1943 – Bogen om Kolding Havn

Smukt værk, der ikke kommer i handelen

Stads- og havneingeniør C. A. Lassen bebudede bog om Kolding Havn i anledning af den nuværende havns hundredsårs jubilæum på søndag er nu færdigtrykt på Konrad Jørgensens Bogtrykker i Kolding. Havneudvalget står som udgiver, og pengene til det smukke skrift, der er på 93 store sider, er bevilget af Byrådet sammen med bevillingen til festlighederne, som jo imidlertid på grund af forholdene ikke bliver til noget.

Bogen fremtræder i smuk indbinding med titel ‘Kolding Havn’, og byvåbnet i guldtryk. Den skildrer ikke alene de sidste 100 år, men går helt tilbage til de første overleveringer for 700 år siden om skibsfart på Kolding. Der redegøres for den første havn i åmundingen ved “Riberdyb” og den daværende livlige handelsforbindelse til Ribe. I 1539 gjorde Christian den tredje et interessant forsøg på at genskabe den gamle handelsvej ved forslag om en kanal fra Kolding-Ribe gennem Koldingådalen og Kongeåen! Tanken blev genoplivet i 1804, da havnen gennem mange år ikke havde betydet noget på grund af delvis tilsanding. Siden har planen vist ikke været fremme for alvor.

Efter denne indledning redegøre stads- og havneingeniøren for den nuværende havns anlæg og udvikling gennem de forløbne 100 år. De historiske foreteelser oprulles, og der gives en detaljeret udredning af havnens tekniske forhold, vedrørende kajanlæg, besejlingsforhold på fjorden og de ændringer, havnens tilkørselsforhold er undergået. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1943.

1943 – Den nye borgmester er stemt for at fejre havnens jubilæum

Landsretssagfører Juhl kunne tænke sig en byfest i forbindelse med havnens hundredårs jubilæum

I anledning af byrådsmedlem, direktør K. Nørgaards udtalelse til Folkebladet i går om, at Kolding Havns 100 års jubilæum ikke bør forbigås i stilhed, har vi gennem udtalelser fra mange sider erfareret, at direktør Nørgaards syn deles af store kredse af byens befolkning, ja selv fra omegnen er der givet udtryk for, at man gerne ville være med til at fejre Kolding Havn, der har haft så stor betydning for byens og egnens udvikling.

Spørgsmålet er kun, hvordan?

Vi har i dag spurgt den nye borgmester og formand for Havneudvalget, landsretssagfører V. Juhl, hvordan han ser på spørgsmålet.

“Jeg har læst, hvad De skrev i går, og for mig står det sådan, at havnens 100 års jubilæum bør markeres. Spørgsmålet er kun, hvordan vi skal gøre det. jeg har ikke selv deltaget i de forhandlinger og planlæggelser, der tidligere fandt sted om sagen (som jo gik i stå. Red.), men havnen selv – eller byen – har jo for længst besluttet at markere dagen ved udsendelsen af et jubilæumsværk, som stadsingeniør C. A. Lassen er i færd med at udarbejde, og som foruden omtalen af havnen gennem de 100 år også vil komme til at berøre forskelligt vedrørende selve byens udvikling i det forløbne sekel. Der er jo en meget nær forbindelse mellem havnens og byens udvikling. Der er bevilliget et betydeligt beløb til udgivelsen af dette værk, så der er altså gjort noget, for at dagen ikke skal gå upåagtet hen, og jeg vil under alle omstændigheder regne med, at der også vil blive en højtidlighed under en eller anden form.”

For en snævrere kreds eller for hele byen?

“En fest i flere dage kan der vist ikke blive tale om, og byjubilæum bliver der i hvert fald ikke holdt. Der kan ikke dokumenteres noget som helst om, at 1943 skulle være et jubilæumsår i Koldings historie. […] Det er i øvrigt mit indtryk”, slutter borgmester Juhl, “at det er et almindeligt ønske i Kolding, at havnejubilæet bliver behørigt festligholdt, og at man – selv om tiden naturligvis ikke opfordrer til store festligheder – dog gerne vil have et sådant oplivende moment med, som havnejubilæet kan blive, og spørgsmålet vil nu komme til behandling i det nye havneudvalg”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad 28. maj 1943

1942 – Der sker noget på Kolding Havn

Nye virksomheder skyder op, og nu er den nye kran i udsigt

Der sker noget på Kolding Havn for tiden. Der arbejdes dag og nat med udladning af brunkul og tørv. På kajerne vokser der nye virksomheder op, der bygges og udvides og skaffes arbejde.

På brandtoften efter ildebranden i Jydsk Saasæds lagerbygning er Fællesforeningen ved at i en ny bygning at indrette et vaskeri og rasperi for sukkerroer, der anvendes til den kunstige kaffe, og ved Kolding Å er man nu snart færdig med den virksomhed, som fiskeeksportør Th. Petersen & Søn opfører til kogning af muslinger. Muslingerne, som jo for tiden skrabes i store mængder på fjorden, hvor der hver dag, når det er godt vejr, ligger 20-30 både, hvorfra der skrabes muslingeskaller, skal koges i autoklaver og bliver så til forskellige lækkerier.

I forlængelse af kommunens kæmpetørveskur ved Caspar Müllersvej har Kolding Elektricitetsværk ladet opføre et lignende tørveskur, der nu er fyldt og rummer godt 3.000 tons. Endvidere er der det nye levekvægmarked, som for tiden for indrettet stald i det gamle karantænehus. Der arbejdes for tiden med indretningen, og når godkendelsen har fundet sted fra veterinærmyndighedernes side, vil stalden blive åbnet, antagelig om 2-3 uger.

