1942 – 100 finske børn til Haderslev

Formanden for Finlandshjælpens Lokalkomité i Haderslev, borgmester Andreas Thulstrup har anmodet om optagelse af følgende:

Efter meddelelse fra et af Finlandshjælpen og Foreningen Det Frie Nord angående finske børns anbringelse i Danmark nedsat Fællesudvalg, har man modtaget meddelelse om, at man vil søge 100 finske børn anbragt i Haderslev og omegn for et kortere sommerophold. De nævnte børn, der ønskes indkvarteret i private hjem, vil være i alderen fra 7-10 år, og opholdet vil strække sig over 3-4 måneder i tiden juni-september.

Børnene vil under et 3 dages ophold i København blive undersøgt af en læge fra Sundhedsstyrelsen, således at intet hjem behøver at frygte for at modtage et barn med smitsom sygdom. Som en slags plejemoder for børnene vil medfølge en både finsk- og svensktalende lotte, som vil aflægge besøg i hjemmene for at tale med børnene og med visse mellemrum samle dem til finsk underholdning. Til de danske værter udleveres en lille finsk-dansk parlør.

Til at forberede indkvarteringerne er der nedsat et udvalg, bestående af de to finskfødte damer, fru stiftsprovst Pontoppidan-Thyssen og fru grosserer H. L. Hansen, endvidere af overlærer, fru Tørsleff, som formand for Danske Kvinders Beredskab, den finske konsul, Andreas Outzen samt kommunaldirektør Melander. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. maj 1942.

1942 – 9. aprils ofre mindes i Sønderjylland

På 2-årsdagen for begivenhederne i Sønderjylland har hæren ladet nedlægge smukke kranse med røde og hvide nelliker ved mindestenene for de 11 danske soldater, der den morgen faldt. Syd og vest for Aabenraa, hvor 8 af Søgaard-lejrens mandskab faldt, nemlig ved Sdr. Hostrup, Bjergskov, Kværs, Hokkerup, Lundtoftsbjerg og Bredevad nedlagde kommandanten på Søgaard, oberstløjtnant Hintz, ledsaget af kaptajnerne Bartholdy og Kjeldsen samt nogle befalingsmænd, der alle var med i begivenhederne hin morgen, i formiddags kransene ved de forskellige mindesten under en lille højtidlighed, hvori tillige deltog repræsentanter for de stedlige danske foreninger. Også disse nedlagde kranse, der nu sammen med mange blomsterbuketter fra egnens folk smykker stenene ved den alfare vej.

I Padborg og Bov mindedes befolkningen de tre grænsegendarmer, der faldt om morgenen den 9. april. Grænsegendarmeriforeningen har nedlagt en krans på mindestenene i Padborg og på kirkegårdene i Bov og Taps.

Kronprinsesse Ingrid, der i formiddags i bil kørte fra Graasten til Folkehjem i Aabenraa for at deltage i et møde i Komiteen for Kronprinsessens Feriehjem, lagde turen om ad Hokkerup-Lundtoft-Bjergskov for hvert stede ved mindestenene at nedlægge en buket tulipaner.

Et væld af kranse og buketter er i formiddags nedlagt ved mindesmærket i Haderslev for de fire faldne danske soldater, kornet Westerby, Aalborg, og tre menige. Deputation efter deputation var mødt op. Små guirlander af vintergækker og dannebrogsflag smykker kanten af granitsoklen. Mindesmærket står i dag midt i et bed af de skønneste blomster, en farvesymfoni, i hvilken rødt og hvidt er fremherskende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.

1942 – Gummisagen i Haderslev breder sig til Kolding

Nogle af dækkene anvendt på mælkevogne.

De to fængslede i den nye gummi-sag i Haderslev, vulkanisør Nielsen, Haderslev, der stammer fra Vejstrup og chauffør Sievertsen, blev i eftermiddag sat på fri fod, idet de ikke mere kan skade undersøgelsen, men forinden løsladelsen afhentede politiet i formiddags 21 lastvognsdæk i Nielsens værksted. I forvejen havde politiet 12 dæk i denne sag – det bliver 33 i det hele, og der kommer flere endnu. Politiet har fået oplyst, at Nielsen udenom de givne bestemmelser har solgt 10 dæk til 5 aftagere i Kolding, og nogle af dækkende er blevet anvendt på mælkevogne.

