På vej fra København til Hammelev Station lidt udenfor Haderslev, er der forsvundet 300 smør og sukkerkort, der menes at være stjålet, da de har været væk i flere dage. Tyveriet er anmeldt til kriminalpolitiet i Haderslev.
Kilde: Stort tyveri af rationeringskort, Fædrelandet, 23. september 1943
Handelsmanden fik 3 måneders fængsel og en både på 2.000 kroner
I formiddags blev der i Kolding Kriminalret afsagt dom i en sag mod en af den “sorte børs'” mest kendte personligheder, handelsmand Hans Petersen Holm, Kolding. Holm var tiltalt for i sommeren og efteråret 1940 at have opkøbt 1.500 smørmærker på markederne i Kolding og Vejle og deraf solgt 500 på markederne i Haderslev og Rødekro til en handelsmand og 1.000 stk. til en grisehandler i Tinglev til 70 øre stk., i alt for 1.050 kr. På markederne i Kolding og Vejle havde han opkøbt 500 sæbemærker og solgt dem til en grisehandler på markederne i Haderslev og Rødekro for 20 øre pr. stk., i alt 100 kr.
I september 1941 og til maj 1942 havde han opkøbt 1.000 smørmærker, 500 sukkermærker, mærker til 200 liter benzin og 180 liter brændselsolie på markederne i Kolding, Vejle, Haderslev og Rødekro og solgt dem til en grisehandler. Smørmærkerne for 50-60-75 øre, sukkermærkerne til 50-60 øre stykket, benzinmærkerne til 1,60 kr. pr. liter og brændselsoliemærkerne til 1 kr. pr. liter, så at han i alt havde fået 1.400 kr. Endvidere var han tiltalt for at have opkøbt 120 smørmærker på Kolding og Vejle markeder og solgt dem på Sønderbros Café til en chauffør for 90 kr. og for at have opkøbt 1.600 stk. smørmærker på Kolding og Vejle markeder i juli 1942 og solgt dem til mejerist Agner Halfdan Jensen for 2.000 kr. […]
Dommen kom til at lyde på fængsel i 3 måneder med fradrag af 15 dage, en bøde på 2.000 kr. (subsidiært 30 dages hæfte) og i sagsomkostninger til forsvareren, landsretssagfører Bjerre, 90 kr.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juni 1943.
Tre formationer af store bombemaskiner
Der var luftalarm i Haderslev i går fra kl. 13.15 til 14.13 eftermiddag. Ved alarmens begyndelse så man tre formationer af store bombemaskiner over egnen. De kom i stor højde fra nordvest og fortsatte mod syd. Maskinerne kunne ses meget tydeligt med det blotte øje. Der var luftkamp over egnen. […]
Brandbomber lægger en gård i aske. Flyverne vækkede ejeren af middagssøvnen!
Aabenraa havde i går luftalarm fra kl. 13.30 til 14.15. Straks efter alarmeringen kunne man iagttage et stort antal maskiner, der i meget stor højde fløj sydpå. På en gård i Hostrup Skov syd for Aabenraa Fjord vågnede ejeren, gdr. Meyer af sin middagssøvn. Han løb ud på gårdspladsen, og mens han så efter flyverne, opdagede han, at det brændte på ejendommens loft. Den vinkelbyggede ejendom, der formentligt er blevet antændt af brandbomber, gik fuldstændig op i luer.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. maj 1943.
Mindehøjtideligheden i Sønderjylland
Oberstløjtnant Hiutz, Søgaard, har i formiddags nedlagt kranse fra hæren ved mindestenene for de den 9. april 1940 faldne danske soldater i Sdr. Hostrup, Bjergskov, Lundtofte og Hekkerup. I Mindelunden ved Bredevad nedlagdes kransen af politimester Brix, Tønder, og i anlægget ved mindestenen i Haderslev af politikommissær Hartmann. I højtideligheden deltog repræsentanter for de stedlige danske forening der ligeledes smykkede mindestenene med kranse og blomster. På kirkegårdene i Bov og Taps lod grænsegendarmeriforeningen nedlægge kranse ved gravene for de tre overgendarmer, der mistede livet den 9. april, og også ved deres mindesmærke i Padborg blev der nedlagt kranse.
Kilde: Kolding Folkeblad, 9. april 1943.
22 personer tiltales
Da en københavnsk chauffør Carl Andersen, en dag i januar i fjor gjorde ophold i Haderslev med en eksportbil, kom han i drikkelag med vulkanisør Nielsen, Haderslev, og solgte tre af lastbilens næsten nye dæk til Nielsen for 1.500 kr. og3 brugte dæk, der straks blev udskiftet med de nye. Sievretsen var mellemmand ved handlen. Der vil nu ved retten i Haderslev blive rejst tiltale mod de tre personer for underslæb og ulovlig handel med bilgummi.
Undersøgelserne medførte, at der afsløredes en lang række ulovlige gummihandler, og der vil nu blive rejst tiltale med 19 andre personer i Vamdrup, Vejstrup, Hejls, Haderslev m.fl. steder. Nielsen og Sievertsen har nemlig i stor udstrækning solgt dæk på det sorte marked, navnlig på Kolding-egnen.
Kilde: Kolding Folkeblad, 6. marts 1943.
Erhvervschefen redegør for sagens forløb
Den måde, hvorpå rutebilforbindelsen fra Kolding mod Haderslev blev gennemført fra 1. februar, har sat ondt blod mange steder. Koldings eneste rutebilsforbindelse med sit større – og stadig voksende – sydlige opland blev rykket frem til kl. 13.45, hvilket vil sige, at den næsten ingen praktisk betydning fik for Kolding.
