1944 – Ciano henrettet

Sammen med marskal de Bono og tre andre dødsdømte

Verona, RB.

I henhold til de af særdomstolen til domfældelse af medlemmer af det store fascistiske råd sagte dødsdomme er de Bono, Ciano, Gottardi, Marinellei og Pareschi henrettet ved skydning efter kl. 9 tirsdag formiddag.

Af et communique som Agenzia Stefani har udsendt om mødet af særdomstolen i Verona fremgår det, at anklagen lød på landsforræderi mod den fascistiske idé til skade for landets modstandskraft og de militære operationer. Med undtagelse af Cianetti, for hvis vedkommende der forelå formildende omstændigheder, lød dommen over de øvrige 18 anklagede på dødsstraf. Foruden de tidligere nævnte og allerede henrettede drejer det sig om Grandi, Bottal, Albini, Federzoni, Alfieri, Bignardi, de Vecchi, A?erbo, Bastianini, Rossoni, de Stefani, Balella og de Marsico, der blev dømt in contumaciam.

Syv advokater havde påtaget sig forsvaret for de anklagede, der alle hævdede deres uskyld. Efter at de havde afsluttet deres forsvarstaler, trak retten sig tilbage til en forhandling, der varede fire timer, hvorefter dommene blev forkyndt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1944.

1943 – Åbent brev til den øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark

Efter at danske frihedskæmpere er blevet dømt til døden ved tysk krigsret, og dommene er blevet fuldbyrdede, ønsker vi at gøre opmærksom på de følger, som fortsættelsen af en sådan politik vil få for udviklingen af forholdet mellem Danmark og besættelsesmagten.

I sin udtalelse til den danske offentlighed gav det tyske riges befuldmægtigede, dr. Best, udtryk for sin forvisning om, at dødsdommene havde gjort et “dybt indtryk på den danske befolkning”, – og heri har dr. Best ret, kun tager han afgørende fejl med hensyn til den reaktion, som vil følge på denne indtryk. Den tyske krigsmagts anvendelse af “den yderste skarphed og konsekvens i afværgelsen af angreb” skræmmer os ikke.

Overalt i de besatte lande har udviklingen været den samme, og Danmark vil ikke danne en undtagelse: jo stærkere pres fjenden øver mod det undertrykte folk, jo mere hårdt bliver modtrykket. Erfaringer fra de mange europæiske stater, hvor tyskerne under denne krig har gjort sig til herrer, burde have lært dem dette!

Vi, der kæmper for vort lands befrielse, kan man ikke ved nogen form for trussel eller vold tvinge til passivitet over for fjenden – vi vil derfor ikke på det nuværende tidspunkt undlade at gøre de tyske troppers øverstbefalende bekendt med de danske frihedskæmperes urokkelige beslutning om at skærpe vore kampmidler i samme forhold, som man fra tysk side skærper sine. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, december 1943, nr. 3, 3. årgang.

1943 – Det tyske riges befuldmægtigede, dr. Best, om bekæmpelsen af sabotagen

En tale holdt til repræsentanter for den danske presse i går

Det tyske riges befuldmægtigede, dr. Best, modtog i går, lørdag den 4. december, repræsentanter for den danske presse og fremsatte overfor dem udtalelser af følgende indhold:

De tyske krigsretters hårde domme over sabotører og fuldbyrdelsen af disse domme, uden at benådning har fundet sted, har uden tvivl gjort et dybt indtryk på den danske befolkning. Det er nu af stor betydning, hvilke konsekvenser de enkelte borgere og de forskellige kredse af befolkningen drager af dette. Det kan hertil fra tysk side siges, at der i mange måneder med en tålmodighed, der åbenbart er blevet udlagt som svaghed, har været ventet på, at den danske befolkning og dens offentlige organer selv atter skulle tilvejebringe orden i landet.

Sabotagen steg

Trods gentagne advarsler fra kongen og fra regeringen er dette ikke sket. Sabotagen steg, fordi den ikke blev forhindret af dem, hvem ansvaret derfor i første linje påhvilede. Følgelig måtte kampen mod sabotagen, der ikke kan tåles i et for krigsførelsen vigtigt område, tages op fra tysk side, men når en krigsførende magt tager kampen mod angreb, der rettes mod den, kan dette kun ske under skarphed og konsekvens. En krigsførende magt, der søgte at afværge angreb ved halve midler og halve foranstaltninger, ville dermed opgive ævred. Derfor vil og må kampen mod sabotagen i Danmark, efter at man er blevet tvunget til at føre den, gennemføres med hensynsløs hårdhed, indtil orden atter fuldstændig er tilvejebragt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. december 1943.

1943 – Tysk kommentar til dødsdommene

Fra tysk side udtales hertil følgende:

Umiddelbart før henrettelsen af de to attentatmænd Svend Eduard Rasmussen og Marius Jeppesen, der blev bekendtgjort den 22. november, udtalte disse to dødsdømte overfor den tyske feltpræst, der var hos dem i deres sidste time, at de aldrig havde troet, at de ville blive straffet så hårdt, og at dødstraffen ville blive fuldbyrdet. Da der ikke er nogen grund til at betvivle oprigtigheden af, hvad disse to mennesker udtalte i deres sidste stund, må det antages, at skønt de havde gjort sig skyldig i de alvorligste forbrydelser, som kan begås mod en krigsførende magt, har de indtil det sidste øjeblik troet, at de tyske krigsrette ville behandle dem mildt.

