1942 – 700 års jubilæum i Kolding i 1943?

Indsamling blandt borgerne til en jubilæumsgave til byens udsmykning.

Kolding Erhvervsråd holdt i aftes møde på Hotel Kolding. Formanden, købmand Carl Petersen, bød velkommen, især til landbrugsforeningens og arbejdsgivernes repræsentanter, proprietær Olav Rasmussen, Ferupgaard, og installatør H. Overbeck, der for første gang gav møde i rådet. I sin meget udførlige beretning om Erhvervsrådets arbejde siden sidste møde den 27. marts udtalte formanden bl.a.:

“I anledning af, at Kolding by til næste år kan fejre 700 års jubilæum og havnen 100 års jubilæum, har jeg, til dels på opfordring fra anden side, foreslået, at disse jubilæer markeres på en passende måde. Selv om de tidligere planer om større jubilæumsfestligheder er skrinlagt, vil jeg dog finde det rimeligt, at både byens og havnens jubilæum fejres, selv om det naturligvis under hensyn til tiderne må gøres i en mere dæmpet form.

Jeg vil foreslå, at Erhvervsrådet taget initiativet til at få nedsat en komité, der på den bredest mulige basis fremskaffer midlerne til en jubilæumsgave til byen, f.eks. en eller anden kunstgenstand i form af en brønd eller anden skulptur til udsmykning af pladsen foran rådhuset. Jeg er ikke i tvivl om, at byens borgere gerne vil være med til at sætte dette jubilæum et varigt minde – og et minde, der i fremtiden kan smykke byens centrale plads. Endvidere vil jeg foreslå, at jubilæumsdagen festligholdes på en sådan måde, at begivenheden også udadtil kan virke som en god propaganda for byen og havnen”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juni 1942.

1942 – Brand under brandøvelse!

Havneøvelsen i Kolding i går blev alvor. Generatorbrændeskæreriet blev næsten druknet i vand fra fire brandkorps.

Der har ved tidligere lejligheder været anket over, at brandvæsenet i Kolding var temmelig længe om at rykke ud til en brand, og at slukningen ved en enkelt lejlighed kunne have været mere effektiv – sidste gang, da Hørfabrikkens store lager af hørblår på havnen for nylig brændte.

I går morges ved 7-tiden opstod der på ny brand på havnen – og kun ganske kort fra det forrige brandsted. Men denne gang kan Kolding Brandvæsen ikke få at høre, at det var for længe undervejs, for det var omtrent nået ned til brandstedet med fuld udrykning og i fuldt udstyr på det tidspunkt, der blev slået alarm!

Den store brandøvelse, der i går morges skulle holdes på Kolding Havn med deltagelse fra de kommunale brandværn i Vejle, Fredericia og Kolding, fik en uventet realistisk baggrund. Det blev ingen øvelse, men en regulær brandslukning!

Da Kolding Brandvæsen ved 7-tiden kom kørende mod havnen på vej til øvelsespladsen ved slagteriet, opdagede man, at det røg fra Sydhavnen, nærmere betegnet fra Bondesens Høvle- og Savværk, der nu ejes af ingeniør Hennebjerre. Samtidig med, at brandvæsenet således selv opdagede branden, kom alarmeringen til stationen, men da var brandbilerne allerede på pletten! Ilden var som nævnt påstået i det høvleværk, som entreprenør Bondesen i sin tid lod opføre for dér at fremstille guldbrædder […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juni 1942.

1942 – En trav- og galopbane i Koldng?

Der arbejdes med interessante planer, der vil have publikumstrækkende muligheder.

Der findes – som bekendt – galop- og traverbaner i Aarhus og i Odense. Det er institutioner, der søndag efter søndag trækker i tusindvis af folk til disse to byer, og det ikke blot fra det nære opland, men også fra længere bortliggende dele af landet. I denne tid stoppes togene med galop- og navnlig travinteresserede, der om søndagen tager turen til Aarhus eller til Odense og i disse byer lægger mange penge, både på den ene og den anden måde. Tilslutningen til disse galop- og travløb har været enorme og har gennem de sidste år udvist en stadig stigning. Det er dog ikke blot de respektive byer, der har høstet store økonomiske fordele af disse løb, også staten skærer sig en bred rem af huden gennem totalisatorafgiverne.

Hvis der skulle anbringes en tredje provins-galopbane, hvor burde den da ligge andre steder ned i Kolding, der ligger midt i et trafikalt smørhul? Vi har dog set, at formanden for Aabenraa Amts Landboforening, gdr. P. Chr. Hansen, Nygaard, på et møde i anledning af dyrskuet i Aabenraa den 26. juni har luftet den tanke, at Aabenraa for længe siden burde have haft en sådan galopbane. Man mener, at det stedlige byråd burde tage sig af planen.

