1945 – Englænderne vil overskære banen Bremen-Hamborg

Der kæmpes stadig forbitret i Bremens forstæder

Store strækninger af det østlige og nordlige Holland står nu under vand og lammer operationerne foran Amsterdam. Storbyen i fæstningen Holland, der ligger fronten nærmest.

I øvrigt former de engelske operationer på Vestfrontens nordfløj sig som et stød mod Nordsøen, idet engelske panserkilder støder frem mod Emden, Bremen og Hamborg. Der kæmpes fortsat forbitret i Bremens sydlige forstæder og ved banelinjen Hamborg-Bremen, som englænderne søger at overskære. [..]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. april 1945.

1945 – Heftige kampe i Holland

I Holland går kampene langs den vestvendte Ijssel-front videre med uformindsket heftighed. Slaget har øst for Zuidersøen nået Zwolle, hvor forbitrede gadekampe har taget deres begyndelse, mens det canadiske brohoved over Ijssel længere mod syd er blevet udvidet i vestlig retning til udkanten af Appeldoorn. På sydfløjen er canadierne gået over Ijssel nord for Arnhem, der stadig er skueplads for nærkampe.

Kilde: Social-Demokraten, 15. april 1945

1945 – Allieret forsøg på at omringe Hannover

Situationen er stadig kritisk umiddelbar nord for Ems-Weser-Kanalen

Fra Vestfrontens nordlige afsnit raser et af disse storslag, der i militære kredse betragtes som moderne materielslag, og som tidligere under invasionsfelttoget også er udkæmpet i Normandiet og omkring Aachen. 1. Kanadiske og 2. britiske armé har i det nordøstlige Holland og på den tilstødende krigsskueplads ved Ems-kanalen og længere mod øst indtil Weser omtrent på højde med Bremen startet en masseoffensiv. Den tyske modstand i disse områder er overmåde sej og forbitret og tillader kun angriberne at avancere skridt for skridt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. april 1945.

1945 – Vestfronten opdelt i fire hovedafsnit

Fra Holland til Rhinen ved Karlsruhe

Nogen definitiv afklaring på situationen på Vestfronten er ikke indtruffet i løbet af Påskedagene. Derimod er det nu muligt på den lange frontbue fra Holland til Rhinen i Karlsruhe-området at skelne mellem fire hovedafsnit.

Det nordligste afsnit omfatter de hollandske grænseegne. Dette afsnit støder mod syd op til Ruhr-afsnittet, der foruden selve Ruhr-distriktet har bjergene syd for dette og Köln-sletten som kerne. Sydøst for Ruhr-distriktet ligger Centralfronten, Paderborn-Kassel-afsnittet, stadig i bevægelse. Sydafnittet udgøres af frontbuen fra Aschaffenburg ved Main mod sydvest til Würzburg-området og derfra atter sydvest til Rhinen mellem Speyer og Karlsruhe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1945.

1944 – Hollands spædbørn dør af sult.

De udmarvede børn er mærkede for hele livet.

Berømt børnelæge beder om hurtig hjælp. Den berømte hollandske børnelæge dr. Damen, erklærede for nylig, at spædbørnene i det “befriede” Holland dør af sult. Hvad man først og fremmest behøver er mælk, hvedebrød og semuljegryn. På sygehusene er alle senge optaget, og man må – uanset hvor alvorlig de små patienters tilstand er – afvise alle børn på over et år. Alene på dr. Damens klinik er der i den sidste tid død over 20 småbørn. De børn, der stadig er i live, er mærkede for hele livet. Dr. Damen har på de hollandske mødres vegne rettet en indtrængende bøn til “befrierne” om hjælp til de døende børn.

Kilde: Den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 14. december 1944

1944 – Kampene på Vestfrontens nordlige afsnit smelte sammen til ét stort slag

De allieredes mål er et storstilet gennembrud som skal bringe afgørelsen i krigen

Berlin, fredag, STB

Om udviklingen i Vesfrontens nordlige afsnit skriver den tyske militærekspert Ludvig Sertorius i aftes, at kampene mellem Maas ved Venlo og Hürtgenskovens østlige udløbere ved Düren stadig mere og mere smelter sammen til et eneste stort slag.

I tyske militærkredse venter man, at kampene når som helst kan forplante sig til Nijmegen-området. For så vidt som fronten endnu forløber vest for Maas, dvs. i afsnittet Venlo-Roermond, kæmpes der endnu om forterræn, i hvilket tyske Arrier-Garde-styrker kun fører et henholdende forsvar. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. november 1944.

1944 – 15. tyske armé tilbage til nordlige Maas-bred

På Walcheren er kampene praktisk talte afsluttet

På den hollandske krigsskueplads har de tyske bagtropper rømmet deres sidste brohoved syd for Maas-mundingen. De havde syd for Moerdijk til det sidste i forbitrede nærkampe afværget stærke canadiske panserfremstød. Brohovedet blev rømmet i ly af en ildklokke. Dermed er alle dele af den 15. tyske armé trukket tilbage til den nordlige Maas-bred. Det påpeges i Berlin, at bagtropperne ved deres seje modstand i mere end to måneder har bundet 8-9 infanteri-divisioner, 3 panserdivisioner og yderligere 6 panserbrigader af den 1. canadiske og 2. britiske armé. […]

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. november 1944.

1944 – Hungersnøden i Holland

Officiel hollandsk regeringserklæring
I tilslutning til meddelelser om nøden i Holland har den hollandske regering nu udsendt en officiel erklæring, hvori det hedder:
De for nogle måneder siden fremkomne dystre forudsigelser om en forestående hungersnød, er efter de indgående beretninger gået i opfyldelse. I løbet af oktober måned er ernæringssituationen blevet endnu dårligere, og hvis ingen ændring indtræder, må man i november regne med hungersnød i Vesthollands største byer.

Kilde: Nationaltidende, 5. november 1944