1944 – Indkørslen af korn i fuld gang

Høsten er skredet godt frem i det gode vejr

Skønt manglen på arbejdskraft gør sig gældende mange steder, er høsten hidtil alligevel gået godt fra hånden. I Koldings nærmeste omegn står endnu hveden og en del havre på roden, men lidt længere vestpå begynder man nu at få afmejet, og indkørslen af kornet er begyndt, ja, vest for Vejen er den i fuld gang. Det gode høstvejr har lettet arbejdet meget, således at mejningen og skokningen de allerfleste steder har kunnet udføres af ejeren, hans kone og børn sammen med de faste folk. Der har været god tid til arbejdet, i modsætning til, hvad tilfældet har været i de nærmest foregående år, hvor der var meget regnvejr i høsten.

Derfor nærmes manglen på arbejdskraft ikke så meget i år. Til indkørslen af koret vil man gerne have nogle mand til hjælp, hvilket er vanskeligt at få. Men holder vejret en uge endnu, vil en stort part af kornet være bragt i hus, selv om der ikke bliver megen fremmedhjælp at få.

Mange landmænd ønsker dog nu regn, og de afsvedne græsmarker særlig vestpå, og de “sovende” roer og kartofler vider om, at en god bundbløde er stærkt tiltrængt. Der er ikke meget at vide for kreaturerne, og roer og kartofler standses i væksten.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. august 1944.

1942 – Göring lover tyskerne stadig større rationer

Over 6 millioner udenlandske arbejdere og 5 millioner krigsfanger, der også skal forsynes.

Rigsmarskal Göring overrakte i gård ved høsttakkefesten i Sportspalads høje udmærkelser til bønder og landarbejdsførere, der har gjort sig særlig fortjent ved sikringen af Tysklands og Europas ernæringsfrihed. vedrørende ernæringssituationen i de besatte områder udtalte marskallen, at den fjendtlige propaganda ganske vist hyppigt talte om en meget vanskelig ernæringssituation, men at virkeligheden langt fra var så slem. Ganske vist havde man overalt måttet indføre mærker; men det, som man kunne hente sig på mærker, var, hvad man fik udover sit behov, som man i hovesagen tilfredsstillede på det sorte marked. Derfor var det blevet hans urokkelige princip: det tyske folks ernæring kommer i første række. han var i høj grad tilhænger af, at befolkningen i de områder, som det tyske ruge havde taget under sin beskyttelse, ikke led sult: men når der var forholdsregler fra vore modstanderes side opstår vanskeligheder, udtalte han, bør alle vide: når nogen sulter, er det under ingen omstændigheder Tyskland. Den tyske arbejder og den, der arbejder i Tyskland, forsynes i ernæringsmæssig henseende bedst med alt. Det må stå urokkelig fast.

Trods alle erobrede områder er høsten i selve Tyskland fremdeles afgørende for Tysklands forsyning. Tyskland er imidlertid i dag i den heldige situation, at hele den tyske værnemagt, uanset på hvilke fronten den står, udelukkende forsynes fra de erobrede områder, således at høsten i Tyskland kan komme det tyske folk til gode, og der derudover fra de erobrede lande i stadig større omfang kan sendes tilskud til Tyskland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1942.

1942 – Et kvarters styrtregn gav 15 mm. i Kolding

Gaderne stod under vand og på bakkeskråningerne rev små floder jord og planter med sig.

Man havde så småt håbet, at solen nu skulle få overtaget, men i går kom regnvejret tilbage, og vi er vel næppe kommet helt over regntiden endnu, selvom barometret er forhåbningsfuldt. Styrtregnen i går eftermiddags mellem kl. 4 og 6 gav i Kolding over 15 mm. regn, hvoraf det meste faldt i løbet af et kvarter lige før 5. Regnen styrtede ned i store tunge dråber, som plaskede hårdt mod brostenene, og idet de knustes mod gaderne, dannede de en høj tågesky.

Mange blev gennemblødte

Det var lige på det tidspunkt, hvor arbejdet holdt op på mange arbejdspladser, og der var derfor mange mennesker i gaderne, som fik sig en våd trøje, hvis det ikke lykkedes at komme i læ. Det var ikke for alle, det lykkedes, da porte og andet læ hurtigt blev overbefolket. De, der var nødt til at gå ude i regnen til tog eller rutebiler, undgik ikke at blive gennemblødte, hvis de ikke havde gode regnfrakker. Mange steder kom vandet med en sådan kraft, at kloakkerne ikke kunne taget det men løb over, så der dannedes større eller mindre søer rundt omkring, således som sædvanligt ved Fredericiagade-Ejlersvejhjørnet, hvor gaden stod helt under vand.

Slamflod over græsplænen

Nedad de mange skråninger i Koldings nære omegn fossede vandet i små floder og rev alt med sig, både grus, jord og mindre planter. Ved foden af bakkerne lå efter regnen mange steder nogle ikke helt små grus- og sanddynger, som var skyllet med ned, og nogle steder var løbet i folks haver, hvor græsplænerne blev belagt med et lag af dette slam. […]

2½ gange den normale nedbør i juli

Kolding Fjord synes at have afgrænset den kraftige byge. I hvert fald er regnen ikke nået ret langt ned i “de 8 sogne”, idet der f.eks. i Vejstrup kun faldt 2 mm., mens der nordpå faldt mere regn end i Kolding, således 22 mm. hos gdr. Jes Nielsen, Naalebjerggaard. Jes Nielsen oplyser, at der nu i juli måned er faldet i alt 155 mm. nedbør i Almind, hvilket er 2½ gange det normale. På de jorder der ikke er alt for svære, tager sæden ingen skade, siger Jes Nielsen, selv om man nok kan klare sig med nedbør nu. Men det er bedre at få regnen nu end hen i august, som det var tilfældet under hele høsten i fjor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juli 1942.

1941 – Trods dårlig høst – brød nok til alle!

Derimod kommer det til at knibe med foderkorn. Rationerne i Danmark de største i Europa siger Handelsministeren.


På et møde i aftes i Kalundborg gav handelsmin. en række supplerende oplysninger om rationsordningen i oktober kvartal. Ministeren beklagede, at høsten netop i år ville give så lille et foldudbytte, men det betød dog ikke, at vi kommer til at mangle brødkorn, idet der var tilsået meget større arealer med brødkorn end i fjor.

Afleveringskornet ville fuldt ud dække det nuværende brødforbrug til 1. oktober 1942. Værre er det med foderkornet. Her vil den lille høst sikkert bevirke mindre svineslagtninger, yderligere kreaturreduktioner og dermed også mindre smørproduktion. Kartofler bliver der nok af, idet høsten tegner til at blive langt større end i fjor, og for sukkerroernes vedkommende tegner høsten sig på tilfredsstillende, at den ikke blot vil dække vort hidtidige forbrug, men der skulle også blive 65-70.000 tons til eksport. Om brændselssituationen oplyste ministeren, at der til dækning af F-mærker plus tildeling til skoler og hospitaler, alderdomshjem sov. ville medgå 425.000 tons, som er til steder her i landet. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 7. september 1941.