1945 – Ved evakuering af Kolding skal alle ud af Agtrupvej

Man regner med, at de sydøstlige kommuner vil være de eneste tilgængelige under en truende situation

I anledning af den bekendtgørelse om ændring i evakueringsplanen for Kolding by, som bringes andet steds i bladet, har vi anmodet lederen af Det civile luftværns evakueringssektion i Kolding om nogle supplerende oplysninger, som går ud på følgende:

Alle skal ud ad Agtrupvej

Som forholdene ligger i øjeblikket, er det sandsynligt, at en evakuering af de ca. 25.000 Koldingensere, som ved tvungen evakuering skal forlade byen, udelukkende kan ske til de sydøstlige sogne; Dalby, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Vejstrup, Hejls og den østlige del af Taps Kommune. Derfor er der foretaget den ændring i evakueringsplanen, at opsamlingsstederne ved Ridehuset, Overmarksgården og Christianeminde i Lykkegårdsvej-kvarteret bortfalder som registreringssteder, idet alle skal ud ad Agtrupvej og passere Brændkjærgaard. Det vil være forbundet med livsfare at begive sig af andre veje end den anviste. Dette er den eneste ændring, som foretages i evakueringsplanen, og alle øvrige regler, som findes på rationeringskort-posen er fortsat gældende, og det må anbefales folk at sætte sig godt ind i dem. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 10. april 1945.

1945 – Hejlsminde Sukkerroetørreri nedbrændt

Brandskaden andrager ca. 100.000 kroner.

Søndag middag nedbrændte Hejlsminde Sukkerroetørreri, hvor der forarbejdes og tørres roesnitter til kaffe-erstatningsindustrien. Ilden menes opstået ved kortslutning.

Den store bygning, der ligger mellem havnen og badehotellet, var hurtigt omspændt, og blev et let bytte for flammerne, da alt var knastørt. 15-20 Kolding-roere, som var på instruktionskursus i Hejlsminde og netop stod og skulle ind på hotellet og spise til middag, kom til stede og deltog i redningsarbejdet, og de lykkedes at få bjærget et halvt hundrede sække tørrede roesnitter ud af ildhavet.

Der mødte brandværn fra Hejls, Vejstrup, Aller og Christiansfeld. De ankom med gjaldende hornsignaler og mange af brandfolkene med blinkende ordner på uniformerne. Man begyndte at oversprøjte brandstedet med vand, man da sprøjten efter nogen tids forløb måtte give op på grund af benzinmangel, opgav man videre slukning som forgæves. Den store fabriksbygning, hvori der foruden gulvet var to loftsetager, nedbrændte til grunden sammen med et tørreanlæg, hvorimod et andet tørrerianlæg menes nogenlunde ubeskadiget. Det samme gælder vaskeri og skæreri samt kedelhus og dampkedel underneden. Også stuehuset blev reddet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. marts 1945.

1944 – KFUK-lejr angrebet af meningitis

Lejrens 85 unge piger isoleret
Kolding, lørdag
På Grænseborgen ved Hejls er der konstateret et tilfælde af den smitsomme meningitis, idet en af de 85 uge KFUK-piger, der for øjeblikket ligger i lejr på Grænseborgen, er blevet ramt af sygdommen,
Det drejer sig om den 17-årige Karen Margrethe Sekjær, Andst, der torsdag blev heftig syg. Den tilkaldte læge beordrede hende indlagt på Kolding Sygehus, hvor man konstaterede, at den unge pige have meningitis. Der er dog ikke fare for hendes liv. Kredslæge Axel Hansen, der blev tilkaldt, har besluttet at isolere lejren, hvorefter lejrdeltagerne, der skulle have været rejst hjem i dag, fortsat en tid må blive i lejren. Der er dog ikke tegn til andre sygdomstilfælde blandt de unge piger.

Kilde: Nationaltidende, 16. juli 1944

1943 – Landliggerne må delvis proviantere i byen

De lokale handlende kan ikke fuldt ud dække sommer-gæsternes forbrug, navnlig kniber det med kød, finbrød, øl og tobak […]

For de mange mennesker, der i denne tid er landliggere ved et badested eller skal være det i løbet af sommeren, rejser det sig det store og vanskelige problem: Hvordan med maden og tobakken i ferietiden? Man er på forhånd klar over, at badestedernes lokale handlende kun meget vanskeligt kan klare den kolossale efterspørgsel, sommermånederne bringer, i hvert fald vil det blive forfærdeligt svært at fordele de små lagre retfærdigt mellem de mange gæster. Vi har foretaget en rundspørge hos lokale handlende ved kysten for at få at vide, hvorledes man klarer sig. Der blev fremsat udtalelser af en købmand, en bager og en slagter, som hver især leverer varer til badegæsterne. På nogle områder går det efter omstændighederne uden større vanskeligheder, men man kommer også ud for det svar at landliggerne delvis er henvist til at forsyne sig fra deres faste leverandører i byen.

Ikke værst med kolonialvarer

Vi valgte tre handlende i Hejls. Den første vi talte med, var købmand Johs. Holmgaard, der sagde:
“Der bliver ikke gjort nogen som helst forskel på vor daglige kunder og badegæsterne. De sidste blive ekspederet som alle andre, og de får, hvad hvad de skal bruge, forudset naturligvis, at vi har de pågældende varer. Det kan knibe med enkelte rationerede levnedsmidler, men i sin helhed går det hele ganske gnidningsløst Vi får vore forsyninger for en måned ad gangen, slår det ikke fuldt ud til, rekvirerer vi omgående varer til at supplere med”.

Hvordan går det med øl og tobak?

