirmaet Manniche og Hartmann offentliggør i dag en storstilet plan om bygning af en 12 km. lang tunnel under Øresund mellem København og Malmø. Projektet er udarbejdet i alle detaljer og er tilstillet trafikminister Gunnar Larsen. Der regnes med en anlægsudgift på ca. 180 mill. kr. Arbejdet vil vare i 6 år efter et års tilrettelæggende forarbejde og der vil give stadig beskæftigelse til 3.000 mand i hele dette tidsrum, hvortil kommer den indirekte beskæftigelse ved byggematerialers fremstilling og transport. Resultatet skulle blive en international trafikåre, der forkorter rejsetiden Stockholm-Hamborg med 7 timer ud over den forkortelse, som Rødby-Femern-ruten giver. Tunnelens format bliver så stort, at den kan passeres af 60 tog i døgnet og tusind biler i timen.

Øresundstunnelen bliver den længste undersøiske tunnel i verden. Længden under vandoverfladen bliver 12 km., nemlig 5 km. mellem Amager og Saltholm og 7 km. mellem Saltholm og Malmø.

Kilde: Uddrag, Demokraten, 29. marts 1941.