1942 – Uddrag af Udenrigsministeriets Pressebureaus strengt fortrolige meddelelser til pressen

10. juli 1942: Politimæssige foranstaltninger over for kvindelig ungdom i Aalborg. Nogle politimæssige foranstaltninger som Sædelighedspolitiet i Aalborg i den senere tid har måttet træffe over for kvindelig ungdom i Aalborg, må kun omtales i meget beskeden form og må ikke sættes i forbindelse med de særlige befolkningsmæssige forhold i Aalborg og omegn.

14. juli 1942: Brandstiftelse på fabrikker i Aarhus. Brandstiftelse, der natten til tirsdag menes at være forsøgt på et par fabrikker i Aarhus, må under ingen omstændigheder omtales i bladene.

15. juli 1942: Omtale af sagen mod Christmas Møllers skipper. På given foranledning meddeles, at der ikke må bringes nogen forhåndsomtale i bladene om behandlingen i Højesteret af sagen mod sagen mod skipper Peter Valdemar Schmidt og letmatros Vejle-Petersen, som med motorgaleasen “Argo” i maj måned i år sejlede fhv. handelsminister J. Christmas Møller.

21. juli 1942: Brand på jernbanebroen mellem Aalborg og Nr. Sundby. Der må af trafikmæssige grunde ikke i pressen bringes nogen som helst omtale af en brand i nat på jernbanebroen mellem Aalborg og Nr. Sundby, heller ikke lokalt. […]

Kilde. Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, 20. august 1942, nr. 5, 1. årgang.

1942 – Maksimal-habitterne har været en succes i Kolding

De er praktiske og stærke til daglig brug, og der er solgt mange, udtaler købmand Kelstrup jun.

Det var med en vis skepsis, publikum i sin tid modtog meddelelsen om, at der skulle indføres maksimalhabitter, og handelsminister Halfdan Hendriksen måtte stå for mange skud i dagene derefter. Der løb ikke en københavnsk revy af stablen, uden at der var indflettet en mængde vittigheder og lignende om maksimalklædningerne. I lang tid har der været stille om problemet, men nu oplyser oldermanden for skrædderlauget i København, at fabrikanterne sælger så meget standardtøj, at de ikke kan tilfredsstille efterspørgslen.

Kunderne har været tilfredse

Vi har spurgt i Engelsk Beklædningsmagasin, hvorledes Koldingenserne har stillet sig til standardtøjet. Købmand Kelstrup jun. udtaler, at der er solgt mange maksimalhabitter her i byen.

“De har været en succes, og folk har været glade for dem”, siger han, “fordi det har vist sig at være en uhyre praktisk klædning til dagligt brug. Naturligvis er de ikke tænkt som selskabstøj, men jeg ved, at mange har købt dem for at skåne deres andre og bedre habitter og for at have et ganske almindeligt sæt tøj til brug på kontoret eller lignende. Det holder måske ikke presningen så længe som kamgarnstøj, men det er jo akkurat som med enhver tweed-klædning”.

Endnu ingen erfaringer for holdbarheden

Hvordan med holdbarheden?

“Der mangler vi endnu visse erfaringer, da maksimalhabitter jo endnu er af forholdsvis ny dato. Men jeg kan sige, at i forhold til mange af de varer, der er fremme i dag, er det virkelig stærkt tøj. Efterhånden vil det komme til at knibe at få tilstrækkeligt materiale til fremstillingen. Det kniber allerede hårdt at få foersagerne frem. Indlægget er også godt; nogle tror vist, at det er papir, der er anvendt, men det er nu ikke tilfældet. Der er forbud mod at bruge papir i maksimalhabitter”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. august 1942.

1942 – De første brændselsmærker snart i kraft

Handelsministeren dementerer rygterne om fyringsforbud.

De første brændselsmærker – K-mærkerne – vil blive sat i kraft inden udgangen af august. Denne oplysning gives af handelsminister Halfdan Hendriksen, som i aftes har fremsat følgende udtalelse:

“Til dækning af K-mærkerne på brændselskortet medgår der jo millioner af hektoliter koks. Tilvejebringelsen af disse koksmærker må nødvendigvis tage nogen tid, i hvert fald 5-6 uger, og for at fremskaffelsen så vidt gørligt kan være tilendebragt inden den egentlige kuldeperiode begynder og nødvendiggør opvarmning af boligerne, må denne tilvejebringelse snart tage sin begyndelse. Det er derfor meningen, fortsætter handelsministeren, at sætte K-mærkerne i kraft inden udgangen af august.

