1942 – Tre bomber faldt i Haderslev i aftes

Mange huse beskadiget i byens sydlige del under luftkamp, men ingen dræbte. Den engelske maskine nødlandede i Hoptrup.

En engelsk bombemaskine kastede i aftes kl. 22.41 bomber over Haderslevs sydlige bydel. Bomberne eksploderede og anrettede betydelig skade på flere ejendomme, hvorimod ingen mennesker kom alvorligt til skade. Kun nogle enkelte beboere fik lettere snitsår, da ruderne i et stort antal huse knustes. Bombemaskinen nødlandede kort efter ved Hoptrup, efter at en tysk jager havde beskudt den.

Flyvervarsel en halv time før bomberne

Der var blevet givet flyvervarsel i Haderslev kl. 22.10, og der var således god tid for beboerne til at komme i kældrene, inden bomberne faldt en halv times tid senere. De tre bomber hørtes over store dele af byen, som nogle ikke overvældende kraftige smæld, men skaden var dog større, end de fleste regnede med.

Besøg i det bomberamte kvarter

Et besøg i det bomberamte kvarter viste dette. Fortove, kørebaner og haver var oversået med glassplinter, tagsten og murbrokker. To af beboeren i de af bombesplinter ødelagte huse, bogholder Hans Gadeberg, Ryes Møllevej 2, og provisor Gregersen, Aarøsundvej 4, udtalte efter eksplosionen over for os, at det var det uhyggeligsted øjeblik, de havde oplevet. De troede begge, at de havde fået hele huset ned over sig. Det gav et øredøvende brag, medens alt rystedes. Så raslede kalkpuds og murbrokker ned, samtidig med at rudernes sprængtes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. oktober 1942.

1942 – Store krisesag om handel med bildæk pådømt i Vejle

Hovedmanden i fængsel, 11 andre implicerede slap med bøde

En større krisesag vedrørende ulovlig handel med bildæk, der i længere tid har verseret ved retten i Vejle, har i dag fået sin afslutning. Hovedmanden, vulkanisør Aug. Johannes Hansen, Haderslev, idømtes 30 dages fængsel og fik sin ulovlige fortjeneste på 3.750 kr. konfiskeret. 11 andre implicerede, hovedsagelig vognmænd, de 8 fra Vejle, 1 fra Vamdrup, 1 fra Bevtoft og 1 fra Ribe, idømtes bøder til et samlet beløb af 6.300 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. september 1942.

1942 – Dramatisk kæntringsulykke i Fænøsund

Tre Koldingensere bjerger i voldsom sø forulykkede sejlsportsmænd, der klamrer sig til kølen af kæntret båd.

Tirsdag eftermiddag ved 14½-tiden skete i Fænøsund en kæntring, der let kunne have medført tre Haderslev-sejlsportsmænds død, men takket være resolut og dristig hjælp af rektor Hakon Fogh, Kolding, (der for tiden er på langtur) og hans søn samt radiotelegrafist N. O. Westerlund lykkedes det at redde de kæntrede Haderslev-sejlsportsmænd ud af en meget farlig situation.

Haderslev-båden – en kahytsbåd med sænkekøl – havde været på langtur nordpå og efter et ophold ved broen i Fænøsund lettede den trods det hårde vejr for hjemadgående. Et par hundrede meter fra land vendte den – uvist af hvilken grund – kølen i vejret, og de tre sejlsportsmænd forsvandt i bølgerne. Kort efter så de skrækslagne tilskuere på broen, at de ombordværende havde fået tag i køen, og situationen var meget kritisk.

Rektor Foghs søn sprang i en slæbejolle og roede skyndsomt ud til den kæntrede båd, og det lykkedes ham at få de tre sejlsportsmænd om bord, men det var mere end den lille jolle kunne bære. Vandet skyllede ind over rælingen, og den kunne kæntre, hvad øjeblik det skulle være.

Rektor Fogh og N. O. Westerlund, der øjnede faren, fik hurtigt gjort tandlæge Westerlunds båd ‘Sakuntala’ klar, og det lykkedes dem heldigvis at få sejlerne over i ‘Sakuntala’ og sikkert i land. En kritisk situation var klaret og en smuk sømandsdåd var øvet i det hårde vejr. Det lykkedes en fiskerbåd fra Hindsgavl at bjærge den kæntrede båd ind til Hindsgavl […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1942.

1942 – De billøse dage på Haderslev-Kolding ruten

Erhvervene i Haderslev og Christiansfeld er overhovedet ikke blevet spurgt. Sønderjyderne er utilfredse med ordningen.

Vor korrespondent i Haderslev skriver:

I anledning af artiklen i Jydske Tidendes tirsdagsnummer om de to billøse dage på ruten Haderslev-Kolding, udtaler erhvervschef Høy, Kolding, til bladet i går, at den ændring, der er foretaget, efter hans og de fleste interesseredes opfattelse absolut er en forbedring.

