1942 – Det kan nok betale sig at bruge høkasse i husholdningen

Gasforbruget kan sættes ned, men på den anden side kan anvendelsen overdrives, så grøntsagernes vitaminindhold går tabt.

Efterhånden er det vist gået op for de fleste husmødre, at gasrationeringen ikke er så stram, som man havde ventet, og mange har gjort den opdagelse ved aflæsning af måleren, at der egentlig godt kunne have været brugt mere gas. Men så kan der måske være andre steder, hvor det virkeligt kniber, og hvor husmoderen vanskeligt kan få lavet det, hun tidligere anvendte gassen til. Heldigvis er der en god, gammeldags indretning, der hedder en høkasse, og som virker ens altid på trods af gasrationering og andre nedskæringer. En høkasse må jo være aktuel nu som aldrig før!

Ikke god til kød

“Det er også en ganske storartet ting”, siger fru overtjener Hejbøl, der er medlem af Husmoderforeningens bestyrelse. “Og den kan anvendes til mange ting, dog synes jeg ikke, den er heldig til kød. Det bliver ikke godt. Jeg har forsøgt det, men jeg syntes, det mislykkedes. Kødet blev ikke stegt, men stod og kogte. Men derimod til mælkemad og til kartofler. Jeg bruger den selv hver dag til at koge kartofler i. Det er så let, og lige sådan om vinteren til mælkemad, som man jo ikke lavet meget af nu. Jo, en ting mere man ikke skal bruge den til nu – suppe, fordi man risikerer, den står og bliver sur”.

Hvordan laver De en høkasse til?

“Jeg fylder den simpelthen ud med hø og slår et stykke sækkelærred rundt langs kanten, så det kan hænge ned over. Så undgår man at have høet til at ligge over hele køkkengulvet; sækkelærredet holder godt sammen på det hele. Øverst lægger jeg en pude, der er lavet af papir. Avispapir som er krøllet godt sammen, så det er blevet blødt. Det har jeg inde i et betræk af stof. Og allerøverst et trælåg, der slutter tæt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. juli 1942.

1942 – Husmødrene lærte i går at blive endnu kønnere

I går eftermiddags havde Kolding Husmoderforening påny medlemsmøde, denne gang med et helt andet program, nemlig: hvordan de bliver endnu kønnere, end de var i forvejen. Ægtefællerne ser forhåbentlig med glæde og taknemlighed på, at husmødrene ved deres demonstrationer lærer mange nye rette i en sparetid, uden smør, men med anvendelse af småkneb, der hjælper både til at få rationerne til at strække til og til at få den hårdt angrebne pengepung til at holde længere ud. De vil heller ikke se med ligegyldighed, men formentlig med et anerkendende lille smil på, at damerne også har mere æstetiske interesser, og at de ikke for det materielle glemmer, at det betyder noget at bevare den rent ydre charme og tiltrækningskraft.

Derfor havde foreningen i får eftermiddags i Palmehaven arrangeret en demonstration, hvor fru Johanne Sørensen i praksis viste de ca. 70 damer, som var kommet til stede, hvordan man holder rynkerne ude, plejer sin teint, bevarer sin alabasterhud, kort sagt: hygiejnisk ansigtspleje. Først var der kaffebord, hvor næstformanden, fru Hejbøl, i formandens, fru Eriksens sygdomsforfald, bød velkommen og gav forskellige praktiske oplysninger (bl.a. om pakkefesten den 26. februar og festligholdelsen af Nordens Husmoderdag den 10. marts).

Og så tog fru Johanne Sørensen fat på ansigtspleje-demonstrationen. Det blev en både fornøjelig og en lærerig eftermiddag. Adskillige af damerne kom i stolen og lod sig underkaste de behagelige og forskønnede behandlinger. […] Det var atter en såre vellykket sammenkomst, der gav udbytte til hver og en af deltagerne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. februar 1942.