Det har været nævnt, at der har været alvorlige overvejelser om at indføre et forbud mod boligopvarmning inden 1. oktober. Det er imidlertid ganske urigtigt. Noget sådant vil der ikke blive tale om. Muligheden heraf har overhovedet ikke været drøftet i ministeriet. Det vil også være ganske umuligt at gennemføre. Det bliver nu forbrugernes egen sag at holde hus med det brændsel, der stilles til deres rådighed.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. august 1942.

1942 – Klare og nøgterne ord om de tyske løftebrud og om tyskernes udplyndring af det danske folk

På Grundlovsdagen, den 5. juni, holdt fhv. handelsminister Christmas Møller over London Radio en stor tale til det britiske imperium. Udsendelsen fandt sted kl. 20 og varede i 20 minutter. Den engelske speaker annoncerede vor landsmand som en af den nyere tids største politikere.

Christmas Møller indledte sin radiotale med at omtale begivenhederne omkring den 9. april. Kongens og regeringens beslutning om ikke at gøre modstand havde været et synspunkt, der ikke havde mødt ringe forståelse i Danmark, da man var klar over, at “os venligtsindede nationer ikke var i stand til at komme os til hjælp i første omgang.”

Tyskerne havde lovet ikke at anvende vort land til angrebsbaser mod vore venner, men lad mig som et tidligere medlem af den danske regering fortælle, hvad der ikke er nogen militær hemmelighed, at der mange steder i Jylland er blevet bygget flyvepladser, at der er ført store forsyninger fra Danmark til de tyske soldater i Norge og tilbage igen. Tyskerne havde også lovet ikke at blande sig i indre danske forhold, men dette som mange andre løfter er brudt. Repræsentanter for folket – siddende i regering eller Rigsdag – er blevet tvunget ud af det politiske liv. De kommunale valg, som dog heller ikke kom tyskerne og adskillige foredragsholdere, der var for frisindede og redaktører, der nægtes at bøje sig for tyskernes krav, var blevet afskedigede. […]

”Alle tyskernes forsøg på at sætte “Quislinger” til magten i Danmark”, udtalte Christmas Møller, ”er strandet på den passive, men effektive modstand i det dansk folk og danskeres modstand er overhovedet ikke stort forskellig fra den modstand, som tyskernes møder i andre besatte lande. Langt den overvejende majoritet i Danmark er imod den tyske nyordning og mener, ligesom jeg, at tyskerne er komplet uegnede til at indtage en førende stilling i Europa. Danmark vil, når tiden kommer, så inderligt ønske at komme til at stå ved de allieredes side.”

Kilde: Uddrag af det illegale blade: De Frie Danske, 1. juli 1942, nr. 9, 1. årgang.

1942 – Tre års fængsel til Drejens-skipperen

der sejlede Christmas Møller til Sverige. Dusøren for pågribelsen af Borch Johansen fordoblet.

Københavns Byret har afsagt dom i sagen mod skipper Peter Valdemar Schmidt, Drejens, og letmatros Egon Gefion Vejle-Petersen, Kolding, der var tiltalt for overtrædelse af paragraf 3, nr. 3 ved 1. maj i år uden om paskontrollen i Schmidts motorgalease ARGO at have sejlet forhenværende handelsminister Christmas Møller og dennes hustru og søn fra Aggersund til Gøteborg. Dommen fastsætter en straf af 3 års fængsel for P. V. Schmidt og 1 års fængsel for Egon Vejle-Petersen.

Ved dommen konfiskeredes endvidere motorgaleasen ARGO, der er indregistreret i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. juni 1942.

1942 – Regeringserklæring om Christmas Møllers Englandsrejse

Regeringen meddeler fredag:

Onsdag den 13. ds. modtog justitsministeren et fra København afsendt og den 12. ds. her poststemplet brev fra fhv. handelsminister og fhv. folketingsmand Christmas Møller, indeholdende meddelelse om, ar hr. Christmas Møller for nogle dage siden sammen med sin hustru og søn havde forladt landet.

