Tag: Heste

1943 – Dyrskuet i Kolding sætter rekord

Jacob Krause Leave a comment

Græsmængden bevirker, at der komme mange flere dyr end i fjor

Dyrskuet i Kolding på lørdag kommer til at sætte rekord. Dyrskuepladsen er de sidste par år blevet mindre og mindre. Samtidig vokser skuet betydeligt, så Landbrugsforeningens største bekymring i øjeblikket er, hvorledes man skal få plads til det alt sammen.

Konsulent Ruby oplyste i går, at der er tilmeldt 99 numre heste. Da der kommer en del med føl med, bliver det samlede tale betydeligt større. Der har aldrig tidligere været så mange heste på et dyrskue i Kolding. Der bliver 27 Jyske heste, 4 Nordbagger og 68 Belgiere foruden føllene. Landskonsulenten i Belgieravl, Holger Hansen, møder som fællesdommer og giver kritik.

I fjord var der på dyrskuet 174 numre i alt, heste, får og geder iberegnet. I år kommer der alene 163 kreaturer, så man ser tydeligt heraf, hvor stort skuet bliver. Af de 163 er 36 tyre. Mens der i fjor kun var 14 grise, møder der i år hele 66. Fåre-eksperten Jens Nielsen, Petersminde, møder med 9 får i én familie. Endvidere udstilles 24 geder på initiativ af Gedeavlsforeningen.

Sidste år var der ét nummer asf høns – i år bliver der fem gange så mange. Endelig arrangerer Kaninavlerforeningen en specialudstilling af kaniner. Den står overbetjent Knudsen for.

Årsagen til, at der er tilmeldt så mange dyr er, at der i år for en gangs skyld har været godt med græs, så kreaturerne er i god foderstand. Og så er der ikke mund- og klovsyge, som i fjor gav slemt afbræk i deltagelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. juni 1943.

1943 – Ridestævnet blev en stor succes

Jacob Krause Leave a comment

2.000 tilskuere til søndagens konkurrencer. Kaptajnløjtnant P. M. Jespersen hjemførte 3 ærespræmier. Kolding rytterne tog deres del af sølvtøjet.

Der har samlet sig mange tilskuere omkring de første og den sidste forhindring ved Military-terrænspringningen lørdag eftermiddag. Det viste sig alligevel, at der var uartige heste imellem, som refuserede forhindringerne, og da der i forvejen var 5, som ikke mødte til start, blev antallet yderligere reduceret i løbet af lørdagen, så at der kun startede en halv snes ryttere til de afsluttende ridebanespringninger søndag eftermiddag.

Allerede den første deltager, den elegante myndeslanke fru Vivian Asger Henriksen fra Odense måtte se sig diskvalificeret, og det så tidligt som ved forhindring 2, hvor hun red udenom flagene. Hun red ellers i flot stil og var ikke længe om at gennemføre på den veloplagte hest. Købmand Axel Andersen, der havde placeret sig så fint om formiddagen, var mere tilbageholdende i terrænet om eftermiddagen og var næsten 9 minutter om at vende hjem til målet, men da var Haderslevhesten “Ariander” også så udpumpet, at den næsten slæbte sig hjem i trav. Efter at være placeret på 3. pladsen om formiddagen med 8 points fik han så meget fradrag om eftermiddagen, at han kom ned på – 91 points og dermed blev den lavest placerede af de gennemførende ryttere.

Da “Maybe” gryntede

Frøken Lillian Wittmack red elegant og fejlfrit på “Kentucky” i tiden 6,04. Da hun var hjemme i mål igen, sagde hun, at det var det hurtigste, strækningen overhovedet kunne gøres på, ingen kunne gøre det stærkere. Nu stod kaptajnløjtnant P. M. Jespersens “Maybe” i nærheden og hørte de faldne udtalelser. Den gav et grynt fra sig ved at høre det – og gik derefter banen rundt i tiden 5 min. 49 sek. I al sindighed. Det eneste, den klagede over, var at forhindringerne var for lave, for det kneb for den at få øje på dem – således sprang den ikke engang over brændestablen opad bakken i skoven, men galopperede over! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad. 28. juni 1943.

