1942 – Smånyt fra Kriminalretten

I løbet af de sidste par somre, har en ca. 40-årig slagteriarbejder, der var kommet i gæld, skaffet sig en pæn lille ekstraindtægt ved at arrangere baller, på kroerne i omegnen af Kolding. Omsider lykkedes det politiet at gennemskue ham og få sat en stopper for hans balarrangementer. I går eftermiddags mødte han i Kolding Kriminalret, hvor han måtte vedtage en bøde på 100 kr.

En 21-årig C.B.-betjent rendte for nogen tid siden sygemelding. Sygdommen har været af en egen art, for kuren bestod i, at han rejste til Fredericia og gik på sold – og det så grundigt, at han måtte udeblive fra tjenesten de næste par dage. I går anviste dommeren i Kriminalretten ham til en – forhåbentlig virkningsfuld – efterkur i for af 20 dages hæfte.

En utvivlsom noget besværlig herre, der tidligere er straffet, mødte i går eftermiddags i Kolding Kriminalret for at stå til regnskab for at være mødt beruset til afsoning af en dom i Kolding Arrest. I ret retsmøde bestred han, at han havde været beruset, skønt der blev afhørt to politibetjente og et par kriminalbetjente, hvis vidneudsagn gik tiltalte imod. Han forlangte afhørt yderligere et par arrestbetjente og adskillige andre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. december 1942.

1942 – Sagen mod slagteriet afgjort med tre bøder

Afsluttende retsmøde i Kolding Kriminalret fredag eftermiddag. Formanden: “Publikum kan trøstigt spise slagteriets produkter og har også gjort det med god appetit.”

Den i sin tid udførligt referrede sag mod Andels-Svineslagteriet i Kolding kom fredag eftermiddag i Kolding Kriminalret, efter at sagen har verseret mellem de forskellige instanser lige siden slutningen af februar måned. Tiltalen er som bekendt blevet betydelig indskrænket, siden sagen kom frem. Dommersædet beklædtes af kriminaldommer Strøbech, og politifuldmægtig Arenbrandt repræsenterede anklagemyndigheden. Som forsvarer for direktør P. H. Møller Olsen og fedtmester P. J. Hansen var mødt landsretssagfører Hove, og som overdyrlæge N. E. Nielsens forsvarer landsretssagfører Kjærsgaard (for landsretssagfører Juhl). […]

Hvad tiltalen gik ud på

Politifuldmægtig Arenbrandt oplæste anklageskriftet, hvoraf det fremgik, at direktør P. H. Møller Olsen tiltales for overtrædelse af regulativ af 18. maj 1925 vedrørende renlighed i slagtehuse m.m. samt transport af kød ved at have ladet affaldet fra slagteriets udsalg, hvilket affald delvis bestod af fordærvede dele, udbringe i og sortere i slagteriets fedtsmelteri. Desuden for overtrædelse af Lov af 30. juni 1922 ang. anvendelse af selvdøde dyr m.m., ved at have ladet slagteaffald, der ikke egnede sig til menneskeføde, indbringe på slagteriet, uanset, at sådant slagteaffald kun må erhverves af dertil af landbrugsministeriet autoriserende destruktionsanstalter. For overtrædelse af anordning af 12. maj 1916 ved i tiden fra den 31. august 1941 og til den 4. oktober samme år at have fremstillet og på hjemmemarkedet solgt ca. 18.500 kilo som “fineste danske svinefedt”, betegnet fedt, skønt der i partiet var iblandet ca. 600 kilo oksefedt. Og endelig Lov af 3. august 1940, jfr. Lov af 13. marts 1942, Lov af 22. november 1940 ved i det ovenfor nævnte tidsrum at have solgt det i svinefedtet indblandede oksefedt til den for svinefedt gældende maksimalpris, 3 kr. 60 øre, og herved opnået en ulovlig fortjeneste på ca. 300 kr. […]

Bøderne vedtages

De tre tiltalte vedtog derefter forelagte bøder: direktør Møller Olsen 800 kr., subsidiært 14 dages hæfte, overdyrlæge Nielsen 300 kr. subsidiært 5 dages hæfte. Den ulovligt indvundne fortjeneste på 300 kroner inddrages til fordel for statskassen. Sagen mod Andelsslagteriet er dermed ude af verden.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. november 1942

1942 – Den store benzin-aftager fundet

Har tilstået køb af 2.000 liter uden mærker

For nogle måneder siden vedtog en benzintank-bestyrer i Kolding at betale en bøde på 3.500 kr. for en mangel på godt 4.000 liter benzin – i øvrigt den største bøde, der er idømt, og den største benzinmangel, der er konstateret i Kolding Politikreds.

