1944 – Bekendtgørelse fra politiet

Fra og med den 28. marts er følgende veje på Kolding Havn spærrede for al færdsel i tiden fra kl. 20.00 til kl. 6.00:

Nordre Havnevej fra og med Benzinvej til Fynsvej. Slagterivej fra Andelssvineslagteriets vestlige ende mod øst. Jens Holms Vej fra Benzinvej mod øst.

Personer, for hvem det er nødvendigt at have adgang til de ovennævnte vejstrækninger i det anførte tidsrum, vil ved henvendelse til det tyske Ortskommandantur få udstedt passerseddel.

Politimesteren i Kolding m.v., den 29. marts 1944.

Ahrenbrandt. est.

Kilde: Kolding Folkeblad, 29. marts 1944.

1944 – Forlist fra Kolding til Holbæk

Motorskonnerten ZAMPA savnes med fem mand

Nytårsaftensdag forlod motorskonnerten ZAMPA af Rønne Kolding Havn med korn fra Sydjydsk Korn- og Foderstofkompagni. Skibets bestemmelsessted var Holbæk. Siden har ingen set noget til skibet eller dets besætning, og da der de sidste dage efter voldsom nordvestenstorm er drevet vraggods i land ved Sjællands Odde styrkes formodningen om at ZAMPA er forlist med sin besætning. Så meget mere, som bl.a. en redningsbåd og en redningskrans, der drev ind på stranden ved Odden tydeligt var mærket ZAMPA.

ZAMPA, der ejedes og førtes af den kun 25-årige skipper Gunnar Svendsen fra Rønne var et jernskab, der lastede 110 tons. Det var bygget i 1912 i Frederikshavn, og først for ganske nylig har Svendsen overtaget skibet efter skibsfører Frederiksen i Klemensker på Bornholm. Skibet var i juleugen kommet hertil fra Mariager med cement, men har i øvrigt kun få gange været i Kolding Havn.

Kvinde og lille barn mellem de omkomne

Skibets besætning bestod, så vidt man har kunnet få oplyst, foruden skipperen, af den 17-årige kok Holger Louis Jacobsen fra Rønne samt jungmand Kurt Werner Anderberg. Desuden var skipperens unge hustru og ægteparrets to år gl. barn med ombord, og de må formodes at have delt skæbne med skibets besætning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. januar 1944.

1943 – Domme over 5 koldingensere

Kolding 27/11:

En tysk krigsret har afsagt dom over 5 koldingensere, sigtede for sabotage ved brandstiftelse i en oplagsbygning på havnen. I sagen er afsagt 4 dødsdomme, nemlig over Verner Emil Petersen, St. Jørgensgade, Carl Chr. Andersen, Sneppevej, Kaj Lykke Kaiser, Toldbodgade, og en C.B.-Betjent Harald Jens Møller Hansen, medens den femte implicerede, tømrer Axel Viggo Westengaard, Hyrdestræde, idømtes 3 måneders fængsel.

Der er fra de lokale danske myndigheders side indgivet benådningsansøgning for de dødsdømte.

Kilde: Uddrag af det illegale blad; Information, 27. november 1943.

1943 – Den nye havnekran afleveret

I formiddags fandt den officielle aflevering af havnens nye kran sted. Den blev afleveret af direktør Bonde-Petersen, Aarhus Maskinfabrik, og blev grundig gennemprøvet. Denne prøve overværedes af stadsingeniør Lassen, havnefoged Fink og installatør Overbeck, der sagde god for den elektriske side af sagen. Kranen blev prøvet i arbejde både med de tilladelige 2½ tons, den med grab kan tage, samt med en overvægt på 25 pct. Begge disse prøver forløb tilfredsstillende, og de samme gjaldt den køreprøve, kranen var ude på. Havneudvalget var ikke til stede ved afleveringen. Det vil få forelagt en afleveringsskrivelse til godkendelse i sit næste møde. Man regner med, at kranen først i næste uge kan begynde på det daglige arbejde. Endnu har den den mønjerøde farve, og denne kulør skal den beholde et års tid, hvorefter den vil få sin endelige farve. Som fører af kranen, er antaget montør Rønde Nielsen, Aarhus, mens maskinpasser Nielsen, der hidtil har fungeret på havnens uddybningsmaskine, skal være reservefører. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1943.

1943 – Strålende hundredårsdag for Kolding Havn

Stort opbud af Koldingensere overværede afsløringen af den monumentale fortøjningspæl. Sejltur forbi den kommunale kran, der havde premiere. Festlighed og gratialeuddeling i sejlpavillonen. Stor reception på Rådhuset med mange taler og gaver. Sluttelig frokost på Hotel Kolding.

Kolding Havns officielle hundredsårsdag oprandt med det skønneste efterårsvejr. Solen strålede og varmede. Luften var stille og mild, og der flagedes i byen og på havnen. Sidstnævnte sted var der truffet guirlander, og skibene lå smykket med flag. Midt for havnepladsen stod den med relieffer kunstnerisk udsmykkede fortøjningspæl, som var de kommunale tjenestemænds jubilæumsgave, indhyllet i Dannebrog, parat til afsløringen. Koldingenserne var i meget stort tal mødt frem for at bivåne de begivenheder, som man vidste skulle finde sted.

Der var jubilæumsstemning til stede. Havnen er byens kælebarn, og byens børn ville gerne være med til at fejre dens runde fødselsdag. Man vidste, at det ville ske under mere beskedne former, end hvis samfundet havde levet under mere normale forhold; men det skal siges straks, at festen trods tiderne blev fejret under stilfulde og værdige former.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. oktober 1943.

