1943 – Strålende hundredårsdag for Kolding Havn

Stort opbud af Koldingensere overværede afsløringen af den monumentale fortøjningspæl. Sejltur forbi den kommunale kran, der havde premiere. Festlighed og gratialeuddeling i sejlpavillonen. Stor reception på Rådhuset med mange taler og gaver. Sluttelig frokost på Hotel Kolding.

Kolding Havns officielle hundredsårsdag oprandt med det skønneste efterårsvejr. Solen strålede og varmede. Luften var stille og mild, og der flagedes i byen og på havnen. Sidstnævnte sted var der truffet guirlander, og skibene lå smykket med flag. Midt for havnepladsen stod den med relieffer kunstnerisk udsmykkede fortøjningspæl, som var de kommunale tjenestemænds jubilæumsgave, indhyllet i Dannebrog, parat til afsløringen. Koldingenserne var i meget stort tal mødt frem for at bivåne de begivenheder, som man vidste skulle finde sted.

Der var jubilæumsstemning til stede. Havnen er byens kælebarn, og byens børn ville gerne være med til at fejre dens runde fødselsdag. Man vidste, at det ville ske under mere beskedne former, end hvis samfundet havde levet under mere normale forhold; men det skal siges straks, at festen trods tiderne blev fejret under stilfulde og værdige former.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. oktober 1943.

1943 – Bogen om Kolding Havn

Smukt værk, der ikke kommer i handelen

Stads- og havneingeniør C. A. Lassen bebudede bog om Kolding Havn i anledning af den nuværende havns hundredsårs jubilæum på søndag er nu færdigtrykt på Konrad Jørgensens Bogtrykker i Kolding. Havneudvalget står som udgiver, og pengene til det smukke skrift, der er på 93 store sider, er bevilget af Byrådet sammen med bevillingen til festlighederne, som jo imidlertid på grund af forholdene ikke bliver til noget.

Bogen fremtræder i smuk indbinding med titel ‘Kolding Havn’, og byvåbnet i guldtryk. Den skildrer ikke alene de sidste 100 år, men går helt tilbage til de første overleveringer for 700 år siden om skibsfart på Kolding. Der redegøres for den første havn i åmundingen ved “Riberdyb” og den daværende livlige handelsforbindelse til Ribe. I 1539 gjorde Christian den tredje et interessant forsøg på at genskabe den gamle handelsvej ved forslag om en kanal fra Kolding-Ribe gennem Koldingådalen og Kongeåen! Tanken blev genoplivet i 1804, da havnen gennem mange år ikke havde betydet noget på grund af delvis tilsanding. Siden har planen vist ikke været fremme for alvor.

Efter denne indledning redegøre stads- og havneingeniøren for den nuværende havns anlæg og udvikling gennem de forløbne 100 år. De historiske foreteelser oprulles, og der gives en detaljeret udredning af havnens tekniske forhold, vedrørende kajanlæg, besejlingsforhold på fjorden og de ændringer, havnens tilkørselsforhold er undergået. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1943.

1943 – Enighed om, at havnens jubilæum skal fejres

Hele Byrådet går ind for jubilæumsfesten, som vil samle byens og egnens befolkning.

Kolding Havns 100 års jubilæum drøftes jo nu i byen, og særlig interesseret i, at der bliver holdt lidt festlighed i anledning af jubilæet, er både erhvervs- og forretningslivet, men naturligvis ikke mindst restauratørerne. Mange folk til byen giver jo omsætning og liv. Kolding Avis advarer nærmest folk mod at komme til Kolding, fordi man hverken kan få soveplads eller noget at spise. Bladet skriver således, at det “hørte i går en restauratør sige, at allerede ved Dyrskuet vil det kunne have sine vanskeligheder at give byens gæster, hvad de måtte ønske at spise, for slet ikke at tale om, hvad de måtte kunne ønske at drikke og ryge.” Videre skriver bladet, at landboerne kan komme til at tage sultne hjem fra festen, hvis de ikke selv tager madkurv med, og at det ikke er rat for en vært ikke at kunne give sine gæster en anstændig modtagelse! Bladet er altså nærmest af den mening, at det er bedst, om folk bliver væk fra Kolding.

