1941 – Bestyrelsesmøde i Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening

Den 14 Februar afholdetes et Bestyrelsesmøde i Alpedalen hos Formanden Chr. Petersen. Hovedmaalet var at vælge en Delegeret fra Foreningen til at rejse til Vejle Søndag den 16 Februar for at deltage i Opstillingsmødet ved det forestaaende Amtsraadsvalg. Valget blev K. Antonsen Bramdrupdam.

Desuden drøftedes det forestaaende kommunevalg og det bestemtes at afholde Opstillingsmøder i Bramdrup den 22. Februar og i Harte Forsamlingshus d 28 Februar, hvad man saa skulde se af faa bekendtgjort paa bedste maade.

Mødet hævet

Kilde: Uddrag fra forhandlingsprotokol, 1941. Forhandlingsprotokollen for Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening. Opbevares på Kolding Stadsarkiv.

Maskinmester Petersen fra Alpedalen var medarbejdere ved Vandkraftværket Harteværket, der i dag er et oplevelsescenter som du kan besøge, læs mere på værkets hjemmeside

1941 – Generalforsamling i Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening

Søndag d 12 Jan 1941 afholdtes der generalforsamling i Bramdrup Kro. Formanden maskinmester Pedersen Alpedal indledte mødet med en Redegørelse, for hvorfor der i Aaret der svandt var afholdt saa faa møder inden for Partiforeningen, grunden var tildels Folks mødetræthed, som desværre havde vist sig gang paa gang, og for det andet de ændrede Forhold, som vi er kommen ind under siden 9de April 1940.

Omtalt blev derefter Amtraadsvalgene nu til Foraaret og Arildsen Alpedal og K. Antonsen Bramdrupdam blev valgt til at repræsentere Foreningen ved det forestaaende Opstillingsmøde til Amtsraadet der skal afholdes paa Industriforeningen i Kolding Søndag d 19 Jan 1941.

Derefter blev de tilstundende Sogneraadsvalg omtalt, og der var Stemmer der talte for, at man denne gang skulde søge, hvis det kunde lade sig gøre at afholde Fredsvalg, idet man mente at under de herskende Forhold i Landet da at søge Valget foretaget under saa rolige Former som mulig, alt under Forbehold af, at Partiet beholdt de to mandater, som det nu har.

Maskinmester Pedersen var ved at sige fra som Sogneraadsmedlem i næste Valgperiode under Henvisning til, dels at han nu var over 60 Aar og at yngre Kræfter burde til og dels, at han erindrede fra sidste Valg, at Stemmerne stod Splittet, dog lod han skinne igennem, at hvis han kunde være sikker paa en god majoritet af Stemmerne, saa var der en mulighed for Fortsættelse.

Jørgen Grejsen Ejstrup, Formand for Landarbejdernes Fagforening her, meste at sige god for sin og Fagforeningens medlemmernes Støtte, hvis Pedersen vilde stille sig igen.

Regnskabet blev derefter oplæst af kasseren Jens Pedersen og godkendt. Paa Grund af at Mathias Jørgensen som var revisor var afgaaet ved Døden, skulde man have en anden, valget blev Anders Jensen Alpedal. Det blev derefter bestemt, at der skulde holdes yderligere en generalforsamling længere hen paa Foraaret, hvor de sædvanlige Valg skulde Foregaa.

Et nyt Medlem som er Tilflyttet fra Kolding ,,Arildsen” og som er gammel Agitator for Partiet, lovede at stille sine Kræfter til Raadighed her ude i Foreningen hvad der blev modtaget med glæde.

Efter nogen Diskution om kommunalpolitik, som den foregaar paa landet hvor Partiet er i Mindretal hævedes mødet.

Kilde: Uddrag fra forhandlingsprotokol, 1940. Forhandlingsprotokollen for Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening. Opbevares på Kolding Stadsarkiv.

