1943 – De ødelagte hvedemarker kan tilsås med spindhør

Skætterierne kan aftage avlen fra endnu 2.000 ha.

Landbrugsrådet meddeler fredag: Der er indtil i dag tegnet det samme areal med spinhør som sidste år, i alt 6.000 ha. Det var den mængde spindhør, skætterierne kunne behandle sidste høstår.

I løbet af vinteren har nogle af skætterierne fået deres anlæg helt færdige, således at de nu er oppe på maksimumsydelse. Ved fuld udnyttelse af de nu eksisterende skætterivirksomheder, skulle der derefter være mulighed for at kunne behandle spindhør fra omtrent 8.000 ha., og der kan altså endnu tegnes lige ved 2.000 ha. for indeværende år. […]

Kolding Hørfabrik kan som bekendt ikke behandler høre fra større arealer, end der allerede er tegnet, men forpagter Lunden udtaler, at man muligvis kan komme i forbindelse med Tommerup Hørfabrik eller Linum i Viby, som godt kan tage nogle arealer. Lunden mener godt, det kan lade sig gøre at så hør i de mislykkede hvedemarker; selv har han dog sået byg i 15 tdr. land ødelagt hvedemark. Desuden er der på Dyrehavegaard ødelagt 13 tdr. land italiensk rajgræs og 10 tdr. land kålrabifrø, hvilke arealer har måttet såes om.

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942

1942 – Rekord-året for Kolding Slagteri

Det højeste slagtetal og den største efterbetaling – Formandens redegørelse ved generalforsamlingen i eftermiddag for de mange specialafdelingers gode udbytte og for den verserende retssag […]

Kolding Andels-Svineslagteri holdt i eftermiddag generalforsamling i Teatersalen i Kolding, som sædvanlig under meget stor tilslutning. Slagteriet har jo haft et rekordår på flere måder. Dels har det haft landets højeste slagtningstal (89.500 svin), dels møder det med en efterbetaling på 40 øre pr. kg. langt den højeste, både i slagteriets historie og i hele landet i år. Den næsthøjeste møder Sæby (27 øre pr. kg.). Med særlig interesse påhørtes derfor formanden, proprietær Haues beretning, der dels skildrede årsagerne til det gode resultat, dels bragte en redegørelse for den verserende retssag. […]

Forbavsende stor produktion trods den lille høst

I min beretning i fjord udtalte jeg, at vi som forholdene var med hensyn til fodermidler, måtte håbe på bedre vækstmuligheder med mere passende nedbør, end vi havde haft i de sidste år. Desværre blev dette håb ikke opfyldt, for sidste års høst var vel nok den mindste, vi har haft i mange år, i hvert fald kan jeg sige i de 40 år, jeg har været jordbruger. Denne lille høst i forbindelse med den stærke udskrivning i henhold til kornloven for at sikre befolkningen den nødvendige brødkorn, samt korn til gryn, kaffesurrogater, øl m.m., måtte nødvendigvis sætte sit stærke præg på vore stalde, således at produktionen af mælk og flæsk blev meget stærkt reduceret. Kødproduktionen er selvfølgelig også gået tilbage, men dette er ikke mærket meget på hjemmemarkedet, fordi en reduktion af kvægbesætningerne i ret stor udstrækning var nødvendig på grund af fodermangel.

Vi har nu i så at sige alle landbrug mange tomme eller for store båse i kostalden, og uhyggeligt tomt og koldt er der i svinestaldene. Trods vanskeligheder må man alligevel forbavses over, at det er lykkedes at producere så meget, som tilfældet har været […]

