1944 – 80 Vidar-spillere på hørruskning

På Torpegaard syd for Vonsild, hvor der kan tjenes 1.800 kr. til klubben

Eksemplet fra Lundtofte ved København, hvor en sportsklubs medlemmer tog ud og ruskede hør et par aftener og derved tjente 700 kr. til klubben, har smittet. Fodboldklubben Vidar i Kolding har taget tanken op, idet man gerne ville tjene nogle penge til nye bolde og til turneringsudgifterne, der i disse tider løber stærkt op.

Formanden, forretningsfører Schultz, ringede til hørfabrikkens formand, forpagter Lunden og spurgte om man ikke kunne arrangere et lignende samarbejde i Kolding, og Lunden tog straks imod tilbuddet. Allerede i aften begynder Vidarfolkene at ruske hør på Torpegaard mellem Vonsild og Taps. Schultz oplyser, at der rykker 25-30 seniorspillere ud sammen med et halvt hundrede drenge. Man skal ruske 8 tønder land og er dette arbejde have en betaling af 1.800 kr. Der er naturligvis mange af medlemmerne, som ikke har prøvet landbrugsarbejde før, men man har som medlemmer et par professionelle hørruskere, der vil fungere som forruskere og lære de øvrige, hvordan arbejdet skal foregå.

Når man rusker hver aften ugen ud og søndag med, regner man med at kunne blive færdig, og så bliver der antagelig råd til et lille høstgilde ovenpå. Man starter fra Søndervang i aften kl. 19 på cykel, men antagelig kommer der også en lastbil fra hørfabrikken til dem, der ikke har køretøj selv.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. august 1944.

1944 – Vandindvindingsretten ved Kolding Hørfabrik

Fabrikken skal bruge 540.000 kubikmeter årligt

I går formiddags holdtes der besigtigelsesforretning ved Seest Mølleå i anledning af Kolding Hørfabriks ønske om opnåelse af vandindvindingsretten. Som bekendt har hørfabrikken påvist vand her, og kommunen foretager for tiden prøveborringer for det tilfælde, at der er mere vand, end hørfabrikken behøver.

Ved et møde om eftermiddagen, hvortil et halvt hundrede interesserede havde givet møde, redegjorde landvæsenskommissionens formand, civildommer Borum, Kolding, for forholdene. En del af beboerne ved hørfabrikken tog forbehold med hensyn til en eventuel udtørring af deres brønde. Fra Kolding Kommunes side gjorde man ingen indvendinger, og det er meningen, at kommunen skal overtage hele vandindvindingsretten ved en senere kommissionskendelse, såfremt der viser sig at være så meget vand, at det kan betale sig at anlægge en pumpestation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. marts 1944.

1943 – Hørfabrikkens udvidelse

Der bliver beskæftigelse for indtil 120 mandag

Som omtalt i referatet fra Hørfabrikkens generalforsamling i går har man vedtaget en større udvidelse af virksomheden, og man har allerede sikret sig de nødvendige maskiner til virksomheden, men hvordan med selve byggematerialerne? Det er jo efterhånden noget af det vanskeligste at få fat i disse tider.

Direktør E. Petersen mener dog nok, det skal lykkes, og oplyser over for os, at ledelsen af fabrikken i den allernærmeste fremtid skal have et møde med håndværkerne om sagen. I øvrigt er alle forarbejderne tilendebragt, og der er indhentet faste tilbud fra håndværkerne, så der vil ikke blive tale om offentlig licitation, og byggearbejdet påbegyndes så snart som muligt. Om nybygningen oplyser direktøren videre, at den kommer til at bestå af én lang bygning, der kommer til at ligge ved siden af de øvrige anlæg, men at bygningen vil blive inddelt i flere afdelinger, og han regner med, at der i hvert fald vil blive beskæftiget 60 mand i hvert hold, men om der bliver 2 eller 3 holds drift kan ikke siges på nuværende tidspunkt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. juli 1943.