Maskinmester Petersen og Arildsen fra Alpedalen var begge medarbejdere ved Vandkraftværket Harteværket, der i dag er et oplevelsescenter som du kan besøge, læs mere på værkets hjemmeside

1940 – Bestyrelsesmøde i Harte-Bramdrup socialdemokratiske forening

Søndag d. 26 Mai 1940 afholdtes et Bestyrelsesmøde nede ved Vandkraftcentralen i Alpedal, mødets Formaal var at vælge Medlemmer til at deltage i et Indstruktionsmøde i Vejle Søndag d. 2 Juni valgt blev Jørgen Grejsen Ejstrup, Chr. Block Ejstrup, Anders Lorentsen Bramdrupdam, Chr. Petersen Alpedal og Kristian Antonsen Bramdrupdam.

Mødet hævet

Kilde: Uddrag fra forhandlingsprotokol, 1940. Forhandlingsprotokollen for Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening. Opbevares på Kolding Stadsarkiv.

1939 – Spar på lys, gas og vand

I aftes holdt Kolding Byråd et ekstraordinær møde, hvor man skulle fastsætte de nødvendige spareforanstaltninger med hensyn til lys, gas og vand.

Mødet, der var præget af en masse drøftelser, blev indledt af borgmesteren, som påpegede, at det var nødvendigt at begrænse forbruget nu, inden at lagrene var opbrugt. Der blev på mødet vedtaget en række skrappe rationeringer for elektricitet, gas og vand i Kolding.

Hvad der forbruges udover 50procent af normalt strøm og 75 procent af gas betales dobbelt. For håndværkere og industrien indføres en spærretid fra kl. 15 til 19, i hvilken tid, der betales det dobbelte af normale takst. Varm Centralvarmevand må kun anvendes lørdag og søndag. Stærkt indskrænket gade- og vinduesbelysning, alt reklamebelysning standses efter lovbestemmelse herom.

Christian den Ottendes berømte bemærkning “Nu ville vi alle spare, hvor spare kan!”, har fået en ny aktualitet.

Oplandet og elektricitetsforsyningen

Efter henstilling fra Kolding afholdt Kolding Oplands Højspændingsforsyning(KOH) i går eftermiddag også møde. Oplandet rammes også af sparebestræbelserne.

Driftsbestyrer Eriksen fra KOH oplyset i et interview, at det først og fremmest bliver forbud mod udvendig reklamebelysning og begrænsning af vinduesbelysning i forretninger, som skal indskrænkes mest muligt, som i Kolding.

Der udstedes forbud mod anvendelse af varmeovne for rumopvarmning, med påbud om sparsommelighed i almindelighed, blandt andet ved anvendelse af færre pærer. I de rene elektriske køkkener skal der spares mest muligt.

På elektricitetsværket, vil man nøjes med at bruge de mest økonomiske maskiner, og derved strække kulbeholdningerne længst mulig. For at dette kan ske, må belastningen hen imod aften nedsættes mest muligt, som følge heraf vil der komme et påbud om ikke at benytte motorer til tærskning, formaling, rundsave eller andet i tiden fra kl. 3 eftermiddag til solopgang.

Påbuddet vil blive kontrolleret igennem de selvregistrerende instrumenter på Harteværket og K.O.H.s hovedstation.

Hvis forbrugerne ikke retter sig efter påbuddet, så er meldingen fra Eriksen:

Ja, så kan det få meget kedelige følger, i værste tilfælde en mere eller mindre langvarig afbrydelse af forsyningen, men i hvert fald kan vi ved hjælp af spændingsregulatoren i Harte sætte spændingen så langt ned i en vis tid, at motorer ikke kan benyttes, hvilket jo også vil være katastrofalt for motorer til maskinmalkning, vandpumper og mejerimaskiner, overfor hvis brug man jo ellers ikke vil foretage nogen som helst indskrænkninger.”

Driftbestyrer Eriksen, 12. september 1939

Det håbes, ifølge Eriksen, at der så længe forbrugerne i videst mulig omfang retter sig efter sparebestemmelserne, så vil man forsøge at undgå prisstigninger, men det afhænger naturligvis af kultilførslerne og priserne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1939

1939 – Dannebrog males på hustagene i Kolding

Foranstaltningerne der i denne tid må tages, vil byrådet bruge i alt 100.000 kroner til luftværnsforanstaltninger. Stadsingeniøren har for det civile luftværns udvalg forelagt en plan over en række rum, der muligvis kan bruges som tilflugtsrum. Som en ekstra foranstaltninger er det besluttet at male store dannebrogsflag på centrale bygninger i byen, således vores nationalitet kan tydeliggøres for fremmede flyvere.