Anklagemyndigheden appellerede dommen til Landsretten, der forhøjede bøden til 5.000 kr., og forvandlingsstraffen sattes til 30 dages hæfte. Under sagen havde tankbestyreren erklæret, at han havde solgt benzinen til ikke navngivne personer, som han ikke kendte.

Den sidste viste sig imidlertid ikke at være rigtigt. Tankbestyreren, der var begyndt af afsone sin hæftestraf og havde afsonet over halvdelen af den, røbede nu, hvem der var aftager af den væsentligste portion af benzinen. Det var en opkøber, der havde vidstrakt kørsel, og han skal have aftaget i hvert fald 2.000 liter benzin uden mærker. Dette antal liter erkender han i hvert fald selv overfor politirapporten, han havde fået udleveret uden mærker.

At tankbestyreren har råbet sin aftager, skyldes måske, at det var en aftale imellem dem, at aftageren af benzinen skulle betale den bøde, som tankbestyreren eventuelt måtte blive idømt. Og åbenbart har de to herrer ikke kunnet blive enige om bødens betaling. Tankbestyreren, der efter at have redegjort for, hvem der var aftager af benzinen, indsendte ansøgning om benådning til kongen fore resten af straffen, blev derefter benådet og sat på fri fod. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. september 1942.

1942 – Lempeligere kurs mod berusere

Bødestraffene vender tilbage.

Vi omtalte for kort tid siden, at der nu atter ville blive skabt mulighed for at idømme folk, der for første gang står tiltalt for beruselse, bøder i stedet for, som det i lang tid har været praksis, så at sige udelukkende at anvende frihedsstraf med 7 dages hæfte som mindste dom.

Vi oplyste i denne forbindelse, at der i alt siden de nye, skærpede bestemmelser for beruselse kom, var idømt 30.000 personer over hele landet frihedsstraf for beruselse. Retten har sikkert ikke selv altid været så glad for at skulle idømme en mand frihedsstraf for beruselse, og de nye bestemmelser, der gør anvendelse af bøder til “første gangs-berusere” mulig, vil sikkert blive hilst med tilfredshed. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. maj 1942

1942 – Dom i sagerne fra “Den sorte børs”

I Kolding Kriminalret faldt der i går eftermiddags dom i den tidligere omtalte sag fra en sort børs i Kolding, der fornylig var til behandling i retten. Den ene af hovedmændene, en handelsmand, der kun havde handlet med kaffekort, fik 30 dages hæfte og beslaglæggelse af den ulovlige fortjeneste på 163 kr., 43 øre. Den kvindelige hovedperson fik 15 dages hæfte og skal betale statskassen sin ulovlige fortjeneste med 220 kr., 60 øre.

Endelig fik en yngre mand, der ikke i retten havde villet vedtage en bøde på 1.000 kr. for salg af en sæk kaffe uden mærker, ved dom en bøde på dette beløb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. maj 1942.

1942 – Politiets opgør med et par smugkroværter i Kolding

Og en del af kunderne.

VI har for længere tid siden omtalt, at politiet i Kolding var i færd med at udrede trådene i et par smugkrosager med arnested i det indre Kolding, og vi har også tidligere omtalt de interessante omstændigheder, der knyttede sig til disse to ulovlige virksomheder.

Sagerne er nu endelig færdigbehandlet og kunne i går eftermiddags komme til endelig behandling i kriminalretten – det vil sige for den ene af parternes vedkommende måtte sagen oversendes til Skjern, hvortil den hovedtiltalte og hans kone er flyttet. Begge smugkrosværterne er chauffører, og som medtiltalte mødte deres hustruer. De havde drevet den trafik at kapre kunderne på et af byens forlystelsesetablissementer. Her var de selv gæster om aftenen og gjorde deres bekendtskaber, og når det så blev lukketid, fik de overtalt deres tilfældige bekendtskaber til at gå med hjem og fortsætte drikkeriet. Både mand og hustru havde chancer for at stifte indbringende kunde-bekendtskaber. Et anden interessant træk i forbindelse med denne sag er, at den anden af de tiltalte var kommen ind på den ulovlige kaper-trafik ved oprindelig selv at blive kapret og ved derigennem at få smag for den slags forretninger. Han kunne indse, at der lå en forretning i en sådan ulovlig virksomhed, og derfor etablerede han sig selv.