Det kan meget vel forholde sig således, at de allerede i deres første beslutning om at deltage i sabotagehandlinger og overfald over for værnemagtsejendom og medlemmer af værnemagten er faldet som ofre for en skæbnesvanger vildfarelse: for den vildfarelse, at de tyske besættelsesmyndigheder ville se til med uendelig mildhed og overbærenhed, medens den ene forbrydelse efter den anden begås over for tyske værnemagts interesser.

Som det allerede udtrykkeligt blev fremhævet i den officielle meddelelse af 22. november, vil sabotører og lignende forbrydere fremtidig have at regne med de hårdeste straffe. Der kan nu ikke længere bestå nogen uklarhed om, at den, der skyder på medlemmer af den tyske værnemagt, bliver dømt til døden og henrettet. Der er endvidere ingen tvivl om, at den, der ved sin deltagelse i sabotagehandlinger hjælper fjenden, efter de krigslove, der gælder i hele verden, har forbrudt sit liv. Forbrydelser af denne art straffes også i Danmark efter tysk krigsret […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. december 1943.

1943 – 5 unge danskere henrettet

Udført sprængstofattentater og brandstiftelser på jernbaner, bl.a. jernbanebroerne ved Langå

Fra tysk side meddeles:

Følgende personer er på grundlag af krigsretsdom blevet henrettet den 2. december 1943, efter at benådning var afslået:

  • Student Georg Coritis Mørk Christiansen, født 15. september 1921 i Vejle.
  • Maskinist Svend Christian Johannesen, født 7. juni 1923 i Odense.
  • Sparekasseassistent Oluf Axelbo Kroer, født 17. april 1916 i Randers.
  • Ekspedient Anders William Andersen, født 12. juli 1924 i Randers.
  • Handelslærling Otto Konrad Andreas Manley Christiansen, født 30. september 1924 i Randers.

Alle fem tilhørte sabotagegrupper, af hvilke den ene under ledelse af student Christiansen, de andre under ledelse af maskinist Johannesen havde forøvet en række sprængstofattentater og brandstiftelser på jernbaner, bl.a. jernbanebroerne ved Langå, samt mod bedrifter, der arbejder for den tyske værnemagt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. december 1943.

1943 – To henrettelser

For gentagne sabotagehandlinger og for angreb på et medlem af værnemagten

Fra tysk side meddels mandag:

En tysk krigsret har dømt løsarbejder Svend Eduard Rasmussen, født 30. december 1903, til døden for i løbet af det sidste år at have forøvet gentagne sprængstofattentater over for fabriksvirksomheder, transportmidler og jernbaneanlæg og derved i betydelig udtrækning at have udsat menneskeliv og ejendom for fare.

Endvidere af bager Marius Jeppesen, født den 21. april 1922, dømt til døden som voldsforbryder, for den 9. november 1943 i Randers under udnyttelse af mørklægningen, der var etableret for at afværge fare for luftangreb, at have overfaldet en tysk soldat, og slået ham ned med et brækjern med det formål at bemægtige sig hans skydevåben.

Begge de to gerningsmænd var blevet pågrebet af tysk politi. De to dødsdomme er blevet fuldbyrdet i dag. I begge tilfælde bortfaldt spørgsmålet om benådning, fordi de forbryderiske anslag ikke blot over for medlemmer af værnemagtens og værnemagtens ejendom, men også over for danske menneskelig og dansk ejendom i den sidste tid er taget således til, at mildhed ikke mere er på sin plads, men forbrydelser af denne art nu straffes med de hårdeste straffe.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. november 1943.

1942 – Til eftertanke

Fra Quislings Norge:
I september måned henrettedes – iflg. officielle meddelelser – 9 nordmænd. Der indførtes dødsstraf for forbrydelser mod Quisling-partiet og gennemførtes uindskrænket myndighed over alle norske foreninger og organisationer. […]

Nye norske jødeforfølgelser er foretaget på befaling af kommissær Landgraff i Trondhjem. […]

Herhjemmefra:

De brave drenge i Aalborg, som havde dannet en Churchill-klub til ødelæggelse af den tyske værnemagtens materiel, har igen ladet høre fra sig. Under en luftalarm fornylig konstateredes det, at Churchill-klubbens medlemmer ikke befandt sig i deres celler. Og så kom det frem, at de sædvanligvis plejede at skaffe sig “udgangstilladelse” om natten for at fortsætte sabotagen på tysk materiel. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, november 1942, nr. 8, årgang 1.

1941 – Tre nordmænd henrettet

Sendte radiotelegrammer til den norske regering i England og planlagde militære aktioner mod tyskerne.

Oslo. RB til NTB.

De norske borgere, politikonstabel Øyvind Ask, stud.med. Andreas Bertnes og ingeniør Johann Midttun, alle fra Sandefjord, er dømt til døden af den tyske krigsret for spionage og forræderi til fjendens fordel. Dommen er efter at være blevet stadfæstet blevet fuldbyrdet ved skydning. To andre nordmænd er dømt til hver 8 års tugthus, fordi de har været i besiddelse af en ulovlig radiosender. En nordmand er blevet frikendt på grund af manglende bevis. De dødsdømte har, hedder det i motiveringen, sluttet sig sammen for fra Norge at sende den tidligere norske regering i England krigsvigtige meddelelser og meddelelser, som ville betyde trussel og skade for den tyske forsvarsmagts interesse. I dette øjemed havde de i hemmelighed opsat en radiosender og flere gange telegraferet til England. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. december 1941.