En af disse aftagere har dog brugt 4 dæk til en lastbil, og denne bil har han afhændet uden at søge om tilladelse dertil. En anden af køberne i Kolding har solgt et dæk videre til en mand i Toftlund politikreds. Politiet søger nu rettens kendelse for at få lov til at beslaglægge de dæk, der forefindes i Kolding, idet aftagerne ikke godvilligt vil udlevere dem. De hævder at have handlet i god tro med købet. Fire af de til Kolding solgte dæk blev betalt med tilsammen 1.400 kroner, men i øvrigt er der under sagen opnået indtil 1.500 kr. for et enkelt slidbanedæk.

Chauffør Sievertsen, der var ansat hos en vognmand i Skærbæk, har indsmuglet mange dæk fra Tyskland, men har til gengæld udsmuglet ure her fra landet. Skønt disse ure var importeret fra Tyskland af danske urmagere, kunne det alligevel betale sig for ham at opkøbe dem her i landet og sælge dem i Tyskland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. marts 1942.

1942 – Syv store luftværnsøvelser landet over

Deraf to i Sønderjylland – og med opbud af alle tjenestegrene.

Vestre Luftværnskommando har søndag holdt store luftværnsøvelser i syv byer i Jylland og Fyn, nemlig Faaborg, Graasten, Hobro, Skanderborg, Sæby, Thisted og Toftlund. Øvelserne, i hvilke der deltog fra 175 til 300 personer i hver by, lededes af nogle af Luftværnskommandoens særligt uddannede øvelsesledere og har overalt haft et godt forløb og givet deltagerne mange erfaringer og impulser.

I Toftlund lededes øvelsen af kaptajn Rose, Kolding, og der indledtes med markering af bomber flere steder, bl.a. i tilflugtsrummet under Haderslev Banks filial. Lidt senere, meldtes, at en benzintank var ramt, og midt under sluknings- og redningsarbejdet gik en blindgænger ned i et vigtigt vejkryds. Forinden blindgængeren eksploderede, var der foretaget evakuering af de omliggende huse og afspærring af stedet. Eksplosionen forårsagede, da den indtraf, brud på hovedvandledningen og elektricitetsnettet. Dagens største øvelse samlede sig om tømmerhandler Lassen Schmidts lagerbygning, hvor en bombe var gået ned og havde forårsaget stor ødelæggelse og ildebrand. Ofrene for ødelæggelserne blev samlet i en skadestue på Toftlund Borger- og Realskole, og D.K.B. havde sørget for børnene under katastrofen.

Sanitetsvæsnet ikke tidsvarende i Toftlund

Efter afblæsningen var der fællesspisning på Centralhotellet, efter hvilken kaptajn Rose gav en kort kritik, der fastslog, at øvelsen i det store og hele var forløbet vel. Luftværnschefen, politimester Schack, takkede de forskellige medvirkende instanser, således ingeniør Tolstrup, læge Mayling og kolonnefører Rasmussen. Om sanitetsvæsnet udtalte politimesteren, at det ikke er så tidssvarende i Toftlund, som det burde være, men der savnes midler, og Toftlund Sogneråd forstår, at det nødvendige må ofres. Kaptajn Rose udtalte en anerkendelse til Toftlund Luftværn, der står mål med alle andre steders værn og opgaven voksen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 10. marts 1942.

1942 – Snefoget i nat har lukket mange veje til

Tre bilruter til Kolding standset

Snefoget sent i aftes og i nat har bevirket, at landevejene mange stedet er føget til. Benzinmanglen har sikkert nogen steder skylden for, at situationen er blevet så fortvivlet, som den mange steder er – for mange steder, hvor en sneplov normalt ville være kørt igennem og have banet en ryddelig vej – er der nu kun lige akkurat gjort så passabelt, at bilerne kunne køre igennem. Med snefoget i nat blev sneforholdene på sådanne steder af en sådan art, at det nu vil tage forholdsvis lang tid og koste megen ulejlighed at få vejene gjort farbare. Tre af bilruterne til Kolding var i morges sneet ude: det var ruterne Egtved-Kolding, Gravens-Kolding og hovedvejsforbindelsen Haderslev-Kolding, der ikke havde kunnet forcere vejene og derfor udeblev. Turene Kolding-Vejle og Kolding-Jels var derimod ikke vanskelige at gennemføre.

