1945 – Erklæring fra borgmesteren i Kolding

Borgmester V. Juhl, Kolding, har i dag udsendt en erklæring, hvori det hedder:

“Ved min hjemkomst fra København fik jeg forelagt rygter om, at jeg skulle have flere spand heste gående på flyvepladsen i Vandel m.m. Jeg havde tænkt det overflødig at dokumentere et så ondskabsfuldt rygte, men skylder formentligt mit embede at oplyse, at beskyldningerne er lige så grundløse som ondskabsfulde. Jeg har hverken haft vogne eller heste i Vandel eller andre steder, lige så lidt, som jeg har udlejet spormateriel til værnemagten eller finansieret andre med samme formål. I øvrigt har jeg anmodet sikkerhedspolitiet om at foretage den mest indgående undersøgelse af sagen, for at den eller de skyldige kan blive draget til ansvar.

Kolding, den 25. maj 1945, V. Juhl.”

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 26. maj 1945

1945 – Forbud mod transport af levende heste

Ved en af Landbrugsministeriet i dag udstedt bekendtgørelse er al transport af levende heste mod jernbane samt med jernbanefærge over Storebælt forbudt, bortset fra de af Landbrugsministeriets Hesteeksportudvalg administrerende transporter.

Ansøgninger om dispensation fra forbuddet kan indsendes til Landbrugsministeriets Hesteeksportudvalg, Axelborg, København V.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. januar 1945.

1944 – Både galop- og travbane på Mejersmindes jorder

Ansøgning til Byrådet angående arealet – hele sagen står og falder med totalisator-bevillingen

Der arbejdes stadig med planerne om en væddeløbsbane ved Kolding. Vi har spurgt erhvervschef P. A. Høy, hvor langt man er nået.

“Vi har for tiden en ansøgning liggende hos Byrådet angående pladsen. Det er jo hensigten, at væddeløbsbanen skal anlægges på Mejersmindes jorder. Langs skovstien er der et aldeles udmærket areal. Vi skal bruge 30-35 tdr. land. Men det hele står og falder med, om vi kan få totalisator-bevilling. Den skal gives af ministeriet efter indstilling af et særligt udvalg ind for trav- og galopsporten og naturligvis efter Byrådets anbefaling.”

Tror De ikke, Aarhus og Odense vil stille sig i vejen?

“Det kan jeg naturligvis ikke sige noget om, men jeg tror i hvert fald ikke, at der fra Aarhus-side vil blive gjort indvendinger.”

Skal der foretages meget jordarbejde?

“En del planeringsarbejde skal udføres, men det væsentlige arbejde bliver selve baneanlægget. Der skal være både trav- og galopbane, den ene uden om den anden. Til disse baner skal der graves ikke så lidt jord op og fyldes andre ting i; det er meget videnskabeligt. Så skal der selvfølgelig være staldanlæg, tribune, måske restauration, og en parkeringsplads.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. december 1944.

1943 – Dyrskuet i Kolding sætter rekord

Græsmængden bevirker, at der komme mange flere dyr end i fjor

Dyrskuet i Kolding på lørdag kommer til at sætte rekord. Dyrskuepladsen er de sidste par år blevet mindre og mindre. Samtidig vokser skuet betydeligt, så Landbrugsforeningens største bekymring i øjeblikket er, hvorledes man skal få plads til det alt sammen.

Konsulent Ruby oplyste i går, at der er tilmeldt 99 numre heste. Da der kommer en del med føl med, bliver det samlede tale betydeligt større. Der har aldrig tidligere været så mange heste på et dyrskue i Kolding. Der bliver 27 Jyske heste, 4 Nordbagger og 68 Belgiere foruden føllene. Landskonsulenten i Belgieravl, Holger Hansen, møder som fællesdommer og giver kritik.

I fjord var der på dyrskuet 174 numre i alt, heste, får og geder iberegnet. I år kommer der alene 163 kreaturer, så man ser tydeligt heraf, hvor stort skuet bliver. Af de 163 er 36 tyre. Mens der i fjor kun var 14 grise, møder der i år hele 66. Fåre-eksperten Jens Nielsen, Petersminde, møder med 9 får i én familie. Endvidere udstilles 24 geder på initiativ af Gedeavlsforeningen.