Endelig haver Havneudvalget jo bestemt sig til at købe en kran til opstilling på havnes sydside. Der indhentes for tiden tilbud. Den skal står dér, hvor fabrikken Phønix ligger. Det bliver en 2 tons vippekran med en skinnelængde på 100 meter og 20 meters udlægningsradius. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. september 1942.

1941 – Havneudvalget tager nu fat på piledyrkningen

Foreløbig beplantes 3 hektar ved Sydhavnen, og kultiveringsarbejdet begynder straks.

Den flere gange omtalte plan om at dyrke vidje-pil på de opfyldte, men ubenyttede arealer på Kolding Sydhavn bliver nu til virkelighed. Tanken er jo oprindelig fremsat fra L.A.B.’s side, men efter hvad vi erfarer, bliver det Havnen selv, der tager arbejdet op, yderligere tilskyndet af det ministerielle cirkulære om piledyrkning, der nylig fremkom. På et Havneudvalgsmøde forleden blev det vedtaget straks at påbegynde arbejdet på et areal på ca. 3 hektar mellem det store tørveskur og det tidligere stålværk. Når man i første omgang tager hele det opfyldte areal ind til dyrkning, er det både fordi man ønsker at gøre visse erfaringer, og fordi den sidste opfyldte del endnu skønnes at være for blød og fugtig til dyrkningen.

På de tre hektar skal arbejdet påbegyndes hurtigst muligt. Grunden skal pløjes og fræses, og der skal gravesgrøfter for at få mere live i jorden, idet det er forudsætningen for, at pilestiklingerne kan plantes til forår. Som omtalt er de nødvendige pilestikninger sikrede fra den ryddede plantage i Vonsild, så den side af sagen vil ikke volde vanskeligheder. Bortset fra den nyttige anvendelse af arealet vil pileplantningen sikkert pynte svært på områderne ved Sydhavnen, og kultiveringsarbejdet vil jo også give en del beskæftigelse i en vanskelig tid. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Havn, 4. december 1941.

1941 – Fryseværk til 1,2 mill. kr. skal lægges i Sydjylland

Kolding har gennem sin centrale beliggenhed og gode transportforhold store chancer for at få værket.

Vi har tidligere her i bladet omtalt det store firma Coldstores, der har bygget et fryseværk på Islands Brygge i København på 6 etager. Vi meddelte også, at det var selskabets hensigt at oprette lignende fryseværker flere steder i provinsen, og bl.a. Aalborg og Aarhus var på tale. Vi kan i dag tilføje, at selskabet også påtænker at bygge et fryseværk i Sydjylland og man har været i forhandling med Kolding Byråd og Havneudvalg derom. Forhandlingerne er dog ikke tilendebragt, men det drejer sig om opførelse af et fryseværk til 1,2 millioner kr.

Der er også set på en plads ved havnen, ved den såkaldte Slagterikaj, hvor der vil blive en plads på 50-60 meter lang og ca. 25 meler bred. Det siger sig selv, at både byen og havnen er stærkt interesseret i planen. Vort betydelige Eksportmarked danner grundlaget for to gode kreaturslagterier, og der skal til disse virksomheder bruges megen is til kølevogne. Men al den is, der har skullet bruges her, har man hidtil måttet befragte fra Esbjerg. Og der er mellem Esbjerg og Aarhus ikke noget fryseværk så man vil forstå, at et værk i Kolding vil have gode betingelser som centralforsyning til et stort område i Sydøstjylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. november 1941.

1941 – Kolding transporthavn får stort brunkulsfirma

Det drejer sig om en produktion på 150-200 tons daglig.

Et stort københavnsk firma, Tuxen & Hagesen, har i Kærhede pr. Sdr. Felding grundet et brunkulsbrud, der efter planerne skal op på en daglig produktion på 150-200 tons. Fra bruddet er bleven anlagt sidespor til Troldhedebanen, og firmaet har i dag forhandlet med borgmester Knud Hansen og folketingsmand M. Larsen om forskellige enkeltheder i en overenskomst, der allerede truffet med Havneudvalget her om, at transporten af brunkullene skal foregå over Kolding Havn. Firmaet har i dette øjeblik lejet en plads på havnes sydside uden for Gødningskompagniets plads […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 14. oktober 1941.

1941 – Luftværn på havnen

Virksomhederne og havnekassen deler udgifterne.

Chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn Andersen, har efter indbydelse deltaget i et møde sammen med Havneudvalget, havneingeniøren, politimesteren, brandinspektøren og kredslægen. På mødet forhandlede man om en plan for et særligt luftværn på havnen. Dette luftværn skulle ledes fra en særlig kommando, der indrettes i Havnestuen og kommandoen udstyres med det fornødne materiel for de 4 tjenestegrene brand-, politi-, sanitets- og teknisk tjeneste, herunder en motorsprøjte. Udgifterne er anslået til 22.000 kroner.

Såfremt der ikke indrettes et sådan havneluftværn, skulle samtlige virksomheder have fabriksluftværn, og resultatet er da gennem en forhandling med virksomhederne bleven, at virksomhederne udrede 9.738 kr. til et fælles havneluftværn, mens havnens kasse under forbehold af Byrådets tilladelse udreder resten […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 28. juni 1941.