1943 – Prins Viggo kommer til ridestævnet i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

132 ryttere og 60 heste til Danmarks hidtil største ridestævne

Fredag den 25. juni begynder det store landsridestævne, som arrangeres af de sydjydske rideklubber, Haderslev, Esbjerg, Vejle og Horsens med Kolding Rideklub som hovedarrangør i samarbejde med Kolding Idrætsring, der påtager sig selve det praktiske arrangement. Forberedelserne er allerede langt fremme, og det kan nu siges, at dette ridestævne bliver det største, der nogensinde har været holdt i Danmark. Efter anmeldelsesfristens udløb er der kommen 132 anmeldelser, deriblandt Danmarks bedste civile og militære ryttere. I alt kommer 60 heste til start, og det er de bedste heste, vi råder over herhjemme. […]

På grund af den mere end overvældende tilslutning er det nødvendigt at begynde allerede fredag morgen, og Kolding Kommune har stillet sig så imødekommende, at der har kunnet etableres endnu en ridebane, som bliver anlagt ved siden af ridehuset, dér, hvor der engang med tiden skal være fodboldbane. Rytterprinsen Viggo, har udtrykt ønske om at overvære det store ridestævne, og det er sandsynligt, at prinsen kommer til stede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1943.

1943 – Cirkus Belli i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Premieren blev en succes

Cirkus i by – det plejer at betyde højsommer og varme og støv. Det mærkede man ikke så meget til ved Cirkus Bellis premiere i aftes. Teltet blafrede for den alt andet end sommerlige vind, og der var en smule fodkoldt. Alligevel var “huset” fuldt af forventningsfulde Koldingensere, der glædede sig over atter at stifte bekendtskab med savsmuldsduften og manegestemningen.

Og Cirkus Belli formåede at holde publikum i ånde. Det kneb måske lidt i begyndelsen af første afdeling, men stemningen steg, efterhånden som numrene vekslede. Det var rørende at se de små shetlandsponyer på børnenes legeplads, klovnene klovnede, så man måtte overgive sig, tandatleten Alberto var en sand reklame for verdens bedste tandpasta, og hans skønne partnerske for den officielle indstiftelse af nye venusmål, og de tre Collins bød på nervepirrende knivkastning og humørfyldt lassokastning.

Men mest af alt vakte direktør Strassbourgers fremførelse af sine heste beundring. Nervøse, levede og sprælske indordnede de skønne dyr sig under direktørens rolige myndighed og knaldende pisk. De seks sorte Rapp-hingste er nogle af de dejligste heste, man nogensinde har set i en manege. “Fidele” var en morsom lille hest, der sparkede fodbold, så det var en fornøjelse – dog måske ikke for de publikummer, der ikke nåede at dukke sig. I anden afdeling så man en komisk danseparodi, “kludesamlerne”, og frk. Regine Strassbourger havde stort bifald på sit dygtige skoleridt. Det var en fornøjelse at se den sorte fuldblodshingst “Søndagsdreng”, demonstrere sin musikalitet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. maj 1943.

1942 – Voldsom brand i Brostræde-kvarteret i Kolding i morges

Jacob Krause Leave a comment

Ilden menes påsat. Fire heste indebrændt og uerstattelige lagre ødelagt. Haderslev-brandbil kører ind i bagerbutik

En stor og faretruende brand hærgede i morges det gamle kvarter mellem Brostræde og Helligkorsgade. Så vidt det hidtil er oplyst, er ilden opstået ved, at der ved 4½-tiden blev sat ild på et par læs halm, der stod i Brostræde, tæt op ad hestehandler Larsens stalde. Herfra havde ilden ingen vanskeligheder med at brede sig til den maleriske gamle bindingsværksbygning, der indeholdt mange brændbare materialer, navnlig fourage til de mange heste, der næsten altid er opstaldet her. Fra staldbygningerne bredte ilden sig igen meget hurtigt til en del af de omliggende bygninger, hvoraf de fleste ejes af træskomager J. B. Jacobsen. Man må foreløbig gå ud fra, at branden er påsat med forsæt, og at der er tale om en pyroman.

