1944 – 80 Vidar-spillere på hørruskning

På Torpegaard syd for Vonsild, hvor der kan tjenes 1.800 kr. til klubben

Eksemplet fra Lundtofte ved København, hvor en sportsklubs medlemmer tog ud og ruskede hør et par aftener og derved tjente 700 kr. til klubben, har smittet. Fodboldklubben Vidar i Kolding har taget tanken op, idet man gerne ville tjene nogle penge til nye bolde og til turneringsudgifterne, der i disse tider løber stærkt op.

Formanden, forretningsfører Schultz, ringede til hørfabrikkens formand, forpagter Lunden og spurgte om man ikke kunne arrangere et lignende samarbejde i Kolding, og Lunden tog straks imod tilbuddet. Allerede i aften begynder Vidarfolkene at ruske hør på Torpegaard mellem Vonsild og Taps. Schultz oplyser, at der rykker 25-30 seniorspillere ud sammen med et halvt hundrede drenge. Man skal ruske 8 tønder land og er dette arbejde have en betaling af 1.800 kr. Der er naturligvis mange af medlemmerne, som ikke har prøvet landbrugsarbejde før, men man har som medlemmer et par professionelle hørruskere, der vil fungere som forruskere og lære de øvrige, hvordan arbejdet skal foregå.

Når man rusker hver aften ugen ud og søndag med, regner man med at kunne blive færdig, og så bliver der antagelig råd til et lille høstgilde ovenpå. Man starter fra Søndervang i aften kl. 19 på cykel, men antagelig kommer der også en lastbil fra hørfabrikken til dem, der ikke har køretøj selv.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. august 1944.

Skal C.B.’erne også ud og ruske hør?

Forhandlinger mellem Arbejdsanvisningskontoret og Luftværnsmyndighederne

En del aldersrentenydere er stadig på hørruskning i Koldings omegn, og nu er der mulighed for, at også nogle C.B.ere kommer ud til dette arbejde. Der føres i dag forhandlinger mellem Arbejdsanvisningskontoret i Kolding og de stedlige civile luftværnsmyndigheder om sagen.

Arbejdsanvisningskontorerne har i dag fra ministeriet modtaget et cirkulære om, at udrykningskolonnerne kan tages i anvendelse, men da man som bekendt ikke har udrykningskolonne i Kolding, den nærmeste ligger i Haderslev, har man taget spørgsmålet om C.B.’erne op til overvejelse. Ganske vist har politimesteren afvist en udskrivning af C.B.’ere til landbrugsarbejde, da de har deres faste vagter at passe, og desuden har en stor part af dem deres daglige arbejde ved siden af, og altså nok at gøre. Men der er alligevel en hele del, som kun har deres C.B.-tjeneste, og derfor megen fritid, og de vil vist godt ud og tjene de 15-20 kr. pr. dag, som der kan blive tale om. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1944.

1942 – Ikke én bygningshåndværker ledig i Kolding

Arbejdsløsheden er betydeligt lavere end på samme tid i fjor.

Beskæftigelses-situationen er stadig trods tidens mange vanskeligheder overraskende god. Arbejdsløshedstallet ligger et par hundrede lavere end på samme tid i fjor, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen, Arbejdsanvisningskontoret. Det var fra nogle sider frygtet, at man i sommer skulle havne i den modsatte grøft, således at der skulle blive mangel på arbejdskraft, men dette har ikke været tilfældet. Der har f.eks. ikke været vanskeligheder med at skaffe de mange mand, der skulle til hørruskningen, og det ser også ud til, at der vil være nok til det øvrige landbrugsarbejde, som kommer.

Der er som altid en del arbejdsmænd og kvinder ledige, men i det store og hele er beskæftigelsen god. Det må således fremhæves, at der trods den store mangel på byggematerialer ikke er en eneste ledig håndværker inden for byggefagene.

Kilde: Kolding Avis, 30. august 1942.

1942 – Høsten vil give beskæftigelse til mange af Koldings arbejdsløse

Der er endnu en hel del folk i tørvemoserne, og hørruskningen på gårdene har givet arbejde i stor ustrækning.

Arbejdsløsheden herhjemme er ved udgangen af juli måned udregnet til at ligge omkring 3,7 pct., hvilket er et meget lavt tal i forhold til sidste år, og flere af de store grupper har vist sig at ligge under gennemsnittet. Arbejdsmændene havde således en arbejdsløshed på 2,9. Vi har spurgt lederen af Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, kontorbestyrer Oluf Rasmussen, hvorledes forholdet ligger her i byen.

Betydelig under sidste år

“Der er i dag ca. 500 ledige i Kolding”, udtaler hr. Rasmussen, “og det er for en stor del arbejdsmænd, ligesom der er en del kvinder uden beskæftigelse. Derimod er der ingen fra bygningsindustrien. De har mere end nok at tage fat på”.

Hvordan ligger det i forhold til sidste år?

“Vi er betydelig under. De mange arbejder, der er sat i gang, har alligevel givet beskæftigelse til adskillige mennesker”.

Det kan ikke være tørvemoserne alene, der giver arbejde for tiden?

“Det er det heller ikke, skønt vi endnu har mange mand i gang i moserne. Men der er kommet knapt 100 mand i gang med hørruskning rundt omkring på gårdene. Det er jo blevet et større foretagende, og flere steder har vi sendt 10-12 mand”.

Høsten vil give god beskæftigelse

“Og når arbejdet er helt færdigt i moserne”, fortsætter kontorbestyrer Rasmussen, “bliver der brug for en mængde folk til høstarbejde. Jeg ved, at der på gårdene påregnes anvendelse af betydelige arbejdsstyrker, fordi høsten tegner godt. Sidste år, da høsten var ualmindelig lille, kunne vi også mærke det her. Der var ikke brug for ret mange mand”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. august 1942.