Der er sikkert nogle stykker i Kolding, der har gået og tænkt på, at den næste provinsgalopbane burde ligge i Kolding eller ganske tæt ved Kolding. Herfra er der tilpas langt til både Aarhus og Odense, og der er ingen grundt til, at et meget stort publikum herfra drager så langt som til Aarhus for at se galop og trav. En sådan galopbane anbragt for eksempel ved Fynsvej omkring ‘Hvidsminde’, ville have en ganske fortræffelig beliggenhed. For landevejstrafikken fra Fyn vil den ligge lige ved hånden, og for trafikken fra det sydlige opland og fra Sønderjylland vil den også være nemt tilgængelig via havnen og Nordre Havnevej, og for trafikken fra det nordlige og vestlige Jylland er der også en bekvem vejforbindelse over Bramdrupdam gennem Bramdrup Skov. […]

Vi har i formiddags drøftet galop- og traverbane med erhvervschef Høy, der udtaler at han allerede i februar måned i forretningsudvalgsmøde inden for Erhvervsrådet har berørt spørgsmålet, men rådets øvrige medlemmer kom ikke dengang nærmere end på projektet. Dette udelukker dog ikke, at erhvervschefen kan tage sagen op ved given lejlighed og undersøge de muligheder, der måtte være tilstede for at gennemføre et sådant projekt, der vil blive et betydeligt aktiv for Kolding som turistby, et centrum for et ret stort opland med et ikke helt dårligt pengebeslået publikum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942.

1942 – Voldsom brand på Kolding Havn i formiddags

Generatorlastbil som brandstifter. For 150.000 kr. hørblår går op i luer.

Ved 10½-tiden opstod der en voldsom brand på Kolding Havns sydkaj i en lagerbygning, som tilhører Jydsk Andels Foderstofforretnings bygning og A/S P. Lauridsens pakhus. På en halv time ødelagdes værdier for over 200.000 kr.

Lastbilen tændte

Ilden skuldes gnister fra en generator-lastbil, tilhørende vognmand Rud. Jensen, Kolding. Lastbilen, der førtes af chauffør Jens Schmidt, var kørt ind i bygningen for at losse. Da den igen skulle køre bort, må en gnist have fænget i noget af den hørblår, som bygningen var stoppet fuldt af – i alt lå der for ca. 150.000 kr. Ilden greb hurtigt om sig. En af de i bygningen arbejdende løb hurtigt til den nærmeste telefon for at alarmere brandvæsenet. Chauffør Schmidt gjorde, hvad han kunne for at redde sin arbejdsgivers bil. han forsøgte forgæves at få generatoren i gang, så bilen kunne køre ud. Da dette ikke lykkedes, forsøgte han at lade bile trække sig ud ved hjælp af selvstarteren, men heller ikke det lod sig gøre. Da alle de andre var flygtet ud af bygningen, fortsatte chauffør Schmidt, der er en ældre mand, med sine anstrengelser, og da det blev for varm, lukkede han førerhusets ruder til. Til sidst måtte han fortrække, men da var ilden allerede blevet så nærgående, at hans hår var begyndt at brænde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juni 1942.

1942 – De fire meldecentraler

Folks alarmering af ulykker og den slags under luftalarm kan jo også ske gennem de fire meldecentraler rundt om i byen som etableres. Der er en meldecentral i Mazantigade ved Fynsvej, i ‘Nørreport’ ved Vejlevej, helt ude på Haderslevvej ved en benzintank og på D.D.M.M. i Munkensdam. Disse centaler er, som sagt, besat under flyvervarsel, og folks anmodninger om hjælp – det være sig af hvilken som helst art – vil straks gå videre til kommandostationen hvorfra hjælpen så udsendes.

Desuden forretter en del af politiets folk vagtjeneste. Der er således observationsposter i Slotstårnet, på “Borgen” og på Hotel Royal. Endelig må jeg heller ikke glemme havneluftværnet, hvis opgave det er at mildne de første skader, som kan indtræffe på havnen under luftangreb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 10. maj 1942

1942 – Den nye kran på Kolding Havn

Tages i brug i begyndelsen af maj måned.