1943 – Dommen vedrørende Hørlagerets brand

I Kolding Kriminalret fortsatte domsmandsretten lige til kl. 18½ i aftes behandlingen af sagen vedrørende branden på Hørfabrikkens lager på Kolding Sydhavn. Som tiltalt oplyste direktør Ejnar Petersen, at han et par gange havde set vognmandens lastbil på lageret ved havnen, og han havde spurgt chaufføren, om det ikke var farligt at køre ind, hvad chaufføren ikke mente. Direktøren havde udfærdiget skriftlige forholdsregler vedrørende generatorbilens læsning med brandbart materiale.

Lagerforvalteren, Beck, oplyste som vidne, at han ingen ordrer havde givet om, at lastvognen skulle køre ind for at læsse af. Han havde en dag mødt vognmand Rud. Jensen, der havde sagt, at det vist var farligt at køre ind og at han derfor intet ansvar ville tage. Det havde forvalteren heller ikke villet. Han havde ikke fået talt med direktøren om det, hvad vognmanden ellers havde opfordret ham til. […]

Ved 2-tiden i eftermiddags faldt dommen. Direktør Ejnar Petersen idømtes 400 kr. i bøde. Vognmand Jensen 200 kr. og chauffør Schmidt 100 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. januar 1943.

1943 – Branden i hørlageret for domsmænd

Tre tiltalte for uagtsom brandstiftelse

I formiddags påbegyndte i Kolding Kriminalret under medvirken af domsmænd sagen angående Kolding Hørfabriks lagers brand på Kolding Havn. Branden opstod om morgenen den 2. juni i Jydske Saasæds Lagerbygning. Denne nedbrændte tillige med an den oplagrede hør, en ny lastbil samt forskellige andre ting.

Anklagemyndigheden repræsenteredes ved politifuldmægtig Zeller og de tre tiltalte, vognmand Niels Rud. Jensen, chauffør Jens Pedersen Schmidt og direktør Ejnar Petersen, ved henholdsvis LRS. Bjerre, ORS. Hertz og fuldmægtig Christensen LRS. Hove.

Dommer Strøbech gjorde dem bekendt med at de var sat under tiltalte principalt for uagtsomt brandstiftelse, subs. for at chauffør Schmidt, der er ansat hos vognmand Rud. Jensen og i forståelse med direktør Ejnar Petersen flere gange, bl.a. den 2. juni sidste år, havde kørt generatorbilen ind i lagerbygningen på havnen – og derved forårsaget branden.

Der er nedlagt erstatningspåstand på 113.460 kr. for det brændte hørlager, 22.121 kr. for den nedbrændte lagerbygning og 19-20.000 kr. for lastbilen m.m. Man enedes dog om, at de rejste erstatningskrav ikke skulle kunne forfølges under straffesagen, hvor efter hele 5 vidner kunne hjemsendes.

Ingen af de tre ville erkende sig skyldige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1943.

1942 – Kolding Hørfabrik sagsøger Statsbanerne

For forvoldt forsinkelse og ekstra udgifter i anledning af et under transporten borteblevet stempel til dampmaskinen

Vi spurgte i dag direktør Ejner Pedersen, Kolding Hørfabrik, om høravlen på Koldingegnen er ved at være i hus?

“Det hjælper, lød svaret, men hørren har desværre taget megen skade i den tid, afgrøden har stået på marken i regn og slud. Det er kedeligt nok, for der var jo ellers en meget stor hørhøst i år Landmændene har desværre ment, at hørren kunne tåle regnen bedre end kornet, og den har derfor fået lov til at stå til sidst, men resultatet er blevet, at frøet er spiret og er stærkt forringet i kvalitet.”

Hvornår begynder fabrikken på den nye kampagne?

“Jeg tænker, det bliver på næste mandag. Vi er jo blevet en del forsinket på grund af, at en maskindel, der skulle til reparation hos ‘Atlas’ i København, blev borte under transporten med Statsbanerne. Det var et stempel til vor dampmaskine og et krydshoved. Statsbanernes folk kunne ikke finde pakken, og jeg måtte selv til København og var næsten ved at falde over den, da jeg kom ind på Godsbanegården. Mærkesedlen var revet af. Her havde maskindelene ligget i en 14 dages tid.”

Har det forsinket fabrikkens drift lige så længe?

