1942 – Koldings købmænd venter et magert år

Omsætningen er gået betydeligt ned, fordi lagrene af gamle varer er ved at tømmes, og købeevnen er forringet.

Den sidste tid har over det meste af landet været bemærkelsesværdig stille for kolonialhandelen. Håbet om endnu at få de gode, gamle uforfalskede varer, er ved at slukkes for kunderne. Af erstatningsvarer køber man ikke mere end nødvendigt, og med hensyn til de rationerede varer bestemmer mærkerne handelens omfang. Inden for kolonialbranchen er det da også et almindeligt synspunkt, at det indeværende år vil vise betydeligt mindre omsætning end de sidste år, da der endnu var lagre at tære på.

Formanden for Koldings Kolonialforening, købmand S. Nielsen, udtalte i går over for os, at han venter sig meget lidt af den kommende tid. “Der bliver ikke noget at tjene”, siger han – “vi må være glade, hvis vi lige kan få forretningerne til at løbe rundt, så vi kan holde virksomhederne i gang, indtil der kommer bedre tider. Handelen er ikke blot lille, fordi efterspørgslen efter erstatningsvarer er mindre end efter de gamle kvaliteter og købekraften svækket, men vor fortjeneste er også forringet på grund af maksimalpriserne”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. februar 1942.

1941 – Det nyoprettede krisepoliti foretager første anholdelse

På den “sorte børs” solgtes kaffe og tobak til overpris.

Det særlige krisepoliti, der nu som vi omtalte i lørdags – nu er oprettet i Kolding med politifuldmægtig Arenbrandt som chef, har allerede nu kunnet notere det første resultat. Politiet har i nogen tid været klar over, at Kolding – som tilfældet er i en række andre byer – havde sin “sorte børs”, hvor varer forhandledes uden hensyn til gældende rationerings- og maksimalprisbestemmelser, og i går kunne politiet efter anmeldelse foretage den første anholdelse. Den anholdte er en mand, som – efter hvad vi erfarer – sigtes for at have solgt kaffe til overpris og uden om rationeringen, og desuden skal han have solgt tobak til store priser. Den pågældende blev fornylig idømt 30 dages hæfte for overtrædelse af andre krisebestemmelser. Politifuldmægtig Arenbrandt fremstillede i middags anholdte for kriminaldommer Strøbech i et lukket retsmøde, hvor der afsagde fængslingskendelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 18. november 1941.

1941 – Sukkersagen indbragte over 11.000 kr. i bøder og erstatninger

11 implicerede måtte bøde i alt 5.850 kr.

Den tidligere omtalte sukkersag fandt i formiddag sin afslutning hos dommer Strøbech i Kriminalretten. Her mødte anklagemyndigheden politifuldmægtig Schlichtkrull og som forsvarere for de 11 tiltalte landsretssagfører Juhl og landsretssagfører Lynæs. Det var den første sag af sin art, der behandledes ved retten i Kolding, idet den omfattede såvel overtrædelse af rationeringen som pris- og kædehandelsbestemmelserne. I bøder og erstatninger skal der i alt udredes 11.145 kr., så det må siges, at den ulovlige omgang med de ca. 9.000 kg. sukker har været dyr.

1.800 kr. i bøde til hovedmanden.

Hovedmanden, den 25-årige grosserer Egon Knudsen, forklarede, at han sammen med en fynsk ingeniør Rasmussen, havde ansøgt Erhvervsrådet om tildeling af sukkerkort til fremstilling af kunsthonning. De havde fået tildelt kort til 15.000 kg., men fabrikationen kom aldrig i stand. Rasmussen havde ikke noget med den ulovlige sukkerhandel at gøre. Gennem en mellemmand, repræsentant L., solgte Knudsen 10.000 kg. til uddeler B. i en oplandsbrugsforening, men der blev kun leveret 6.500 kg. før handelen standsedes. Til uddeler P. i en anden brugsforening var solgt 2.000 kg. Knudsen havde først haft betænkeligheder, men en dag læste han i Jyllands-Posten, at handel med sukker var meget almindeligt, og så røde de sidste betænkeligheder. […]

Knudsen indvilgede i at betale en bøde på 1.800 kr. (subsidiært 50 dages hæfte) samt solidarisk med repræsentant L. og uddeler B. værdien af 6.500 kg sukker, 2.795 kr. og sammen med uddeler P. og brugsforeningen værdien af 2.000 kg. sukker, 860 kr. Endelig skal han betale sin fortjeneste, 829 kr. og sagens omkostninger, bl.a. 100 kr. til landsretssagfører Juhl. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 7. oktober 1941.

1941 – Skotøjsindustrien fremstiller maksimalsko!

Maksimalpriser for 10 typer sko – en frivillig ordning.