Sidste år var der ét nummer asf høns – i år bliver der fem gange så mange. Endelig arrangerer Kaninavlerforeningen en specialudstilling af kaniner. Den står overbetjent Knudsen for.

Årsagen til, at der er tilmeldt så mange dyr er, at der i år for en gangs skyld har været godt med græs, så kreaturerne er i god foderstand. Og så er der ikke mund- og klovsyge, som i fjor gav slemt afbræk i deltagelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. juni 1943.

1943 – Ridestævnet blev en stor succes

2.000 tilskuere til søndagens konkurrencer. Kaptajnløjtnant P. M. Jespersen hjemførte 3 ærespræmier. Kolding rytterne tog deres del af sølvtøjet.

Der har samlet sig mange tilskuere omkring de første og den sidste forhindring ved Military-terrænspringningen lørdag eftermiddag. Det viste sig alligevel, at der var uartige heste imellem, som refuserede forhindringerne, og da der i forvejen var 5, som ikke mødte til start, blev antallet yderligere reduceret i løbet af lørdagen, så at der kun startede en halv snes ryttere til de afsluttende ridebanespringninger søndag eftermiddag.

Allerede den første deltager, den elegante myndeslanke fru Vivian Asger Henriksen fra Odense måtte se sig diskvalificeret, og det så tidligt som ved forhindring 2, hvor hun red udenom flagene. Hun red ellers i flot stil og var ikke længe om at gennemføre på den veloplagte hest. Købmand Axel Andersen, der havde placeret sig så fint om formiddagen, var mere tilbageholdende i terrænet om eftermiddagen og var næsten 9 minutter om at vende hjem til målet, men da var Haderslevhesten “Ariander” også så udpumpet, at den næsten slæbte sig hjem i trav. Efter at være placeret på 3. pladsen om formiddagen med 8 points fik han så meget fradrag om eftermiddagen, at han kom ned på – 91 points og dermed blev den lavest placerede af de gennemførende ryttere.

Da “Maybe” gryntede

Frøken Lillian Wittmack red elegant og fejlfrit på “Kentucky” i tiden 6,04. Da hun var hjemme i mål igen, sagde hun, at det var det hurtigste, strækningen overhovedet kunne gøres på, ingen kunne gøre det stærkere. Nu stod kaptajnløjtnant P. M. Jespersens “Maybe” i nærheden og hørte de faldne udtalelser. Den gav et grynt fra sig ved at høre det – og gik derefter banen rundt i tiden 5 min. 49 sek. I al sindighed. Det eneste, den klagede over, var at forhindringerne var for lave, for det kneb for den at få øje på dem – således sprang den ikke engang over brændestablen opad bakken i skoven, men galopperede over! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad. 28. juni 1943.

1943 – Prins Viggo kommer til ridestævnet i Kolding

132 ryttere og 60 heste til Danmarks hidtil største ridestævne

Fredag den 25. juni begynder det store landsridestævne, som arrangeres af de sydjydske rideklubber, Haderslev, Esbjerg, Vejle og Horsens med Kolding Rideklub som hovedarrangør i samarbejde med Kolding Idrætsring, der påtager sig selve det praktiske arrangement. Forberedelserne er allerede langt fremme, og det kan nu siges, at dette ridestævne bliver det største, der nogensinde har været holdt i Danmark. Efter anmeldelsesfristens udløb er der kommen 132 anmeldelser, deriblandt Danmarks bedste civile og militære ryttere. I alt kommer 60 heste til start, og det er de bedste heste, vi råder over herhjemme. […]

På grund af den mere end overvældende tilslutning er det nødvendigt at begynde allerede fredag morgen, og Kolding Kommune har stillet sig så imødekommende, at der har kunnet etableres endnu en ridebane, som bliver anlagt ved siden af ridehuset, dér, hvor der engang med tiden skal være fodboldbane. Rytterprinsen Viggo, har udtrykt ønske om at overvære det store ridestævne, og det er sandsynligt, at prinsen kommer til stede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1943.

