1942 – 4.000 til møde på Skamling

Stiftsprovst Paul Brodersen om den kristne selvbesindelse og højskoleforstander Hans Haarder om folkestyrets vilkår. En smuk opvisning af pigerne fra Snoghøj Gymnastikhøjskole.

I det dejlige sommervejr i går stævnede 4.000 mennesker fra hele det sydlige Jylland sammen til Sct. Hans mødet på Skamlingsbanken. I modsætning til fjor, da kun en sjettedel af tilhørerne kunne rummes i den store forsamlingssal, blev hele mødet i år holdt som friluftsmøde. Heldigvis oprandt søndagen med smukt og tørt vejr. På grund af udsmykningsarbejdet i salen ville det simpelthen have været umuligt at holde mødet indendørs. Som sædvanlig var det Skamlingsbankeselskabet, De Sønderjyske Foreninger for Vejle og Ribe Amter og Sydøstjydske Hovedkreds af de danske Ungdomsforeninger, der indbød til mødet.

Efter sangen ‘Jeg elsker de grønne lunder’ bød Skamlingsbankeselskabets formand, propr. O. Juhl, Lykkesgaard, Sdr. Stenderup, på indbydernes vegne velkommen til mødet. Efter sædvane indledede formanden med smukke ord at hylde kongen:

“Vi takker kongen, fordi han ved sin mandige og frimodige optræden ved sine manende og alvorlige ord er bleven det naturlige midtpunkt for hele den danske befolkning. Vi vil ønske Guds velsignelse til, at kongen snart må blive helt rask og få kræfter til at være vor konge og samlingsmærke i denne svære og alvorlige tid” (nifoldigt leve og Kongesangen). […]

Danmarks kommende dage

Stiftsprovst Paul Brodersen, København, var første taler:

Når vi i dag er samlet på dette minderige sted med den skønne udsigt, tænker vi på vort land, på dets minder, den skæbnetid, vi nu oplever og på Danmarks kommende dage. Hvilken fremtid skal der blive for dette land? Ydre begivenheder som vi ikke er herre over, kommer til at betyde meget. Men dette skal vi ikke være i tvivl om, at uendeligt vigtigere for Danmarks fremtid end det, de ydre begivenheder kan føre med sig, er, hvilken ånd der lever og råder hos os selv. Og her har vi alle som danske et ansvar. Mest af alt afhænger det danske folks fremtid af vor tro, vor vilje og indsats. Vi danske har måttet give op på den ydre front. Så meget mere gælder det den indre front i vort folk. Den alvorlige sandhed, som vi mp se i øjnene, er, at der er så uendelig mange i vort folk, som ikke har nogen tro. Nu gælder det ikke at synes, men at være. […]

I pausen underholdt K.F.U.M.-spejdernes musikkorps fra Kolding, ligesom drengene også spillede til fællessangen. Efter pausen samledes man på skrænterne omkring den store “gryde” nedenfor Skamling, hvor pastor Due, Gjesten, ledede aftenmødet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1942.

1942 – Kongen er blevet indlagt på Diakonissestiftelsen

Til supplerende undersøgelse – en operation kan blive nødvendig.

Ritzaus Bureau erfarer søndag: Hans Majestæt Kongens tilstand er fremdeles efter omstændighederne tilfredsstilende. Da den tilstedeværende gulsot imidlertid ikke er aftaget, har Hans Majestæt efter de tilkaldte lægers henstilling søndag ladet sig indlægge på Diakonissestiftelsens hospital til supplerende undersøgelse og behandling. Når undersøgelsen i løbet af nogle dage er afsluttet, vil yderligere meddelelse fremkomme.

Kongen gik selv til bilen

Det var i går 14 dage siden, kongen fik det lettere tilfælde af galdested. Kongen er på Amalienborg blevet behandlet for sygdommen på normal vis. Han har i længere tid kunnet være oppe nogle timer hver dag. Der har hverken været smerter eller feber siden anfaldet, og sygelejet har ikke taget på kongens humør. Da den gulsot, som er stødt til, ikke har villet fortage sig, har kongens læge fundet det praktisk, at der blev foretaget en mere gennemgribende undersøgelse på et hospital. I de sidste dage har overkirurg Mogens Fenger, Diakonissestiftelsen, været tilkaldt og har deltaget i undersøgelsen.

Et kvarter før kl. 7 i går kørte kongen i dronningens lille vogn til Diakonissestiftelsen. Kongen gik selv ned til vognen og livmedikus Fenger ledsagede kongen. Om eftermiddagen havde kronprinsen, kronprinsessen og prinsesse Mathilde besøgt kongen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1942.

1942 – Kongens nytårstale i radioen i aftes

“Vi længes mod den dag, da vort flag atter kan vaje over et frit Danmark”.

Statsradiofonien stillede i aftes kl. 19 om til kongens arbejdsværelse på Amalienborg, hvorfra Hans Majestæt holdt følgende tale til det danske folk:

Atter er et år henrundet under den mørkeste tid i vort fædrelands historie, og som griber sindene med dyb bekymring. Vi længes mod den dag, da vort flag atter kan vaje over et frit Danmark. Sæt ikke lid til rygter. Indbyders sammenhold er det, hvormed vi bedst kan tjene vort land. Den tillid, der på så mange måder er vist mig i denne tunge tid, har været mig til stor opmuntring, og den siger jeg af hjertet tak for.

Det skal fremdeles være mine bestræbelser ikke at svigte denne tillid. Dronningen forener sig med mig i ønsket om et godt nytår for alle landsmænd, såvel herhjemme som for alle dem, der færdes i det fjerne. Gud velsigne hvert eneste hjem og vort fælles fædreland, Danmark!

Kilde: Kolding Folkeblad, 2. januar 1942.