Pastor J. v. Rijckevorsel har modtaget følgende tak med anmodning om at bringe den videre:
“Når vi tænker på den dårlige behandling, vi italienere var genstand for i Tyskland alle de mange år, vi var dér som fange, da føler vi os helt rørte ved den hjertelige modtagelse den vedvarende understøttelse og hjælp, Koldings borgere skænker os, Vi beder Dem venligst at bekendtgøre vor oprigtige taknemlighed for alle borgere i Kolding.”
De italienske fangne.
Kilde: Kolding Folkeblad, 14. maj 1945
Planer om store statskreditter til eksport af varer
Den svenske handelsminister, professor Ohlin, holdt i lørdags en tale, hvori han bl.a. udtalte, at det på sine steder havde forårsaet ængstelse, at Sverige i året lige efter Europakrigens afslutning ville bevilge udlandet store kreditter.
“De af Rigsdagen foreslående 400 mill. kroner er der allerede disponeret over”, sagde han, “og man kan forudse, at den samlede kreditgivning i en 12 måneres periode kan komme til at nærme sig 1.000 millioner kroner, for derefter at blive meget stærkt formindsket. En sådan kreditgivning betyder, at varer og tjeneste leveres fra Sverige, uden at der straks fås modydelse fra udlandet. Har vi råd til det? Det er meget sandsynligt at vor egen vareimport til en vis grad må betales med anvisning på vore guld- og valutareserver, der som bekendt har en meget betryggende størrelse. Det er derfor ikke usandsynligt, at nettokapitalen går ned fra 1.000 til 3-600 mill. kr. En forudsætning for en del af vore kreditgivning til udlandet bliver det naturligvis, at forsyningen af råstoffer til vort erhvervsliv sikres. Hvis samtidigt, hvad man kan håbe, de ekstraordinære militære beredskabsudgifter for størstedelen vil forsvinde efter krigen, så vil udlån for udlandets regninger af den nævnte størrelse sikkert ikke overstige vore kræfter.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1944.
De nærmere regler for tilkaldelse
Mandag den 22. ds. påbegynder Danske Kvinders Samfundstjeneste en ‘Husmoderafløsning’ i Kolding i lighed med , hvad der findes i en hel del andre byer. Denne husmoderafløsning er først og fremmest tænkt som et eller flere børn under 15 år, hvor husmoderen ligger syg i hjemmet, bekræftet ved lægeattest; dernæst som hjælp til hjem med ét eller flere børn under 15 år, hvor husmoderen er indlagt på hospital. I visse tilfælde, hvor det skønnes påkrævet, kan hjælpen også ydes til enlige, erhvervsarbejdende kvinder, hvis børn er syge i hjemmet og uden tilsyn for så vidt moderen ved sit fravær fra arbejdet vil miste sin lønindtægt eller risikere at miste sit arbejde. Endelig kan også syge, enlige personer få denne hjælp.
Hjælpen ydes under forudsætning af, at de pågældende familiers eller enkeltpersoners skattepligtige indkomst (dvs. faktiske indkomst minus samtlige lovhjemlede skattefradrag) i det forudgående skatteår ikke overstiger 2.600 kr., af hvilken indtægt der for tiden svares en årlig statsskat på 130 kr.
Hudmoderafløsningen vil tage sig rengøring, madlavning, pasning af børn etc., men ikke pleje af patienten. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. november 1943.
Efter endt tjeneste på Hangøfronten i Finland vender i dag en del danske frivillige og læger samt en enkelt sygeplejerske, i alt 29, tilbage til Danmark. Enkelte af de nu hjemvendende skal dog kun hjem på en kort orlov, inden de atter melder sig under de finske faner. Flertallet af de danske frivillige er dog blevet deroppe. En del har fået civilt arbejde, medens hovedparten er blevet overført til finske kompagnier. Der er således fortsat brug for hjælp til de danske frivillige i Finland., og Finlands Venner henleder derfor opmærksomheden på, at spørgsmål vedrørende de danske frivillige fortsat besvares ved henvendelse til institutionens adresse: Højbroplads 21, København K. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1942.
Et foreløbig udvalg har taget initiativet, og ved et møde om kort tid dannes foreningen.
Vi kan godt være enige om, at vi har foreninger nok i landet, også i Kolding. Men der mangler alligevel en, som utvivlsom vil blive en kendsgerning i løbet af kort tid. hvad den skal have som opgave, forklares gennem en skrivelse, som i de nærmeste dage udsendes til en større kreds af borgere i byen og på egnen, og som lyder således:
Engang i løbet af 1942 kan Kolding højere Almenskole fejre sin 400-årige beståen, idet skolen for første gang dukker op i historien i et dokument fra 1542. I 1942 håber vi tillige at kunne fejre ombygningen af skolen i en fuldt færdig skolebygning.