Den første chauffør og hans kone havde haft deres smugkro i deres lejlighed i Låsbygade 64. Da de nu er flyttet til Skjern, blev sagen mod dem oversendt dertil; men et par af deres kunder mødte og måtte betale nøder for de ulovlige øller (som man i forvejen havde givet 1 kr. pr. stk. for). En aldersrentenyder måtte således bøde 10 kr. for natteøllene, og en forvalter, som også var indblandet i den anden smugkrogsag, måtte bøde 50 kroner.

Den anden chauffør og hans kone (manden har tidligere fået en dom) holdt smugkro i Konsul Graus Gade. Chaufføren måtte vedtage en bøde på 200 kr., subs. 20 dages hæfte, og hans kone en bøde på 50 kr., subs. 8 dages hæfte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. april 1942

1941 – Det nyoprettede krisepoliti foretager første anholdelse

På den “sorte børs” solgtes kaffe og tobak til overpris.

Det særlige krisepoliti, der nu som vi omtalte i lørdags – nu er oprettet i Kolding med politifuldmægtig Arenbrandt som chef, har allerede nu kunnet notere det første resultat. Politiet har i nogen tid været klar over, at Kolding – som tilfældet er i en række andre byer – havde sin “sorte børs”, hvor varer forhandledes uden hensyn til gældende rationerings- og maksimalprisbestemmelser, og i går kunne politiet efter anmeldelse foretage den første anholdelse. Den anholdte er en mand, som – efter hvad vi erfarer – sigtes for at have solgt kaffe til overpris og uden om rationeringen, og desuden skal han have solgt tobak til store priser. Den pågældende blev fornylig idømt 30 dages hæfte for overtrædelse af andre krisebestemmelser. Politifuldmægtig Arenbrandt fremstillede i middags anholdte for kriminaldommer Strøbech i et lukket retsmøde, hvor der afsagde fængslingskendelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 18. november 1941.

1941 – Politiet tager formynderskab over Kolding-beværtning

Søgelyset rettes nu mod dem, der skaber berusere!

Forleden bragte vi en notits hvori gengaves en dommers synspunkter vedrørende beværternes skyldsspørgsmål i de mange berusersager. Dommeren krævede det gjort almindeligt, at beværtere, der havde tolereret, at gæster drak sig berusede i deres lokaler, skulle idømmes samme hæftestraffe som de berusede. For et halvt års tid siden blev et par Esbjerg-beværtninger på grund af det levned, der førtes dér, undergivet politiets bestemmelser, som det hedder, det ville i Esbjerg sige, at politiet i perioder kunne bestemme, at forretningerne skulle lukkes f.eks. kl. 4 om eftermiddagen. Det ville igen sige, at sådanne forretninger i meget høj grad fik deres omsætning beskåret, men at der var brug for en sådan foranstaltning i Esbjerg, var der ingen tvivl om efter de skildringer, der gennem retsmøder kom frem.

Efter hvad vi erfarer, har politiet i Kolding nu også måttet gribe til en sådan foranstaltning over for en mindre beværtning i Kolding, der i øvrigt for få måneder siden fik en ny indehaver. Inden ret længe kunne politiet mærke, at det ikke var en helt “fin” forretning; både direkte og indirekte gav den politiet en masse at bestille, og en stor del af dens kunder gik lige fra det pågældende værtshus direkte i detentionen. I alt har politiet måttet tage sig af 9 berusere i den korte tid, forretningen ikke har været drevet under den pågældende indehaver – og de har for deres besøg i beværtningen måttet idømmes hæftestraffe. Desuden har der fundet forskellige andre misligheder sted, så den gode orden og tone har været tilsidesat i høj grad, og da politiet den 22. oktober så sig nødsaget til at give beværteren en meget skarp advarsel, var det alvorligt ment. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1941.