Fælles sag med de ‘Frie Danske’

Torsdag den 14. ds. holdt hr. Christmas Møller i den engelske radio en tale, hvoraf fremgik, at han har begivet sig til England for at gøre fælles sag med de ‘Frie Danske’, der i strid med den danske regerings politik har stillet sig til rådighed for og udfoldet forskellig virksomhed til fordel for den ene af de krigsførende parter.

Kun én dansk politik

Regeringen har tidligere givet udtryk for, at der kun findes én dansk politik, nemlig den, der føres af landets ansvarlige regering i overensstemmelse med landets rigsdag, og at det er enhver borgers pligt, at indordne sig under denne politik, idet anden handlemåde kan volde landet vanskeligheder. Regeringen må derfor beklage, at et tidligere medlem af regeringen og den danske rigsdag uden tilladelse har forladt landet og stillet sig til rådighed for kræfter, der ikke følger de retningslinjer, som af de ansvarlige danske myndigheder på grundlag af disses kendskab til alle i betragtning kommende forhold er fastlagt som den for landets vel rigtige politik. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. maj 1942

1941 – Stort set uforandrede rationeringer i januar kvartal

Muligvis skærpede bestemmelser for sigtebrødets vedkommende. Julekaffe på specielt mærke i de forretninger, der endnu har kaffe.

Handelsminister Halfdan Hendriksen talte i lørdags aftes i radioens ‘Aktuelle Kvarter’ om rationeringsordningen for januar kvartal. Handelsministeren udtalte bl.a.:

Den kommende uddeling af rationeringskort for den nye rationeringsperiode, dvs. for tiden fra 1. januar 1942 til april 1942, vil af hensyn til julen denne gang finde sted forholdsvis tidligt, nemlig i dagene omkring søndag den 14. december. Mærkerne vil i hovedsagen komme til at lyde på samme rationer som i indeværende kvartal, også smørmærkerne lyder på det samme kvantum som i indeværende kvartal. Det er tanken, at der indtil videre som hidtil gives adgang til 350 gr. smør pr. uge; derimod er det muligt, at det vil blive nødvendigt at foretage visse ændringer med hensyn til sigtebrødet.

Udviklingen har vist, at forbruget af sigtebrød er steget meget betydeligt, og da der går forholdsvis mere korn til fremstilling af sigtebrød af de nuværende størrelser end til fremstilling af rugbrød, i hvilket kornet udnyttes mere, er det muligt, at det vil blive nødvendigt at skærpe bestemmelserne vedrørende sigtebrød, således at de forbrugere, der anvender en forholdsvis stor del af deres rugbrødsmærker til indløb af sigtebrød, ikke derved beslaglægger større kornmængde end de forbrugere, der spiser sigtebrød. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. december 1941.

1941 – Trods dårlig høst – brød nok til alle!

Derimod kommer det til at knibe med foderkorn. Rationerne i Danmark de største i Europa siger Handelsministeren.


På et møde i aftes i Kalundborg gav handelsmin. en række supplerende oplysninger om rationsordningen i oktober kvartal. Ministeren beklagede, at høsten netop i år ville give så lille et foldudbytte, men det betød dog ikke, at vi kommer til at mangle brødkorn, idet der var tilsået meget større arealer med brødkorn end i fjor.

Afleveringskornet ville fuldt ud dække det nuværende brødforbrug til 1. oktober 1942. Værre er det med foderkornet. Her vil den lille høst sikkert bevirke mindre svineslagtninger, yderligere kreaturreduktioner og dermed også mindre smørproduktion. Kartofler bliver der nok af, idet høsten tegner til at blive langt større end i fjor, og for sukkerroernes vedkommende tegner høsten sig på tilfredsstillende, at den ikke blot vil dække vort hidtidige forbrug, men der skulle også blive 65-70.000 tons til eksport. Om brændselssituationen oplyste ministeren, at der til dækning af F-mærker plus tildeling til skoler og hospitaler, alderdomshjem sov. ville medgå 425.000 tons, som er til steder her i landet. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 7. september 1941.