Priskontrolrådet har, meddeler Ministeriernes Pressesekretariat, ved udformningen af ordningen vedrørende maksimalpris på skotøj, ført en række forhandlinger med repræsentanter for skotøjsindustrien og skotøjshandlerne. Man har ved ordningens tilrettelæggelse med de uheldige erfaringer fra den under forrige krig gældende ordning i erindring, da ingen ville købe den maksimalstøvle, som dengang fremstilledes, lagt vægt på, at maksimalskoene i udseendet ikke kommer til at adskille sig fra almindeligt fodtøj. De maksimalsko, der nu bliver fremstillet, vil svare til almindelige gode brugsvarer, idet det bl.a. fra erhvervsside er frarådet, at man ved anvendelse af ringere materialer, udeladelse af foer m.v., søgte af fremstille en helt billig, men dårlig sko. Sådanne kvalitetsmæssigt mindre gode varer vil alligevel stadig komme i handelen. Karakteristisk for ordningen er desuden dens helt frivillige karakter, idet det stadig vil være frabrikkerne tilladt at fremstille andet fodtøj end maksimalsko.

Ordningen, hvorefter der vil være adgang for forbrugerene til i samme omfang som hidtil at købe skotøj, går ud på fastsættelse af maksimalpriser for 10 blandt almindelige gangbare varer udvalgte typer sko […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 31. august 1941.

1941 – Slagtermesteren blev sat fast igen

Den store sag angående tyveri af benzinkort på Motorkontoret i Kolding var, som omtalt forleden, så vidt afsluttet, at man kunne løslade de fleste af de for hæleri sigtede: således løslodes også slagtermester S., Fredericia, der ligesom de øvrige løsladte fik besked om ikke at sætte sig i forbindelse med de andre implicerede i sagen inden dommen. Dette har S. ikke overholdt, og han er derfor igen blevet sat under anholdelse. I går fremstilledes han i grundlovsforhør. Det oplystes, at S. havde talt med den anden Fredericia-slagtermester, L., som ligeledes var sigtet for hæleri. Selv forklarede han, at det var en hund, der var årsagen til de uheldige omstændigheder. Den anden slagtermesters hund var kommet løbende ind i S.’s forretning, og han havde da fulgt hunden hjem og kom derved i snak med sin kollegas kone. Uheldigvis havde han her sagt ting, som berørte benzinsagen […]

I retten hævede S., at der ikke blot var tale om tilfældigheder, men han havde ikke talt med sin kollegas kone i nogen hensigt. Der blev afsagt fængslingskendelse over ham. S. appellerede til Landsretten.

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 29. august 1941.

1941 – Forbud mod handel med kaffe, the og kakao fra nytår

Når beholdningerne er brugt op, bliver rationeringen standset og formentlig afløst af forbud.
Vi har tidligere bebudet, at der dog er en chance for kaffe-, the- og kakaorationen i oktober kvartal. Siden vi sidst berørte spørgsmålet er der intet sket, som har mindsket chancen for en fortsættelse af rationeringen dette år ud. Men dermed vil de disponible beholdninger, som de er opgivet til rationeringsmyndighederne, også være opbrugt. Den uundgåelige lille rest, der blive tilbage, er hverken nok til en hel eller delvis rationering, og man må vente, at den bliver anvendt til særlige formål. Det vil sige forbrugere, der har særlig vanskelige leveforhold eller arbejdsforhold, og som ganske naturligt trænger til den opmuntring, der kan ligge i at få ekstra-tildeling af disse nydelsesmidler.

Fra og med nytår opstår så spørgsmålet om det næste skridt. Rationeringen bliver standset, men det er ikke utænkeligt, at myndighederne afløser rationeringen med et kategorisk forbud mod al handel med kaffe, the og kakao. En blot og var standsning af rationeringen vil kun virke som en præmiering af den illegitime handel med disse tre varer. Og anstændigvis kan man ikke give varerne fri, således at de kan købes ganske tilfældigt og eventuelt også købes op. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 23. august 1941.

1941 – Finland inddrages under den engelske blokade

London, lørdag (RB).
Finland betragtes som fjendtligt land i alt, hvad der vedrører engelske love om handel med fjenden.
Det fremgår af en meddelelse fra Handelsministeriet og Ministeret for den økonomiske krig, at Finland skal betragtes som fjendtligt land i alt, hvad der vedrører lovene om handel med fjenden. Desuden skal Finland fra i dag betragtes som fjendtligt bestemmelsessted, for så vidt kontrabande angår. Alle varer, der kommer fra Finland eller tilhører personer i Finland, vil kunne gøres til genstand for beslaglæggelse.

Sverige varetager Finlands interesser i England.
Stockholm, lørdag (RB).
Regeringen har besluttet at efterkomme den finske regerings anmodning om at varetage Finlands interesser i Storbritannien og Nordirland […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 3. august 1941.