Førerhovedkvarteret (RB.)
Værnemagtens overkommando meddeler:
Sovjetrusserne trådte i går med flere divisioner an til heftige angreb mod Kuban-brohovedets østfront. Vore tropper, der blev støttet af bombe- og nærkampflyverregimenter fra luftvåbnet, slog fjenden tilbage under modangreb og bragte modstanderens atter og atter gentagne indbrudsforsøg til at strande. Bolchevikkerne led store og blodige tab og mistede over 40 panservogne.
I den finske bugt løb en sovjetrussiske undervandsbåd på en tysk minespærring og sank. I farvandene ved Fiskerhalvøen sænkede hurtige, tyske bombemaskiner et fjendtligt fragtskib på 1.500 BRT og stak et kystfartøj i brand. Over Østfronten blev der i går nedskudt 63 sovjetrussiske flyvemaskiner. 5 tyske flyvemaskiner gik tabt.
Over Middelhavsområdet tilintetgjorde luftvåbnet den 25. og 26. maj 29 britiske og nordamerikanske flyvemaskiner, deriblandt 13 firemotores bombemaskiner. […]
Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 28. maj 1943