“Når vi har noget øl, ja, så bliver det fordelt så ligeligt som muligt, rationerne er jo ikke store, men det er meget værre med tobak. Det eksisterer faktisk ikke herude mere, så på det område må folk ganske klare sig med hvad de kan få hos deres købmænd eller cigarhandler i byen.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. juli 1943.

1943 – Sabotør fra Hejls dømt til døden af tysk krigsret

Benådet med livsvarigt tugthus i Tyskland efter henstilling fra statsministeren

Ritzaus Bureau erfarer:

Hans Petersen, født 26. april 1910 i Hejls, er ved tysk krigsret blevet dømt til døden for i månederne august-oktober 1942 i flere tilfælde at have forøvet sabotage ved hjælp af sprængbomber og ved brandstiftelse og ødelagt eller beskadiget motorkøretøjer, tilhørende den tyske værnemagt. Petersen har navnlig forårsaget en større brand hos firmaet Canning i Griffenfeldtsgade i København og forøvet sabotage ved hjælp af spræng- og brandbomber i automobilværkstedet Adlers Service, Lyngbyvej 182 og Alberts Skrædderværksted i Frederiksborggade 12.

2 medskyldige idømt livsvarigt tugthus

Petersen, der er kommunist, blev ved disse sabotagehandlinger bistået af Harald Nielsen, født 7. feburar 1906 i København og Johnny Nielsen, født 16. december 1914 samme sted, der ligeledes begge er kommunister. Da disse sabotagehandlinger var rettet direkte mod den tyske værnemagt og begået i den hensigt at tilføje den skade, er dommen over de tre gerningsmænd blev afsagt ved tysk krigsret. I overensstemmelse med krigens love blev hans Petersen dømt til døden, medens Harald Nielsen og Johnny Nielsen blev idømt livsvarigt tugthus. I anledning af dødsdommen over Hans Petersen har statsministeren henvendt sig til det tyske riges befuldmægtigede med indtrængende henstilling om, at dødsdommen ikke blev fuldbyrdet. Den tyske myndighed, der sidder inde med benådningsretten, har derefter benådet Hans Petersen for den ham idømte dødsstraf og ændret den til livsvarigt tugthus. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1943.

1943 – En luftværnsøvelse i Hejls

I aftes ved 7.15-tiden alarmerede Hejls Luftværn brandværnet, samaritter og D.K.B., da der som grundlag for en øvelse antoges af være faldet en bombe i Daal Bæklunds gård. Den var “faldet” i kostalden, hvor der var tre mennesker, som var kommet til skade, og samtidig var der gået ild i kornladen. Brandvæsenet kom hurtigt til stede, 20 minutter efter alarmen var det på pladsen og havde vand i slangerne, samaritterne og luftværnsholdet var også kommet hurtigt på pladsen og fik de “sårede” bragt på lazarettet som var i skolen, men da der også var falden en bombe der i nærheden, måtte de flyttes til Hejls Kro, hvor de så blev anbragt og hurtigt blev tilset af læge Dolner, som konstaterede flere forskellige kvæstelser.

Ved et fælles kaffebord, som kommunen var vært ved, talte sognerådsformand N. Skøtt og læge Dolner holdt kritik over de forskellige grene. Fru Bork takkede D.K.B. fordi der var mødt så mange. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1943.

1943 – Sort gummi-marked på Kolding-egnen

22 personer tiltales

Da en københavnsk chauffør Carl Andersen, en dag i januar i fjor gjorde ophold i Haderslev med en eksportbil, kom han i drikkelag med vulkanisør Nielsen, Haderslev, og solgte tre af lastbilens næsten nye dæk til Nielsen for 1.500 kr. og3 brugte dæk, der straks blev udskiftet med de nye. Sievretsen var mellemmand ved handlen. Der vil nu ved retten i Haderslev blive rejst tiltale mod de tre personer for underslæb og ulovlig handel med bilgummi.

Undersøgelserne medførte, at der afsløredes en lang række ulovlige gummihandler, og der vil nu blive rejst tiltale med 19 andre personer i Vamdrup, Vejstrup, Hejls, Haderslev m.fl. steder. Nielsen og Sievertsen har nemlig i stor udstrækning solgt dæk på det sorte marked, navnlig på Kolding-egnen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. marts 1943.

1943 – Stor luftværnsøvelse i Vejstrup

Mandag aften afholdtes en stor luftværnsøvelse i Vejstrup. Luftværnsleder A. Westergaard, Sjølund, modtog kl. 19.15 melding om, at der var falden en brandbombe i Hans Nielsens gård og en sprængbombe Jens A. Petersens ejendom. Han alarmerede hurtigt sine folk samt brandvæsen og samaritter, hvoraf den først ankomne foretog afspærring og evakuering. Der var mange sårede med benbrud, røgforgiftning, chok og m.a. Efter at samaritterne havde anlagt nødforbinding, blev de sårede transporteret til lazarettet i Missionshuset. De ca. 80 deltagere samledes efter øvelsen i forsamlingshuset ved kaffebordet. Her holdt dr. Dolmer, Hejls, kritik og udtalte:

“I en sådan tid som nu glemmer vi det, der skiller, og forener os til samarbejde. Der arbejdes med stor interesse, og der sættes noget til side af hver enkelt for at være med, det viser den store mødeprocent. Vi skal påskønne D.K.B. Kvinders arbejde, de fik i løbet af få øjeblikke sørget for et veludstyret sygehus. Luftværnet deltog med en leder, to assistenter, fire afspærringsfolk, otte mand i den tekniske afdeling og fire ordonnanser. Brandmændene med en major, en næstkommanderende, fem redningsmænd, syv ved slangerne, fire ved sprøjterne og tre hornblæsere. D.K.B. mødte med 25 plejersker, der af en hospitalsuddannet sygeplejerske. Samaritterne med en øvelsesleder, to bårehold med reserver og en depotforvalter.” […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1943.