Hidtil ikke noget i vejen

Vi har talt med erhvervschef Høy om spørgsmålet, og han udtaler, at med hensyn til indkvarteringen kan der sikkert ikke blive tale om større vanskeligheder, idet en 1 dags fest naturligvis ikke vil medføre stor rift om sengeplads. Med hensyn til, at det skulle knibe for restaurationerne at betjene publikum, har der hidtil ikke været noget i vejen, og personlig mener han ikke, at dette problem skulle kunne virke ødelæggende for planerne om en havnefest. “Fra vor side skal der i hvert fald ikke lyde advarsler til det store publikum om ikke at komme til Kolding”.

Lad dem bare komme

Vi har endvidere spurgt restauratørforeningens formand, direktør Jul. Hansen, Palmehaven-Trocadero og sejlklubbens restaurant på havnen, hvad han mener om betjeningen af jubilæumsgæsterne. “Lad dem bare komme”, siger direktøren, “vi skal nok klare de grejer. Det siger sig selv, at restauratørerne altid er interesseret i, at der kommer folk til byen. Man skal ikke kyse folk bort med argumenter, som ikke dur. Man skal naturligvis arbejde på at få så mange mennesker til byen som muligt. Vi skal nok vise, at vi kan betjene dem. Om jeg så skal tage dem alle sammen selv!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juni 1943.

1943 – Den nye borgmester er stemt for at fejre havnens jubilæum

Landsretssagfører Juhl kunne tænke sig en byfest i forbindelse med havnens hundredårs jubilæum

I anledning af byrådsmedlem, direktør K. Nørgaards udtalelse til Folkebladet i går om, at Kolding Havns 100 års jubilæum ikke bør forbigås i stilhed, har vi gennem udtalelser fra mange sider erfareret, at direktør Nørgaards syn deles af store kredse af byens befolkning, ja selv fra omegnen er der givet udtryk for, at man gerne ville være med til at fejre Kolding Havn, der har haft så stor betydning for byens og egnens udvikling.

Spørgsmålet er kun, hvordan?

Vi har i dag spurgt den nye borgmester og formand for Havneudvalget, landsretssagfører V. Juhl, hvordan han ser på spørgsmålet.

“Jeg har læst, hvad De skrev i går, og for mig står det sådan, at havnens 100 års jubilæum bør markeres. Spørgsmålet er kun, hvordan vi skal gøre det. jeg har ikke selv deltaget i de forhandlinger og planlæggelser, der tidligere fandt sted om sagen (som jo gik i stå. Red.), men havnen selv – eller byen – har jo for længst besluttet at markere dagen ved udsendelsen af et jubilæumsværk, som stadsingeniør C. A. Lassen er i færd med at udarbejde, og som foruden omtalen af havnen gennem de 100 år også vil komme til at berøre forskelligt vedrørende selve byens udvikling i det forløbne sekel. Der er jo en meget nær forbindelse mellem havnens og byens udvikling. Der er bevilliget et betydeligt beløb til udgivelsen af dette værk, så der er altså gjort noget, for at dagen ikke skal gå upåagtet hen, og jeg vil under alle omstændigheder regne med, at der også vil blive en højtidlighed under en eller anden form.”

For en snævrere kreds eller for hele byen?

“En fest i flere dage kan der vist ikke blive tale om, og byjubilæum bliver der i hvert fald ikke holdt. Der kan ikke dokumenteres noget som helst om, at 1943 skulle være et jubilæumsår i Koldings historie. […] Det er i øvrigt mit indtryk”, slutter borgmester Juhl, “at det er et almindeligt ønske i Kolding, at havnejubilæet bliver behørigt festligholdt, og at man – selv om tiden naturligvis ikke opfordrer til store festligheder – dog gerne vil have et sådant oplivende moment med, som havnejubilæet kan blive, og spørgsmålet vil nu komme til behandling i det nye havneudvalg”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad 28. maj 1943

1943 – Havnejubilæet, dyrskue og folkefest i Kolding?

Byrådsmedlem, direktør K. Nørgaard slår til lyd for, at havnens 100 års jubilæum alligevel fejres

Dyrskuet i Kolding er som omtalt nu fastsat til afholdelse lørdag d. 3. juli. Det agtes afholdt under de sædvanlige former, det vil sige som en landbrugsfaglig begivenhed uden tilsætning af de arrangementer og fornøjelser, som i mange byer gør dyrskuet til en folkefest for by og egn. Der har været ymtet om, at dyrskuet i Kolding er lidt for ensidigt fagligt, således at der – ud over at se på de mange prægtige dyr og ringridningen – ikke er folkeforlystelser at gå til, som ved mange andre dyrskuer rundt om i landet. Da 4-5.000 mennesker, som sædvanligvis besøger dyrskuet, er overvejende landboere, og inde i byen mærker man ikke meget til, at der er dyrskue. Kolding har 26.000 indbyggere, og hvis det blev sådan, som det er mange andre steder, at byen står på den anden ende, den dag (elle de dage), da der er dyrskue, skulle et skue i Kolding med dertil hørende folkeforlystelser mageligt kunne samle 15.000 mennesker.