1943 – Havnearbejderne har et hårdt og farligt job

Ved losning og ladning af skibe i havnen er havnearbejderne uundværlige, selv om meget af arbejdet nu sker ved mekanisk kraft. Havnearbejderne har fra gammel tid haft ord for at være kraftkarle, ellers kunne de ikke arbejde ved havnen. De har måttet tage mangen en hård tørn.

Hvor mange havnearbejdere er der ved Kolding Havn?, spørger vi havnearbejdernes formand, Arild Jonsen, under en samtale på Sømandshjemmet, en af havnens faste borge.

“Vi har ca. 100, og vor organisation kan til næste år fejre 25 års jubilæum. Vi har gode arbejdsforhold, bedre end ved mange andre havne. Vi fordeler selv arbejdet mellem os, på den måde, at vi har en listefører på Havnestuen, hvor havnearbejderne bliver tildelt arbejde efter tur. Men vi skal selv holde os til og være der, når nummeret kommer ud. Ellers bliver man sprunget over. For tiden er der nok at lave for de fleste af os.”

Der kræves vel stadig en god fysik af havnearbejderen?

“Ja, men også en god karakter. Drikkeri kendes heldigvis ikke i gammeldags forstand, selv om det endnu hænder, at 3-4 mand deler en halv flaske snaps til frokostpakken. Hvad angår kræfterne, så er det hårdeste arbejde efterhånden overtaget af maskinerne. F.eks. bærer vi ikke mere. Men det er ofte et farligt arbejde, og selv om der ikke på Kolding Havn kan siges at være sket mange ulykker i de senere år, så har der mangfoldige gange været lige ved at ske noget. Det er ikke det arbejde, der ser farligst ud, vi er mest bange for, for i de tilfælde ved man på forhånd, at man skal tage sig i agt. Nej, det er de uberegnelige sammenspil, der skaber ulykkerne.” […]

Hvordan ser De på mekaniseringen?

“Tja, det er jo tidens løsen. Vi har nu tre kraner, og de har tilsyneladende ikke skadet havnearbejdernes så meget, som det så ud til fra begyndelsen. Kranerne har befriet os for meget hårdt arbejde, som vi før havde, og jeg tror ikke, at en nogenlunde mådeholdene mekanisering, som den vi nu har, skader os, men mekanisering til yderlighed, f.eks. en kornsuger, vil vi ikke være glade for”, slutter formanden.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad,. 21. oktober 1943

1943 – Bogen om Kolding Havn

Smukt værk, der ikke kommer i handelen

Stads- og havneingeniør C. A. Lassen bebudede bog om Kolding Havn i anledning af den nuværende havns hundredsårs jubilæum på søndag er nu færdigtrykt på Konrad Jørgensens Bogtrykker i Kolding. Havneudvalget står som udgiver, og pengene til det smukke skrift, der er på 93 store sider, er bevilget af Byrådet sammen med bevillingen til festlighederne, som jo imidlertid på grund af forholdene ikke bliver til noget.

Bogen fremtræder i smuk indbinding med titel ‘Kolding Havn’, og byvåbnet i guldtryk. Den skildrer ikke alene de sidste 100 år, men går helt tilbage til de første overleveringer for 700 år siden om skibsfart på Kolding. Der redegøres for den første havn i åmundingen ved “Riberdyb” og den daværende livlige handelsforbindelse til Ribe. I 1539 gjorde Christian den tredje et interessant forsøg på at genskabe den gamle handelsvej ved forslag om en kanal fra Kolding-Ribe gennem Koldingådalen og Kongeåen! Tanken blev genoplivet i 1804, da havnen gennem mange år ikke havde betydet noget på grund af delvis tilsanding. Siden har planen vist ikke været fremme for alvor.

Efter denne indledning redegøre stads- og havneingeniøren for den nuværende havns anlæg og udvikling gennem de forløbne 100 år. De historiske foreteelser oprulles, og der gives en detaljeret udredning af havnens tekniske forhold, vedrørende kajanlæg, besejlingsforhold på fjorden og de ændringer, havnens tilkørselsforhold er undergået. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1943.

1943 – Afslag på den nye brandstation ved havnen

Byggenævnet vil ikke bevilge materialer

Den nye brandstation ved Kolding Havn bliver ikke til noget foreløbig. Efter hvad vi erfarer, har byggenævnet nemlig for et par dage siden meddelt, at der ikke i øjeblikket kan gives tilladlese til at anvende de nødvendige materialer, og dermed må man naturligvis i første omgang opgive dette byggeri, selvo om det også ville have betydning som boligfremskaffende foranstaltning. Det var jo planen at forbinde brandstationen med 12 mindre lejligheder, hvoraf de fire skulle benyttes af brandvæsenets eget mandskab. Den nye brandstation er således, ligesom den nye politigård, nu foreløbig ønsker, der må udskydes til efter krigen, hvis der ikke sker en afgørende bedring i materialesituationen eller myndighedernes syn på disse projekter.

Den eneste trøst, udtaler brandinspektør Bach overfor os, er den omstændgihed, at der allerede nu er sikret fast vagt i arbejdstiden ved den nuværende brandstation. Der er til stadighed fire mand klar til at rykke ud i første omgang, og vi har i den ret korte tid, denne ordning har bestået, allerede to gange haft udrykninger i dagtimerne, hvor det har været af stor betydning, at slukningen påbegyndtes så hurtigt som mulig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. oktober 1943.