1941 – Stormen har givet åle-eksportørerne et smæk på mange tusinde kroner

Fiskeeksportør Th. Petersen er glad, hvis tabet for hans vedkommende ikke er over 50.000 kr. Vandet sank atter i morges.

Stormskaderne vil alene i Kolding beløbe sig til et tal, der må skrives med seks cifre, og det største smæk er påført byens fiske-eksportører. I løbet af en times tid i morges, da stormen løjede af, snak vandstanden meget betydeligt, og rundt omkring i de vandlidte hjem gik man i gang med at udbedre skaderne. Ved middagstid var vandet i havnen kun et halvt hundrede centimeter over daglig vande. I aftes var vindstyrken oppe på 100 km. vindhastighed i timen. Orkanagtig storm, vindstyrke 11, ligger mellem 92 og 100 km. vindhastighed. Derefter er stormen fuld orkan, oplyser meteorologerne.

Hyttefadene knustes under stormen.

Under den voldsomme orkanagtige storm i går og i forgårs knustes mange hyttefade, der ligger i fjorden mellem åmundingen og Rebæk, og det er på nuværende tidspunkt umuligt at danne sig et skøn over de store tab, der er påført fiskeeksportørerne. Værst er det gået ud over fiskeeksportør Th. Petersen og fiskeeksportør Jepsen. Fiskeeksportør Th. Petersen udtaler på vor henvendelse, at man i går forsøgte at bjerge en del af hyttefadene, men ynder de herskende vejrforhold var arbejdet meget besværligt, og tabet meget betydeligt. Hvis det ligger under 50.000 kr., udtaler hr. Petersen, må vi være glade. […]

Skaderne andre steder i by og opland

Men også mange andre Koldingensere er blevet påført tab, omend det ikke er så store dimensioner som for fiskeeksportørerne. Adskillige kældre fyldtes som vi nævnede det i går, med vand, og fra tidlig morgen til i nat kl. 0.30 arbejdede Falck uafbrudt med at pumpe. Seks mand var i arbejde, dels med håndpumpe og dels med motorpumpe, og i løbet af dagen rømte man kældrene i 34 ejendomme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 14. november 1941.

1941 – Fryseværk til 1,2 mill. kr. skal lægges i Sydjylland

Kolding har gennem sin centrale beliggenhed og gode transportforhold store chancer for at få værket.

Vi har tidligere her i bladet omtalt det store firma Coldstores, der har bygget et fryseværk på Islands Brygge i København på 6 etager. Vi meddelte også, at det var selskabets hensigt at oprette lignende fryseværker flere steder i provinsen, og bl.a. Aalborg og Aarhus var på tale. Vi kan i dag tilføje, at selskabet også påtænker at bygge et fryseværk i Sydjylland og man har været i forhandling med Kolding Byråd og Havneudvalg derom. Forhandlingerne er dog ikke tilendebragt, men det drejer sig om opførelse af et fryseværk til 1,2 millioner kr.

Der er også set på en plads ved havnen, ved den såkaldte Slagterikaj, hvor der vil blive en plads på 50-60 meter lang og ca. 25 meler bred. Det siger sig selv, at både byen og havnen er stærkt interesseret i planen. Vort betydelige Eksportmarked danner grundlaget for to gode kreaturslagterier, og der skal til disse virksomheder bruges megen is til kølevogne. Men al den is, der har skullet bruges her, har man hidtil måttet befragte fra Esbjerg. Og der er mellem Esbjerg og Aarhus ikke noget fryseværk så man vil forstå, at et værk i Kolding vil have gode betingelser som centralforsyning til et stort område i Sydøstjylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. november 1941.

1941 – Store planer med Svanemosen

Afvanding og storproduktion af tørv, der kan give arbejde til 800 mand i sommermånederne.

‘Kolding Social-Demokrat’ kunne forleden meddele om den fornyede interesse for afvandingsplanerne i Svanemosen. Til mødet herom i Kolding i går sammen med ingeniør Jacobsen fra Hedeselskabet deltog landsretssagfører Juhl, folketingsmand M. Larsen, statsskovridder Ottosen, under hvem administrationen af Svanemosen hører, og entreprenør Hjelmer fra Holbæk. Den sidstnævnte har sidste sommer produceret 37.000 t. tørv i Aamosen ved Holbæk, og hans selskab interesserer sig for en storproduktion af tørv, bl.a. til generatorbrug, i Svanemosen. Der kan blive tale om til næste sommer at producere ca. 40.000 tons, og denne produktion vil kræve en arbejdsstyrke på 800 mand sæsonen igennem, så det siger sig selv, at Kolding Kommune har stor interesse i, at afvandingen gennemføres. Afvandingen er nemlig en forudsætning for en tørveproduktion i større stil. I dag vil de samme folk, der forhandlede i Kolding i går, sammen med borgmester Knud Hansen bese forholdene i mosen. […]

Svanemosen har været på tale blandt de moser, der skulle autoriseres for produktion til generatordrift. Spørgsmålet er så, om der kan oprettes en kontrakt med generatorbrændselskompagniet.