Havnens 100 års jubilæum bør fejres

I år er der en særlig anledning til at tage spørgsmålet om folkefest i forbindelse med dyrskuet op. Kolding Havn har som bekendt 100 års jubilæum i sommer, og hvad var da mere naturligt endt at fejre dette jubilæum i forbindelse med dyrskuet enten samme dag eller dagen efter? Afholdelse af festligheder i anledning af dette jubilæum har jo ganske vist været stærkt på tale, men på g rund af en lille kompetencemæssig kontrovers mellem Erhvervsrådet og Byrådet er sagen som bekendt døet helt hen. Men kan man være bekendt af sådanne grunde at lade en sådan dag gå upåagtet hen? Der er mange, som synes at det kan man ikke.

En af dem er den nye direktør K. Nørgaard, som i en samtale med os slår til lyd for, at havnens 100 års jubilæum fejres på værdig måde. Havnens folk er i hvert fald enige om, at dagen bør fejres, og fordi sagen kørte i stå under det gamle byråd, behøver det nye ikke at føle sig forpligtet til ikke at røre ved den. Havnens 100 års jubilæum bør benyttes for reklame for havnen og byen og dens erhvervs- og forretningsliv, og det ville være meget naturligt, siger hr. Nørgaard, at fejre dagen i forbindelse med dyrskuet i Kolding, således at man får en byfest ud af det, som vil trække folk langvejs fra til Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. maj 1943.

1943 – Festuge for Kolding by og havn

I dagen fra den 27. juni til den 4. juli

Erhvervsrådets Arrangementskomité vedrørende en by og havnefest i Kolding holdt i aftes møde og nedsatte en række underudvalg, der skal planlægge festlighederne i forbindelse med havnens 100 års jubilæum, der for så vidt muligt kan forenes med et 700 års bypublikum. […]

Hvert udvalg vælger sin formand, og de 5 udvalgsformænd danner sammen med erhvervsrådets formand det snævre forretningsudvalg. Erhvervsrådets formand, købmand Carl Petersen, er formand, for såvel arrangementskomité som forretningsudvalg.

Der var mest stemning for at holde festen ved midsommertid, da havnens egentlige jubilæumsdag, den 23. oktober, jo falder for sent til udendørs festligheder. Det besluttedes da at vælge ugen 27. juni – 4. juli. Havnefesten kan da meget passende indledes med sejlklubbens store kapsejlads og muligvis også med et stort ridestævne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1943.

1942 – Havnens hundred-års jubilæum fejres

Erhvervsrådet tager initiativet til en stor byfest

Kolding Havn kan næste år fejre 100 års jubilæum, og der har jo været tale om af fejre dagen sammen med et byjubilæum, der nok med lidt velvilje kunne lade sig konstruere – i alt fald med lige så stor historisk begrundelse som de købstæder, der hidtil har fejret sådanne begivenheder. Imidlertid har de unormale forhold bl.a. indkvarteringsvanskelighederne, bevirket, at denne tanke har måttet opgives. I stedet for har Erhvervsrådet taget initiativet til en “Oplandsdag” i forbindelse med havnejubilæet, og i aftes havde Erhvervsrådet indbudt en lang række af de interesserede institutioner og foreninger til et orienterende møde på Industriforeningen.

Her forelagde formanden, købmand Carl Petersen, de foreløbige planer. Der var almindelig tilslutning til at fejre havnejubilæet ved en række festligheder, og også til at lægge festen tidligere end selv jubilæumsdagen, der er den 24. oktober. Derimod var der delte meninger om, hvorvidt festen skulle holdes ved midsommertid eller i begyndelsen af september, som Erhvervsrådets forslag gik ud på. Heller ikke var forsamlingen rede til at nøjes med en enkelt dags fest. Der blev foreslået både et par dage og en hel uge, men disse spørgsmål overlades i øvrigt til den arrangementskomité, der skal nedsættes. Ikke færre end 19 medlemmer skal denne hovedkomité tælle, og desuden nedsættes et forretningsudvalg på 9 medlemmer. Til begge disse udvalg skal de forskellige indbudte foreninger anmelde deres repræsentanter senest til nytår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. december 1942.