1943 – Cirkus Belli i Kolding

Premieren blev en succes

Cirkus i by – det plejer at betyde højsommer og varme og støv. Det mærkede man ikke så meget til ved Cirkus Bellis premiere i aftes. Teltet blafrede for den alt andet end sommerlige vind, og der var en smule fodkoldt. Alligevel var “huset” fuldt af forventningsfulde Koldingensere, der glædede sig over atter at stifte bekendtskab med savsmuldsduften og manegestemningen.

Og Cirkus Belli formåede at holde publikum i ånde. Det kneb måske lidt i begyndelsen af første afdeling, men stemningen steg, efterhånden som numrene vekslede. Det var rørende at se de små shetlandsponyer på børnenes legeplads, klovnene klovnede, så man måtte overgive sig, tandatleten Alberto var en sand reklame for verdens bedste tandpasta, og hans skønne partnerske for den officielle indstiftelse af nye venusmål, og de tre Collins bød på nervepirrende knivkastning og humørfyldt lassokastning.

Men mest af alt vakte direktør Strassbourgers fremførelse af sine heste beundring. Nervøse, levede og sprælske indordnede de skønne dyr sig under direktørens rolige myndighed og knaldende pisk. De seks sorte Rapp-hingste er nogle af de dejligste heste, man nogensinde har set i en manege. “Fidele” var en morsom lille hest, der sparkede fodbold, så det var en fornøjelse – dog måske ikke for de publikummer, der ikke nåede at dukke sig. I anden afdeling så man en komisk danseparodi, “kludesamlerne”, og frk. Regine Strassbourger havde stort bifald på sit dygtige skoleridt. Det var en fornøjelse at se den sorte fuldblodshingst “Søndagsdreng”, demonstrere sin musikalitet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. maj 1943.

1942 – Voldsom brand i Brostræde-kvarteret i Kolding i morges

Ilden menes påsat. Fire heste indebrændt og uerstattelige lagre ødelagt. Haderslev-brandbil kører ind i bagerbutik

En stor og faretruende brand hærgede i morges det gamle kvarter mellem Brostræde og Helligkorsgade. Så vidt det hidtil er oplyst, er ilden opstået ved, at der ved 4½-tiden blev sat ild på et par læs halm, der stod i Brostræde, tæt op ad hestehandler Larsens stalde. Herfra havde ilden ingen vanskeligheder med at brede sig til den maleriske gamle bindingsværksbygning, der indeholdt mange brændbare materialer, navnlig fourage til de mange heste, der næsten altid er opstaldet her. Fra staldbygningerne bredte ilden sig igen meget hurtigt til en del af de omliggende bygninger, hvoraf de fleste ejes af træskomager J. B. Jacobsen. Man må foreløbig gå ud fra, at branden er påsat med forsæt, og at der er tale om en pyroman.

Mange uerstattelige materialer brændt

[…]

Ilden var ikke længe om at brede sig fra staldbygningerne, der ved sidebygninger var forbundet med Søndergade nr. 5 Nærmest staldlængerne havde cykelhandler Th. Andreasen, Sct. Jørgensgade 5, et større lager af opbevaringscykler foruden en del af sine egne cykler. Desuden var der her opmagasineret en del cykel. og reservedele. Alt det kostbare gummi på cyklerne brændte, og de mange reservedele blev luernes bytte. Mange uerstattelige ting brændte dermed, og selv om cykelhandleren har forsikret, er de brændte dele uerstattelige i øjeblikket. Hos sadelmager M. Schultz, hvis værksteder og lager optager næsten hele førstesalen i sidebygningen, blev ligeledes mange uerstattelige materialer luernes rov, således også bl.a. adskillige høstbindersejl, som var indleveret til reparation, og hele lageret af læder og polstermaterialer samt alle værkstedsgrejerne, som symaskiner, værktøj etc. Selv om Schultz havde forsikret for 6.000 kr., gælder det også her, at de brændte værdier var uerstattelige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. juli 1942.