Mange uerstattelige materialer brændt

[…]

Ilden var ikke længe om at brede sig fra staldbygningerne, der ved sidebygninger var forbundet med Søndergade nr. 5 Nærmest staldlængerne havde cykelhandler Th. Andreasen, Sct. Jørgensgade 5, et større lager af opbevaringscykler foruden en del af sine egne cykler. Desuden var der her opmagasineret en del cykel. og reservedele. Alt det kostbare gummi på cyklerne brændte, og de mange reservedele blev luernes bytte. Mange uerstattelige ting brændte dermed, og selv om cykelhandleren har forsikret, er de brændte dele uerstattelige i øjeblikket. Hos sadelmager M. Schultz, hvis værksteder og lager optager næsten hele førstesalen i sidebygningen, blev ligeledes mange uerstattelige materialer luernes rov, således også bl.a. adskillige høstbindersejl, som var indleveret til reparation, og hele lageret af læder og polstermaterialer samt alle værkstedsgrejerne, som symaskiner, værktøj etc. Selv om Schultz havde forsikret for 6.000 kr., gælder det også her, at de brændte værdier var uerstattelige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. juli 1942.

1942 – Dyrskuet i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Ideelt vejr og gode dyr trods alle vanskeligheder. Udtalelser om skuet og hele præmielisten.

Tidligt i morges gik over 50 dannebrogsflag til tops over dyrskuepladsen ved Østerbrogade, hvor Kolding Herreds Landbrugsforening goldt sit årlige dyrskue sammen med Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland.

Vejret er ideelt, solen skinner ikke for skarpt, men det ser ud til, at den vil bryde igennem op ad dagen, så publikumtilstrømningen vil blive stor. Allerede fra morgentimerne har der været liv og røre på pladsen, hvortil lystigt vrinskende hingste og grumt brølende tyre ankom i lange rækker, ligesom der også tidligt var mange mennesker på pladsen.

Landbrugsforeningens formand, propr. Olav Rasmussen, Ferupgaard, glædede sig over det smukke vejr, som jo næst efter dyrene er den første betingelse for et vellykket forløb af dyrskuet. “Men”, sagde han, “jeg håber ikke, det holder tørvejr længere end i dag, for nu trænges der hårdt til regn igen.”

Om de mødte dyr udtaler formanden, at de gennemgående ser godt ud og er i god stand, “men” tilføjer han, “det er jo også det bedste af det bedste, der kommer her. Selv om vi har haft godt græs et stykke tid, er der rundt om mange steder, hvor det kniber meget med huldet, og det vil kun en god regn hjælp på.”

De store tyre og flotte hingste blev beundret

Hestedommerne i kredsskuet gik hurtigt til arbejdet. I år var der kommet en “Belgier-mand” med, nemlig Sidelmann, Bramdrupdam. Desuden Skrumsager, Visby Hedegaard ved Tønder, og Hans Skov, Gjesten. Mange mennesker fulgte den interessante rangering af de store svære udvokste hingste, som det var en sand øjenlyst at se i trav. Det er var så jorden gungede, og de mange nysgerrige børn, der også var tidligt på pladsen, fo’r forskrækkede til alle sider. Det var flotte hingste, som der blandt hestefolkene var stor tilfredshed med. Også tyrene i kredsskuet var nogle egentlig tampe, dybe, brede, tynge og ikke så hurtige i bevægelserne mere, men så meget desto mere arrig og frygtindgydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juli 1942.

1942 – Hvad der bliver at se på dyrskuet i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Dyrskuets smukkeste udstilling bliver de mange hopper, der møder med føl. Stor udstilling af geder og kaniner.

Dyrskuet i Kolding på lørdag bliver større end sædvanligt, idet der denne gang jo også er kredsskue for hele det sydlige Jylland. Dyrskuet tegner til at blive stort og godt og der vil foruden de mange smukke dyr være meget andet interessant at se, således en meget fyldig maskinudstilling, hvori deltager alle forhandlere i Kolding, desuden den store ringridning med ikke mindre end hen ved 80 deltagere.

Man er nu nået så langt med indtegningen og forberedelserne til skuet, at arrangementslederne, forpagter Lunden, Dyrehavegaard, og konsulent Ruby, Kolding, i går eftermiddags kunne give oplysninger om, hvorledes skuet i det væsentligste vil komme til at tage sig ud og hvad det byder på.

Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland

vil omfatte 13 såkaldt ældre hingste omtrent halvt af hver slags: Belgiere og jyder. Kredsskuet omfatter kun handyr, og foruden hingstene møder der 35 granvoksne tyre, hvoraf de 34 er af rød dansk race, 1 af hollandsk. Denne afdeling vil være at finde på pladsen længst op mod Agtrupvej, hvor tidligere hestene var placeret. Nord for opstilles dyrene, der deltager i det egentlige dyrskue.

Hesteafdelingen her består af 45 dyr, overvejende Belgiere og jyder plus en enkelt Oldenborger og et par norske heste. Et meget stort antal af hopperne møder med føl, og det kan nævnes, at en familiesamling på moder og tre døtre møder med tre føl, således at samlingen altså er på 7. Der bliver i hesteafdelingen meget kønt og dejligt at se.

Af kreaturer kommer der 86, næsten udelukkende rødt dansk malkekvæg. Der er en enkelt korthornsko. Der er op mod 40 tyre og godt 40 køer, deriblandt 4-5 samlinger på 4-5 dyr. Svinene tæller kun 15 stykker, hvorimod gedernes antal i år er helt oppe på 22, væsentligst af Saanenracen. Der er tre gedebukke. Af får er der 4 og af kaniner 80, på det tidspunkt, da dyrskuet åbner, udstillet i samarbejde med Kaninavlerforeningen. De fleste kaninracer er repræsenteret. Desuden udstilles en del fjerkræ. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juli 1942.

1942 – En trav- og galopbane i Koldng?

Jacob Krause Leave a comment

Der arbejdes med interessante planer, der vil have publikumstrækkende muligheder.

Der findes – som bekendt – galop- og traverbaner i Aarhus og i Odense. Det er institutioner, der søndag efter søndag trækker i tusindvis af folk til disse to byer, og det ikke blot fra det nære opland, men også fra længere bortliggende dele af landet. I denne tid stoppes togene med galop- og navnlig travinteresserede, der om søndagen tager turen til Aarhus eller til Odense og i disse byer lægger mange penge, både på den ene og den anden måde. Tilslutningen til disse galop- og travløb har været enorme og har gennem de sidste år udvist en stadig stigning. Det er dog ikke blot de respektive byer, der har høstet store økonomiske fordele af disse løb, også staten skærer sig en bred rem af huden gennem totalisatorafgiverne.

Hvis der skulle anbringes en tredje provins-galopbane, hvor burde den da ligge andre steder ned i Kolding, der ligger midt i et trafikalt smørhul? Vi har dog set, at formanden for Aabenraa Amts Landboforening, gdr. P. Chr. Hansen, Nygaard, på et møde i anledning af dyrskuet i Aabenraa den 26. juni har luftet den tanke, at Aabenraa for længe siden burde have haft en sådan galopbane. Man mener, at det stedlige byråd burde tage sig af planen.

Der er sikkert nogle stykker i Kolding, der har gået og tænkt på, at den næste provinsgalopbane burde ligge i Kolding eller ganske tæt ved Kolding. Herfra er der tilpas langt til både Aarhus og Odense, og der er ingen grundt til, at et meget stort publikum herfra drager så langt som til Aarhus for at se galop og trav. En sådan galopbane anbragt for eksempel ved Fynsvej omkring ‘Hvidsminde’, ville have en ganske fortræffelig beliggenhed. For landevejstrafikken fra Fyn vil den ligge lige ved hånden, og for trafikken fra det sydlige opland og fra Sønderjylland vil den også være nemt tilgængelig via havnen og Nordre Havnevej, og for trafikken fra det nordlige og vestlige Jylland er der også en bekvem vejforbindelse over Bramdrupdam gennem Bramdrup Skov. […]

Vi har i formiddags drøftet galop- og traverbane med erhvervschef Høy, der udtaler at han allerede i februar måned i forretningsudvalgsmøde inden for Erhvervsrådet har berørt spørgsmålet, men rådets øvrige medlemmer kom ikke dengang nærmere end på projektet. Dette udelukker dog ikke, at erhvervschefen kan tage sagen op ved given lejlighed og undersøge de muligheder, der måtte være tilstede for at gennemføre et sådant projekt, der vil blive et betydeligt aktiv for Kolding som turistby, et centrum for et ret stort opland med et ikke helt dårligt pengebeslået publikum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942.