1942 – Tyske krav om udlevering af den danske hærs uniformer og våben

Som det sikkert vil være vore læsere bekendt, er der igen opstået en politisk krise mellem Danmark og Tyskland, og den synes at være af alvorligere karakter end den forrige. Denne gang drejer det sig ikke om ændringer i regeringen eller undtagelseslove, men om skarpt formulerede krav.

Tyskerne har forlangt, at Danmark frivilligt skal udlevere alle hærens uniformer, alle våben, ammunition og alt andet krigsmæssigt udstyr. Danmark har tilsluttet sig Antikomitern-pagten, siger tyskerne, og dette indeholder en pligt til at bekæmpe Sovjet aktivt. Da man åbenbart ikke vil sende danske soldater til Østfronten, kan man i det mindste udlevere det krigsmæssige udstyr til Tyskland. Efter hvad der oplyses, drejer det sig om 90% af hærens udrustning. Man vil dog allernådigst lade den danske hær beholde 3.000 uniformer foruden de dertil hørende nødvendige våben.

Tyskerne truede med at indsætte Terboven som rigskommissær i Danmark, såfremt kravene ikke opfyldtes. Så kom den for tyskerne så kedelige affære i Thisted (se side 4), som ikke styrkede von Hannekens stilling, og ved redaktionens slutning er spørgsmålet stadig uløst. I politiske kredse lægger man dog stor vægt på den åbenbare mangel på krigsudstyr, som tyskerne hermed har afsløret at have. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. december 1942, nr. 2, 2. årgang.

1942 – Alle danske soldater skal væk fra Jylland

I slutningen af oktober stillede general von Hanneken krav om, at samtlige danske garnisoner i Jylland skulle nedlægges inden 15. november. Den tyske general anviste allernådigst de danske soldater plads på Fyn og på Lolland. På Sjælland måtte de ikke komme. Et nyt og ganske uhørt overgreb fra tyskernes side. De jyske garnisoner måtte ovenikøbet kun medtage soldaternes personlige udrustning samt 10% af garnisonernes våbenbeholdninger, ammunition etc.

Som omtalt andet sted i ‘De Frie Danske’ overflytter general von Hanneken om kort tid sit hovedkvarter til “Lille Amalienborg” og Nyboders Skole bliver i denne forbindelse omdannet til hovedkvarterets administrationskontor. De danske officersfamilier, der hidtil har boet i Kastellet og på Ingeniørkasernen i København, har fået ordre til omgående fraflytning.

General von Hanneken skal have begrundet sit forlangende om de jyske garnisoners nedlæggelse med, at han ikke havde tillid til de danske soldater under en eventuel engelsk invasion. Dette taler til stor ære for de danske officerer og for den menige danske soldat.

Kilde: Det illegale blad: De Frie Danske, 8. november 1942, nr. 1, 2. årgang.

1942 – Frikorps Danmarks afrejse i dag

Afskedsparade på kasernen i København med tale af brigadefører Kanstein og den nye tyske øverstbefalende

Frikorps Danmarks orlov er nu udløben, og afrejsen fandt sted i dag fra København efter en afskedsparade på kasernen på Artillerivej. En stor kreds af de frivilliges slægtninge og venner var mødt frem for at tage afsked. Blandt de tilstedeværende bemærkedes i øvrigt den nye øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark, general von Hanneken, den tyske befuldmægtigedes stedfortræder, minister Barandon, SS Brigadefører von Kanstein, marineattaché, admiral Henning og legationsråd, presseattaché Meissner. Som repræsentant for de danske myndigheder sås generalløjtnant Ebbe Gørtz med adjudant og udenrigsministeriets direktør, Niels Svenningsen; endvidere bemærkedes folketingsmand Frits Clausen m.fl.

Efter at korpset var afleveret til brigadefører V. Kanstein, holdt denne fra en talerstol, der var anbragt på kasernepladsen, en afskedstale til korpset:

“Jeres orlov er nu til ende”, sagde brigadeføreren bl.a. “I har fået den for jeres indsats ved Østfronten, og rigsføreren for SS ville desuden give jer lejlighed til at få forbindelse med hjemmet og med jeres kære. Adolf Hitler har i sin sidste tale henvist til, at vi med fuld tillid kan se denne krigs videre udvikling i møde. Disse ord har givet os nyt mod og ny tillid. Vi véd, at ofrene ikke vil være bragt forgæves, og at vort store mål: Det nye Europa, vil blive nået. Jeres faldne kammerater vil altid været et manende eksempel for jer, og jeg véd, at også I altid vil være rede til at sætte livet ind for idéen. Vor tro på de germanske folks sejr er urokkelig. Med disse ord siger jeg farvel til jer på SS-førerens vegne og giver jeg de bedste ønsker med for fremtiden.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. oktober 1942.