Nu er det naturligvis ubeskedent at jubilaren selv, udspurgt, fremkommer med ønsker om en jubilæumsgave; men det gør skolen ikke desto mindre, for den har et meget brændende ønske. Det er en fond til understøttelse af skolens dimittender, der, til trods for fremragende evner, ingen mulighed har for at gennemføre et studium, fordi de kommer fra små hjem. At der er trang til et sådant fond, fremgår af følgende kendsgerning: Af de 412 elever, der i øjeblikket er i skolens mellemklasse og realklasse, er 65 pct. sådan stillet, at de har friplads, og af de 105 elever, der er i gymnasiet, har 31 pct. friplads. En ting er givet, at har en elev friplads i skolen, er vedkommendes forældre således stillet, at det er umuligt for dem i væsentlig grad at støtte dem under et studium, men grænsen for friplads er sat således, at man dristigt tør ud ud fra, at der blandt dem, der betaler kontingent til skolen, også er mange, der må opgive et studium af samme grund.
Denne fond, som skolen ønsker, tænkes skabt gennem gaver, og det tænkes administreret af en forening af skolens venner, som tænkes dannet samtidigt. Kontingentet i denne forening, som søges dannet på bredt grundlag med et lavt minimumskontingent, skulle udelukkedes bruges til supplering af fondets årlige renteudbytte. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. januar 1942.
Formår Sverige at gå uskadt ud af stridens storme, vil dets rolle som hjælper blive sat på en hård prøve.
I den sidste tid er der i Finland fremkommet udtalelser i bladene, hvori man på en irriterende måde taler omg “Sveriges neutrale holdning” – enddog i en tone, som om begrebet et samlet Norden har været direkte skadeligt for Finland, skriver ‘Suomi Socialdemokrati’ i dag. På den anden side understreger bladet en del udtalelser fra svensk side, hvori man endog vover at påstå, at Finlands vej fjerner sig fra Nordens, og at Finland også fjerner sig fra den demokratiske statsorden.
Finsk taknemmelighed mod Sverige
En sådan måde at skrive på svarer ikke til de virkelige forhold, siger bladet. Hvis det gentager sig, kan det være skadeligt for hele Norden og specielt for vort eget land. Vi ønsker for vort vedkommende at slutte os til en udtalelse i ‘Hufvudstadsbladet’, for nogle dage siden, hvori der stod, at en sådan optræden er ansvarsløs. De omtalte citater repræsenterer på ingen måde den almindelige mening. Finlands folks taknemlighed med broderfolket mod vest har siden sidste midsommer ikke ændret sig i nogen retning, ligesom opfattelserne om Nordens fælles frihedsideal ikke har ændret sig. […]
Brug for Sverige
Hvis Sverige formår at gå uskadt ud af stridens storme, forstår vi denne gang, bedre end sidste krig, at tillægge dette den værdi, det tilkommer. Hele Norden har da brug for Sverige, og Sveriges rolle som hjælper vil blive sat på en hård prøve. Men Sverige vil sikkert ikke frasige sig denne rolle […]
Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 14. august 1941.
Danmark yder også denne gang sit finske broderfolk al mulig hjælp.
Meddelelsen om et særligt dansk frikorps ført af danske officerer og omfattende fuldt militært uddannet mandskab er blevet dannet, har vakt den største opmærksomhed i ledende tyske kredse. Man udtaler i denne anledning, at Danmark under det nu foregående europæiske opgør mod bolchevismen konsekvent og aktivt har indtaget sin plads i den fælles frontlinje. Det har ikke alene – uden på nogen måde at være tvunget dertil – også bevist, at denne handling ikke var en ren og skær gestus. Ligesom under sidste finsk-russiske krig yder Danmark også denne gang sit finske broderfolk al mulig hjælp i form af materiel og sanitetsmæssig understøttelse, og endvidere stiller det de bedste blandt sin våbenføre ungdom til rådighed for dem, der leder Europas korstog mod den kommunistiske dødsfjende […]
Kilde: Uddrag, Roskilde Avis, 30. juni 1941.
De sidste Finlands-organisationer samler sig om den humanitære hjælp
Ligesom sidste gang for halvadet år siden, da Finland, tvunget af omstændighederne, måtte optage kampen mod den russiske militærmagt, nærer alle danske i dag et brændende ønske om velfærd for vort hårdtprøvede, nordiske broderfolk, som denne gang ganske vist kæmper ved siden af Tysklands sejrsvante tropper, men naturligvis alligevel kommer til tungt at føle byrderne af en ny krig midt i genopbygningsarbejdet efter den forrige.
De russiske bombardementer af finske byer, som telegrammerne daglig melder om, fæstner i vor bevidsthed indtrykket af de prøvelser, som hjemmefronten udstod under den forrige krig – og nu påny skal igennem efter så stakket en frist til at genvinde kræfterne. I den tid, der fulgte på fredsslutningen den 13. marts 1940, lærte vi smerten i de tusinde finske hjem at kende i dens tavse dybde, anede nødens tyngende vægt i al dens bredde og fulgte med beundring det finske folks heroiske kamp for dog at “vinde freden”. I Danmark glemmer vi ikke den seje uopslidelige hjemmefront af finske kvinder, børn og gamle, som nu påny skal bære krigens byrder med offervillig tålmod […]
Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 29. juni 1941.