1942 – Hele Kolding skal kunne få varm mad

Selv om gassen svigter er der komfurer nok til at afværge den værste katastrofe – Kommunen sætter to store komfurer op.

På grund af den svigtende kultilførsel har de kommunale myndigheder sat fuld fart på arbejdet med at tilrettelægge en massebespisning af den danske befolkning. I København har der været holdt en teoretisk prøvebespisning. Der regner man med at kunne udlevere en halv million portioner var mad á 60 øre om dagen, hvis gassen skulle svigte helt. I Aarhus og flere andre byer har der længe været tilrettelagt en nødbespisning.

I Kolding er man derimod gået en anden vej. Som bekendt er der forlængst oprettet et folkekøkken, men det er vist mere af økonomiske grunde end af hensyn til gasmangel. 80-85 mennesker spiser her om dagen, og besøget er ikke steget nævneværdigt, efter at gasrationeringen er trådt i kraft. Men dette folkekøkken kan i sin nuværende form ikke klare en nødsituation alene. Derfor har det bespisningsudvalg, som Byrådet har nedsat, udarbejdet en anden plan. Udvalget består af overlærer H. A. Hansen, overlærer Nygaard, fru Lind, pantefoged Frands Sørensen og fru Kristine Sørensen.

Fru Lind oplyser på vor forespørgsel, at udvalget har skaffet sig en fuldstændig oversigt over, hvor mange komfurer der findes i Kolding. Som bekendt har man på ansøgningerne om brændselskort skulle oplyse, om man havde komfur, og disse oplysninger er nu samlede. Foruden de private komfurer er der på den samlede oversigt opført alle store komfurer på restaurationer, hoteller, i fødevareforretninger o.l. Desværre er der ikke komfurer i skolekøkkenerne, men kommunen har bestilt to store komfurer, som skal stilles op i børnebespisnings-køkkenerne på Sdr. Vang Skole og i Skolegade. Med alle disse komfurer regner man med, at en katastrofe kan afværges, således at hele byen – omend med besvær – vil kunne få varm mad, selv om gastilførslen svigter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. juli 1942.

1942 – 2.800 frikadeller fik i går ben at gå på

Og 2½ tønde kartofler!

I går oplevede Børnebespisningens store klientel den første frikadelledag i denne sæson. Det var, i parentes bemærket, fabrikant J. Chr. Støjbergs omgang. Han var den første, der tegnede sig for frikadellerne en søndag formiddag længe før jul, og der blev på hans regning fra den tidlige morgenstund i de to køkkener fremstillet ikke færre end 2.800 frikadeller. På Pigeskolen var det fru Dahl, der var økonoma – den hidtidige økonoma, fru Petersen, bliver i dag indlagt på sygehuset. På Pigeskolen blev der i alt lavet 1.800 frikadeller, og på Sdr. Vang Skole havde man stegt ca. 1.000.

På Pigeskolen havde man indstillet sig på, at der ville komme over 800 børn for at spise sig mætte. Ganske vist havde man skjult for børnene, at den stod på frikadeller – man havde endda begået den pædagogiske brøler at lyve for ungerne, da de dagen i forvejen spurgte, hvad de skulle have at spise den næste dag. Svaret havde da været “kærnemælkssuppe”. Men rygtet om frikadellerne løb hurtigt, og frikadellerne kunne i Pigeskolen mønstre sine godt og vel 800 liebhavere. Til frikadellerne spistes der 2½ td. kartofler, ½ td. gulerødder, 12 kg. ærter, 50 bundter persille, og der anvendtes til retten 60 kg. kød og 40 æg.

På Sdr. Vang-skolen, hvor børnene kom og gik og spiste og sagde tak for mad i den største ro og orden under overlærer H. A. Hansens overopsyn, havde man, som nævnt, lavet ca. 1.000 frikadeller, og de var lavet udelukkende af kalvekød. Det største antal børn, man her har bespist er 526. Erfaringsmæssigt falder antallet af børn lige efter juleferien, fordi der da endnu er mad nok i hjemmene, men med udgangen af januar møder der altid mange igen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. januar 1942.