“Ja, i den tid, vi ikke har kunnet bruge vor dampmaskine, har vi måttet bruge strøm fra elektricitetsværket. Det koster os 400 kr. daglig, men elektricitetsværket kvier sig ved at undvære strømmen. Vi kører i denne uge ved elektricitet med halvdelen af skætteriet, idet vi behandler nogle forsøg. Da ‘Atlas’ skal bruge 3 uger til reparation af maskindelene, ordner vi det på den måde, at vi får de gamle maskindele tilbage – vi kan ikke undvære dem i de 3 uger – og så bliver der lavet nogle helt nye.”

Hvad sagde Statsbanerne til sagen?

“Vi fik ikke engang undskyldninger, men Banerne vil komme til at høre nærmere fra os, idet vi agter at anlægge erstatningssag mod D.S.B. for den forvoldte forsinkelse og for ekstra-udgifterne, vi har haft til elektricitetsforbruget.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1942.

1942 – Høst i 24 graders varme

Sommerens smukkeste aften

Det var ikke rart at svinge leen i lejesæden i går i den trykkende varme, der herskede. På den meteorologiske station i Vamdrup måltes ikke mindre end 24 graders varme, og det blev den varmeste dag i august måned. Temperaturen har i år kun været højere et par enkelte dage først i juli måned. Landmændene glædede sig naturligvis over det fine høstvejr. Det gav et godt skub fremad med mejningen i går, og traverække ved traverække rejste sig på stubmarkene.

Også byboerne er naturligvis glade for en sådan varmedag. I “varmehullet” Kolding var temperaturen helt oppe på 25-26 grader, og der var vældig søgning til badeanstalterne og stranden. I det lune og blikstille vejr i aftes sås der overalt badende mennesker langs fjorden lige til mørklægningstid. Vandet var 21-22 grader varmt. Det er uden tvivl den smukkeste aften, vi har haft i sommer. Ikke en vind rørte sig, og fjorden lå som et spejl.

Med høsten skrider det som nævnt godt fremad, og hørruskningen ventes tilendebragt i denne uge, udtaler direktør Einar Pedersen, Hørfabrikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. august 1942.

1942 – Det private fabriks-luftværn i Kolding tager form

Der mangler dog endnu enkelte.

Lørdag eftermiddag lader Brødrene Volkerts Fabrikker efter endt organisering af fabrikkernes luftværn og uddannelse af det dertil hørende mandskab afholdte sin første officielle luftværnsøvelse, hvortil der er udsendt indbydelse til forskellige interesserede parter.

Det er en øvelse, som alle fabriksluftværnene skal aflægge, når den ansvarlige leder af uddannelsen mener, at mandskabet er velinstrueret og rede til træde i funktion i en given situation. Øvelsen er derfor blevet anmeldt til Luftværnskontoret, der derefter udpeger en kommission, et ‘kampdommerhold’, der skal overvære øvelsen, for på myndighedernes vegne at forvisse sig om, mandskab og materiel fungerer upåklageligt.

Vi har talt med Luftværnskontoret, hvor politibetjent E. Sørensen fortæller lidt om, hvordan det går med fabriksluftværnene i Kolding:

“Det går egentlig slet ikke så dårligt”, lyder svaret, “men der er dog stadig en del, som ikke endnu har opfyldt de krav, som myndighederne har ment at måtte stille til gavn for den offentlige sikkerhed.”

Hvilke fabrikker har f.eks. fået luftværnet i orden?

“Slagteriet, Volkerts Fabrikker, Kolding Strømpefabrik, Aug. Andersens Strømpefabrik og De Danske Mejeriers Maskinfabrik har allerede for længst haft deres eget fabriksluftværn – og D.D.M.M. har tidligere aflagt prøven, ligesom dette hold jo også deltog i den øvelse, vi havde med luftværnet i Kolding. Også Winklers Trikotagefabrik og Hørfabrikken har meddelt, at de har deres kram i orden, og det samme er tilfældet med de noget mindre fabriksluftværn, at hvilke vi har modtaget 6-7 anmeldelser. I alt skulle nu nogle og tyve fabriksluftværn i Kolding være i orden.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. juni 1942