1941 – 42.000 meter hegn skal ryddes

L.A.B. søger folk til dette arbejde.

L.A.B. i Kolding har i de sidste dage forsøgsvis beskæftiget 15 arbejdere fra byen ved hegnsrydning og lignende arbejde på landet, og herved har de opnået en udmærket fortjeneste. L.A.B. ønsker nu på grundlag af erfaringerne at gå videre ad denne vej, og man søger nu yderligere at komme i forbindelse med 50 mand fra byen, som man kan anvise arbejde ved hegnsrydning. Nu ind mod jul kan arbejderne tjene en god skilling ved dette arbejde, men såfremt vejret tillader det, kan arbejdet også fortsætte efter jul. Efter kortlægning har L.A.B. udregnet, at der alene i de nærmeste sogne ind mod Kolding findes 42.000 meter hegn, som trænger til rydning, og såfremt dette arbejde blev gjort kunne det indbringe en samlet arbejdsfortjeneste på 60.000 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. december 1941.