Den nye store lossekran på Kolding Havns nordside, som kulfirmaet Berring, Larsen & Co. lader opføre, er nu ved at være færdig, og man venter, at den kan tages i brug i begyndelsen af maj måned. Kranen, hvis “bro” ligger 14 meter over kajen, og som på sit højeste kommer til at måle 22 meter, er transportabel, anbragt på skinner, således at den kan flyttes til oplagspladsens forskellige afsnit. Udlæggeren får en svingeradius på 17 meter, og grabben vil kunne tage 1.800 kg. ad gangen, og man regner med, at den kan losse 1.500 tons kul i døgnet. Kranen står sammen med den nye silo og kontorbygningen firmaet i ca. 400.000 kr. Til kranfører er antaget maskinarbejder Niels Poulsen, Drejersvej, der tidligere har været ansat på De Danske Mejeriers Maskinfabrik.

På havnen er der i forvejen en kran, nemlig på Sydkajen, tilhørende Kolding Kulkompagni. Som bekendt skal gasværket jo benytte den nye kran. I den anledning er der planer om rejsning af en kulsilo på kajen mellem jernbanelinjerne, Herfra er det meningen, at en 40 meter lang bro i 8 meters højde skal anbringes over gaden hen til gasværket, hvor den skal dele sig i to for at skaffe de bedst mulige aflæsningsforhold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. april 1942.

1942 – Snart på bunden af kommunens tørv

Der er solgt næsten dobbelt så mange som i sidste fyringsperiode.

“I den sidste tid har der været livlig afsætning af Kolding Kommunes tørv. Vi er faktisk på bunden af vor egen beholdning”, siger Brændselskontorets leder, kontorbestyrer Schmidt. “Men vi lånte elektricitetsværket en del i vinter, og det får vi tilbage nu, så vi håber, det slår til – blot forårssolen vil hjælpe lidt! Vi sælger nu kun i småpartier, fra en sæk op til et ton, og vi har solgt mest i marts-april, da folks brændselsmærker slap op.”

Der kan vel ventes flere mærker sat i kraft til udenlandsk brændsel?

“Der venter jeg ikke vil ske. Når der kommer forsyninger frem, skal værkerne jo først og fremmest have, og industrien i det hele taget.”

Hvor mange tørv har kommunen solgt i denne fyringsperiode?

“Vi kommer op på godt 7.000 tons, og i forrige periode var det kun omkring 4.000, så der er næsten tale om en fordobling.”

Og næste år?

“Ja, vi har bestilt i alt godt 8.000 tons, men erfaringsmæssigt får vi dem jo ikke alle. Sidste år bestilte vi 7.000 og fik godt 5.000, så i år kan vi vel regne med godt 6.000. Så mange kan vi have i skuret på havnen, men ved leveringen i eftersommeren kan vi vel køre ca. 1.000 tons ud til steder, De Gamles Hjem og lignende institutioner, sp vi kan nok skaffe plads.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. april 1942.

1942 – Muslinge-kvase sunket i Kolding Havn i nat

Og den nyslåede skippers hele indtægtsmulighed er væk.

I sidste uge fandt en arbejdsløs arbejdsmand, Starch, i Kolding, at han burde gribe den chance, der i disse dage ligger i muslingefiskeriet. Og efter modne overvejelser og store anstrengelser lykkedes det ham at skrabe en sum penge sammen, nok til at erhverve en mindre og ældre fiskekvase. Han købte for 600 kroner det veltjente skib VENUS, som tilhørte skipper Hede, Kolding. Sammen med et par kammerater tog han fuld af arbejdsmod fat på muslingefiskeriet, og han havde haft så stort udbytte af sit fiskeri, at han allerede havde landet den første last muslinger, som var blevet overtaget af fiskeeksportør Peter Christensen.

I aftes ved 7-tiden kom VENUS i havn med sin anden ladning, i alt ca. 15 tons. VENUS, der ikke selv kunne forcere den svære og skarpe is, blev bugseret ind af en af fiskeeksportørens større motorskibe. Trods det sene tidspunkt tog mandskabet straks fat på at losse noget af lasten, men da de ved 8-9 tiden havde fået ca. 1½ tons langt op på kajen, tog de hjem for at hvile ud til i morges ved 8-tiden, da de igen ville tage fat med friske kræfter for at bjerge den dyrebare last i land. De havde bemærket, at skibet tog lidt vand ind, da de forlod det, men det var dog ikke mere, end at de kunne tømme det på fem minutter eller så. Da de kom ned til slagterikajen i morges, var imidlertid kvasen sunket. Kun masten ragede op over vandet.

Og med båden sank altså også næsten hele lasten, der repræsenterede en værdi af i alt 700 kroner altså mere, end skibet havde kostet ejeren, og netop den sum, der skulle være med til at udgøre lidt af den første fortjeneste. […] Der føres i formiddag forhandlinger om mulighederne for at hæve den sunkne kvase. Men heller ikke det er billigt.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1942.