En sådan udtalelse lader formode at de forskellige interesserede parter er blevet spurgt, og at der i hvert fald har været ført forhandlinger med dem, før beslutningen om indførelse af to billøse dage er blevet truffet, og vi besluttede derfor i går at spørge nogle af de interesserede parter. Da Christiansfeld må være den part, der er mest interesseret, fordi denne by ingen jernbane har, og derfor de to ugedage er fuldkommen afskåret for forbindelse til Kolding og Haderslev, henvendte vi os først til formanden for Christiansfeld Handelsforening, købmand Niels Nielsen.

Er Christiansfeld Handelsforening blevet spurgt i denne forbindelse, spørger vi.

“Vi anede overhovedet intet, før vi stod over for fuldbyrdet kendsgerning”, svarer hr. Nielsen. “Jeg sad forleden dag i rutebilen sammen med borgmester Kjær her fra Christiansfeld, da en mand kom hen til mig og spurgte, om jeg ikke min egenskab af formand for handelsforeningen kunne foretage mig noget imod den kommende ordning. Hverken borgmesteren eller jeg anede på dette tidspunkt det mindste om, at vi fra 1. juni ingen biler skulle have onsdag og torsdag. Det kom som et slag i ansigtet på både borgmesteren og mig.”

Vi savner bilerne i høj grad

Vi har også spurgt borgmester Kjær, om man i Christiansfeld har været med til drøftelse af problemet i en eller anden retning.

“Vi er overhovedet ikke blevet spurgt, svarer borgmesteren; vi savner bilerne i høj grad, det er en gal ordning, og vi ville være glade, om der kunne ske en ændring, så vi i hvert fald kunne få bil hver dag.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. juni 1942.

1942 – 100 finske børn til Haderslev

Formanden for Finlandshjælpens Lokalkomité i Haderslev, borgmester Andreas Thulstrup har anmodet om optagelse af følgende:

Efter meddelelse fra et af Finlandshjælpen og Foreningen Det Frie Nord angående finske børns anbringelse i Danmark nedsat Fællesudvalg, har man modtaget meddelelse om, at man vil søge 100 finske børn anbragt i Haderslev og omegn for et kortere sommerophold. De nævnte børn, der ønskes indkvarteret i private hjem, vil være i alderen fra 7-10 år, og opholdet vil strække sig over 3-4 måneder i tiden juni-september.

Børnene vil under et 3 dages ophold i København blive undersøgt af en læge fra Sundhedsstyrelsen, således at intet hjem behøver at frygte for at modtage et barn med smitsom sygdom. Som en slags plejemoder for børnene vil medfølge en både finsk- og svensktalende lotte, som vil aflægge besøg i hjemmene for at tale med børnene og med visse mellemrum samle dem til finsk underholdning. Til de danske værter udleveres en lille finsk-dansk parlør.

Til at forberede indkvarteringerne er der nedsat et udvalg, bestående af de to finskfødte damer, fru stiftsprovst Pontoppidan-Thyssen og fru grosserer H. L. Hansen, endvidere af overlærer, fru Tørsleff, som formand for Danske Kvinders Beredskab, den finske konsul, Andreas Outzen samt kommunaldirektør Melander. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. maj 1942.

1942 – 9. aprils ofre mindes i Sønderjylland

På 2-årsdagen for begivenhederne i Sønderjylland har hæren ladet nedlægge smukke kranse med røde og hvide nelliker ved mindestenene for de 11 danske soldater, der den morgen faldt. Syd og vest for Aabenraa, hvor 8 af Søgaard-lejrens mandskab faldt, nemlig ved Sdr. Hostrup, Bjergskov, Kværs, Hokkerup, Lundtoftsbjerg og Bredevad nedlagde kommandanten på Søgaard, oberstløjtnant Hintz, ledsaget af kaptajnerne Bartholdy og Kjeldsen samt nogle befalingsmænd, der alle var med i begivenhederne hin morgen, i formiddags kransene ved de forskellige mindesten under en lille højtidlighed, hvori tillige deltog repræsentanter for de stedlige danske foreninger. Også disse nedlagde kranse, der nu sammen med mange blomsterbuketter fra egnens folk smykker stenene ved den alfare vej.

I Padborg og Bov mindedes befolkningen de tre grænsegendarmer, der faldt om morgenen den 9. april. Grænsegendarmeriforeningen har nedlagt en krans på mindestenene i Padborg og på kirkegårdene i Bov og Taps.