Prisspørgsmålene

Den ældre generation har vel endnu forholdene under sidste krig (det man nu kalder den lille verdenskrig) i frisk erindring, og alle har vel nik følt eftervirkningerne deraf. Det er derfor såre naturligt, at man ønsker at drage nytte af de indhøstede erfaringer og derfor i tide søger at regulere priserne, for at undgå at prisskruen bliver skruet helt til tops for derefter at falde helt til bunden. Hvorvidt det vil lykkes for de mænd, hvem dette utaknemlige hverv er pålagt, at finde den gyldne middelvej, er jeg ikke kompetent til at udtale mig om, men én ting er sikkert, og det er, at en nogenlunde rimelig fortjeneste ved produktionen og en ligeledes rimelig fortjeneste ved handelen det er hovedhjørnestenen for at, at der overhovedet kan produceres og forhandles varer. Hænger man sig for stærkt i paragraffer og teori, opnår man kun, at produktionen bliver minimal, og en kraftig prisstigning vil indtræde, men så er der desværre kun få varer til hjemmemarkedet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. marts 1942.

1942 – Sukker-ordningen

Dyrkerne fremsætter ønsker for det nye høstår.

Forhandlingerne om sukkerordningen for det nye høstår er i går blevet fortsat, idet et udvalg fra roedyrkerforeningerne havde en realitetsforhandling med det handelsministerielle sukkertilsyn. Her blev ønskerne fra dyrkernes repræsentanter fremlagt, ledsaget af forskellige materialer. Der regnes, som tidligere meddelt, ikke med nogen udvidelse af arealet i år, men på baggrund af de vanskeligheder, der var i flere egne i fjor med hensyn til arbejdskraft, havde udvalget tillige en forhandling med arbejdsministeren om denne sag. Fra dyrkernes side ønsker man, så vidt muligt før arealet lægges ud, at have sikkerhed for, at arbejdet kan blive udført, og arbejdsministeren tilkendegav, at han fuldt ud forstod betydningen af dette forhold […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1942.

1941 – Trods dårlig høst – brød nok til alle!

Derimod kommer det til at knibe med foderkorn. Rationerne i Danmark de største i Europa siger Handelsministeren.


På et møde i aftes i Kalundborg gav handelsmin. en række supplerende oplysninger om rationsordningen i oktober kvartal. Ministeren beklagede, at høsten netop i år ville give så lille et foldudbytte, men det betød dog ikke, at vi kommer til at mangle brødkorn, idet der var tilsået meget større arealer med brødkorn end i fjor.

Afleveringskornet ville fuldt ud dække det nuværende brødforbrug til 1. oktober 1942. Værre er det med foderkornet. Her vil den lille høst sikkert bevirke mindre svineslagtninger, yderligere kreaturreduktioner og dermed også mindre smørproduktion. Kartofler bliver der nok af, idet høsten tegner til at blive langt større end i fjor, og for sukkerroernes vedkommende tegner høsten sig på tilfredsstillende, at den ikke blot vil dække vort hidtidige forbrug, men der skulle også blive 65-70.000 tons til eksport. Om brændselssituationen oplyste ministeren, at der til dækning af F-mærker plus tildeling til skoler og hospitaler, alderdomshjem sov. ville medgå 425.000 tons, som er til steder her i landet. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 7. september 1941.

1941 – Finland ønsker større indførsel fra Danmark

Større fortrøstning til landets egen høst.
Under overskriften ‘Udsigterne i levnedsmiddelbranchen’ skriver bladet ‘Nyland’, at den handelsaftale, som Finland har afsluttet med Danmark, til en vis grad bør være egnet til at lette situationen. Adskilligt kan måske yderligere gøres for at forøge importen fra dette land. De vældige områder, som tyskerne er ved at erobre i Rusland, har i tidligere perioder spillet en stor rolle selv for Finlands levnedsmiddelforsørgelse. Nu er krigen gået hærgende frem over dem, og det er usikkert, og årets høst kan reddes i så stor udstrækning, at der bliver noget tilovers til eksport. Finlands egen høst gør dog, at man kan imødese fremtiden med større fortrøstning, end man endnu for noget tid siden vovede. Deraf følger imidlertid ikke, at vi må slå os til ro. Tværtimod må energiske anstrengelser sættes ind på at udnytte samtlige muligheder til komplettering af vore levnedsmiddelforråd. […]

Kilde: Aalborg Amtidstidende, 8. august 1941.