1944 – 8-årige skoledreng som sortbørs agent

Kolding har sat en kedelig sortbørs rekord, idet en 8-årige dreng har optrådt som agent ved salg af smørmærker og indkasseret 5 kr. pr. stk. for mærkerne. Den egentlige ophavsmand til handlerne er drengens moder, der har overladt ham tre mærker, som han i alt hjembragte 15 kr. for. Sagen var i dag til behandling i Kriminalretten, hvor moderen skulle have mødt, men i stedet for mødte hendes mand, som på hendes vegne vedtog en bøde på 80 kr. for det ulovlige forhold, og desuden gik med til, at de 15 kr. – prisen for de tre mærker – blev konfiskeret til fordel for statskassen. Forvandlingsstraffen sattes til 7 dages hæfte.

Kilde: Kolding Folkeblad, 10. marts 1944.

1943 – 30 dages hæfte for at have to koner

Bigamisager så sjældne, at dommeren ikke kunne finde noget fortilfælde i domssamlingen

Aarhus, tirsdag, privat.

I Aarhus er man kommet ud for det meget sjældne tilfælde, at der verserer to bigamisager ved retten samtidigt. Disser sager er meget sjældne her i landet, og dommeren kom herved ud for det enestående tilfælde, at der ikke findes en eneste tidligere dom i dansk domssamling, han kunne tage som forbillede. I går afsagdes dom i den første sag. Den kom til at lyde på 30 dages betinget hæfte. Den dømte, der er fra Aarhus havde regnet med, at skilsmissen med hans første hustru var i orden, inden han igen giftede sig. Senere, da det viste sig ikke at være tilfældet, blev han anholdt og fængslet, men inden sagen nåede frem til doms, gik skilsmissen i orden, således at dommeren menter at kunne lade ham slippe med betinget hæftestraf. Højstestraffen for bigami er 6 års fængsel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1943.

1943 – Arresten i Kolding er periodevis overfyldt

Politifuldmægtig Arenbrandt oplyser i en samtale, at det nogle gange kan knibe at skaffe plads til hæfteafsonere, men nogen venteliste er der ikke

Det kan lyde som en fabel, men forholdet er mange stedet det, at der ligefrem er rift om at komme i fængsel. Det er blandet andet tilfældet i København, hvor der for tiden går 1.200 personer og venter på at afsone hæftestraffe, som de er idømt i løbet af det sidste år, men ikke har kunnet afsone på grund af pladsmangel i fængsleren. Man håber dog efterhånden at få plads til hæfteafsonerne i nogle nye, midlertidige fængselsbygninger, der er under opførelse ved Vestre Fængsel.

For tiden er der overfyldt

Også i Kolding er der i periodevis galt med pladsforholdene i arresten. […] “Der er jo stadig til- og afgang af fanger. For tre uger siden var der rigeligt plads, da var en del afsonere netop blevet løsladt, men til gengæld var det helt galt i sommer, da vi havde medlemmerne fra de tre cykeltyvebander siddende. Det gav et ganske unormalt tryk på belastningen, ikke mindst da vi må isolere de enkelte medlemmer.”

Sker det ellers, at to eller flere fanger deler celler?

“Ja, det er meget almindeligt, når der kun er tale om hæftefanger. De er også glade for at have selskab. Det er jævnligt sket, at vi har måtte rede op på madrasser i cellerne for at skaffe tilstrækkelig plads ved særlig stor tilgang. Der består nemlig den ordning, at vi også tager fanger fra Esbjerg, Horsens og Vejle samt fra sønderjyske byer, når de ikke har plads nok selv, så der kan let blive overfyldt.”

Er det sket, at nogen har måttet vente på at komme til afsoning?

“Det er forekommet nogle gange, uden at der dog har været tale om nogen lang ventetid”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 7. november 1943.

1943 – Solar-sagen afgjort med store bøder

En regning på 136.000 kroner

For hovedtiltalte, direktør Jacob Laurids Jørgensen, kom dommen til at lyde på en bøde op 70.000 kr., subs. 60 dages hæfte og i konfiskation til statskassen 48.267 kr. For de øvrige tiltalte blev bødestraffen følgende:

Prokurist E. Præstø (som anklagemyndigheden havde krævet idømt en bøde på 2.500 kr.) 4.000 kr., direktør Jørgensens sovger, repræsentant Søren Kristian Pedersen, Aarhus, 4.000 kr., afdelingsleder Georg Petersen, Aarhus, 5.000 kr., afdelingsleder Erik Meyer, Esbjerg, 3.000 kr. og afdelingsleder Niels Nielsen, Nykøbing F., 2.000 kr. For den sidstes vedkommende blev forvandlingsstraffen sat til 15 dages hæfte – for de øvrige til 20 dages hæfte. For Langaa Jensen fra Aalborg, der for lignende forseelser ved retten i Aalborg var idømt 30 dages hæfte, bortfaldt straffen.

