1942 – Lungebetændelsen ved at være overstået

Konge kan ikke lide havresuppe – men så kom man med lidt champagne! Hjerte- og lungespecialisterne er nu overflødige

Til formiddag oplyses på Diakonissestiftelsen, at bedringen i Kongens tilstand vedvarer. Ganske vist har Kongen ikke sovet uafbrudt hele natten, og var derfor til morgen lidt træt, men hans almenbefindende var dog godt. Temperaturen var 38,2, pulsen 68. Kongen vågnede ved 7.45-tiden i morges, og lægeren konstaterede, at Kongen ikke var nær så kortåndet som dagen i forvejen. Det ser såedes ud til, at lungebetændelsen er ved at være helt overstået. Alle kongefamiliens medlemmer er glade over den store bedring i Kongens tilstand, og Prins Knud udtalte således til morgen, at han fandt, at der var sket en næsten mirakuløs forandring med Kongen. Kongen kunne nu igen tale munteret og synes ret ubesværet.

Endvidere kunne Kongen på ny spise noget – ja, Kongen havde endda bedt om mere mad. Kongen har flere gange om dagen fået en portion havresuppe med champagne i, og endvidere har Kongens kost bestået øllebrød, havregrød og røræg. Forleden spiste Kongen et helt dusin østers. Majestæten bryder sig ikke særlig meget om almindelig havresuppe, og derfor har overkirurg Mogens Fenger fundet på at tilsætte havresuppen lidt champagne. Der har været dage, hvor Kongens appetitten har været meget dårlig, og overkirurgen har ligefrem måttet tvinge Kongen til at spise. Ved en sådan lejlighed, hvor Kongen omsider havde spist, sagde han smilende til lægen: “Mange tak, Deres Majestæt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. oktober 1942.