Myndighederne har problemer med indkøb af alle de ting, som skal bruges til beredskaberne i Kolding. For brandinspektøren har det været umuligt, indtil nu, at skaffe alt det nødvendige.

For også at sikre el, gas og vand, vil der fredag indledes forhandlingerne mellem byrådets kasse- og regnskabsudvalget og lederne af byens værker. Alle må være sparsommelige med deres forbrug, fra byens side er der allerede sket indskrænkninger af gadebelysningen, og flere restriktioner vil nok blive vedtaget. Værket i Kolding er et kulværk, som stadigt har et større lager, samtidigt findes vandkraftcentralen Harteværket, som leverer el til byen og oplandet, så Kolding er ikke dårligere stillet end så mange andre steder.

Kolonnefører Rasmussen og konstruktør Buhl har i går været i Esbjerg, hvor de har set virkningerne af luftangrebet. Kolonnefører Rasmussen har til det civile luftværns udvalg givet beretning herom.

Det var også i går at de frivillige som har meldt sig til det civile luftværn, mødtes til instruktion på Almenskolen og Pigeskolen. Der er tildelt politivæsnet 100 mand, som udstyres med grønne armbind, der skal hjælpe med patruljering og mørklægning. Brandvæsnet tildeles 70 mand, der udstyres med blå med en hvid stribe armbind.

Der skal i øvrigt gøres opmærksom på at alle må være rede til at gennemføre mørklægningen, oplysninger om mørklægningen findes i den pjece, som fra luftværnet er blevet tilsendt alle husstande i Kolding.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. september 1939

1939 – Folkebladet: Gas og elektricitetsforsyningen i Kolding

Foranstaltninger i lighed med sidste verdenskrig?

Krigssituationen rejser naturligvis spørgsmålet om vor forsyning med gas og elektricitet. Kan vi vente Indskrænkninger som under verdenskrigen?

Gadebelysning, som jo særligt var gas, var dengang praktisk taget slukket, og forbrugerne gav 60 øre pr. kubikmeter for det forbrug, der tidligere var normalt. Det, der blev brugt udover det, normale kostede 2 Kr. pr. kubikmeter.

I Kolding er der på Gasværkets lager til ca. 4 måneder – det er, hvad vi kan have, når der lige har været en damper her, oplyser driftsbestyrer Husted.

I øvrigt har gasværket solgt flere kos, end knusemaskinen har kunnet gnave sig igennem. Gasværket kom derved lidt bagefter med leveringerne og har fra i lørdags måttet standse leveringerne – i antagelig en uge – indtil man er kommet på ret køl igen. Derefter vil det komme til at gå i sin vante gænge igen.

Nogen grund til hamstring bør der ikke være her heller. Under Verdenskrigen 1914-18 var der intet Tidspunkt, hvor Folk ikke havde noget at putte i kakkelovnen – selv ikke under den værste undervandsbådsblokade. Men tørvene kom jo i kurs.

– På elektricitetsværket oplyser Driftsbestyrer Buemann, at man i 1914-18, da petroleum ikke kunde fremskaffes, lagde stikledninger ind i mange småhjem, hvor elektricitet ikke fandtes i forvejen. Elektricitetsværket ligger inde med kul op over skorstenen og har i hvert fald til 5 måneders normalt forbrug. Og Harteværket bruger jo ikke kul.

Det er driftsbestyrerens opfattelse og erfaring fra sidste verdenskrig, at det er umuligt at få folk til at spare. Det er aldrig ,,os”, der skal spare, det er altid naboen.

I morgen holder elektricitetsarbejdsudvalget møde for at drøfte om arbejdet og driften kan anlægges mere besparende og økonomisk.

Artikel uddrag fra Kolding Folkeblad, 4. september 1939, side 4