Da vi ved, at der i store kredse i Kolding stadig hersker harme over den måde, hvorpå denne ændring af afgangstiden blev gennemført, og da vi ved, at der fra Erhvervsrådets side stadig udfoldes store bestræbelser for at få dette forhold ændret i mere naturlig og behovsmæssig retning, har vi bedt erhvervschef Høy redegøre for de forhandlinger, der hidtil er ført i denne sag:
“Da Statsbanerne den 1. juni 1942 ændrede køreplanen på ruten Kolding-Haderslev således, at der blev to billøse dage (onsdag og torsdag), påviste Erhvervskontoret overfor Statsbanernes Generaldirektorat det uheldige i en sådan køreplan netop for denne rutes vedkommende”, svarer erhvervschefen. “Efter forskellige forhandlinger i sommerens løb blev der forelagt os et udkast til en ny køreplan, som skulle træde i kraft den 10. november 1942. Denne plan så således ud: Afgang fra Kolding 6.45 og 15.35, Ank. Haderslev 8.10 og 17.00. Afgang Haderslev 8.30 og 17.30, Ankomst Kolding 9.55 og 18.55. Efter samråd med de forskellige interesserede i Kolding godkendte vi udkastet, der under hensyn til de skete indskrænkelser i kørslen syntes at være så godt, som vi kunne forlange det.
Da køreplanen imidlertid ikke trådte i kraft den 10. november, forhørte vi os om grunden dertil, og det blev os meddelt, at Haderslev By ikke ville godkende den foreslåede ændring, og da der ikke forelå andet forslag, besluttede Statsbanerne indtil videre at lade den hidtil gældende køreplan blive i kraft. Dette protesterede vi i mod, og der blev lovet os, at sagen igen skulle blive taget op til behandling, og at der ikke ville ske nogen ændring, uden nærmere forhandling med os. Dette løfte har Statsbanerne ikke holdt, idet vi i januar måned ad omveje blev gjort bekendt med, at der nu var fastlagt en ny køreplan, der skulle træde i kraft 1. februar, og med den væsentlige og for Kolding meget uheldige ændring, at afgangstiden for sidste vogn fra Kolding blev rykket frem til klokken 13.45, medens de øvrige tider nogenlunde svarede til det af os i sin tid godkendte forslag.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. februar 1943.
Det er en “billøs” dag, og trods henstillinger er det ikke lykkedes at få kørselstilladelse
Juleaften falder som bekendt i år på en torsdag – det er den ugedag, hvor der ikke kører rutebiler på Kolding-Vejle og Kolding-Haderslev-ruterne. De, der skulle have været med bilerne denne dag, havde så småt regnet med, at bilerne alligevel kørte, da man naturligvis ikke kunne tænke sig, at kørslen indstilledes på denne årets største trafikdag. Men ikke desto mindre ser det ud til at blive tilfældet.
Driftslederen for D.S.B.’s rutebiler i Vejle Amt., hr. Pedersen, Vejle, oplyser, at han har skrevet til Generaldirektoratet om forholdet, men fik at vide at tilladelsen ikke kunne forventes givet.
Kan man ikke flytte denne “billøse” dag?
“Nej, det kan ikke lade sig gøre. Vi er nødt til at køre de ture, der står i køreplanen, for selv med nok så megen avertering, ville der altid være nogen, som ikke bemærkede ændringen, og derfor ville møde op. I og for sig kan vi også lige så godt holde stille juleaftensdag, da vi alligevel ikke ville kunne overkomme den store trafik, der bliver! Vi plejer at have 6-7 vogne i gang, men i år ville vi højst kunne skaffe 3-4, altså kun til befordring af halvdelen af de forventede passagerer. Endelig må man huske på, at fra begyndelsen af regnede man kun med, at vort gummi kunne vare til maj 1942, men vi kører da endnu, og når vi slipper for de tunge læs juleaftensdag, kan gummiet vare så meget længere!” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. december 1942.
Mange huse beskadiget i byens sydlige del under luftkamp, men ingen dræbte. Den engelske maskine nødlandede i Hoptrup.
En engelsk bombemaskine kastede i aftes kl. 22.41 bomber over Haderslevs sydlige bydel. Bomberne eksploderede og anrettede betydelig skade på flere ejendomme, hvorimod ingen mennesker kom alvorligt til skade. Kun nogle enkelte beboere fik lettere snitsår, da ruderne i et stort antal huse knustes. Bombemaskinen nødlandede kort efter ved Hoptrup, efter at en tysk jager havde beskudt den.
Flyvervarsel en halv time før bomberne
Der var blevet givet flyvervarsel i Haderslev kl. 22.10, og der var således god tid for beboerne til at komme i kældrene, inden bomberne faldt en halv times tid senere. De tre bomber hørtes over store dele af byen, som nogle ikke overvældende kraftige smæld, men skaden var dog større, end de fleste regnede med.
Besøg i det bomberamte kvarter
Et besøg i det bomberamte kvarter viste dette. Fortove, kørebaner og haver var oversået med glassplinter, tagsten og murbrokker. To af beboeren i de af bombesplinter ødelagte huse, bogholder Hans Gadeberg, Ryes Møllevej 2, og provisor Gregersen, Aarøsundvej 4, udtalte efter eksplosionen over for os, at det var det uhyggeligsted øjeblik, de havde oplevet. De troede begge, at de havde fået hele huset ned over sig. Det gav et øredøvende brag, medens alt rystedes. Så raslede kalkpuds og murbrokker ned, samtidig med at rudernes sprængtes. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. oktober 1942.