Kronprinsesse Ingrid, der i formiddags i bil kørte fra Graasten til Folkehjem i Aabenraa for at deltage i et møde i Komiteen for Kronprinsessens Feriehjem, lagde turen om ad Hokkerup-Lundtoft-Bjergskov for hvert stede ved mindestenene at nedlægge en buket tulipaner.

Et væld af kranse og buketter er i formiddags nedlagt ved mindesmærket i Haderslev for de fire faldne danske soldater, kornet Westerby, Aalborg, og tre menige. Deputation efter deputation var mødt op. Små guirlander af vintergækker og dannebrogsflag smykker kanten af granitsoklen. Mindesmærket står i dag midt i et bed af de skønneste blomster, en farvesymfoni, i hvilken rødt og hvidt er fremherskende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.

1942 – Gummisagen i Haderslev breder sig til Kolding

Nogle af dækkene anvendt på mælkevogne.

De to fængslede i den nye gummi-sag i Haderslev, vulkanisør Nielsen, Haderslev, der stammer fra Vejstrup og chauffør Sievertsen, blev i eftermiddag sat på fri fod, idet de ikke mere kan skade undersøgelsen, men forinden løsladelsen afhentede politiet i formiddags 21 lastvognsdæk i Nielsens værksted. I forvejen havde politiet 12 dæk i denne sag – det bliver 33 i det hele, og der kommer flere endnu. Politiet har fået oplyst, at Nielsen udenom de givne bestemmelser har solgt 10 dæk til 5 aftagere i Kolding, og nogle af dækkende er blevet anvendt på mælkevogne.

En af disse aftagere har dog brugt 4 dæk til en lastbil, og denne bil har han afhændet uden at søge om tilladelse dertil. En anden af køberne i Kolding har solgt et dæk videre til en mand i Toftlund politikreds. Politiet søger nu rettens kendelse for at få lov til at beslaglægge de dæk, der forefindes i Kolding, idet aftagerne ikke godvilligt vil udlevere dem. De hævder at have handlet i god tro med købet. Fire af de til Kolding solgte dæk blev betalt med tilsammen 1.400 kroner, men i øvrigt er der under sagen opnået indtil 1.500 kr. for et enkelt slidbanedæk.

Chauffør Sievertsen, der var ansat hos en vognmand i Skærbæk, har indsmuglet mange dæk fra Tyskland, men har til gengæld udsmuglet ure her fra landet. Skønt disse ure var importeret fra Tyskland af danske urmagere, kunne det alligevel betale sig for ham at opkøbe dem her i landet og sælge dem i Tyskland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. marts 1942.

1942 – Syv store luftværnsøvelser landet over

Deraf to i Sønderjylland – og med opbud af alle tjenestegrene.

Vestre Luftværnskommando har søndag holdt store luftværnsøvelser i syv byer i Jylland og Fyn, nemlig Faaborg, Graasten, Hobro, Skanderborg, Sæby, Thisted og Toftlund. Øvelserne, i hvilke der deltog fra 175 til 300 personer i hver by, lededes af nogle af Luftværnskommandoens særligt uddannede øvelsesledere og har overalt haft et godt forløb og givet deltagerne mange erfaringer og impulser.

I Toftlund lededes øvelsen af kaptajn Rose, Kolding, og der indledtes med markering af bomber flere steder, bl.a. i tilflugtsrummet under Haderslev Banks filial. Lidt senere, meldtes, at en benzintank var ramt, og midt under sluknings- og redningsarbejdet gik en blindgænger ned i et vigtigt vejkryds. Forinden blindgængeren eksploderede, var der foretaget evakuering af de omliggende huse og afspærring af stedet. Eksplosionen forårsagede, da den indtraf, brud på hovedvandledningen og elektricitetsnettet. Dagens største øvelse samlede sig om tømmerhandler Lassen Schmidts lagerbygning, hvor en bombe var gået ned og havde forårsaget stor ødelæggelse og ildebrand. Ofrene for ødelæggelserne blev samlet i en skadestue på Toftlund Borger- og Realskole, og D.K.B. havde sørget for børnene under katastrofen.

Sanitetsvæsnet ikke tidsvarende i Toftlund

Efter afblæsningen var der fællesspisning på Centralhotellet, efter hvilken kaptajn Rose gav en kort kritik, der fastslog, at øvelsen i det store og hele var forløbet vel. Luftværnschefen, politimester Schack, takkede de forskellige medvirkende instanser, således ingeniør Tolstrup, læge Mayling og kolonnefører Rasmussen. Om sanitetsvæsnet udtalte politimesteren, at det ikke er så tidssvarende i Toftlund, som det burde være, men der savnes midler, og Toftlund Sogneråd forstår, at det nødvendige må ofres. Kaptajn Rose udtalte en anerkendelse til Toftlund Luftværn, der står mål med alle andre steders værn og opgaven voksen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 10. marts 1942.