Med Kolding Sydbaner og over Kolding Havn

I så fald vil tørvene fra Svanemosen blive transporteret med Kolding Sydbaner til Kolding Havn, hvorfra generatortørvene befragtes pr. skib til København eller andet bestemmelsessted. Men desuden vil Kolding være interesseret i en tørveproduktion i den nærliggende Svanemose, fordi fragten herfra antagelig kun vil andrage en halv snes kroner pr. ton, mens den er betydelig højere fra de fjernere moser, kommunen hidtil har købt sine tørv fra. Endelig vil arbejdere fra Kolding, der beskæftiges i mosen, kunne bo hjemme og dermed spare de dyre pensionsudgifter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. oktober 1941.

1941 – Kolding transporthavn får stort brunkulsfirma

Det drejer sig om en produktion på 150-200 tons daglig.

Et stort københavnsk firma, Tuxen & Hagesen, har i Kærhede pr. Sdr. Felding grundet et brunkulsbrud, der efter planerne skal op på en daglig produktion på 150-200 tons. Fra bruddet er bleven anlagt sidespor til Troldhedebanen, og firmaet har i dag forhandlet med borgmester Knud Hansen og folketingsmand M. Larsen om forskellige enkeltheder i en overenskomst, der allerede truffet med Havneudvalget her om, at transporten af brunkullene skal foregå over Kolding Havn. Firmaet har i dette øjeblik lejet en plads på havnes sydside uden for Gødningskompagniets plads […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 14. oktober 1941.

1941 – 7 mand i detentionen

Med uniformeret C.B.-betjent i spidsen.

Der blev hurtigt udsolgt i detentionen i nat. Det er mange tider sinde, der har været en sådan rift om pladserne i detentionen som i nat. Ikke færre end 7 mand skulle der skaffes plads til. Nogle af dem var kommet i slagsmål på restaurationer, der iblandt et føl i uniform, som efter slukningsøvelserne på havnen om eftermiddagen havde fundet disse slukningsøvelser for matte og derfor fortsatte med at slukke for egen regning (i begyndelsen med fire andre) på forskellige af byens restaurationer. han endte med at komme i slagsmål med en Esbjergfisker, der ved sit fremmøde i retten bar synlige mærke raf sit sammenstød.

Kredslægen havde karakteriseret “Føllets” tilstand kort og godt som beruselse, hvilket dommeren tolkede som en særdeles graverende grad af mangel på herredømme over sig selv. Hans udseende i retten, da han i middags blev stedet for dommeren, lod også formode, at noget helt let anfald havde der ikke været tale om. Alligevel ville han påstå, at han ikke havde været beruset, ihvorvel han nok havde fået noget at drikke. Hans dom kom til at lyde på 20 dages hæfte. Dommeren betroede ham, at det blev anset som skærpende, at han havde båret korpsets uniform. Han modtog dommen. Fiskeren fik 12 dages hæfte. Men han ville ikke være ved, at han havde været i slagsmål, kun, at han havde fået en på siden af hovedet. Så derfor udbad han sig betænkningstid. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. oktober 1941.

1941 – 3.000 mennesker til luftværnsdemonstration

Det var en kold omgang at overvære luftværnsdemonstrationen i går eftermiddags på Kolding Havn i anledning af Luftværnsdagen. Men ikke desto mindre holdt ca. 3.000 mennesker, hovedsagelig børn, der overværede demonstrationen, ud til afblæsningen. Så snart kavalkaden, hvori alle luftværnsgrene var repræsenteret, ankom til pladsen ved havnen, gik man i gang med demonstrationen, og publikum blev ved hjælp af højtaleranlæg holdt a jour med de forskellige øvelser. Med demonstrationen for øje var der opført en lille fabrik ved siden af Berring, Larsen & Co.s lagerplads. Her så man luftværnsmandskabet bane sig vej ind gennem en 1½ stens mur og stålgitterværk og befri de sårede i den bomberamte >fabrik<. Desuden så man de uhyggeligt udseende gassporere i arbejde, og stor morskab vakte det, da de ikke kunne få lukket for vandslangen.