Under proceduren havde anklagemyndigheden frafaldet 3 af forholdene, og under dommen har retten yderligere frafaldet 3 forhold. Der er konstateret overpriser i en række forhold, og der har været forskelligt at indvende mod opgørelserne. I et enkelt forhold finder dommen leverancen lovlig, idet der foreligger tilstrækkelig dokumentation for retten for, at handelen var sket, inden maksimalprisordningen trådte i kraft, så retten ikke kan anerkende de synspunkter, prisdirektoratet har gjort gældende vedrørende mundtlige aftaler. Ligeledes har retten godkendt forsvarets fremførelser vedrørende forholdet til svogeren i Aarhus, og man kan ikke forkaste, at understøttelsesformålet har været hensigten – i hvert fald med en del af overprisen, skønt dog også virkelig overpris sikkert har præget leverancerne, der fandt sted samtidig med de andre filialbestyrelses opkøb til overpris, så der foreligger utvivlsomt også her en overtrædelse af prisbestemmelserne vedrørende kobberhandel, men tilsvaret må sættes noget ned. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. juni 1943.

1943 – Politiet vil nu undersøge maksimalprisernes overholdelse

10 slagtere tiltalt for overtrædelse af prisloven

Som det sikkert vil være de fleste bekendt, har der for nogen tid siden været foretaget en politimæssig kontrol af maksimalprisernes overholdelse inden for kødbranchen, og det blev under denne kontrol konstateret, at der i flere tilfælde forelå overtrædelse af de lovligt fastsatte priser på kødvarerne.

Vi har talt med politifuldmægtig Arenbrandt, der netop er vendt hjem fra København, hvor han har gennenmået et kursus i kriselovgivningen, et kursus, der nærmest var tænkt som en slags orientering for de udøvede myndigheder i de motiver og bevæggrunde, der ligge bag hele denne kriselovgivning, ikke mindst vedrørende maksimalpriserne. Vi spurgte politifuldmægtigen, hvordan det gik med de lokale sager for overtrædelse af maksimalpriserne inden for kødbranchen.

De vil komme til behandling i retten i en meget nær fremtid. Det drejer sig om i alt en halv snes slagtere og viktualiehandlere, og jeg kan sige, at myndighederne ser meget strengt på overtrædelserne af de gældende maksimalprisbestemmelser. Og jeg vil gerne have lov til at indskærpe, at når der er fastsat maksimalpriser, maksimalavancer og prisstop, så må disse meget nøje overholdes. Der er ingen mulighed for fejltagelser.

Der er nu fastsat ca. 4.000 maksimalpriser på daglige livsfornødenheder. Og netop det, at det er livsfornødenheder, vi søger at holde nede i priserne, gennem lovgivningen, gør at der vil blive slået meget hårdt ned på den, der forsøger at overtræde dem. Prislovens paragraf 19 fastsætter altid hæfte eller fængsel for dem, der overtræder bestemmelserne, og kun under meget formildende omstændigheder kan der idømmes en bødestraf, men den vil altid være 10 gange så stor som den ulovligt indvundne fortjeneste. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1943.

1942 – Smånyt fra Kriminalretten

I løbet af de sidste par somre, har en ca. 40-årig slagteriarbejder, der var kommet i gæld, skaffet sig en pæn lille ekstraindtægt ved at arrangere baller, på kroerne i omegnen af Kolding. Omsider lykkedes det politiet at gennemskue ham og få sat en stopper for hans balarrangementer. I går eftermiddags mødte han i Kolding Kriminalret, hvor han måtte vedtage en bøde på 100 kr.

En 21-årig C.B.-betjent rendte for nogen tid siden sygemelding. Sygdommen har været af en egen art, for kuren bestod i, at han rejste til Fredericia og gik på sold – og det så grundigt, at han måtte udeblive fra tjenesten de næste par dage. I går anviste dommeren i Kriminalretten ham til en – forhåbentlig virkningsfuld – efterkur i for af 20 dages hæfte.

En utvivlsom noget besværlig herre, der tidligere er straffet, mødte i går eftermiddags i Kolding Kriminalret for at stå til regnskab for at være mødt beruset til afsoning af en dom i Kolding Arrest. I ret retsmøde bestred han, at han havde været beruset, skønt der blev afhørt to politibetjente og et par kriminalbetjente, hvis vidneudsagn gik tiltalte imod. Han forlangte afhørt yderligere et par arrestbetjente og adskillige andre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. december 1942.