Efter hvad stationsleder Knudsen på Rutebilstationen oplyser i middags, er det navnlig slemt med vejene ved Dybvadbro, Dons og Bølling – navnlig det sidste sted, hvor den gamle sne ikke var kastet ordenkig. Mange steder ligger der nu lange snedriver med tildels ret høj sne. Det skal også være ret slemt omkring Lillebæltsbroen, og vestpå i oplandet er mange veje føget til. Også ved Sdr. Stenderup ligger sneen højt og spærrede på mange biveje. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. februar 1942.

1942 – Stor brand i Dalby i nat

Lindgaards store lade med avl, maskiner og redskaber nedbrændt. Brandskaden lige ved 100.000 kr.

I aftens ved 10½-tiden opdagede folkene hos proprietær A. H. Lind, Lindegaard i Dalby, at det brændte i laden, som man havde forladt kun en halv times tid i forvejen. Man havde hele dagen været beskæftiget med at male på lucerne-møllen, der er installeret i den østlige del af ladebygningen, og det var netop her, ilden så vidt det kunne ses, var opstået. Så såre ilden var konstateret, blev der slået brandalarm til Falck i Kolding, som straks sendte alt disponibelt materiel og mandskab til brandstedet, ligesom også Falcks Brandvæsen fra Haderslev blev tilkaldt for at deltage i slukningsarbejdet.

Laden var et flammehav.

Ved sprøjternes ankomst var ladebygningen ét fråden hav af flammer. Her opbevaredes også gårdens store avl af korn, halm og hør, alt sammen meget letfængeligt og brandbart. Man koncentrerede sig derfor først og fremmest om at redde køerne og hestene i de tilstødende stalde, og brandvæsenet gik i gang med at begrænse ilden til ladebygningen, hvor et effektivt slukningsarbejde på det pågældende tidspunkt ville være håbløst. Ret tidligt skred således taget. For den voldsomme brand havde ret hurtigt fået fat i taget på både kostald og hestestald, der begge er sammenbygget med laden, og de første par timer havde brandfolkene nok at gøre med at holde ilden fra at antænde disse to bygninger for alvor. Over loftet i kostalden var der fyldt med hø og avner, som nåede at blive antændt, men som Falck også rettidigt fik dænget vand over, at ilden ikke nåede at brede sig til en altødelæggende brand. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. januar 1942.

1942 – Nytårsløjer, der kunne have kostet menneskeliv

Bil mod cementrør på Kolding-Haderslev landevej.

Politiet i Haderslev søger at finde gerningsmændene til nogle ualmindelige ondartede nytårsløjer. Nogle ukendte personer har nytårsnat trillet et stort brøndrør, ca. 1 meter i diameter, ud på hovedvej nr. 10 ved Rørkjær, 5, km. nord for Haderslev, og væltet det om på enden, så det lå fast.

Da en vognmand fra Haderslev ved 2-tiden kom kørende nordpå med 7 passagerer, der havde været til nytårsfest i Haderslev, opdagede chaufføren først i sidste øjeblik det grå rør, der næsten ikke var til at skelne fra vejbanen, som har cementbelægning, og der skete et sammenstød, hvorved bilens forparti blev stærkt ødelagt. En af passagererne blev slynget frem mod glasset bag førersædet og fik nogle hårde knubs, men passagererne slap i øvrigt med skrækken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. januar 1942.

1941 – Ønskelig om Kolding fik Tuberkulosestation

En udtalelse af kredslæge Axel Hansen i anledning af den rullende tuberkulosestations besøg i Haderslev.

Den rulle tuberkulosestation har været i Haderslev, hvor en del af befolkningen er blevet undersøgt, og kredslæge Lauritzen udtaler i denne forbindelse, at der såvel ved en kommende lovgivning som eventuelt også ved en revision af sundhedsvedtægterne i Haderslev Købstad vil blive arbejdet på en bestemmelse om, at alle der forhandler levnedsmidler, ikke blot mælkehandlere, men også slagtere osv. skal tuberkuloseundersøges. “Ville en lignende ordning være formålstjenlig i Kolding”, spurgte vi i går kredslæge Axel Hansen:

Jeg kan ikke sige andet, end at den i høj grad ville være ønskelig, lød svaret. Der er mange, som egentlig burde tuberkuloseundersøges, før de fik lov at udøve deres erhverv. Jeg tænker her særlig på funktionærer i kreaturstalde. Tuberkuløse malkere eller røgtere kan meget let smutte kreaturbestanden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 9. november 1941