Det mest spændende, og det var sikkert forventningen herom, der fik folk til at fryse med anstand, var dog, da det lille hus blev ramt af en brandbombe fra en flyvemaskine (H. L. Hansen) og i løbet af et øjeblik futtede af. Det både varmede og frydede de mange tilskuere, hvoraf nogle ganske simpelt havde taget en damper i brug.

Det er vanskeligt at koncentrere en øvelse med så mange deltagere – ca. 200 – på så lille et område, uden at det kommer til at virke lidt stillestående, men man fik på den anden side at se, hvad der i påkommende tilfælde står til rådighed. Publikum fik et levende indtryk af, at der er mange – ikke mindst frivillige mandskab – der ofrer mange timer på en uddannelse, som skal kunne være til hjælp, hvis ulykken rammer. Og dette er vel nok en økonomisk håndsrækning værd; ikke for luftværnsmandskabets skyld, men for vor egen skyld. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. oktober 1941.

1941 – Luftværnsdagen på fredag

Politikommissær Kleberg om det civile luftværns betydning for befolkningen. I anledning af Luftværnsdagen på fredag udtaler politikommissær Kleberg:

Luftværnsdagen har det dobbelte formål at uddybe kendskabet til civil luftbeskyttelsestjeneste blandt befolkningen og derved gøre den interesseret og ved salg af det lille mærke til 10 øre af skaffe fornøden kapital til det store arbejde, Luftværnsforeningen har påtaget sig. Til et sådant arbejde må der nødvendigvis kapital; men jeg tror også, at indsamlerne på Luftværnsdagen vil blive modtaget med velvilje og forståelse af befolkningen, for hvem hele arbejdet udføres. Dansk Luftværnsforenings arbejde består bl.a. i at bibringe civilbefolkningen så megen kendskab til civilbeskyttelsestjenesten som muligt for at hindre panik og forvirring i at opstå. Et led i dette oplysningsarbejde vil udstillingen i bibliotekssalen og øvelserne på havnen være, og myndighederne har derfor beredvilligt stillet sig til rådighed i forståelse af den store betydning, Luftværnsforeningens arbejder har haft. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 6. oktober 1941.

1941 – En vellykket katastrofe-øvelse

De cyklende samaritter var på pletten næsten lige så hurtigt som motorkøretøjerne.

Arbejder-samaritterne i samarbejde med Falcks Redningskorps og brandvæsenet holdt i går den årlige katastrofeøvelse på havnens arealer ved Jysk Andels Foderstofforretning. Øvelsen forestillede at det store lagerpakhus brændte og 35 arbejdere i de 4 etager var indespærret, idet trapperne var ødelagte. Få minutter efter at der var blæst alarm, kom Falck og brandbilen susende i fuld udrykning og alarmsignaler gennem gaderne, og omtrent samtidig mødte de ca. 50 samaritter, der deltog i øvelsen. Nogle kom med ambulancevognen, men de fleste kom pr. cykel. Men alt gik med fart. Sprøjterne var klar, ambulancevognene parat, materiellet og folkene på plads så hurtigt, at de mange hundreder af tilskuere slet ikke havde fattet enkelthederne, men det hele apparat klappede som det skulle.

Nedfiring fra 4. etage.

Arbejder-samaritterne under ledelse af formanden, tilskærer Hans Ravn og Falck-folkene under Fogeds rolige og kyndige ledelse gik i gang med at bjerge de indespærrede og sårede, der blev firet ned med tovene, en enkelt forestillede at være hårdt såret og han blev bjerget fra 4. etage med en marinebåre. Det er et system, der er opfundet i Schweiz til bjergning af forulykkede alpebestigere, og ved hjælp af dette apparat lader det sig gøre at transportere svært tilskadekomne fra store højder uden at de pågældende har større gene derved, end hvis de nede på jorden kunne transporteres på almindelig båre.

Alle bjerget på en halv snes minutter.

I løbet af en halv snes minutter eller så var alle de 35 bjerget, ambulancerne susede af sted med de værste medtagne, og ved forskellige belægninger af bandager havde man sørget for, at det hele så realistisk nok ud, men samtidig var det også en del af øvelsen, idet samaritterne under virkelige forhold jo foretager en foreløbig forbinding på stedet. Under øvelsen forklarede man gennem højtalerne for publikum gangen i dramaet, og da øvelsen var forbi, opfordrede man gennem højtalerne publikum til at melde sig til de kursus, Arbejder-samaritterne fra 1. oktober sætter i gang. Og så fortsatte man andet steds på terrænet opvisning i samarittergerning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. september 1941.