1942 – Sagen mod slagteriet afgjort med tre bøder

Afsluttende retsmøde i Kolding Kriminalret fredag eftermiddag. Formanden: “Publikum kan trøstigt spise slagteriets produkter og har også gjort det med god appetit.”

Den i sin tid udførligt referrede sag mod Andels-Svineslagteriet i Kolding kom fredag eftermiddag i Kolding Kriminalret, efter at sagen har verseret mellem de forskellige instanser lige siden slutningen af februar måned. Tiltalen er som bekendt blevet betydelig indskrænket, siden sagen kom frem. Dommersædet beklædtes af kriminaldommer Strøbech, og politifuldmægtig Arenbrandt repræsenterede anklagemyndigheden. Som forsvarer for direktør P. H. Møller Olsen og fedtmester P. J. Hansen var mødt landsretssagfører Hove, og som overdyrlæge N. E. Nielsens forsvarer landsretssagfører Kjærsgaard (for landsretssagfører Juhl). […]

Hvad tiltalen gik ud på

Politifuldmægtig Arenbrandt oplæste anklageskriftet, hvoraf det fremgik, at direktør P. H. Møller Olsen tiltales for overtrædelse af regulativ af 18. maj 1925 vedrørende renlighed i slagtehuse m.m. samt transport af kød ved at have ladet affaldet fra slagteriets udsalg, hvilket affald delvis bestod af fordærvede dele, udbringe i og sortere i slagteriets fedtsmelteri. Desuden for overtrædelse af Lov af 30. juni 1922 ang. anvendelse af selvdøde dyr m.m., ved at have ladet slagteaffald, der ikke egnede sig til menneskeføde, indbringe på slagteriet, uanset, at sådant slagteaffald kun må erhverves af dertil af landbrugsministeriet autoriserende destruktionsanstalter. For overtrædelse af anordning af 12. maj 1916 ved i tiden fra den 31. august 1941 og til den 4. oktober samme år at have fremstillet og på hjemmemarkedet solgt ca. 18.500 kilo som “fineste danske svinefedt”, betegnet fedt, skønt der i partiet var iblandet ca. 600 kilo oksefedt. Og endelig Lov af 3. august 1940, jfr. Lov af 13. marts 1942, Lov af 22. november 1940 ved i det ovenfor nævnte tidsrum at have solgt det i svinefedtet indblandede oksefedt til den for svinefedt gældende maksimalpris, 3 kr. 60 øre, og herved opnået en ulovlig fortjeneste på ca. 300 kr. […]

Bøderne vedtages

De tre tiltalte vedtog derefter forelagte bøder: direktør Møller Olsen 800 kr., subsidiært 14 dages hæfte, overdyrlæge Nielsen 300 kr. subsidiært 5 dages hæfte. Den ulovligt indvundne fortjeneste på 300 kroner inddrages til fordel for statskassen. Sagen mod Andelsslagteriet er dermed ude af verden.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. november 1942

1942 – Den store benzin-aftager fundet

Har tilstået køb af 2.000 liter uden mærker

For nogle måneder siden vedtog en benzintank-bestyrer i Kolding at betale en bøde på 3.500 kr. for en mangel på godt 4.000 liter benzin – i øvrigt den største bøde, der er idømt, og den største benzinmangel, der er konstateret i Kolding Politikreds.

Anklagemyndigheden appellerede dommen til Landsretten, der forhøjede bøden til 5.000 kr., og forvandlingsstraffen sattes til 30 dages hæfte. Under sagen havde tankbestyreren erklæret, at han havde solgt benzinen til ikke navngivne personer, som han ikke kendte.

Den sidste viste sig imidlertid ikke at være rigtigt. Tankbestyreren, der var begyndt af afsone sin hæftestraf og havde afsonet over halvdelen af den, røbede nu, hvem der var aftager af den væsentligste portion af benzinen. Det var en opkøber, der havde vidstrakt kørsel, og han skal have aftaget i hvert fald 2.000 liter benzin uden mærker. Dette antal liter erkender han i hvert fald selv overfor politirapporten, han havde fået udleveret uden mærker.

At tankbestyreren har råbet sin aftager, skyldes måske, at det var en aftale imellem dem, at aftageren af benzinen skulle betale den bøde, som tankbestyreren eventuelt måtte blive idømt. Og åbenbart har de to herrer ikke kunnet blive enige om bødens betaling. Tankbestyreren, der efter at have redegjort for, hvem der var aftager af benzinen, indsendte ansøgning om benådning til kongen fore resten af straffen, blev derefter benådet og sat på fri fod. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. september 1942.